#1
Banneret er nice nok. Dog mener jeg at tråden er lidt lame 😛
#2
Jeg har overtaget NoNigs tjans for lame tråde 🤡
Jeg synes banneret er kedeligt 😀
Jeg synes banneret er kedeligt 😀
#3
#0
Du keder dig alt for meget 🙂
Du keder dig alt for meget 🙂
#4
#2
det har du så ikke.. Dem står du selv for. nonig laver ikke den slags tråde 😉
det har du så ikke.. Dem står du selv for. nonig laver ikke den slags tråde 😉
#5
Der mangler lidt aaaaaarh på banneret sys jeg. Det er ikke scary nok... 😛
#6
#5 det er ikke CraZy NoK 😲
#7
Tjah hele siden kunne godt bruge en opfriskning til web 2.0, men udvikling koster penge og tror teamet har andre ting at bruge dem på 😉 men nu er deres oppetid ihvertfald meget god ;) så bare de kan holde til trafikken
#8
banneret syntes jer lidt, sådan, lidt, dødt 😴 ...
Det er fint nok, men for lidt Halloween...
Det er fint nok, men for lidt Halloween...
Samme banner som sidste år
#10
Åh, gud, hvor jeg dog HADER, når vi i vores samfund tager amerikanske "højtider" ind. Hvad med at lave et bannersystem, der tager hensyn til de lidt glemte danske højtider? Gad da godt se en gås på Morten's aften, en heks på Skt. Hans aften - eller en bolle til fastelavn? ;)
#11
#10
Jeg er helt enig.
Jeg synes ikke, vi her i Danmark, skal begynde på de amerikanske festligheder. Det har intet med Danmark at gøre, og vi skulle hellere tage at gå op i vores egne. :yes:
Jeg er helt enig.
Jeg synes ikke, vi her i Danmark, skal begynde på de amerikanske festligheder. Det har intet med Danmark at gøre, og vi skulle hellere tage at gå op i vores egne. :yes:
#12
Præcis - det er jo bare røvslikkeri af 1. grad, at vi tilsyneladende elsker at indføre de amerikanske højtider.
Næh, du - lad os få nogle muslimske og hinduistiske højtider ind. SÅ skal I bare se løjer! Kan I forestille jer Hr. Jensen fra bænken rende rundt og faste sig i en måned, for dernæst at gå i trance og lade sig pierce med kødnåle over hele kroppen? Se, DÉT ville sateme være interessant. :D
Næh, du - lad os få nogle muslimske og hinduistiske højtider ind. SÅ skal I bare se løjer! Kan I forestille jer Hr. Jensen fra bænken rende rundt og faste sig i en måned, for dernæst at gå i trance og lade sig pierce med kødnåle over hele kroppen? Se, DÉT ville sateme være interessant. :D
#13
#12 ikke mig... det bedste ved halloween er da filmene 😛
#14
#alle
Ikke fordi jeg selv fejre/holder halloween, men det er rent faktisk ikke en opfindelse der stammer fra USA. Her kommer lidt forklaring omkring det.
Allehelgensdag er den første november, og aftenen forinden, altså 31.10 er derfor Allehelgensaften. Dagen blev indført ca. 610 af pave Bonifacius den Fjerde til minde om alle de helgener, der ikke har en egen dag
I 998 blev dagen efter - 2. november - gjort til mindefest for almindelige døde af Gregor den Femte. Den 2. november kaldes derfor også Allesjælesdag. På denne dag kunne man gennem bøn, offer mv. hjælpe de afdøde i skærsilden. Også folkelige trosforestillinger, som kendes i katolske lande i dag, tog denne tråd op, bl.a. i madtraditioner. I fx. Italien, Frankrig og Belgien spiste man særlige allehelgensmåltider, bl.a. kold mad for at svale de afdøde i skærsilden, eller hirsegrød, - med en bemærkning om, at ligeså mange korn der spistes -ligeså mange sjæle ville man frelse. I Estland varmede man badstuen op for de afdøde gæster man ventede. De danske døde kom ikke på allehelgensbesøg. Herhjemme opfattede man julen som en periode, hvor afdøde var motiverede for at forlade gravene for at se til den levende familie.
Mindedag for reformationen
Efter reformationen blev dagene slået sammen som mindedag for alle kristne, der var døde i deres tro. Dagen beholdt til en vis grad sin position i den protestantiske kirke, men nu med et lidt ændret indhold, idet den også blev en slags mindedag for reformationen. Det var på Allehelgensaften 1517, at Luther slog sine berømte teser op på døren til Allehelgenskirken i Wittenberg, og dermed indvarslede reformationen.
Kirken og Allehelgen
I dag fejrer Folkekirken i Danmark fortsat Allehelgen, men ikke "på dagen". I stedet for kaldes den første søndag i november, Allehelgensdag eller måske mere korrekt: Allehelgens Søndag. Den anvendes som "mindedag for dem, som gennem deres liv har rakt kristentroen videre". I mange sogne er man også begyndt at bruge denne søndag som en særlig mindedag, for de i menigheden, som er døde i årets løb. Der kan fx være tale om, at deres navne læses op i forbindelse med gudstjenesten, eller at denne på anden måde får et særligt indhold.
http://www.historie-online.dk/...
Håber det skaber en lille smule klarhed over det.
EDIT:undskyld for OT
PS Havde faktisk ikke lagt mærke til at der var/er kommet et nyt banner. 😳
Ikke fordi jeg selv fejre/holder halloween, men det er rent faktisk ikke en opfindelse der stammer fra USA. Her kommer lidt forklaring omkring det.
Allehelgensdag er den første november, og aftenen forinden, altså 31.10 er derfor Allehelgensaften. Dagen blev indført ca. 610 af pave Bonifacius den Fjerde til minde om alle de helgener, der ikke har en egen dag
I 998 blev dagen efter - 2. november - gjort til mindefest for almindelige døde af Gregor den Femte. Den 2. november kaldes derfor også Allesjælesdag. På denne dag kunne man gennem bøn, offer mv. hjælpe de afdøde i skærsilden. Også folkelige trosforestillinger, som kendes i katolske lande i dag, tog denne tråd op, bl.a. i madtraditioner. I fx. Italien, Frankrig og Belgien spiste man særlige allehelgensmåltider, bl.a. kold mad for at svale de afdøde i skærsilden, eller hirsegrød, - med en bemærkning om, at ligeså mange korn der spistes -ligeså mange sjæle ville man frelse. I Estland varmede man badstuen op for de afdøde gæster man ventede. De danske døde kom ikke på allehelgensbesøg. Herhjemme opfattede man julen som en periode, hvor afdøde var motiverede for at forlade gravene for at se til den levende familie.
Mindedag for reformationen
Efter reformationen blev dagene slået sammen som mindedag for alle kristne, der var døde i deres tro. Dagen beholdt til en vis grad sin position i den protestantiske kirke, men nu med et lidt ændret indhold, idet den også blev en slags mindedag for reformationen. Det var på Allehelgensaften 1517, at Luther slog sine berømte teser op på døren til Allehelgenskirken i Wittenberg, og dermed indvarslede reformationen.
Kirken og Allehelgen
I dag fejrer Folkekirken i Danmark fortsat Allehelgen, men ikke "på dagen". I stedet for kaldes den første søndag i november, Allehelgensdag eller måske mere korrekt: Allehelgens Søndag. Den anvendes som "mindedag for dem, som gennem deres liv har rakt kristentroen videre". I mange sogne er man også begyndt at bruge denne søndag som en særlig mindedag, for de i menigheden, som er døde i årets løb. Der kan fx være tale om, at deres navne læses op i forbindelse med gudstjenesten, eller at denne på anden måde får et særligt indhold.
http://www.historie-online.dk/...
Håber det skaber en lille smule klarhed over det.
EDIT:undskyld for OT
PS Havde faktisk ikke lagt mærke til at der var/er kommet et nyt banner. 😳
#15
Wow, det var sgu' en ordenlig, men god smøre.
Stadigvæk - det kan godt være, at Allehelgensdag ikke er en amerikansk højtid, men Halloween symboliseres bl.a. vha. udskårede græskar og det er i høj grad en amerikansk tradition.
Men altså...anyway...whatever. Jeg synes, HWT kan rette op på det, ved at lave et banner med en gås til Morten's Aften. Glæder mig til at følge med i dén tråd. (så er det så nu, du skal belære mig om, hvordan Morten's Aften er opstået. Den er garanteret amerikansk! Hehe...).
PS: Jeg anerkender ikke paver, der regerede fra Avignon og ej heller de beslutninger, de tog. De rigtige paver sad i Rom og sådan vil det altid være. ;)
Stadigvæk - det kan godt være, at Allehelgensdag ikke er en amerikansk højtid, men Halloween symboliseres bl.a. vha. udskårede græskar og det er i høj grad en amerikansk tradition.
Men altså...anyway...whatever. Jeg synes, HWT kan rette op på det, ved at lave et banner med en gås til Morten's Aften. Glæder mig til at følge med i dén tråd. (så er det så nu, du skal belære mig om, hvordan Morten's Aften er opstået. Den er garanteret amerikansk! Hehe...).
PS: Jeg anerkender ikke paver, der regerede fra Avignon og ej heller de beslutninger, de tog. De rigtige paver sad i Rom og sådan vil det altid være. ;)
#16
🤣 🤣 #15 du bad selv om det. :yes:
Hvem er Morten?
Morten - eller "Morten Bisp" som han også kaldes er vort hjemlige navn på den hellige Sankt Martin af Tours
Mortens helgendag er den 11. november, hvorfor aftenen inden kaldes "Mortens aften". Morten er en fordanskning af navnet Martin.
Den hellige Martin var angiveligt født omkring 316, og var søn af en romersk tribun. Som 15-årig gik han ind i den romerske hær, og tjente i den galliske garde under Konstantin den Anden. Som 18-årig blev han døbt og forlod hæren, for bl.a. at blive missionær i Illyrien, og levede derefter en tid som eremit. I 361 grundlagde Martin sit første kloster i Gallien ( i Ligegé) og udstrakte sit missionsfelt til også at omfatte egnene ved Donau. Martin, der også kaldes "Galliens apostel" blev udnævnt til biskop i Tours, og døde i november 397 på en missionsrejse. I 659 blev han ophøjet til helgen, i øvrigt som den første, der ikke også samtidigt var martyr.
Der findes en lang række legender om Sankt Martin. Bl.a. at han engang var i stand til at stille en tagbrand i et hus, således at flammerne blev båret væk af vinden, at han kurerede en spedalsk gennem et kys, at han opvakte personer fra de døde, etc.
Hvor gammel er skikken?
Den fromme historie om den modvillige bispekandidat, der gemte sig i en gåserede hvor gæssenes skræppen afslørede ham, så han blev valgt, kendes fra 1500-årenes Tyskland. Her har har man desuden haft "Martinsviser", der hyldede druerne og vinhøsten. Men også gåsespisningen kendes fra Tyskland, hvor Martinsdag kaldtes "Gans(e)lsonntag", dvs. "gåsesøndag" hvis den faldt på denne ugedag. Ellers kunne den efterfølgende søndag evt. få betegnelsen. På dagen var der en vis tradition for, at unge mænd burde invitere deres kæreste til dansk og beværte dem med gåsesteg.
Den ses første gang på tryk i Danmark i år 1616. Det vides dog, at man allerede i middelalderen har spist mortensgås på landet.
Et godt bevis for, at der i bondesamfundet var tale om en alment accepteret og anerkendt skik får man, når det selv i et spisereglement for et af 1700-årenes hospitaler, dvs. "alderdomshjem" sikres, at der kommer Mortensgås på menuen. I spisereglementet for Radsted hospital på Lolland, som i dag findes i landsarkivet for Sjælland, m.m., fremgår det i 1702, at der til "lemmerne" skulle leveres 2½ gås "hver Mortensaften".
http://www.historie-online.dk/...
Hvem er Morten?
Morten - eller "Morten Bisp" som han også kaldes er vort hjemlige navn på den hellige Sankt Martin af Tours
Mortens helgendag er den 11. november, hvorfor aftenen inden kaldes "Mortens aften". Morten er en fordanskning af navnet Martin.
Den hellige Martin var angiveligt født omkring 316, og var søn af en romersk tribun. Som 15-årig gik han ind i den romerske hær, og tjente i den galliske garde under Konstantin den Anden. Som 18-årig blev han døbt og forlod hæren, for bl.a. at blive missionær i Illyrien, og levede derefter en tid som eremit. I 361 grundlagde Martin sit første kloster i Gallien ( i Ligegé) og udstrakte sit missionsfelt til også at omfatte egnene ved Donau. Martin, der også kaldes "Galliens apostel" blev udnævnt til biskop i Tours, og døde i november 397 på en missionsrejse. I 659 blev han ophøjet til helgen, i øvrigt som den første, der ikke også samtidigt var martyr.
Der findes en lang række legender om Sankt Martin. Bl.a. at han engang var i stand til at stille en tagbrand i et hus, således at flammerne blev båret væk af vinden, at han kurerede en spedalsk gennem et kys, at han opvakte personer fra de døde, etc.
Hvor gammel er skikken?
Den fromme historie om den modvillige bispekandidat, der gemte sig i en gåserede hvor gæssenes skræppen afslørede ham, så han blev valgt, kendes fra 1500-årenes Tyskland. Her har har man desuden haft "Martinsviser", der hyldede druerne og vinhøsten. Men også gåsespisningen kendes fra Tyskland, hvor Martinsdag kaldtes "Gans(e)lsonntag", dvs. "gåsesøndag" hvis den faldt på denne ugedag. Ellers kunne den efterfølgende søndag evt. få betegnelsen. På dagen var der en vis tradition for, at unge mænd burde invitere deres kæreste til dansk og beværte dem med gåsesteg.
Den ses første gang på tryk i Danmark i år 1616. Det vides dog, at man allerede i middelalderen har spist mortensgås på landet.
Et godt bevis for, at der i bondesamfundet var tale om en alment accepteret og anerkendt skik får man, når det selv i et spisereglement for et af 1700-årenes hospitaler, dvs. "alderdomshjem" sikres, at der kommer Mortensgås på menuen. I spisereglementet for Radsted hospital på Lolland, som i dag findes i landsarkivet for Sjælland, m.m., fremgår det i 1702, at der til "lemmerne" skulle leveres 2½ gås "hver Mortensaften".
http://www.historie-online.dk/...
#14+ #16 flot C/P 😲 😎 🤡 😛
#18
#17 Det benægter jeg da heller ikke.
#19
Nu vi er igang kan vi lige tage Fastelavn 😛
Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod.
Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.
Forberedelse til påske
Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. "Carne vale" betyder "Farvel kød!"
Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.
Fedt, hvidt og flæsket
Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til "flæske-søndag" og tirsdagen kaldtes "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Det "hvide" skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for "flæskedagene". Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag.
----
....og aprilsnar 😀
Aprilsnar er en skik, der har en vis ælde, og hænger sammen med forår og "nytår".
Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus "starter forfra", og et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det fx sker til fastelavn.
I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom. Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.
Ældste "skriftlige" aprilsnar?
Et af de ældste "skriftlige" aprilsnarrerier skyldes forfatteren Jonathan Swift ("Gullivers Rejser"), som i 1708 udgav en lille almamak, i hvilken han bl.a. forudsagde London-astrologen John Partridges død. Partridge ville dø af feber den 29. marts. Den 30. udsendte Swift, som skrev under pseudonymet Isaac Bickerstaff, en pamflet, hvori han oplyste, at Partridge sandelig allerede var hedengangen. Resultatet var, at den stakkels "afdøde" vakte vild furore Første April overalt hvor han kom. Og om morgenen blev han vækket af folk, der kom for at arrangere hans begravelse. En noget makaber aprilsspøg og practical joke!
😎
Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod.
Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.
Forberedelse til påske
Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:"fastelabend", dvs. "faste-aften" var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. "Carne vale" betyder "Farvel kød!"
Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis - så vidt pengepungen tillod det - gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.
Fedt, hvidt og flæsket
Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til "flæske-søndag" og tirsdagen kaldtes "hvide tirsdag" eller "fede tirsdag". Det "hvide" skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for "flæskedagene". Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag.
----
....og aprilsnar 😀
Aprilsnar er en skik, der har en vis ælde, og hænger sammen med forår og "nytår".
Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus "starter forfra", og et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det fx sker til fastelavn.
I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom. Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.
Ældste "skriftlige" aprilsnar?
Et af de ældste "skriftlige" aprilsnarrerier skyldes forfatteren Jonathan Swift ("Gullivers Rejser"), som i 1708 udgav en lille almamak, i hvilken han bl.a. forudsagde London-astrologen John Partridges død. Partridge ville dø af feber den 29. marts. Den 30. udsendte Swift, som skrev under pseudonymet Isaac Bickerstaff, en pamflet, hvori han oplyste, at Partridge sandelig allerede var hedengangen. Resultatet var, at den stakkels "afdøde" vakte vild furore Første April overalt hvor han kom. Og om morgenen blev han vækket af folk, der kom for at arrangere hans begravelse. En noget makaber aprilsspøg og practical joke!
😎