Linux vs. OS X vs. Windows

Software d.  15. oktober. 2008, skrevet af Moze15
Vist: 849 gange.

Moze15
 
Superbruger
Tilføjet:
15-10-2008 17:55:54
Svar/Indlæg:
1235/80
Nota bene: Kun, og kun, for seriøse indslag; venligst lad være med at bidrage med fanboy-isme eller andet udokumenteret.

Som overskriften antyder, vil jeg her gerne have en sammenligning af de tre styresystemer. Lad mig starte med at understrege, at der ikke er noget styresystemer som er bedst! Med dette menes at de alle har deres svagheder og styrker. Et andet punkt som jeg gerne vil fremhæve er vira - som alle nok har bemærket er det Windows systemer som oftest er mål for hacker eller vira angreb, dette skyldes ikke at Windows koden er mere sårbar end f.eks. OS X men blot det at Windows computere, med 91,12 %, suverænt er det styresystem som er mest benyttet.

Jeg håber med denne diskussion, at alle vil holde sig på et faktuelt niveau, men gerne giver sine egne erfaringer til kende.

(OT. Jeg har startet dette indlæg med det formål, at få en god og seriøs sammenligning af de tre styresystemer. Jeg har tænkt mig at lave en sammenligning af de tre styresystemer og deres særegenskaber. Jeg skriver videre på indlægget så snart jeg for tid, men indtil da er i velkomne til at deltage i diskussionen og forhåbentligt komme med masser af god input.)
Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
15-10-2008 19:33:33
Svar/Indlæg:
5363/442
Pros & Cons

Linux
+ Gratis
+ Ikke når så plads eller resourcekrævende som Windows (ikke Vista i hvert fald)
+ Generelt lækkert at arbejde med, hvis man kan finde ud af det

- Understøtter ikke de gængse programmer, som de fleste vil bruge. Selvfølgelig er der alternativer, men manglende understøttelse er altid et minus.
- Spil kun muligt ved at bruge Wine
- Besværligt at få alt til at virke
- Er ikke lige til at gå til, man skal have en hvis form for computerkendskab, for at få mest muligt ud af det

OSX
Har jeg ikke så mange erfaringer med, men:

+ Gennemført og lækkert at arbejde med
+ En masse gode programmer medfølger
+ Følger gratis med Mac

- Man skal have en Mac for at bruge det
- Spil er udelukket
- Manglende understøttelse af diverse programmer

Windows

+ Nem og velkendt GUI
+ Understøtter 99% af de programmer der findes
+ Alle spil er beregnet til Windows

- Koster penge
- MS er generelt bare irriterende, med deres brugerkontrol, problemer med aktivering, activeX komponenter, check af ægte software osv..


Torben67
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 19:49:06
Svar/Indlæg:
736/274
Jeg har lidt viden om disse ting: Gammel Linux mand, nyere Windows mand og en bror med tidligere Mac fanatisme. Min historie er, at jeg startede i 2000 med en Win 98, som kunne det den skulle og vel egentlig også var stabil nok. For sjov begyndte jeg at lege med Linux (RH6.1 tror jeg nok) og brugte den til det meste. Fortsatte med at opgradere diverse RH/FC, men kørte træt i de konstante problemer med drivere og applikationer. Da jeg begyndte at arbejde som ingeniør til dagligt, nørdede jeg nok på arbejde, så Linux døde ud og jeg kører privat nu ren Vista.
Jeg har forsøgt at lave en nuanceret beskrivelse, men skal nok få en række frelste på halsen? Den blev lang..

Man kan gå udfra mange indgangsvinkler: Ideologi om fri sw, monopoler, sikkerhed, brugervenlighed, applikationer osv. Jeg har valgt at opdele windows i XP og Vista grundet de store arkitektur forskelle.

Windows XP:
Lukket sw (dvs. skjult kildekode, så andre ikke kan genbruge sw eller identificere sikkerhedshuller). Udgivet af nær monopolist. Microsoft har gentagne gange fået gigantbøder for at være for lukkede omkring API, således at kun Microsoft har viden om, hvordan man laver gode, robuste programmer. Det er delvist korrekt, men bødernes antal og størrelse afspejler også at Microsoft har nær monopol på OS. MS kan dog godt opføre sig usympatisk, når de forsøger med alle midler at stoppe en konkurrent. En opførsel som i USA måske er tegn på nosser, men som i Europa opfattes som utilstedelig brutalitet.

Microsoft er de sidste 3-4 år kommet godt med med sikkerhed. Således er en opdateret XP platform ikke mere usikker end andre platforme, herunder Linux, selvom den selvfølgelig er langt mere truet grundet virusfordelingen. Når flere windows brugere bliver angrebet skyldes det i høj grad "kvaliteten" af brugerne. Langt de fleste nybegyndere kører Windows og mange kører ulovlige windows, der ikke kan opdateres. Linux samfundets argument med bedre sw arkitektur kan være sandt, men det er ligeså sandsynligt at den gennemsnitlige meget nørdede Linux bruger har mere viden om trusler.
XP har fordel af at være så udbredt, at driverne er af høj kvalitet. Som hovedregel, når et OS går ned af sig selv, skyldes det en driver. En driver har direkte adgang til det inderste i kernen og kan derfor for alvor lave ulykker. De fleste nedbræk i XP skyldes drivere "udefra". Så når du installerer dit Tjau-XP-Extreme tvkort giver du måske en dårlig driver lov til at lave ulykker og du bander så noget uretfærdigt over MS!
Den helt store fordel ved XP er brugervenlighed. Det er ganske simpelt så let, at installere programmer, at alle reelt kan finde ud af det. Klik på installeren og det kører. Ligeledes findes alle programmer til XP og alle kan få hjælp af venner eller familie grundet udbredelsen. Til gengæld virker XP gammeldags sammenlignet med eks. de mere checkede af Linux'er og Mac OS X. Det ser lidt legetøjsagtig ud og der er ingen wauw fornemmelse.
XP er ikke krævende til internet/kontorbrug, hvor det godt kan køre på ældre hw.

Windows Vista:
Jeg beskriver udelukkende forskellene til XP. Først og fremmest er Vista er større arkitektur skift ifht. XP. Der er betydelig højere sikkerhed og man skal dumme sig for at aktivere en virus. Eks. med, at den forlanger superbruger accept af grundlæggende ting som nyinstallation (når skærmen gråtones undtagen et lille vindue). Den anden side af den højere sikkerhed, er at det er blevet mere nørdet. Jeg har Linux erfaring og forstår derfor, hvorfor den opfører sig underligt, mens andre bander over det.
Til gengæld er der kommet wauw over det. Det er ganske simpelt en flot og konfigurerbar brugerflade.
Den anden store ulempe er, at den kræver bedre hw - specielt RAM. Det er nok hovedgrunden til at mange virksomheder ikke opdaterer: Man vil ikke ofre en komplet hw udskiftning på at udskifte en dybest velfungerende arkitektur, som man kender ud og ind.
I starten var der driverproblemer, men de er stort set løst i samme grad som XP.

Mac OS X:
Opfinderen af den lækre brugergrænseflade. Endvidere har brugere fordel af, at Apple både producerer HW og OS. Det giver fuldstændig styr på driverproblematikkerne. Der er en meget begrænset diversitet indenfor Mac HW, som de så til gengæld har fuldstændig styr på.
Jeg ser en række ulemper med Mac. Den er så lidt udbredt, at det er svært at få hjælp fra venner osv. Apple producerer det meste HW uden direkte konkurrence, hvilket gør det dyrere ifht. ydelse. Man kan finde de fleste applikationer, men ikke alle.
Rent sikkerhedsmæssigt har jeg ikke hørt om problemer siden OS X, men det må formodes i høj grad at skyldes virusfordelingen mod Windows.
Apple er monopolist indenfor Mac computere og har en dårlig opførsel. Langt værre end MS har de lukkede API, hvilket giver deres egne sw udviklere en klar fordel end eksterne. Ligeledes er deres sw lukket.

Linux:
Linux er exceptionel på flere måder og adskiller sig grundlæggende fra de to foregående kommercielle virksomheder.
Linux er kendetegnet ved fri kildekode. Dvs. at alle kan downloade kildekoden for at se, hvordan en given løsning er lavet og kopiere eller forbedre denne. Den typiske Linux bruger er da også nørdet og af høj kvalitet indenfor computer (ellers får han ikke en Linux til at virke!). Den fri kildekode er grunden til at et af verdens mest lukkede organer (NSA i USA) bruger Linux. Når koden er fri, kan de selv optimere og gennemgå den for huller.
Linux er ikke udgivet af et overordnet selskab, men af et mylder af mindre selskaber understøttet af græsrodsnørderne. Dette giver et betydeligt element af entusiasme og anarki i udviklingen og giver problemer, som nævnes senere.
Linux har haft ry for at være meget sikker, hvilket jeg mener, er en sandhed med modifikationer. Den fri kildekode og nørderne gør at sikkerhedshuller identificeres, men jeg tror ikke, at de lukkes hurtigere end eks. MS (ihvertilfælde de sidste 4 år). Når Linux computere har det ry, mener jeg det skyldes tre faktorer: MS fortid for 6-8 år siden, virusfordelingen og kvaliteten af brugerne.
Linux er ekstremt konfigurerbart og du kan gratis downloade de distributioner. Du kan få noget nørdet tekstbaseret eller noget lækkert a la Vista/OSX.
Den helt store ulempe med Linux er understøttelse. De almindelige ting findes der drivere til, men ikke nødvendigvis af høj kvalitet. Jeg har oplevet uforholdsvist mange nedbræk under Linux!! Tilsvarende er noget så basalt som kontorpakker et problem. Man kan godt få MS Office til at virke, men ikke uden at nørde. Der findes ikke en samlet installer der virker på alle distributioner, idet de forskellige firmaer gør det på hver deres måde. Jeg ser dette som det største enkelte problem, idet det i praksis betyder, at Hr. og Fru Hansen ikke kan bruge Linux. Det er ganske simpelt for svært at få det til at virke. Det mest brugervenlige jeg har prøvet er en Ubuntu, som installerede som en drøm, men lige pludselig gik der ged i grafikken og jeg måtte ud i en tekstterminal og rette i en konfigurationsfil. Du kan ikke bruge Linux uden at være nørd!!
Det skal dog siges, at Linux samfundet er ekstremt hjælpsomt.
Mange Linux brugere reklamerer med, at det er gratis, men jeg mener, at en Total Cost of Ownership betragtning gør det mindre fordelagtigt. Man får for meget besvær med at flytte og vedligeholde IT systemer.
Linux har bestemt sine fordele. Således er det noget trænede kan finde stærkt stimulerende og det er rigtigt godt som server OS, ligesom det er gratis. Den samlede pakke kan give det udbredelse i fattigere lande, hvor virksomheder måske ikke har noget IT. En minimal Linux på en billig skod computer og du er kørende med en kontorpakke, servere osv.







phgn99
 
Superbruger
Tilføjet:
15-10-2008 19:58:28
Svar/Indlæg:
722/67
#2
wall of text

-.-


Torben67
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 20:25:57
Svar/Indlæg:
736/274
#3: Korrekt men min indre nørd/entusiast kom op i mig🙂


CyboKid
 
Superbruger
Tilføjet:
15-10-2008 20:53:45
Svar/Indlæg:
55/18
Alt virker da efterhånden ganske simpelt i linux, man kan da vælge de nyere grafiske installationer, de er da oftest bedre understøttet rent hardware mæssigt end Windows XP/Vista

Plus det er væsentligt bedre udviklet, det er ikke baseret udelukkende på genbrug af allerede slamkode, som tilmed er forældet næsten før det kommer ud...

Alt i alt, har endnu ikke fundet noget i Windows jeg ikke har i linux...


Jesper
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 21:08:38
Svar/Indlæg:
2072/117
OSX:
Virker óut of the box (f.eks. er printerdrivere installeret fra starten)
Extrem simpel installation af programmer, samt fjernelse.
TimeMachine (Åh gud jeg elsker det trådløst)
Ingen virus
Meget intuativt og simpelt OS, skal dog prøves for at bevises, da dette er en påstand som kun den enkelte bruger kan sige ja eller nej til, men jeg siger Ja.
Generel fordel ved Apple produkter er at alting bare virker, har aldrig oplevet problemer.

Hvad jeg lige kunne komme på.


beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 21:09:20
Svar/Indlæg:
3943/44
Linux:
Er efterhånden ikke svære at bruge end Windows eller OS X

Har da selv kørt 100% Linux i perioder.

Der er en del programmer som ikke kører native under Linux, flere af disse kan dog køres i Wine.
Photoshop kører dog ikke 100% under wine endnu, og det er grunden til at jeg ikke kører 100% Linux.

Der findes en del spil som kan køre native i Linux, men også en del som skal køres i wine, og så den sidste del som bare ikke kan køres under Linux. (i modsætning til hvad #1 siger)

Sikkerheden er højere, ikke så meget pga. mindre fejl, men mere pga. Linux ikke har en "patch thursday" hvilket betyder at rettelser bliver sendt ud når de er klar og testet, og ikke op til en måned senere.

Og så er opdelingen af admin og bruger også noget mere sikkert.

OS X:
Skulle være lækkert, men har ikke meget erfaring med det.

Windows:
Kører jeg med til dagligt, og er da også ganske godt tilfreds med det, men kan bedre lide Linux da jeg har bedre mulighed for at tilpasse systemet som jeg vil have det.

Sum:
Opfylder et styresystem dine krav, og syntes du bare det kører, så skal du da bare bruge det.

Jeg gider ikke spilde min tid på at prøve at om vende folk til at køre Linux, for det skal de nok selv komme til at prøve hvis de får en ide om at ting måske kan gøres anderledes og måske endda bedre for dem.

Bare en skam at alle de nye starter med Ubuntu Linux som da også er ganske god, men syntes faktisk ikke den hverken er super nem at bruge eller særlig logisk at arbejde med.

Men igen, hvis folk kan lide det de bruger, så skal de da bare bruge det.
Hvis de ikke kan skal de så kikke sig lidt omkring.

Og huske at Ubuntu ikke er lig med Linux, det er bare en slags Linux styresystem, der er så mange andre slags...


Torben67
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 21:17:33
Svar/Indlæg:
736/274
Det her lyder nok Linux negativt, selvom jeg er en fan. Man må bare forholde sig kritisk.

#5
Hvad mener du med, at de oftest er bedre understøttet rent hw mæssigt end XP/Vista? Jeg har endnu ikke fundet en computer, jeg ikke kunne installere MS på?

slamkode?? Tror du er en af de frelste.... Indrømmet Linux har nok bedre kodekvalitet end Win, men MS er langt bedre til styring i kraft af at være et selskab. Det der virker på en Linux virker måske ikke på en anden osv. Forskellige kerner, forskellige biblioteker osv. Korrekt: selve installationen af Linux er let, men applikationer/drivere er et helvede.

Jeg har fundet masser af mangler: Direkte understøttelse af MS office som er industristandard, ERP klienter, simpel download utilities.

Det største problem ser jeg dog i manglen af en unified installer. Det betyder, at et program som regel skal downloades specifikt til din distribution eller kompileres fra bunden. Forsøgte engang at få noget DVD->SVCD sw til at virke. Efter at have brugt 20 timer på at kompilere 20+ pakker med de korrekte options, fik jeg det til at virke. DVD2SVCD under win virkede efter 3 minutter.

Som sagt, jeg elsker Linux, selvom jeg ikke bruger det mere.


Stensgaard
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-10-2008 23:28:19
Svar/Indlæg:
2620/327
Jeg tilslutter mig fuldt ud #2 - jeg har ikke rigtig noget at tilføje til den gode og grundige beskrivelse 🙂


namco
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-10-2008 09:06:20
Svar/Indlæg:
159/89
det eneste linux mangler efter min mening er directx 🙂 prøvede ubunto i en uges tid, men kunne ikke få wine til at køre ordenligt så man kunne spille...


abou-
 
Superbruger
Tilføjet:
21-10-2008 11:37:36
Svar/Indlæg:
70/19
Synes ikke man kan sammenligne de tre OS'er uden at snakke brugergrupper:

Nørden, Standard brugeren, Gameren og Arbedjsmanden


Som standart bruger har jeg brugt min Acer Aspire One i et par uger og er ovenud lykkelig for det lille Linpus Lite Acer OS. Det klarer alle mine standart funktioner til 12+ - jeg har godt nok surfet lidt på fora efter hints til installation af diverse programmer, men følgende pakke gør det for mig:

- Acers indbyggede IM klient, baseret på pidgin.
- GIMP - den klarer klarer al billedredigering, selvom eksperten nok stadig skal bruge photoshop?
- Open Office - Så lækkert med et hurtigt office der ikke tager 10min om at starte op!
- Firefox - siger næsten sig selv, selvom jeg inden mit skift var blevet rigtigt glad for Chrome!

Modargumentet for at sådan en bruger skulle vælge linux frem for XP / Vista er vel at han ikke selv vil kunne finde ud af at surfe nettet for at finde installationsguides / programmer der udfylder hans behov. Min påstand er at det kan han heller ikke finde ud af i WinXP, men får i større eller mindre grad nørd-venner til at hjælpe alligevel. Hvis han kan få en linux distribution der kan gå ind og matche hans behov, hvorfor så ikke skifte?
Jeg tror det er fordi der endnu er for lidt opmærksomhed på at linux er et alternativ til at betale 700kr pr. PC man køber til Vista. Men jeg har en lille forhåbning om at det vil kunne skifte når små mini notebooks som min Aspire One der bliver solgt med en fuldt ud funktionel linux distribution vil kunne hjælpe et markedsskift på vej.

Jeg har ikke den store erfaring med linux fra de 3 andre bruger grupper, dog vil jeg lige knytte et par kommentarer til arbejdsmanden:
Som #2 siger er der en masse windows specifikke programmer ofte delvist udviklet af virksomheden selv. Hvorfor er de programmer ikke udviklet til linux istedet? Min observation er at selvom de (næsten) ligeså godt kunne være det er de det aldrig.


beatmore
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-10-2008 13:44:46
Svar/Indlæg:
3943/44
#10 - DirectX kan man klare sig temmeligt fint uden, langt de fleste spil understøtter også OpenGl, som er et ganske fornuftigt alternativ.
Og der er faktisk også rimelig support for directX i wine, som convertere det næsten direkte til openGL
Men der er mange andre ting som kan være svære at få til at køre, men der er faktisk mange spil som kører fint under Linux både med og uden Wine.

#11 - Meget fornuftig måde at dele det op på.
Linux klarer fint alle de almindelige opgaver, net, skrive, lettere billedbehandling.

Gaming er jo nok en smule mere bøvlet end på Windows, men det er kun når spil skal installeres i Wine, det er ganske nemt i Cedega, osv. men igen det kræver måske en smule mere viden.

Arbejde som kræver special programmer, ja - den er jo svær - langt de fleste af den slags special programmer bliver skrevet i .net, som efterhånden er godt understøttet på Linux.
Men mange af disse programmer er dog også ved at være temmelig gamle.
Og det koster jo også at få lavet et program om så det kan køre på Linux.
Og så bliver alle programmører jo uddannet i Windows.
Men igen så er der store programmer som man bruger mange steder, så som autocad (og alle de andre cad programmer), photoshop, DTP programmer osv.
SAP tror jeg heller ikke har en Linux klient.
Men man kunne jo også kører flere af programmerne remote, som vi gør med et par stykker på arbejde. (selvom vi kører Windows)


Beaviz
 
Elitebruger
Tilføjet:
21-10-2008 14:12:18
Svar/Indlæg:
3214/18
beatmore -> Du skriver, at det er en skam, at de fleste førstegangsbrugere af Linux starter med Ubuntu. Bare af ren nysgerrighed, hvilke alternativer mener du da er bedre og hvorfor?

<flueknepperi>SAP har skam en JAVA installation af deres frontend. Arbejder med SAP til daglig. 😉</flueknepperi>