Nu vi er igang kan vi lige tage Fastelavn 😛
Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod.
Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.
Forberedelse til påske
Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. "Carne vale" betyder "Farvel kød!"
Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.
Fedt, hvidt og flæsket
Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til "flæske-søndag" og tirsdagen kaldtes "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Det "hvide" skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for "flæskedagene". Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag.
----
....og aprilsnar 😀
Aprilsnar er en skik, der har en vis ælde, og hænger sammen med forår og "nytår".
Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus "starter forfra", og et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det fx sker til fastelavn.
I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom. Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.
Ældste "skriftlige" aprilsnar?
Et af de ældste "skriftlige" aprilsnarrerier skyldes forfatteren Jonathan Swift ("Gullivers Rejser"), som i 1708 udgav en lille almamak, i hvilken han bl.a. forudsagde London-astrologen John Partridges død. Partridge ville dø af feber den 29. marts. Den 30. udsendte Swift, som skrev under pseudonymet Isaac Bickerstaff, en pamflet, hvori han oplyste, at Partridge sandelig allerede var hedengangen. Resultatet var, at den stakkels "afdøde" vakte vild furore Første April overalt hvor han kom. Og om morgenen blev han vækket af folk, der kom for at arrangere hans begravelse. En noget makaber aprilsspøg og practical joke!
😎