I den kommende PS3 version af BioShock slutter spillet med at unlocke en BioShock 2: Sea of Dreams teaser.
Bortset fra at teaseren er enormt flot lavet, så bliver der dryppet lidt info om, hvor BS2 ta'r sin begyndelse: En østligt vendt atlanterhavskyst, et eller andet sted. I centrum står, hvad der kunne være en Little Sister med en Big Daddy dukke i hånden. Solen står op.
Hvis teaseren afspejler, hvad vi kan forvente os af den tekniske side af BS2, så har vi noget at se frem til. Den fysik acceleration, der bruges, ligger fuldt på højde med det vi har set Id Software implementere i deres kommende spil RAGE.