Jagten på det integrerede kredsløbs DNA
Litteratur d. 18. oktober. 2008, skrevet af comment
Vist: 423 gange.
comment
#0
Et team af europæiske forskere, fra forskellige forskinigsinstitutioner, har udviklet et selvbyggende integreret kredsløb (IC).
Selvom det jo altid er rarest at se andre lave noget, fremfor selv at skulle i arbejdstøjet (man er vel lidt mageligt anlagt 🙂), så er der en helt anden grund til at forskerne har travlt med at udvikle selvbyggende integrerede kredsløb. Nemlig, at vi er ved at have nået grænsen for, hvor småt vi kan arbejde, med den forhåndenværende produktionsteknologi: Grænsen for hvor mange transistorer vi kan integrere på et givet areal er med andre ord ved at være nået.
Dago de Leeuw, forsker ved Philips Research Laboratories i Eindhoven, bruger DNA (deoxyribonucleic acid = deoxyribonukleinsyre) som det bedste eksempel på et selvbyggende system:
"Our genetic code provides a set of instructions that can be used to marshal molecules into an entire person, and researchers would like to come up with a similar set of compounds able to organize each other into circuits."
Man kunne måske beskrive det som en form for præ-programmeret selv-organisering (autopoeisis)? Dybt fascinerende, hvis I spørger mig.
Men selvom det er lykkedes forskerne at fremstille et selvbyggende integreret kredsløb, så er der langt igen til vi ser fuldtudviklede produktionsfaciliteter til produktion af computer chip:
" The new technique is impressive but still needs improvement, says Hagen Klauk, an electrical engineer at the Max Planck Institute for Solid State Research in Stuttgart, Germany. 'Self-assembly and nanotechnology is certainly cool, but the one thing missing is higher performance,' he says. The mobility of electrons through the circuit, he explains, means that the transistors would make for a very slow computer."
Som en appetitvækker til den trykte udgave af forskernes artikel i Nature (nr. 455) har Nature News en lille artikel oppe om bedriften. Læs den, her: http://www.nature.com/news/200...
Selvom det jo altid er rarest at se andre lave noget, fremfor selv at skulle i arbejdstøjet (man er vel lidt mageligt anlagt 🙂), så er der en helt anden grund til at forskerne har travlt med at udvikle selvbyggende integrerede kredsløb. Nemlig, at vi er ved at have nået grænsen for, hvor småt vi kan arbejde, med den forhåndenværende produktionsteknologi: Grænsen for hvor mange transistorer vi kan integrere på et givet areal er med andre ord ved at være nået.
Dago de Leeuw, forsker ved Philips Research Laboratories i Eindhoven, bruger DNA (deoxyribonucleic acid = deoxyribonukleinsyre) som det bedste eksempel på et selvbyggende system:
"Our genetic code provides a set of instructions that can be used to marshal molecules into an entire person, and researchers would like to come up with a similar set of compounds able to organize each other into circuits."
Man kunne måske beskrive det som en form for præ-programmeret selv-organisering (autopoeisis)? Dybt fascinerende, hvis I spørger mig.
Men selvom det er lykkedes forskerne at fremstille et selvbyggende integreret kredsløb, så er der langt igen til vi ser fuldtudviklede produktionsfaciliteter til produktion af computer chip:
" The new technique is impressive but still needs improvement, says Hagen Klauk, an electrical engineer at the Max Planck Institute for Solid State Research in Stuttgart, Germany. 'Self-assembly and nanotechnology is certainly cool, but the one thing missing is higher performance,' he says. The mobility of electrons through the circuit, he explains, means that the transistors would make for a very slow computer."
Som en appetitvækker til den trykte udgave af forskernes artikel i Nature (nr. 455) har Nature News en lille artikel oppe om bedriften. Læs den, her: http://www.nature.com/news/200...
#1
virkelig spændende læsestof :yes: