-> #11
Generelt, så er jeg ikke så meget for 3. partsløsninger, især ikke al det skrammel der findes rundt omkring. Bevares, man kan da mounte et image, man kan have en lille blæserstyring kørende i menubjælken, men altsammen stjæler ressourcer jeg kunne bruge til noget andet.
Et godt eksempel er Windows Vista, som jeg selv er enormt glad for. Jeg har ikke mere end Messenger og sidepanel til at køre. Stort set. Alt andet føler jeg bare trækker ned og jeg har intet problem med at dobbeltklikke på et ikon, de sjældne gange jeg spiller Counter-Strike:Source eller Crysis. Men sådan er vi jo så forskellige.
Jeg var inde over Linux en kort periode (Ubuntu), som jeg var meget positivt overrasket over. Nu har jeg en nogenlunde computerkundskab, foruden et par gode linuxnørder i nærheden, så det var altid nemt at få et eller andet konfigureret eller ændret. Men, det er jo ikke Windows, og går man ind til et operativsystem med dén tankegang, ender man kun med at skuffe sig selv.
Jeg har leget med Mac OS X, sådan lidt "on/off" i nogle år efterhånden, og det er ikke så meget fordi det er "Wow", men mere alle de ting der følger med. En frisk Mac, lige fra butikken, ville kunne tilfredsstille 95 ud 100 computerbrugere. De resterende 5 % er sådan nogle som "os", der bare elsker følelsen af kontrol (måske fordi vi ikke selv har det til hverdag?!) og ellers råber højere end alle andre, når det ikke virker som det skal.
På dén måde, kan jeg godt forstå mange nørders irritation over Vista og Mac OS X, som netop fjerner mange friheder vi ellers er så forbandet glade for. Men af samme grund som jeg ikke forstår at mange vælger Vista Ultimate eller XP Professional, over "Home"-udgaverne, forstår jeg heller ikke hvorfor de ikke kan se alle de positive aspekter i et operativsystem som Mac OS X.
Netop pga. den enormt store programpakke der ligger i kassen fra dag 1. Du kan blot gå ind på Apples hjemmeside, og så skal du nok få huden fuld af div. propagande og salgstaler. Men, problemet er lidt, at de har ret.
Folk gider ikke at bruge 30-60 minutter på Google, for at finde et program der skal løse en opgave der tager 5 minutter. Folk gider ikke at skulle ditten og datten, for overhovedet at kunne afspille en DVD-film. Det skal "bare virke". Dertil må Mac OS X (og til dels Windows Vista/7) siges at opfylde netop de krav.
Der hvor det kammer over er, når folk har alle mulige sære behov og krav, som udviklerne ikke har taget forbehold for. Eksempelvis at folk downloader film og spil på nettet og derfor kræver en lille klient der kan køre i baggrunden og trækker båndbredde, når nu Windows kan se, at der ikke rigtigt sker noget.
Det er der den slags konflikter opstår (det var blot et eksempel, så slap af uTorrent-fanatikere), når man har "specielle" behov. På samme måde, som en fyr i kørestol forventer, at der er en rampe og ikke en trappe. Unfair sammenligning, men det tegner et ret godt billede.
Hvis nu nørderne kunne indse, at de ikke var så forbandet specielle og i regelen heller ikke havde så specielle behov, ville vi kunne slippe for megen debat og mærkelig software der ikke alene sløver computeren, men også repræsenterer en potentiel sikkerhedsrisiko.
Mac OS X er, som sagt, nok et af de mest geniale operativsystemer til dato, jeg nogensinde har leget med. På en eller anden mystisk vis, så er det som om at alting bare kører bedre på en Mac. Jeg ved ikke om det er pga. den begrænsede mængde hardware der er derude, eller om de bare er klogere.
Photoshop, som jeg selv bruger meget, kører væsentligt bedre på en "lille" Mac, frem for mange alm. PC'ere. Et eksempel kunne være at installere Windows på sin Mac og afvikle et program man normalt bruger på sin PC. Hvis programmet findes til både Mac og PC vil jeg næsten sætte penge på, at det kører bedre under Mac OS X, end det gør på Windows.
Det kan godt ske at jeg ikke har ret i den iagttagelse, men det er nu en gang min opfattelse.
-> #12
Du skal blot søge 5 minutter på Google, så skal du nok få en masse spam om hvor mange fejl der er ved Mac. Især efter skiftet til Intel tilbage i 2005.