Superbruger
Tilføjet:
14-02-2009 11:47:44
Svar/Indlæg:
309/23
Hej gutter
Ja, nu er det vidst godt og vel på tide at jeg skifter den gamle spand ud.
Jeg har dog et meget begrænset budget, så jeg har tænkt mig at genbruge kabinet, DVD drev og min gamle 36GB Raptor. Hvis det bliver muligt at genbruge PSU, er det også at foretrække.
Det vil altså sige at jeg skal bruge følgende:
- Bundkort
- CPU
- Grafikkort
- Ram
- En ekstra lager HDD
- (PSU)
Jeg satser på at få maximalt "Smæk for skillingen", så det skal ikke være det nyeste hippe i7 system.
Jeg kan principielt godt klare mig med min gamle P4 til alt andet end spil, hvorfor den nye maskine skal have sin styrke i spil. Der bliver desværre ikke tid til OC, så det kan der ses helt bort fra.
Systemet kommer til at køre Windows 7.
Jeg har været ude af HW scenen for længe til at jeg selv kan sammensætte et fornuftigt system, men efter at have læst lidt op på det, er jeg kommet frem til at en Intel C2D E8400 og et Radeon HD4850 ser fornuftige ud til prisen.
Mht. RAM havde jeg tænkt at 4GB Kingston vel er noget af det billigste?
Bundkort er dog lidt sværere - der har jeg sgu været væk for længe - er der nogen gode bud?
Det kan også godt være at jeg skal kigge på noget helt andet - jeg er neutral i AMD / Intel / nVidia ræset - det eneste jeg leder efter er max. bang for the buck.
Derfor vil jeg heller ikke sætte et præcist beløb op for hvor meget jeg vil bruge.
Jeg synes bare det kunne være interessant at se hvor billigt man kan slippe afsted med et rigtigt godt gaming system.