-> #0
Jeg kan se, at du er lidt ældre end jeg selv er. Men, for at være ærlig, så lyder du lidt som en førstegangskøber (uden at det skal opfattes negativt).
Jeg har haft bil siden jeg var 18. Betalte det hele selv (med undtagelse af forsikring på min første bil. Den stod i mine forældres navn, resten måtte jeg selv stå for).
Jeg er hverken en haj med en polysvenskhammer, banklån eller den slags generelt.
Men der er et par ting jeg gerne vil sige til dig, som du så kan tage til efterregning eller ej. Det er helt op til dig selv. Jeg vil blot fortælle lidt om mine erfaringer.
Mine første bil, var en Toyota Starlet 1.3S '85 - En ganske fin lille bil, som ganske godt passer på, hvordan ens første bil skal være. Jeg har kun evigt søde minder om den og husker kun gode solkinsture rundt i det ganske land.
Faktum er, at bilen var billig. Længere er den sådan set ikke. Starteren drillede, rumlepotten - ja faktisk hele udstødningen - røg af en gang. Døren var utæt og varmen virkede heller ikke altid efter hensigten. Den kunne have problemer med at starte når der var koldt og så sad der ofte is på indersiden af forruden.
Min næste bil, var en Golf II 1.6 GTD '85 (tysk import) - Den bedste bil jeg har haft. Den var, i ordets sande betydning og oprindelse, PRÆCIS som en førstegangsbil skal være. Fyldt med irriterende fejl (som min kæreste har en træls tendens til at kunne huske) og der var altid et eller andet i vejen. Om end ikke andet. Så startede den hver gang. Den var billig i drift og generelt nem at holde.
Det jeg forsøger at sige er. At selvom din bankmand ikke er enig med dig i din økonomi, så har han trods alt (forhåbentligt) bedre forstand på penge end du har.
Det kan godt ske, at en ny bil er fin og dejlig. Det forstår jeg sagtens. Problemet er blot, at nyere biler kan være noget så trælse at have med at gøre. Af flere årsager. Nu skal jeg ikke forherlige gamle pispotter som dem jeg har haft. Men jeg ved blot, af erfaring, at gamle biler er mere pålidelige. Selv når de er gået i stykker og kører på tre hjul.
Forsikring er dyrere, ja. Afgifter er dyere, ja. Brændstof er (sommetider) dyrere, ja.
Men når alt kommer til alt. Så er gamle biler - i hvert fald dem jeg har haft - nemmere at reparere på og sætte i stand igen. Hvis jeg fik en Suzuki Alto. Jeg siger dig. Jeg ville være tabt på gulvet hvis cigartænderen pludselig holdt op med at virke.
Det er måske at sætte det på spidsen, men se det på den her måde.
Du ved hvad forsikring koster. Du ved hvad afgifter koster og du ved hvad benzin/diesel koster pr. liter.
Hvis du, som jeg, ender med at køre mere end 40.000 km om året, så kan det godt betale sig med en dieselhakker. Uanset hvad de flotte grafer og salgstal siger. Så kørte min gamle Golf II altså pisselangt på literen (ofte omkring 19-20 km/L). En gammel spand jeg købte til kr. 4.500,- og satte i stand for omkring det dobbelte. Jeg solgte den igen for kr. 15.000,- Mit eneste "tab" på den bil, var brændstof, forsikring og afgifter. Udgifter til reservedele (oliefilter, pærer osv.).
Jeg ville mene, alt i alt, så kostede den lille bil mig kr. 70.000,- i den tid jeg havde den. Og det er ALT inklusive (førte kørebog, så havde en god oversigt over brændstofforbrug). Det svarer ret godt til det antal km jeg kørte i den tid. Med lidt nem hovedregning, så bliver det til 1 kr/km - hvilket også er det jeg ville mene passer ret godt.
Der findes mange måder at regne det ud på. Medmindre du er helt og aldeles komplet hooked på en ny bil, så ville jeg ikke tøve et sekund med at anbefale dig en gammel spand, som dem jeg har haft.
Jeg kiggede selv på Skoda Fabia/Octavia, da jeg ville ud og kigge. Men jeg besluttede mig for at købe en Golf, og en lækker hjemmebiograf i stedet for. Biler, dem taber man kun penge på. Der er intet vundet. Man skal blot beslutte sig for, hvor meget man vil tabe (derfor ville jeg aldrig købe en bil, som helt fabriksny - medmindre jeg rent faktisk havde råd til den) og hvor "overrasket" man vil være, når regningen dumper ind i postkassen.
Det kan godt ske jeg blot er en anelse paranoid/forsigtig. Men førstegangskøbere skal ikke købe ny bil. Især ikke, hvis ikke engang deres egen bankmand vil råde dem til det.
Jeg siger/skriver ikke det her for at præke, men for at berette om mine tanker om bilkøb.
Når jeg en gang er færdig med min uddannelse, og forhåbentlig skal til at tjene en masse penge. Så har jeg SU-gæld, hus... måske endda børn og et bryllup på vej. Så ved jeg godt hvad vi kommer til at køre rundt i. Det bliver ikke en fin og ny bil.
... det bliver en gammel smadret Passat '01, med en 1.9 TDI motor 😛
Ej. Spøg til side. Det bliver i hvert fald ikke før jeg er midt i trediverne, ja måske endda i fyrrene eller halvtredserne, at jeg/vi (min kæreste og jeg) får råd til en bil vi kan kalde "ny".
Jeg er ikke den joviale type, der siger: "En bil er et transportmiddel, fra A til B" - man må også gerne føle at man har det godt, når man sætter sig bag rattet. Men om jeg skal køre 5 km. til og fra job i en gammel eller en ny bil, rager mig en papand. Det er mere på de lange stræk. Så er det godt med en "flyder".
Hold og lykke i jagten. Og må vi så håbe, at du får styr på det med udgifterne 🙂