I forbindelse med traditionel D-T fusion(fusionen mellem Deuterium og Tritium - to hydrogenisotoper, og den fusionsteknologi man regner med er den mest sandsynlige bliver den "kommercielle", da den er lettest at skabe) er problemet ikke så meget grundforskningen, men snarere at vi skal lære at udnytte teknologien.
Som #19 er inde på kan man "let" høste energi ved fusion ved den nuværende teknologi - det kan bare ikke lade sig gøre at få mere energi end man skal skyde ind i processen.
Tidligere var JET den største fusionsreaktor, hvor det lykkedes at nå en Q-værdi på 1.3 eller sådan noget(hvor 1 er "break-even", dvs. man får lige så meget energi ud af fusionsprocessen som man bruger på at få skabe fusionsprocessen). Dvs. man faktisk godt kan få mere energi ud end man bruger, men det kan ikke betale sig rent kommercielt før man får en Q på omkring de 20.
ITER er det første større internationale fusions-projekt(hvor JET var europæisk). ITER begynder først de reelle forsøg om ca. 10 år, men det forventes at den kan køre i ca. 1000 sekunder af gangen(JET blev kun kørt i ~1s af gangen), og med et output der er ca. 200 gange større end JET. Dette er med en Q-værdi på ~10(med forbehold - ITER vil ikke producerer reel elektricitet som JET, men de regner med en varmeenergi svarende til en Q-værdi på ca. 10).
Som #19 siger er det samme teknologi som bruges i brintbomber(som jo har eksisteret i lang, lang tid) - men det er nu engang lettere at få ting til at eksplodere, end det er at udnytte energien til noget konstruktivt(her elektricitet) 😉.. I brintbomber bruger man atom-bomber til at give masser af energi til fusionsmaterialet(brint-isotoper), så fusionsprocessen kan starte.
Fusion er enormt spændende synes jeg. Selve grundforskningen omkring det er der nogenlunde styr på, og nu skal vi "bare" lære at få nok energi omkring en Deuterium og Tritium blanding, til at starte en fusionsproces(dvs. det skal være abnormt varmt). Grundingredienserne er relativt lette at skaffe(Deuterium findes i havvand, og Tritium kan udvindes af Lithium(som findes i store mængder i naturen). Der skabes radioaktivitet, ja - men hvor halveringstiden på Uran og andet der bruges i traditionel atomkraft er 700000000 år, vil de stoffer der skabes ved fusion have en halveringstid på ganske få år. Teknologien kan ikke som sådan misbruges(eller - brintbomber selvfølgelig, men det kræver lige at man også har et par atombomber til rådighed.. og har man det kan man nu let lave en brintbombe alligevel). Desuden er det enormt sikkert - inde i et almindeligt atomkraftværk er der typisk brændstof(uran-stave) til flere års brug. I et fusionskraftværk vil der højst være brændstof til ca. 1 sekund af gangen. Dvs, går noget galt, stopper fusionsprocessen bare, og det hele kan ikke "løbe løbsk" ligesom atomkraftværker.
Gotta love fusion..
Jeg er udemærket klar over at denne tråd ikke handler om fusion, men nu hvor den alligevel var blevet sporet ind på det kunne jeg ikke lade være 🙂 😎