Larrabee - Intels hybride processor

Litteratur d.  11. august. 2008, skrevet af anru2007
Vist: 294 gange.

anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
11-08-2008 20:16:48
Svar/Indlæg:
5891/423
Intel har afsløret de allerførste detaljer om sin kommende Larrabee-processor, der også ventes at have mange af de egenskaber, vi kender fra moderne grafikkort. Forbered dig på en fremtid med dusinvis af processorkerner.


Til dato har verdens største chipfabrikant overladt produktionen af spilvenlige grafikprocessorer til AMD/ATI-koncernen og Nvidia, mens Intels egne grafikchips mest af alt har figureret i strømbesparende bærbare baseret på de forskellige generationer af Centrino-platformen - og så naturligvis prisbillige stationære computere.

Alt dette forudses at ændre sig enten i 2009 eller 2010, hvor Intel forventer at lancere Larrabee-arkitekturen til forbrugermarkedet.

Larrabee, et internt udviklingsprojekt hos Intel, er også det aktuelle kodenavn for en processorarkitektur, der på papiret overraskende nok ser ud til også at kunne håndtere en bred vifte af grafiske opgaver; her er tale om opgavetyper, som vi normalt ikke ville forbinde med en almindelig processor.

Her kommer understøttelsen for det velkendte x86-instruktionssæt i spil. Hvis du mener at have hørt om x86-instruktionssættet tidligere, skyldes det ganske givet, at Intels nuværende Core 2-processorer og AMD's Phenom-familie benytter det.

Det er netop x86, der gør, at Larrabee adskiller sig radikalt fra ATI's og Nvidias moderne grafikprocessorer.

Pentium lever
Det er endnu ikke kendt, præcis hvor mange kerner Larrabee vil være udstyret med. Rygtemøllen gisner om, at den første model vil have 24 eller 32 kerner.

Hvis du hidtil har været vant til at sige "quadcore" som det mest ekstreme, skal ordbogen altså endnu engang trækkes frem fra hylden.

Det forlyder også allerede nu, at arkitekturen er skabt til "vokseværk" med yderligere otte kerner per modelopgradering. Hvis vi skal tro det udsagn, bliver det ikke urealistisk at se udgaver af Larrabee vokse fra 32 til 40, 48, 56 samt 64 kerner og så fremdeles.

Alt dette er stadigvæk gisninger, men vi ved dog, at hver kerne benytter arkitekturen fra den originale Pentium-processor som udgangspunkt.

Det kunne måske lyde ineffektivt, men man skal huske på, at arkitekturen ventes at blive stærkt optimeret og forbedret i forhold til det nye, omfattende brugsområde.

Programmerbar
Larrabee kan groft forenklet opfattes som en processor med adskillige kerner, som samtidig kan levere 3D-ydeevne gennem software-understøttelse for DirectX og OpenGL (de såkaldte API'er, Application Programming Interfaces, som blandt andet benyttes til moderne spil), selvom de understøttede versioner endnu ikke kendes.

Modsat ATI Radeon og Nvidia GeForce vil Intel Larrabee ikke have disse funktioner indbygget på hardwareniveau, og udviklingen af drivere vil derfor blive afgørende for processorens grafiske egenskaber.

Det er delvist tilfældet allerede for Intels nuværende integrerede grafikchips, hvor en specifik drivers egenskaber faktisk er afgørende for, om et spil kan køre eller ej.
Claus35
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-08-2008 10:51:20
Svar/Indlæg:
5410/123