Elitebruger
Tilføjet:
19-10-2008 18:56:36
Svar/Indlæg:
23132/740
Lige for at slå et par ting fast fra start;
1: Det er en rant.
2: Jeg er IKKE racist.
3: Jeg er på ingen måde antiautoritær (forstået, så de fleste kan være med, sådan at jeg ikke sympatiserer med de dumme møgunger fra Ungeren).
Så er det sagt.
Dernæst, så kommer følgende historie, og I kan læse det som det vil. Det er mestendels ment som en finurlig fundering over hvordan tingene sommetider hænger sammen, og hvordan nogle ting aldrig giver mening.
Men lad historien tage sin begyndelse.
I går aftes, var jeg med en god ven, nede på Toldboden (Århus) og høre musik. Der spillede en masse upcomin' bands, og det kostede kun kr. 40,- at komme ind. Så vi tænkte *what-the-fuck*, og ville få en aften ud af det.
Vi starter hjemme hos mig. Jeg er lige flyttet i lejlighed, så han var officielt min første gæst i den nye domicil. Dertil var der indkøbt grønne goder, som troligt stod og ventede i køleskabet.
Hen på eftermiddagen kommer min kammerat forbi. Vi sidder og drikker lidt, spiller lidt guitar og nørder lidt på MySpace. Da klokken nærmer sig 19:00 begynder vi at begive os af sted. Dog skulle jeg lige have sat lys på cyklen, så det fik vi et par minutter til at gå med (den småfulde undertegnede tabte en lille skrue på gulvet *suk*).
Vi får monteret lys på min gamle havelåge, og kører fra lejligheden ned mod byen. Ved Viby Torv, vil jeg lige købe en pakke smøgere (Q8 *ftw*) inden vi kører videre. Da vi begge skal ind, beslutter vi os for at låse cyklerne, og tage mine lygter af. Man ved jo aldrig hvilken slags irriterende fjolser der kigger forbi.
Så ville skæbnen, at der kiggede to uniformerede fjolser forbi. Da vi har gjort vores indkøb og går ud af kiosken, står der to uniformerede betjente og kigger på vores cykler. Min kammerat er opdraget således, at politiet skal have lidt strøm (læs: provokerende attitude), så han begynder at blive lidt muggen.
Selv i min småbrandert, havde jeg allerede dér regnet ud hvad de stod og kiggede efter. Nemlig lygterne. Dem havde jeg i lommen, det samme gjaldt min kammerat. Da vi går hen imod betjentene, spørger min kammerat lettere ubehøvlet, om der var noget i vejen. De får øje på to fjolser (læs: undertegnede og undertegnedes kammerat), hvoraf den ene er ubarberet, halvlangt hår og med en skummel hue på og den anden bare ligner en klovn med briller.
Betjentene virker ret mugne, og da jeg så samtidig rækker hånden ned i lommen efter cykellygterne, bliver de pludseligt lidt... øhm. Sære i optrækket. De beder os om at træde tilbage, og den ene betjent sætter hånden på sin pistol. Jeg bliver lidt bange, og spørger hvad problemet er.
Nu er sandheden, at jeg er ryger, og jeg havde lige været syg. Så min stemme var lidt raspen i det. Så jeg har sikkert lydt mere gnaven, end det var hensigten, endsige jeg var stadig lidt beruset. Betjenten rækker hånden op foran sig (I ved: "Stop!"-agtigt) og beder os igen træde tilbage.
Min kammerat er nu ved at være lidt pissed, og beder om en forklaring. Vi har ret travlt, og om vi må tage vores cykler. Betjentene spørger, om vi ejer de to cykler, hvilket vi svarer ja til. Om vi ligeledes er klar over, at det er påkrævet med lovmæssige reflekser og lys (cyklerne havde på det tidspunkt korrekte reflekser, men intet lys. De lå jo i vores lommer). Det svarer vi ja til, og forsøger at komme med en forklaring.
Betjentene beder os om at holde mund, og spørger efter navn og andre data. På daværende tidspunkt er jeg ved at være lidt træt af situationen. Vi ville bare gerne videre, og jeg siger, at lygterne ligger i min lomme. Det tror han ikke rigtigt på, og jeg får at vide, at lygterne jo ikke duer til noget i min lomme. Så bliver jeg til gengæld rigtig irriteret. For, hvor fucking dum tror han vi er?
Jeg forklarer så, så roligt jeg kan, at vi er på vej i byen, ville hente smøgere og en hotdog, hvorfor vi pillede lygterne af vores cykler og gik ind i kiosken. Det virker umiddelbart ikke til at de tror på os, men da de ikke har taget os i at cykle uden lys på, kan de ikke gøre så meget.
Vi får lov til at slippe med en "advarsel", og en formaning om, at hvis de mødte os igen, uden lys på, så ville vi få en tur i detentionen (hvilket på ingen mulig måde gav mening, da vi ikke var stærkt påvirkede).
Anyways. Det var aftenens første sjove indfald. Om man vil.
Vi kommer ned til toldboden, og hører noget godt musik. Der ryger lidt inden for vesten, og omkring midnat beslutter vi os for at tage videre. Min kammerat og jeg har nu opbygget det jeg ville kalde for en "behagelig beruselse". Vi var altså ikke spritstive, men langt fra i stand til at føre automobil.
Vi vil lige kigge forbi Escobar, men jeg mangler penge. Så vi cykler op i Ryesgade (gågaden i Århus), for at hæve lidt penge og vil cykle tilbage, over Clemens Bro, for at komme til vores destination. Til dem der ikke ved det, så bliver fliserne/stenene på Ryesgade, allerhelvedes glatte når det har regnet lidt. Kombinerer man det med nedsat reaktionsevne, så er der lagt i ovnen til et uheld.
Det gik også fint nok, indtil vi kom forbi det første kryds (Ryesgade, Sønder Allé). Der var åbenbart en lidt ujævn kantsten der gjorde, at min baglygte faldt af. Jeg lagde godt mærke til det, men i samme øjeblik er der en der råber: "Du tabte noget". Jeg bremser med pedalerne og forbremsen, og ja! Jeg hakker lige ned i gågaden med 20-30 km/t. På mirakuløs vis, så skete der mig intet. Ikke så meget som en hudafskrabning, men ifølge øjenvidner, så det ret voldsomt ud. Der stod også en 5-7 flinke mennesker omkring mig, for at være sikker på der ikke skete mig noget.
... gæt hvem der kiggede forbi?
Yup. De to flinke betjente fra før. En lang enetale om skæbnens ironi, hybris og nemesis (hvilket han tydeligvis ikke havde styr på) senere, fik jeg en formaning om, at jeg bare kunne køre med lys på. I min irritation over hele situationen, fik jeg sagt: "Jamen. Der bliver jo ikke tørvejr, bare fordi jeg har lys på cyklen vel? Er du politibetjent, meterolog eller professor udi oldtidskundskab? Du behersker med stor tydelighed ingen af de tre discipliner".
... Ingen humor, what so ever.
Set i bagklogskabens klare lys, så var det måske heller ikke så klogt sagt. Men jeg var bare ret irriteret over at skulle blive irettesat i en situation der allermest påkrævede lidt selvironi.
De omkringstående begyndte så, i munden på hinanden, at forklare de to betjente hvad der var hændt, og long-story short, min kammerat og jeg fik lov til at køre videre.
Endelig når vi til Escobar, men nu er vi bare sultne og lidt trætte. Så vi køber henholdsvis en burger og en slice, og smutter videre. På vej mod Viby, skal vi lige træde af på naturens vegne. Vi stiller os i ly af en busk, vel ude af andres nysgerrige blikke... Tror vi.
Bag os holder en patruljevogn, og ja. Gøg og Gokke sidder i den.
De træder ud af bilen, og endnu en monolog senere, får vi lov til at gå. Mest med undskyldningen om, at de ikke rigtig gad se på os længere.
Omkring Chr. X's vej, skilles min kammerat og jeg. Han cykler ad en anden vej hjem til sig selv, og jeg fortsætter mod Viby Torv.
Vi råber "Vi ses! Tak for i aften!" og jeg klirrer lidt med ringeklokken. Det er åbenbart tilstrækkelig nok til, at to skaldede og tatoverede idioter, på den anden side råber: "Så stop dog med den larm din bøsserøv!".
Jeg smider en dumsmart bemærkning der lyder ca. sådan her: "Bøsserøv? Mig? Er det ikke jer to der går hånd i hånd?". Det skulle jeg nok ikke have gjort. For pludselig flyver det med Cult Shaker flasker i luften. De rammer [gudskelov] ikke, og jeg hoverer med sætningen: "FLot hva'?! Nej nej nej. Du kalder mig en bøsserøv, og din kæreste og dig kaster som to kællinger. Man skal ikke kaste med flasker, hvis man selv er glas-homo" (jeg har INGEN anelse om hvor det udtryk kom fra).
Så fik den ene af hjerneblødningerne nok. Han begynder at jagte mig, hvilket i og for sig er en ret dum idé, da jeg er på cykel og det på nuværende tidspunkt går ned af bakke.
Han opgiver efter et stykke tid (ca. 2-300 meter) og jeg er i sikker havn.
... se. Dér måtte politibilen gerne komme forbi.
Jeg ville elske dialogen:
Betjenten: "Hvorfor kastede I flasker efter ham?"
Hjerneblødningen: "Han brugte sin ringeklokke"
Betjenten:" Ja?... Øhm. Ok. Se. Jeg har en fin hvid skjorte til dig".
Anyways.
Det endte med at være en alletiders aften, trods alt. Der skete i det mindste noget, og jeg kom uskadt hjem. Men så ved jeg det til en anden gang. Hvis jeg har brug for politiet, promte. Så vil jeg ikke ringe 114 eller råbe "HJÆLP! 😲".
Jeg vil tage lygterne af min cykel, lægge mig på jorden, mens jeg pisser ud over det hele. Så skal de nok være der, som fluer om en lort.
Fortsat god søndag 😀