-> Alle
Godt med nogle indspark. Jeg kan på forhånd fortælle, at jeg nok har udelukket Ford (uanset model, sorry Tom) og Peugeot.
Det kan godt ske, at man kan være "heldig" og få en model der ikke er problemer med. Men jeg tør ikke satse mine (potentielle) surt opsparede mammon på den ene ud af de ti, som ikke giver vrøvl.
Jeg er ikke mekaniker, men har - som så mange andre herinde - en god teknisk indsigt. Så det er ikke ford ijeg er "bange" af mig for at rode lidt med bilen. Min fatter er gammel mekaniker, så det jeg ikke selv kan klare, kan han i det mindste hjælpe mig med (derfor søger jeg "helst" gamle biler, da de er lidt nemmere at rode med).
Nu er jeg, som sagt, ikke et geni udi biler. Men jeg kan da berette, at jeg i sin tid købte en Golf II GTD'er ('85, import), til kr. 4.500,- som jeg selv satte i stand og solgte et års tid (og ca. 70.000 km) senere til kr. 15.000,-
De ting jeg ævrede mig ved, ved Golfen var motorstøj (som der jo nu en gang er). Det var voldsomt irriterende, at det øjeblik man nåede omkring 110-130 km/t, kunne man ikke føre en normal samtale. Det samme gælder min tidligere Toyota Starlet 1.3s, ligeledes en bil jeg selv havde nemt ved at skrue i.
Så for at svare kort på det mekaniske, så vil jeg mene, at det jeg ikke kan lave selv, kan jeg få andre til at lave for mig eller hjælpe mig med. Elsker at rode med den slags.
Jeg ville helst undgå en "lille" bil, pga. vindfølsomhed og støj. Jeg er naturligvis forberedt på, at en bil der er +10 år gammel ikke lyder som en Mercedes SLK eller Passat 2.0 TDI '08.
Zusuki Alto (eller andre "nyere" biler af samme kategori) er udelukket på forhånd. Det skyldes først og fremmest lyden i bilen men også den fysiske plads. Golfens interne design passede mig godt, for der var "plads".
Grunden til at jeg har kigget på Audi 80 ('92) er netop, som Stensgaard påpeger, at jeg har ladet mig fortælle at netop dén årgang (og opad?) har galvaniseret stel. Mazda 626 er ligeledes en gammelmands-erfaring (om man vil), da vi selv havde en 626'er 2.2i.
Det er nu ikke specifikt de to biler jeg har kigget på, men noget i den kategori, så folk ville have en idé om hvad jeg var på jagt efter. De er forholdsvis billige at forsikre, da de ikke er populære "ungdoms"-biler som eksempelvis Golf II er det.
Selvom mange nok ville påstå det samme, kan jeg lige så godt fortælle, at jeg er en kedelig og fornuftig billist. Jeg hører ikke til V-max folket (eller hvad det nu hedder).
Til dem der snakker om sænkede kasser og 200 hK kan lige så godt pakke argumenterne sammen nu og her. Det har absolut ingen interesse 🙂
Jeg søger en fornuftig "gammelmands"-bil, som er pålidelig og nem at holde. Hvis der skal fyldes vand på eller skiftes olie for hver 10.000-km generer mig ikke. Jeg er forberedt på, at der er en vis mængde vedligehold ved den slags køretøjer 😉