"Cubic" eller "Equilibrium" er faktisk også en fed film. Det er noget alá 'the Matrix' i opbygning og action-sekvenser. Ikke desto mindre, så synes jeg den ret godt blander titler som: "V for Vendetta", "Demolition Man", "Enemy of the State" og ikke mindst "1984".
Der vil ganske givet være dem som er uenige, men til de der ikke har set filmen, så er den bestemt et kig værd. Hvis man kan se bort fra den lidt "taggy" overflade, så gemmer der sig en ganske interessant historie bag.
Det samme gælder, til en vis grænse, også 'Star Wars'. Hvis man lige skærer alt det der bort med "Galakser", "Jedier" og "Lyssværd", så er der også hér et par ganske gode historier og omdrejningspunkter.
Ikke mindst hvordan det lykkes Kansleren at beholde sin plads i Senatet, ved at sprede frygt blandt de delegerede fra Republikken. I syvende og sidst, ender det ud med en krig, som manden selv står bag.
Når vi snakker overvågning, så er det ganske interessant at bemærke, at når vi ønsker tryghed, så er prisen altid en lille smule frihed. Jeg er selv en stor fortaler for overvågning på offentlige områder, gader, pladser og stier. Hvad folk gør inden for husets fire vægge er op til dem selv.
Men faktisk, jo større modstanden i befolkningen bliver over for overvågning, jo flere alarmsystemer bliver der solgt.
Den titel du snakker om, #0, handler mere om en fyr, der er sat i en fiktiv Verden. På sin vis, kan man vel godt tolke det, som overvågningssamfundet. Altså det at han lever en "falsk" tilværelse, men i virkeligheden bliver filmet fra morgen til aften.
Jeg kan kun tilslutte mig de ovenstående, og samtidig anbefale "Cubic". En ekstremt god vinkel på, hvordan folket holdes i en "døs", vha. af et narkotikum, der dulmer følelser. I sidste ende, så handler det jo også om, at når vi har overvågningen og har nemmere ved at "klassificere" folk, så vi nemmere kan tage afstand til dem.
Det bliver en slags "Dem & Os" tilstand. Noget som eksempelvis Dansk Folkeparti er rigtig gode til. Hvor meget jeg end hader deres retorik og partipolitik, så er det næsten skræmmende, at de er så fucking gode som de er. Især Pia K. tager en stor del af læsset, og hendes evner til at tale til frygten i os, minder mig lidt om Hitler (ja ja. Jeg ved godt, at der sidder nogle skabs-DF'ere derude).
Min egen far har sagt: "Lad os få Pia på magten. Bare for at rette landet op igen" - Det er jo Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet om igen. Jo mere frygt der er iblandt folk, jo nemmere er de at styre.
'Del og hersk' - no more no less.
Nu vi er ved det. Så tænker jeg på en film. Jeg mener at Christian Bale og Jude Law er med i den (har forsøgt på IMDB). Jude Law spiller en lam tidligere-elite svømmer. Christian Bale låner urin- og blodprøver, til at snyde detektorerne ved det agentur han arbejder. Hans største drøm er nemlig at blive astronaut.
Men da hans forældre, i sin tid, foretog det valg, at han ikke skulle forfordeles (vha. screening), blev han født med en hjertefejl. Det gjorde ham til en andenrangsborger, og han havde derfor ikke de samme privilegier som alle andre.
Se dét skræmmer mig i dén grad. At ens genetiske arv, betyder mere end personligheden. Og så er vi ved at være tilbage ved ovennævnte titler. Hvor kontrol er det skjold og værn man bruger mod befolkningen for at styre den.
Det værste ved den slags diktatur og militærstyring er, at det jo virker. Det er i den slags samfund der er mest fred, da reglerne er klare og oprør bliver slået ned i opstandelsen. Så der er ikke noget at være bange for.
Derfor betaler folk gladeligt deres frihed, til gengæld for tryghed. Et paradoks af dimensioner. Især fordi den slags altid vil kvæle kreativiteten. Det er svært at være kreativ "inden for" boksen. Man kan altid snakke om, at optimere og udnytte de tilgængelige ressourcer. Men når alt kommer til alt, så er "del og hersk" måden at opnå den ultimative kontrol på.
Se blot på tiden før oplysningen. Religionen blev brugt som et særdeles effektivt værktøj til at sige til folk: "Gør sådan og sådan, så kommer I ikke i Helvede". I dag er det nærmere: "Gør sådan og sådan, så kommer I ikke i fængsel" - hvis du forstår...
'The Truman Show' er ikke en valid repræsentant for de dybeste og mørkeste afkroge af overvågningssamfundet. Det er blot en slags satirisk og komisk tilgang til det, at være overvåget uanset hvor du er og hele tiden.