-> #1
Så kunne flg. idé være en mulighed?
- Indledning, selve artiklen
- Tekniske begreber/teori (evt. en gennemgang af engines samt hypotese(r) )
- Analyse af forhåndsresultater
- Evaluering af analyse
- Indledning til frame-rate/core-assignment
- Tekniske begreber/teori (testmetodik)
- Forsøg og resultater
- Analyse af resultater
- Evaluering af frame-rate/core-assignment
- Indledning til frame-rate/clockfrekvens
- Tekniske begreber/teori (testmetodik)
- Forsøg og resultater
- Analyse af resultater
- Evaluering af frame-rate/clockfrekvens
- Indledning til analyse og behandling af resultaterne
- Analyse og behandling af hypotese(r)
- Matematisk analyse af hypotese sammenholdt med matematisk model
- Udformning af endelig formel og test af denne, evt. sammenligning med resultater
- Afsluttende bemærkning
- Konklusion
- Samlet oversigt med måleresultater og evt. appendix med andre overvejelser
- Evaluering af testmetodik samt overvejelser vedr. andre platforme (AMD og Intel)
Ovenstående er min nuværende komposition. Som du kan se, er det ret omfangsrigt. Jeg forventer ikke at skulle koge det ned, så det bliver mere fordøjeligt for den (med al respekt til den generelle HwT.dk læser) almene bruger. Men jeg vil nok overveje at opdele det i to artikler. Men, i mine øjne, giver det blot en mere uoverskuelig struktur.
-> #2
Det minder ret meget om den måde jeg normalt "læser" og evaluerer benchmarks og andre større tests. Så det ville passe mig fint 🙂
-> #3
Dén forstod jeg ikke lige 😳
-> #4
Empirisk (som altid) og højest sandsynligt vha. regression. Jeg forventer ikke just en ligefrem proportionalitet mellem clockfrekvens og frame-rate.
Jeg har absolut ingen anelse om hvordan formlen kommer til at se ud, men jeg kunne forestille mig, at det blev noget alá:
Frame-rate = a*cores + b*clockfrekvens + ... + n
Det må blive et spørgsmål om evaluering af resultaterne, sammenholdt med systemets sammensætning. Der er, som jeg ser det, ikke umiddelbart "uendelige" muligheder, eftersom computere (teknisk set) er opbygget ret ens. Min tanke var, at jeg ville sætte en nedre grænse for "småtteri". Hermed ment, at en forskel på 0.0001 % ikke får lov til at vægte som en enlig faktor. Dvs. jeg påregner ikke at skulle tage stilling til; harddiske, optisk drev, specifikt bundkort, timings på RAM, timings på grafikkort osv.
I første omgang, vil jeg forsøge at isolere så mange faktorer som overhovedet muligt. Jeg fastsætter et specifikt system, hvor jeg kan skrue på clockfrekvenserne og dermed direkte ændre på regnekraften for henholdsvis grafikkort og CPU.
Jeg kan nok ikke rigtigt lægge skjul på, at jeg altid har ment/troet, at ydelse lå direkte aflæst i FLOPS. Det er nok min hidden agenda med denne artikel, men i så fald, så får vi jo svar, når jeg en gang er færdig.
Såfremt jeg kan opstille en generel formel, vil jeg frit kunne variere clockfrekvens, måske endda udskifte grafikkortet og "forudsige" et givent resultat.
Som sagt, så er jeg klar over, at der er mange faktorer der spiller ind. Men om de har nogen reel betydning, set i det store perspektiv? Dét tillader jeg mig at tvivle på. Vi ved begge to jo godt, at nørder altid går op i marginaler. Klokken er ikke "ca. kvart over et", nej den er "13:12" og hvis de er rigtig slemme, så får man også omtrendtlige antal sekunder og uret er oftest stillet efter TextTV samme morgen.
- You get the point.
Hvis jeg, på en eller anden måde, kan opstille en generel formel, og ovenikøbet "forklare folk", at 60 FPS ("over-all) er fint nok, så behøver vi ikke at fokusere så meget på de enkelte titler. Problemet er blot, at vi godt ved, at frame-raten kan varierer ret meget, fra titel til titel.
-> #5
Det ville kræve, at jeg har to-tre CPU'er, baseret på præcist samme arkitektur, med samme instruktionssæt og clockfrekvens. Det findes - så vidt jeg ved - ikke rigtigt. Så den er udelukket på forhånd. Igen, jeg vil gerne udelukke marginalerne, og forsøge at tegne et større billede.
-> #6
1: Hva' belæg har du for at tro, at jeg ikke er i stand til det?
2: Jeg har absolut ingen anelse om hvordan jeg vil finde frem til en formel.
3: Før jeg retter mig efter folk, så har jeg blot to krav.
a) De skal beviseligt have ret, og så følger jeg gerne efter.
b) De skal kunne formulere sig, om så det er mundtligt eller på skrift.
4: ... det hedder "skeptisk".
Jeg er ikke sart og nærtagende. Jeg er fint i stand til at håndtere div. flak. Men folk skal filenfuckemig vide hvad de snakker om. Så har du noget konstruktivt på hjerte, så lytter jeg gerne. Men "jeg tror ikke du kan" - kan jeg ikke bruge til noget.
Giv mig en linje der duer, og så ser vi om jeg er helt galt på den 😉
-> #7
Jeg var i gang med at skrive ovenstående, mens du postede dit svar. Så jeg har vel nærmest indirekte, svaret på den første del af din kommentar. Mht. det sidste, så er vi begge i samme båd hér.
Jeg har ingen anelse om hvor dette projekt bærer hen. Men hvis det giver bonus, så kunne vi have et rigtig godt værktøj til senere hen 🙂