EM-2008

Hyggehjørnet d.  11. juni. 2008, skrevet af JensK
Vist: 277 gange.

JensK
 
Superbruger
Tilføjet:
11-06-2008 22:09:32
Svar/Indlæg:
452/80
Ja, der manglede lidt en topic om det

Nu er vi vist ved at være godt i gang efterhånden! Og sikke nogle kampe vi har fået allerede. Alle de store hold funkler, så der er ingen tvivl om at det bliver close race i år!

Uden yderligere omsvøb vil jeg komme med mit bud på hvordan der skulle gå:

Portugal vs. Kroatien
Tjek. vs. Tyskland
Holland vs. Sverige
Spanien vs. Frankrig

Portugal vs. Tyskland
Holland vs. Spanien

Portugal vs. Spanien


Portugal: Jamen de spiller jo godt lige i øjeblikket. Dog kan jeg godt frygte lidt for deres stjerner. De er altså ikke meget uden deres ronaldo, deco og gomez. Hvis de kan holde dem i form, så har Portugal rigtigt gode chancer i år. Desuden har de, hvis mine gætterier holder stik, en ret nem vej til finalen.

Kroatien: Ja, det har jo ikke været prangende. Dog tror jeg at de har større kaliber end Polen og Østrig, så det ville ikke undre mig at se Kroatien i en kvartfinale. Dog tror jeg så heller ikke på at det kommer længere end det.

Tjekkiet: Lige ved og næsten holdet. Egentlig har de spillet, til tider, rigtig flot fodbold. De har jo spillerne til at gå rigtig langt, og selvom de tabte til Portugal, bør det ikke bliver noget problem for dem at komme videre fra en ret svag pulje.

Tyskland: Det er svært at sige med de tyskere... De vandt en pligt sejr over Polen, men mere ved vi egentlig ikke om dem. Deres spil var hverken smukt eller lovende. Til gengæld kunne de finde ud af at score mål, hvilket har vist sig at være en god ting i fodbold. Man skal aldrig regne tyskerne ude, og jeg tror derfor også at de når semifinalerne. De virker stærkere en Tjekkiet. Der stopper festen så desværre også for vores tyske naboer. Portugal er stærke, og tysklands spillestil er ikke særligt effektivt over for de boldglade portugisere.

Holland: Wauw... Holland - Italien.. Behøver jeg sige mere? De spillede simpelthen Italien ud af banen. Et Italienhold der tydeligt manglere Cannavaro. Hvis Hollænderne kan blive ved med at spille hurtigt kombinationsspil, og levere uimpornerede præstationer, så spår jeg dem til en semifinale.

Sverige: Hrm.. Hrmm rhmmrhrm.. Det er svært med de gule fra den forkerte side af vandet. De har jo rigtig gode spillere, og de vandt også deres første kamp, dog uden at være prangende på nogen måde. Ustabilitet er derfor nok deres største fjende, hvilket kommer til at ramme dem, når de skal til at spille mod nogle af de "store" hold. En kvartfinale plads til dem, hvor de ikke i mine øjne kan stille meget op imod hollænderne, der simpelthen køre dem over.

Spanien: Ja lige nu går det jo godt. Det er så svært at sige, fordi som de spillede imod Rusland, er der ikke noget hold i Europa der slår dem lige pt. Uheldigvis er det langt fra sikkert at de gør det. Spanierne er kendt for at være ustabile. Tiden vil vise om de også er det til denne slutrunde. Personligt har jeg en fornæmmelse af at de er kommet af med det. De virker som et hold i balance, og hvis de kan bibeholde det, så ser jeg dem stå i en finale, med gode chancer for at vinde.

Frankrig: Nej vel? De har ikke meget at skulle have sagt i den her slutrunde som de spiller nu. Jeg ville egentlig ikke have sendt dem videre, men Italien og Romanien er simpelthen bare dårligere.

Anyways... Det var lige JensK's hurtige bud på hvordan slutrunden kunne komme til at løbe af stablen.
ELBO
 
Superbruger
Tilføjet:
11-06-2008 22:17:08
Svar/Indlæg:
363/26
Fair nok bud. Har egentlig intet at sige imod den. Er især glad for du dømmer italien ude 😎