-> #11
Bah... Det er oftest mig der taber en chokoladetusse. Så jeg satser kun massage i sjældne tilfælde 😉 😛
Anywho.
Den længere forklaring kommer hér.
I princippet, så ødelægger man ikke batteriet ved at lade laderen sidde i stikket. De fleste batterier har en indbygget kreds der måler på strømniveauet og slukker for ladekredsen når niveauet når 99-100 % (for lige at gøre det nemmere).
Batterier (alle batterier) har en lille intern modstand i cellerne. Det skyldes batteriets opbygning. Denne modstand gør, at batteriet - over tid - vil tabe en lille smule strøm.
Når ladekredsen ser, at niveauet er faldet til eksempelvis 95 %, vil den slå til og begynde at lade på batteriet. Dvs. har du computeren til at stå med laderen i når du bruger den, vil batteriet kun lade de sidste 5 %. Det er dét der ødelægger batteriet.
Det var et problem med Nikkel Metalhybrid batterier (Ni-Mh), der havde den berygtede "memory"-effekt. Det er bl.a. den tese der gør, at de fleste af os stadigvæk ikke tør klatlade på batteriet.
Li-Ion batterier har ikke den samme effekt. De har det en lille smule, men slet ikke i samme grad som Ni-Mh batterierne. Derfor siger man populært, at man gerne må klatlade på Li-Ion batterier.
Problemet indtræder, når batteriet begynder at blive "slidt", ligesom al andet elektronik. Hen over tid, vil batteriet tabe effektivitet. Lad os sige at effektiviteten falder til bare 90 %. Så kan du nok gætte hvad der sker når du sætter laderen til.
Kredsen vil stå og lade på batteriet "hele tiden", hvilket i værste fald kan medføre eksplosionslignende uheld. Dog vil batteriets sikring slå fra. Min kæreste oplevede for noget tid tilbage, at kredsen blev overophedet og der begyndte at lugte brændt.
Hun er en klog pige der lytter til sin kæreste, og vidste derfor, at hun skulle skynde sig at tage laderen fra og pille batteriet ud.
Selvom det ikke virker af meget, så kan den givne effekt være nok til at batteriet udvikler en markant mængde varme der - som sagt, i værste tilfælde - kan medføre nedsmeltning eller brand (som man nu tager det).
Personligt, så ville jeg selv vælge at pille batteriet ud, når computeren står med strømforsyningen i permanent.
Den gængse levetid på et batteri er omtrendt et års tid. Derefter vil kapaciteten halveres for hver tidsperiode. Derfor oplever de fleste, at batteriet går fra at kunne holde strøm i eksempelvis 2 timer, til blot at kunne holde strøm i 30-40 minutter. Det er typisk der man siger, at batteriet er defekt.
I "princippet", så bliver batteriet ikke beskadiget af at sidde i computeren, med laderen, når kapaciteten er 100 %. Men hen over tid, så kan det ødelægge selv det bedste batteri.
"Memory"-effekten er, når batteriet tror at det er opladet 100 % og man derfor - i god tro - piller laderen fra. Pludseligt går den estimerede batteritid fra 2-3 timer, til pludselig kun at være 1 time eller mindre.
Det kommer sig af, at batteriet "tror", at når det er opladet 50 %, så er det fuldt opladet. Det kan skyldes mange ting. En defekt ladekreds eller simpelthen at cellerne er så beskadigede, at kredsen ikke kan finde ud af hvad der er 50 % eller hvad der er 100 %.
Den kemiske sammensætning i batterier er oftest baseret på en syre og et metal. Når syre kommer i kontakt med visse metaller vil det frigive ioner. Vi kan tage et bilbatteri som eksempel.
Lad os sige at du har et kar med syre. I det kar, nedsænker du to plader med bly, ladet forskelligt. Ionerne vil så vandre fra den ene plade til den anden. Denne vandring udløser energi, som vi aflæser i form af spænding og strømstyrke.
Når den kemiske reaktion sker, kan man oversætte det til, at "dele" af den ene plade, vil vandre over imod den anden. Det er når man aflader batteriet. På et tidspunkt vil den anden plade være mættet med ioner og syren kan ikke flytte mere energi.
Lidt som når man putter for meget sukker i sin kaffe. Så falder det uopløste sukker ned i bunden.
Når vi så ønsker at lade på batteriet, kan vi vende spændingen, og derfor få ionerne til at vandre tilbage. Problemet opstår, når man (ligesom kaffe-sukker eksemplet) putter "for meget" energi i batteriet. Så vil den ene plade begynde at gå i opløsning, og der falder bly ned i bunden af batteriet. Fortsætter man i dén dur, kan batteriet til sidst kortslutte, hvis der ligger bly hele vejen under bunden, fra den ene plade til den anden.
Denne kortslutning fungerer ligesom når du sætter en pære til, og frigiver derfor en masse energi. I værste fald, vil batteriet eksplodere (og nej. Det er bestemt ikke noget man skal eksperimentere med).
Ovenstående er et meget karikeret eksempel på, hvad der kan ske hvis man ikke behandler sit batteri med omhu.
Producenterne er selvfølgelig godt klar over, at de fleste af os er idioter til den slags, og indbygger derfor en mekanisme til at modvirke dette problem. Også kaldet en ladekreds.
Ladekredsen kan overvåge batteriets spænding og strømstyrke, og slukke for laderen (eller, frakoble den), når batteriet er ladet op.
Men! Hvis nu vi tager eksemplet med bilbatteriet, så vil henfaldet i batteriet "snyde" ladekredsen, og den fortsætter med at pumpe energi ned i cellerne. Det kan til sidst overbelaste ladekredsen eller få cellerne til at kortslutte. Uanset hvad, så er det en skidt ting.
Man bør derfor behandle sine batterier for hvad det er, nemlig et stykke fint elektronik. Man kan læse langt mere detaljerede vejledninger i brugsforvirringen der følger med produktet.
Håber det kunne bruges 🙂