-> #34
Der sgu mere professionel stolthed hos de gæve folk der tørrer gamle mennesker i røven, smører salve på deres liggesår og trøster dem, når de ikke kan finde ud af hvorfor de er blevet så glemsomme gamle og hvor deres familie er.
De får det samme i løn.
Så siger det mere om de idioter til postbude, der blot skal ringe på en dørklokke, smide et brev ind af den sprække, eller de mennesker der plejer de ældre?
Jeg har ikke en skid til overs, for de halvaber der ikke løfter deres arbejdsbyrde. Så kan du være nok så fornærmet. Det ændrer ikke på det faktum, at jeg betaler penge for at få leveret en service. Om så hele PostDK valgte at reetablere deres værdier. I couldn't care less.
Så nej. Den slags har ikke min respekt. Folk der løfter deres arbejdsbyrde, om så de får kr. 100,- eller kr. 200,- i timen får min respekt. Er man utilfreds med sin løn, har man to valgmuligheder:
1: Acceptér at man ikke har hjerne til andet arbejde.
2: Gøre sin arbejdskraft mere værdifuld.
Jeg har selv stået inden for salg og service, og ja. Folk kan være idioter, men stryger man dem med hårene og giver et smil, så når man sgu længere, end bare at løbe sin vej så postlabels og jakke flagrende ud over det hele.
Pt. står jeg selv på en fabrik, og ja. Det er måske ikke ligefrem crémen af det intellektuelle Danmark der er at finde der. Men de mennesker har affundet sig med deres plads i systemet, og de er allesammen de bedste kolleger jeg har haft så længe jeg kan huske. Så skid hul i, at de ikke er Ph.D materiale allesammen, men de sgu klogere end mange andre jeg kender (også folk der læser på højere uddannelser) og har et langt bedre menneskesyn, selvom nogle af dem nok ville stemme DF næste gang der er valg. Det til trods for, at de ikke allesammen taler perfekt dansk eller måske er helt inde i humoren.
Det er sådan nogle mennesker jeg efterlyser. Folk der føler blot et minimum af professionel stolthed ved det de laver, og gør en indsats ud af at levere et stykke kvalitetsarbejde, også selvom det er et hjernedødt no-brainer job. Og jeg må sige. Jeg har ikke svært ved at finde ud af, om det er sværere at ringe på en dørklokke, end at måle to stykker aluminium op. Om så det er en "etnisk dansker", en vietnameser, en ghaneser eller what-ever the fuck. Selvfølgelig kan man til tider blive frustreret over situationen, men så må man tage sin værdier op til revurdering.
Fint for dig, at du valgte at sige op og finde noget andet at lave. Derfor er jeg sgu ikke mindre utilfreds med de andre spader der åbenbart ikke er lige så kloge som dig 😉