-> #0
Det ser rigtig fint ud. Jeg ville nok fravælge lydkort, vælge en mindre strømforsyning (f.eks. 520 W'eren) og spare lidt penge dér. Så ville jeg klart overveje en quad-core, af flere årsager. Du/I kan også sagtens nøjes med 512 MB udgaverne af 8800 GT'eret.
Men, det ser bestemt ikke ringe ud. Du virker til at have lidt forstand på computere. Hvorfor ikke købe brugt? Q6600'erne bliver solgt i massevis når de nye CPU'er fra Intel lander (de er allerede i køb/salg her på siden) og så er der generelt gode penge at spare dér. Du kan evt. tjekke systemet i min profil, og holde det op imod, at jeg fik det hele for under kr. 6.000,-
Så vi snakker altså omkring kr. 10-12.000,- for to lign. systemer.
Den eneste grund til, at jeg ville anbefale en quad-core er pga. 'Crysis' (og andre programmer). Jeg kan ikke komme med nogle reelle tests eller anbefalinger. Men det kører flydende hos mig, og hakker lidt hos mange andre som "kun" har dual-cores. Jeg vil være så modig at påstå, at Tom81 her fra siden, vil bakke min påstand op.
Ellers, så ser det rigtig fint ud. Men de dele du har listet, kan sagtens købes brugt og man kan spare en masse gode penge dér. Meget af det er stadig relativt nyt hardware, så du/I skal ikke være bekymrede over om det er håbløst forældet.
Crossfire/SLI er kun (og jeg sætter en stor fed streg under "kun") aktuelt, hvis man spiller i store opløsninger og med alt øjenguf slået til. Jeg spiller 'Crysis' med alt på "high" i opløsningen 1440x900, og det kører flydende.
'Crysis' er klart det spil der hæver barrieren for en "acceptabel" ydelse. Der er ingen tvivl om, at selv de mest mainstream-orienterede computere ville kunne køre de fleste spil uden problemer. Men selv større high-end systemer får åndenød når 'Crysis' ruller over skærmen.
Så, det er lidt "mjaeh"-hvordan man skal vurdere det.
Men, kort sagt, så synes jeg det ser fint ud. Kr. 11.000,- pr. stk. virker (på mig) bare lidt som gode penge ud af vinduet. Især fordi mange af delene kan købes brugt, til en rimelig pris og man sparer trods alt en lille smule 🙂