-> #44
Mjaeh. Altså. Så vidt jeg ved, så bøjes lyset, da lys er både partikler og bølger. Det kunne måske forklare visse afvigelser. Men igen. Det burde de kloge hoveder hos NASA, AAU, AU, DTU osv. jo regne med.
Min forståelse af problematikken er, så vidt jeg kan se, at planeterne simpelthen ikke er hvor man regner med.
Jeg stod og funderede lidt over det, og for mig virker det som om der er to ting der spiller ind. Lad mig komme med nogle tænkte eksempler.
Eksempel 1:
Antagelse: Vi/man kender ikke til vindmodstanden i luften (igen, det er et tænkt eksempel).
Beskrivelse: Lad os "lege", at man med en katapult/blide/kanon, vil affyre et objekt, mod en given destination. Lad os, for nemheds skyld, blot sige, at vi står på en parkeringsplads, og vil - med en fjederkanon - affyre en stålkugle ned i et glas der står 30 meter væk.
Vi kender Jordens tyngdeacceleration, vi kender afstanden men vi kender ikke til gnidningsmodstanden i luften.
Teori: Vi udfører vores beregninger, og ser, at kuglen skal skydes i en vinkel på 60º med en kraft tilsvarende X.
Forsøg: Vi spænder kanonen, således den ønskede acceleration opnås, og "lader" stålkuglen i løbet.
Resultat: Da vi ikke kender til vindmodstanden, vil kuglen hele tiden lande "foran" glasset. Vi kan, naturligvis, kompensere, men så er det på gefühl, og vores teori er ubrugelig. Vi er derfor nødt til at indføre en faktor, som vi ikke tog højde for, og vi ikke kender til.
Afslutning: Det er, så vidt jeg kan se, min umiddelbare opfattelse af problemet.
Eksempel 2:
Antagelse: Vi kender til et tårn, på toppen af en bakke, men vi kender hverken bakkens hældning eller længde. Vi kender kun afstande til tårnet. Vi indfører nu begrebet "blæst" (massetiltrækningen fra andre store objekter), men vi kender kun meget lidt til denne blæsts, hastighed (vindhastigheden).
Beskrivelse: Vi ønsker at affyre et objekt, mod tårnet, således at vi rammer tårnest øverste vindue (det er bare et eksempel). Vi ved, vha. observationer, hvad afstanden til tårnets base er. Lad os sige, at vi har fundet frem til, at det er 400 meter hen til tårnet.
Teori: Vi foretager igen de nødvendige beregninger, og finder frem til, at objektet skal skydes med kraften x og vinklen y, for at ramme det øverste vindue.
Forsøg: Vi spænder kanonen, således den ønskede acceleration opnås og lader.
Resultalt: Vi rammer forbi tårnet. Pga. vinden, "står" tårnet ikke hvor vi regnede med. Vi har taget højde for samtlige faktorer; tyngdeacceleration, gnidningsmodstand mod den atmosfæriske luft osv. Men da vi åbenbart ikke kender til begrebet "blæst", er det ret svært for os, at ramme tårnets øverste vindue.
Afslutning: Det er, så vidt jeg kan forstå, den anden del af problemet. Tårnet "stod" ikke hvor vi regnede med.
For nemheds skyld, kan vi lege, at vi skal ramme det samme glas, med den samme stålkugle, men vi skyder i blinde. Pga. faktorer vi ikke kender til, så står glasset ikke der hvor vores beregninger fortæller os.
Et andet godt eksempel, som nok er min bedste måde at forstå det på:
Vi kender jo til brydningsindekset for div. materialer. Hva' nu hvis, at det er en masse, vi ikke kender til, som "forstyrrer" vores beregninger.
Det må jo være lidt ligesom at skulle spidde en fisk i vandet. Vi ser fisken, hvor vi regner med den er, men da vi jager spyddet efter fisken, rammer vi langt forbi. Dette skyldes lysets brydning i vandet. Men hvis vi bevæger os ned under vandoverfladen, kan vi "tydeligt" se hvor fiskene befinder sig, og vi har derfor nemmere ved at spidde dem.
Vi ved jo, at lys optræder både som partikler og bølger. Vi ved også, at div. forskere/astronomer, anvender hele galakser som "forstørrelsesglas", netop pga. bølgers brydning, i forsk. materialer. Vi kender også til begrebet 'mørkt stof'.
Kunne det tænkes, at dette 'mørke stof' er med til at forstyrre vores opfattelse af hvor planeterne befinder sig, i tid og rum? Især med henblik på, at planeterne i sig selv, er med til at "bøje" lyset?
Et godt eksempel er, hvis man holder pege- og tommelfinger mod hinanden (ligesom når man laver et "OK"-tegn). Man skal lige netop kunne mærke at de rører ved hinanden. Hvis man så fører pege- og tommelfinger op foran det ene øje, og ser direkte mod noget lys, så vil det se ud som om, at ens fingre slet ikke rører ved hinanden, eller der blot er en tynd "streg" imellem fingrene.