-> #24
Han tror, at RD-RAM er en USB "pind" til 'Vista ReadyBoost'? 😲
Det blev min dag sgu lige reddet 🤣 😛
-> #22
"RD-ram er mere end en ting. Der findes to typer: 16bit og 32bit. Lad os tage tingene en af gangen:
16bit:
I sin tid, ville Intel, der godt var klar over at SD-ram havde sin begrænsning, lave en type RAM der var hurtige. Det første reelle chipsæt til RD-ram hed i820 og var til Pentium3.
Pentium3'eren var faktisk lavet således, at den kunne udnytte en høj båndbredde, men slet ikke noget i den retning som RD-ram kunne levere.
Det svarer til, at en mand ved et samlebånd (CPU'en) skal stå og sortere de informationer der kommer ind. Hvis båndet kører hurtigere end manden (CPU'en) kan følge med, så sker der en overstrøm af data.
Katastrofalt! Rammen var dyre at fremstille, og kostede ligeledes kassen.
- skaden var sket.
Planen var, at Intel havde en ny CPU på tegnebrættet (Pentium 4'eren). Men som det er kendt, så introducerer man ikke en ny platform fra den ene dag til den anden.
Intel ville omkring '97 intoducere "ATX", men "folket" var generelt meget imod den, og den fik en seriøs ilddåb. Men som de fleste sikkert ved, så overgik ATX' popularitet enhver forventning.
Intel havde lært af deres "fejl", og ville derfor introducere RD-ram på markedet, gelente.
Dette skulle ske med Pentium3'eren. Intels store flagskib. Det var en seriøs dataknuser, så derfor måtte RD-ram passe genialt dertil. Dog, var intel klar over, at Pentium4'eren ville få et længere stage (antal instruktioner pr. taktfrekvens), så derfor skulle RD-ram også passe dertil.
Man kunne forvente, at Intel ville have vidst dette på forhånd, men... det er hæmli't.
Nå.
Intel havde et lille problem.
Nu: Pentium3 + RD-ram = :(
Fremtid: Pentium4 + RD-ram = :e
"Hvad fanden gør vi?" - tænkte de.
Som nogle sikkert ved, så ydede RD-ram af lort til. Ja, men der er en lille hage.
Intel sigtede lidt forkert. Valgte kraftige RAM til en "svag" CPU (Pentium4'eren) i forhold til "svage" RAM til en kraftig CPU (Pentium3'eren).
Nu vender sagen 180º.
Intel smider et chipsæt på markedet i820, sammen med Pentium3'eren. CPU og RAM bliver smidt igennem diverse tests. Det falder til jorden. Intels foranmodning om, at markedet ville tage godt imod den, ramte forkert.
På et vigtigt grundlag: Gamerne.
Pga. RD-rams "lave" latency, skodder de i gametests. De vinder i stort set alle workstation app.s, men det nemmeste ville jo være, at have en ensformig platform til alle deres CPU'er.
RD: Server
RD: HomePC
RD: Workstation
RD: Gaming
Rammene er forud for sin tid. Intels egne CPU'er kan ikke følge med Rammene. Virkelig skod. En dårlig start for RD.
Nå, men Intel fortsætter ufortrødent og launcher Pentium4 med to chipsæt. Et referencechipsæt til DDR og deres eget til RD, menlig i850 til home og i860 til workstations.
Denne gang passer pengene. CPU'en arbejder med 3,2GB/s, hvilket rammene også gør. Og nu kommer "pointen".
Den første Pentium4 arbejdede med en såkald "Quad Pumped Bus". Dvs. den arbejder med 100MHz, men effektivt 400MHz.
Bitraten for de første RD-ram arbejder med 16bit. Så derfor bliver båndbredden:
(16bit/8bit pr. byte) *400MHz = 800MB/s.
Det passer jo umiddelbart ikke med 3,2GB/s, men.
Det er her det geniale kommer ind.
DDR-ram arbejder "begge veje". Det gør RD-ram sådan set også. Men ikke "direkte" på chippen, men ved at udføre 2* arbejde pr. clock.
Så vi ganger de 800MB/s med 2 og får: 1,6Gb/s.
Halvvejs.
Nu har vi den ene halvdel af det geniale. Måden de arbejder på. Men samtidig med RD-ram og Pentium4, blev der udtænkt noget mindst lige så smart. Nemlig DDR-ram. DDR-ram er der redegjort for, lidt kort foroven. Det smarte var DDR-måden at køre Dual-Channel.
Dette blev ikke lavet til DDR-ram, men RD-ram. Teknologien er lånt derfra.
Så vi "parallelkobler" nogle RAM der i forvejen kører sindssygt hurtigt, og arbejder dobbelt af hvad alm. SD-ram kan.
Hvordan gør man det smartest?
Vælger at køre to "lanes" ind i chipsættet. Derfor skulle alle 16bit (de første) RD-ram sættes i "par" (på ganske samme måde som man gør med Dual-channel DDR).
Faktisk kører sådanne RD-ram i "dual-channel".
Så vi tager de 1,6Gb/s og ganger med 2. Så har vi de famøse 3,2Gb/s.
I forhold til sin tid, så er det motherfucking hurtigt.
Det eneste der kunne hamle op med de, var DDR400 eller PC3200 DDR-ram. På nuværende tidspunkt er de højeste DDR-typer at kalde for PC2100.
Vi snapper lige lidt i tid, og spoler frem til 32bit.
Hastigheden på RD-ram er forhøjet, nem fra PC600 og 800 til PC800 og PC1066.
Så vi har nu PC800 og PC1066 16bit RD-ram.
Båndbredden på disse er:
(16bit/8bit pr. byte) * 800MHz * 2 = 1,6Gb/s (3,2Gb/s effektivt)
(16bit/8bit pr. byte) * 1066MHz *2 = 2,1Gb/s (4,2Gb/s effektivt)
Med introduktionen af sokkel 478 havde Intel nogle kort i baghånden. Men disse blev først afsløret senere.
En af tingene som Intel havde på tegnebordet allerede i '98 var 32bit RD-ram.
Derfor understøttede i850 både 16bit og 32bit. Hvilket man skulle køre var op til producenten af bundkort.
ASUS lavede et 32bit RD-bundkort i starten af '00.
Det der er princippet bag er, at man tager "dual-channel" RD og fører det direkte på chippen. Så det svarer til 16bit "dual-channel".
Dermed opnåes flg. båndbredder:
(32bit/8bit pr. byte) * 400MHz * 2 = 3,2Gb/s
(32bit/8bit pr. byte) * 533MHz * 2 = 4,2Gb/s
Intel leverede på et tidspunkt, et bus på 800MHz effektivt. 200MHz reelt.
Dette havde de også tænkt på da de designede RD-ram:
(32bit/8bit pr. byte) * 600MHz * 2 = 4,8Gb/s
(32bit/8bit pr. byte) * 800MHz * 2 = 6,4Gb/s
Men!
Som jeg skrev med i820, så var skaden sket. Markedet var nu i defensiven, og DDR havde ramt meget mere rigtigt.
Dog var der allerede nye RAM på tegnebrættet. Nemlig "Quad-Channel RD-ram".
Som navnet antyder, så var det RD-ram gange 4.
Lad os regne:
(32bit/8bit pr. byte) * 600MHz * 4 = 9,6Gb/s
(32bit/8bit pr. byte) * 800MHz * 4 = 12,8Gb/s
DDR har aldrig været "hurtigere" end RD-RAM. Det var netop RD's store force, for hvor DDR "kun" kørte med et par-hundrede MHz, så kørte RD med hastigheder over 1GHz.
Forskellen var bit-raten. Men denne kunne der gøres op med, ved at køre RD i Quad-channel, men bevare hastigheden.
Det eneste RD ikke har fordelen i, er programmer hvor pakkerne bliver leveret store af gangen (f.eks. spil/3D), men i workstations hvor man leverer en lind strøm af information (f.eks. rendering af 3D), vinder RD-ram. "
- Citat: NoNig anno 2005 😎