Elitebruger
Tilføjet:
06-02-2009 17:14:08
Svar/Indlæg:
4230/89
Nu har jeg sådan over det sidste stykke tid gået og tænkt lidt over noget angående religion...(allerede nu bliver folk provokerede 🤡)
Når en ny lille dansker kommer til verden her i landet, er han helt fra sit første åndedrag født kristen, medmindre selvfølgelig forældrene er af en anden religiøs overbevisning, og ikke vil have han automatisk bliver medlem af folkekirken, hvilket han ellers ville være blevet...
Man bliver døbt, og ens forældre siger på ens vejne ja, til at man vil leve et kristent liv...
Senere, bliver man så selv spurgt, og man bliver konfirmeret i den kristne tro, som man for den sags skyld også har modtaget undervisning i op gennem folkeskolen, for til sidst at have konfirmationsforberedelse hos den lokale præst...
Men når man bagefter, står og kigger tilbage på de ting der er sket i kristendommes navn, falder de så ikke langt ved siden af vores så evigt "danske traditioner" som selv at måtte vælge, sige f*ck janteloven, og gøre som der passer os..!? 😲
Som jeg ser på det, bliver man nærmest presset til at vælge kristendommen som sin religion her i landet(eller de prøver ihvertfald at presse en)...
Når du bliver døbt, har du ikke så meget selv at skulle have sagt...
Og når du bliver konfirmeret... jae, ærlig talt er konfirmationen jo til grin...
Hvor fair er det lige at stille en 14årig dreng, som endnu ikke har den fjerneste ide om hvad han vil lave efter folkeskolen, over for et valg, hvor han for resten af sit liv skal bekræfte sin religion..? 😐
På den ene siden venter evige pinsler og fordømmelse, for det siger præsten... 😉
Og på den anden side venter en stor fest, god mad, og tonsvis af gaver..!?
For mig var der slet ikke noget valg, religion har aldrig sagt mig noget, men så hellere lade som om, end at gå glip af alle gaverne... 😀
Senere hen(da jeg blev myndig, og min mor ikke længere kunne stoppe mig).
Meldte jeg mig definitivt ud af den danske folkekirke, da det virkelig aldrig har sagt mig noget...
Det er for mig fint at folk tror på at der er "noget større" end dem selv i tilværelsen, men så længe jeg ikke behøver blandes ind i det, er det jo fint nok...
Men det er så her mit spørgsmål begynder...
Kristendommen er så inkarneret i det ganske danske land, at ingen giver det en tanke...
Utallige danskere går rundt lige nu, og er kristne, uden selv nogensinde at have skænket det en tanke..
Men hvad er det da for en måde at "skaffe kunder i butikken"..?
At lokke børn med fest og farver hvis de joiner klubben... havde det været en mand i parken, havde vi jo kaldt ham pædofil... vent da idet mindste med konfirmationen til de stakkels unge bliver 18, så må de efterhånden have taget holdning til det...
Men en anden ting er jo, vi hører tit, med dyb foragt, er hvordan unge mulismke kvinder bliver kastet ud i et tvunget ægteskab med mænd de nærmest aldrig har mødt... og vi syntes det er så evigt forkert...
Men hvad så med folkekirken i danmark?
Er det da i orden at man bliver født ind i en tro man ikke selv har valgt, og derefter nærmest bliver tvunget til selv at bekræfte det i en IMO alt for lav alder..?
Hvis det stod til mig, skulle ingen være født ind i en religion, men man skulle selv melde sig ind. På den måde bliver folk også nød til at have en holdning til det, istedet for som nu, "bare at være der"..
og selv på trods af min mors indvendinger, endte det stadig med at min forældre godt kunne se min pointe, at det er da bedre at have tage et standpunkt, end bare passivt lade stå til..! 😉
Jeg ved godt dette kan være et meget farligt emne at betræde, men jeg tager mine chancer...
Jeg ved også godt vi har et par præster og teologi studerende herinde, og det skal lige understreges at det under ingen omstændigheder er for at ramme jer, eller på nogen måde starte en debat om religion vs. Religion...
Dette er mere for at høre hvordan andre har det med den måde det foregår på..!?