Mentos3
#0
var der nogen af jer der læste forsiden af Jyskevestkysten idag..?
til dem der ikke har:
der var først et stort billed af Counterstrike,
hvorunder der står noget ligende: Endnu en massemorder har spillet Counterstrike...
artiklen kommer efter de sidste skoleskyderi i tyskland, hvor en elev skød 15 elever og lærere og til sidst sig selv...
det er vidst nok det 3 skoleskyderi i hele tysklands historie, hvor morderen også engang har spillet Cs!!!! 😲 😲
hold da helt k*ft hvor er jeg dog ved at brække mig når de idioter ikke kan finde bedre historier end at beskylde folk der spiller computerspil for at være massemordere...
der har været nogle få episoder hvor de lige har spottet en sammenhæng...
men hvad de ikke fatter er jo at de kun er folk der i forvejen er syge oven i hovedet der gør sådan noget 😕
til dem der ikke har:
der var først et stort billed af Counterstrike,
hvorunder der står noget ligende: Endnu en massemorder har spillet Counterstrike...
artiklen kommer efter de sidste skoleskyderi i tyskland, hvor en elev skød 15 elever og lærere og til sidst sig selv...
det er vidst nok det 3 skoleskyderi i hele tysklands historie, hvor morderen også engang har spillet Cs!!!! 😲 😲
hold da helt k*ft hvor er jeg dog ved at brække mig når de idioter ikke kan finde bedre historier end at beskylde folk der spiller computerspil for at være massemordere...
der har været nogle få episoder hvor de lige har spottet en sammenhæng...
men hvad de ikke fatter er jo at de kun er folk der i forvejen er syge oven i hovedet der gør sådan noget 😕
#1
Ja, så igen, hvem har ikke bare prøvet at spille cs?
#2
Lige som når man giver GTA skylden!
dumme mennesker er værst :yes:
dumme mennesker er værst :yes:
#3
#2 ja det var en kvinde i USA der sagsøgte rockstar games, efter hendes 2 børn havde stjålet faderens riffel, og lagt sig ud til en motorvej og skød på biler 😲 😐
#4
#0
Grundlaget er faktisk ikk helt så dumt igen.....
For 10 år siden (hvor computer spil ikk var så udbredt igen i de yngre dele af befolkningen) var der jo ikk disse problemer, nu om dage kræver det jo nærmest en skudsikker vest og en flok på 20 mennekser bare at bevæge sig uden for sin dør uden at blive til en lokal skudeskive.... Jeg tror da helt sikkert at film og spil har gjort vold mere "almindeligt" i hverdagen end det var for 10-20 år siden.....
Idag skal man jo ikk engang søge på google før man får det helt nye FPS shooter smækket i hovedet med underteksterne "more blood than ever" "kill or you get killed" "shoot them in the head" "Total destruction" "more than 500 realistik weapons to choose from"
Det har helt klart en betydning for børns opdragelse og deres syn på verdenen.... I spil er et mord lig med 1 minus point eller endnu en topscore....
Grundlaget er faktisk ikk helt så dumt igen.....
For 10 år siden (hvor computer spil ikk var så udbredt igen i de yngre dele af befolkningen) var der jo ikk disse problemer, nu om dage kræver det jo nærmest en skudsikker vest og en flok på 20 mennekser bare at bevæge sig uden for sin dør uden at blive til en lokal skudeskive.... Jeg tror da helt sikkert at film og spil har gjort vold mere "almindeligt" i hverdagen end det var for 10-20 år siden.....
Idag skal man jo ikk engang søge på google før man får det helt nye FPS shooter smækket i hovedet med underteksterne "more blood than ever" "kill or you get killed" "shoot them in the head" "Total destruction" "more than 500 realistik weapons to choose from"
Det har helt klart en betydning for børns opdragelse og deres syn på verdenen.... I spil er et mord lig med 1 minus point eller endnu en topscore....
#5
#0
Selvfølgelig er det ikk kun CS osv der skal have skylden, men da det er en af historiens mest spillede spil har de da ret til første pladsen 😀
Selvfølgelig er det ikk kun CS osv der skal have skylden, men da det er en af historiens mest spillede spil har de da ret til første pladsen 😀
#6
Det er fuldstændig latterligt. Man skal i forvejen være godt blæst i hovedet for at gøre sådan noget. Hvis et spil gjorde sådan noget ved almindelige mennesker, så ville der nok være en lidt større procentdel der gjorde det. Fuldstændig langt ude teori at Counter-Strike skulle være skyld i sådan noget.
#7
#4 Volden er jo bare rykket udenfor.. Den gang var den inde i folks små huler.
#8
#3 🤣 lol så det i 60mins 😀
#9
#4. Har du noget statistisk belæg for din påstand, om der er flere masse mordere i dag end for 10 år siden ?
At de fleste masse mordere har spillet CS er vel ikke noget bevis for at spillet har gjort dem til psykopater.Der er andre fællestræk mellem disse menesker, end den kendsgerning at de har spillet CS. De fleste er socialt utilpassede individer, der af helt andre grunde bliver til mordere.
Svarer lidt til at jeg konkluderer at de fleste sprit-bilister har sko på, lad os derfor forbyde sko 😀
At de fleste masse mordere har spillet CS er vel ikke noget bevis for at spillet har gjort dem til psykopater.Der er andre fællestræk mellem disse menesker, end den kendsgerning at de har spillet CS. De fleste er socialt utilpassede individer, der af helt andre grunde bliver til mordere.
Svarer lidt til at jeg konkluderer at de fleste sprit-bilister har sko på, lad os derfor forbyde sko 😀
#10
Enig med #4. Bevares, i andre har da ret. Man gør kun sådanne sindssyge ting, hvis man i forvejen er godt skudt i hovedet. MEN; i takt med at supervoldelige film og spil har vundet indpas, er de rabiate måder fx at afstraffe en kæreste der har slået op, også eskaleret gevaldigt. Samme gælder de enfoldige affaldsprofdukter der afliver nogle skoleelever, fordi de fik et tretal i geometri.
Hvis vi ikke havde en procentdel der var psykopater eller lignende, hvis forældrene gad tage sig af deres børn i stedet for karrieren, hvis ikke der herskede en holdning blandt en god bid af selvsamme unge om at det er sejt at eje et våben, og hvis en hulens masse andet, ville voldelige spil og film ikke være et problem. Men alle ovennævnte, og mange flere, problemer er virkelige, og den ekstreme vold bliver qua dens plads som normal i vores hverdag, derfor også nemt den foretrukne løsningsmodel. Hell, selv gamle mennesker er begyndt at skyde hovedet af hinanden, hvis bare de er pissed nok.
Jeg tror på at det betyder noget, men også at mennesket i sin natur har anlæggene for disse handlinger. De fleste af os er bare sunde nok til ikke at hive dem frem, bare fordi en vinduespudser har efterladt striber på vores vinduer.
-edit-
Den her er provokerende, men med skal den altså: CSS. Naturligvis kan spillet ikke gøres ansvarlig for de ugerninger idioter går rundt og har gang i. Men omvendt mener jeg at CSS, i større grad end andre fps spil, tiltrækker dem der ikke er i stand til at tænke selv. Snotdumme unge knægte, som velsagtens derfor også er mere tilbøjelige til at dumme sig gevaldigt. Dermed ikke sagt at alle CSS gamere tilhører den kategori. Det forekommer mig bare, at antallet af snotskovle er betragtelig højere i den kreds, og derfor ville det s'mæn ikke undre mig, hvis der viste sig at være en statistisk forskel.
Hvis vi ikke havde en procentdel der var psykopater eller lignende, hvis forældrene gad tage sig af deres børn i stedet for karrieren, hvis ikke der herskede en holdning blandt en god bid af selvsamme unge om at det er sejt at eje et våben, og hvis en hulens masse andet, ville voldelige spil og film ikke være et problem. Men alle ovennævnte, og mange flere, problemer er virkelige, og den ekstreme vold bliver qua dens plads som normal i vores hverdag, derfor også nemt den foretrukne løsningsmodel. Hell, selv gamle mennesker er begyndt at skyde hovedet af hinanden, hvis bare de er pissed nok.
Jeg tror på at det betyder noget, men også at mennesket i sin natur har anlæggene for disse handlinger. De fleste af os er bare sunde nok til ikke at hive dem frem, bare fordi en vinduespudser har efterladt striber på vores vinduer.
-edit-
Den her er provokerende, men med skal den altså: CSS. Naturligvis kan spillet ikke gøres ansvarlig for de ugerninger idioter går rundt og har gang i. Men omvendt mener jeg at CSS, i større grad end andre fps spil, tiltrækker dem der ikke er i stand til at tænke selv. Snotdumme unge knægte, som velsagtens derfor også er mere tilbøjelige til at dumme sig gevaldigt. Dermed ikke sagt at alle CSS gamere tilhører den kategori. Det forekommer mig bare, at antallet af snotskovle er betragtelig højere i den kreds, og derfor ville det s'mæn ikke undre mig, hvis der viste sig at være en statistisk forskel.
#11
Alle unge drenge i den vestlige verden har jo prøvet at spille CS. Det er da noget jeg har spillet meget tidligere, men det betyder ikke at jeg går ud og skyder alle i min gamle klasse på HHX.
Jeg kender ikke nogen på min alder der ikke har spillet det før, men utroligt nok er der ingen der har skudt på andre mennesker 😲 🤡
Man kan ikke give CS skylden for det. Der ligger meget større psykiske problemer bag sådan nogle handlinger, end hvad en omgang CS kan forårsage.
De fleste af de folk der har gjort sådan noget her, har rendt rundt med stærke selvmordstanker, og det har været så ekstremt at de har følt et behov for at "befrie" eller hævne sig på så mange som muligt, inden de tog deres eget liv.
CS giver ikke selvmordstanker, så drop nu alt det pis.
Det kan godt være at sådan noget her sker oftere end førhen, men jeg tror ikke det mindste på at spil er skyld i det.
Jeg kender ikke nogen på min alder der ikke har spillet det før, men utroligt nok er der ingen der har skudt på andre mennesker 😲 🤡
Man kan ikke give CS skylden for det. Der ligger meget større psykiske problemer bag sådan nogle handlinger, end hvad en omgang CS kan forårsage.
De fleste af de folk der har gjort sådan noget her, har rendt rundt med stærke selvmordstanker, og det har været så ekstremt at de har følt et behov for at "befrie" eller hævne sig på så mange som muligt, inden de tog deres eget liv.
CS giver ikke selvmordstanker, så drop nu alt det pis.
Det kan godt være at sådan noget her sker oftere end førhen, men jeg tror ikke det mindste på at spil er skyld i det.
#13
Det er jo bare generalt at pc spil for skylden for såadn nogle ting.
Jeg kam bare ikke se det.
Den eneste grund til at det bliver gjort at jo at folk er bange for at indse at der faktisk er et problem og derfor er nød til at finde en syndebuk og det blev lige computer spil da det jo er det nemmeste.
Folk bliver fandme ikke sådan der bare ved at spille en omgang cs det er sku da artikel forfatteren der er en klap hat og ikke kan se længere ud ind hans næsetip.
Den person der skød dem i tyskland var jo phykisk syg entet andet de sagde også at han havde været ved en læge osv men grundet nogle problemer var han ikke kommet der det sidste år og det var jo også derfor det var gået så galt.
Og lige netop i den situation kan man jo dreje hovedet mod hans forældre for hvor fanden var de lige i det sammenhæng 😐
De må jo have haft der hoved så dybt begravet op i deres røv at de slet ikke har lagt mærke til at deres søn faktisk ikke har det ret godt.
Jeg kam bare ikke se det.
Den eneste grund til at det bliver gjort at jo at folk er bange for at indse at der faktisk er et problem og derfor er nød til at finde en syndebuk og det blev lige computer spil da det jo er det nemmeste.
Folk bliver fandme ikke sådan der bare ved at spille en omgang cs det er sku da artikel forfatteren der er en klap hat og ikke kan se længere ud ind hans næsetip.
Den person der skød dem i tyskland var jo phykisk syg entet andet de sagde også at han havde været ved en læge osv men grundet nogle problemer var han ikke kommet der det sidste år og det var jo også derfor det var gået så galt.
Og lige netop i den situation kan man jo dreje hovedet mod hans forældre for hvor fanden var de lige i det sammenhæng 😐
De må jo have haft der hoved så dybt begravet op i deres røv at de slet ikke har lagt mærke til at deres søn faktisk ikke har det ret godt.
#14
Altså når man gør sådan noget så er der noget galt oppe i hjernen.. Så sidder han måske derhjemme og spiller cs, bliver grebet af det og tror pludselig at det er virkelighed. Og så går han ud og skyder nogle. Normale mennesker gør ikke sådan noget. Det er fordi der er noget galt oppe i hjernen.
#15
Men man kan altså ikke lave selvmord i CS, med mindre man skriver kill i console ☹
#16
lool troede lige det var en youtube film ligesom den der "alle der danser er bøsser" som blev linket for et stykke tid siden :P
#17
Grunden til at spil får skylden i mange af de her tilfælde er jo også at personerne der gør det, ofte er meget indelukkede og sidder og spiller computer dagen lang.
Jeg tror ikke det mindste på at det er spillene der er problemet. Det der er problemet er at de her børn/unge isolere sig foran deres computer og ikke har noget socialt. Det er ikke spil der er problemet, det er sådan set bare deres computer. Eller rettere deres tidsforbrug foran en computer.
Det jeg tror er grunden til at det sker oftere er børn og unges meninger. Der sker mere mobning og flere unge føler sig isolerede end førhen. Der skal ikke meget til før børn mobber andre, eller holder andre udenfor. Det kan være tøj, penge, udseende, interesser og mange andre ubetydelige ting der gør at nogle unge bliver mobbet og holdt udenfor.
Det jeg tror er løsingen på det hele, er sådan set bare at få banket ind i den hjernedøde ungdom at man skal acceptere alle som de er, og ikke bare holde dem udenfor, eller det der er værre.
Et andet problem er jo også at man i dag ikke tør indrømme hvis man har nogle problemer. De fleste børn og unge der får psykologhjælp fortæller det ikke til nogen, fordi det er noget man åbenbart skal skamme sig over.
De 2 ting tror jeg egentlig er noget af det vigtigste at få styr på, for at forhindre at sådan nogle ting her sker. Vi skal lære vores børn at det ikke er i orden at hakke på andre, og vi skal lærer dem at det ikke er pinligt at søge hjælp hvis man har brug for det.
De børn der har gjort de her ting har alle været outsidere eller har haft problemer, som de ikke har gjort noget ved. De isolere sig bare i stedet, og imens hader de sig selv mere og mere, og hader andre. Nogle isolere sig ved en computer, mens andre isolere sig på andre måder. Hovedsagen er bare at de isolere sig, metoden er irrelevant. Til sidst er det bare for meget for dem, og så gør de noget ved det.
Jeg tror ikke det mindste på at det er spillene der er problemet. Det der er problemet er at de her børn/unge isolere sig foran deres computer og ikke har noget socialt. Det er ikke spil der er problemet, det er sådan set bare deres computer. Eller rettere deres tidsforbrug foran en computer.
Det jeg tror er grunden til at det sker oftere er børn og unges meninger. Der sker mere mobning og flere unge føler sig isolerede end førhen. Der skal ikke meget til før børn mobber andre, eller holder andre udenfor. Det kan være tøj, penge, udseende, interesser og mange andre ubetydelige ting der gør at nogle unge bliver mobbet og holdt udenfor.
Det jeg tror er løsingen på det hele, er sådan set bare at få banket ind i den hjernedøde ungdom at man skal acceptere alle som de er, og ikke bare holde dem udenfor, eller det der er værre.
Et andet problem er jo også at man i dag ikke tør indrømme hvis man har nogle problemer. De fleste børn og unge der får psykologhjælp fortæller det ikke til nogen, fordi det er noget man åbenbart skal skamme sig over.
De 2 ting tror jeg egentlig er noget af det vigtigste at få styr på, for at forhindre at sådan nogle ting her sker. Vi skal lære vores børn at det ikke er i orden at hakke på andre, og vi skal lærer dem at det ikke er pinligt at søge hjælp hvis man har brug for det.
De børn der har gjort de her ting har alle været outsidere eller har haft problemer, som de ikke har gjort noget ved. De isolere sig bare i stedet, og imens hader de sig selv mere og mere, og hader andre. Nogle isolere sig ved en computer, mens andre isolere sig på andre måder. Hovedsagen er bare at de isolere sig, metoden er irrelevant. Til sidst er det bare for meget for dem, og så gør de noget ved det.
#18
Så burde jeg have dræbt en masse nu 😀 😲 😳
#19
#18
Og jeg burde have stjålet en masse biler, dræbt en masse, været lejemorder OGSÅ ville jeg også være en paladin/death knight...
Og jeg burde have stjålet en masse biler, dræbt en masse, været lejemorder OGSÅ ville jeg også være en paladin/death knight...
#21
Hvor mange af alle som har spillet cs er blevet masse mordere? 1-1.000.000 måske mindre.. Så lige at give det spil skylden er jo ligesom at sige alle som har drukket coca cola´er pedofiler..
Volden er eskaleret men det har noget med samfundet at gøre og ik spil og film. Der har så vidt jeg ved været adskillige massemordere voldtægt forbrydere osv. før der blev lavet voldige spil og film..
Men lad os dog gøre som amerikanerne give skylden til alle andre.. Det er jo forhelvedet aldrig vores egen skyld.. "Det er jo samfundet skyld" 😛
Volden er eskaleret men det har noget med samfundet at gøre og ik spil og film. Der har så vidt jeg ved været adskillige massemordere voldtægt forbrydere osv. før der blev lavet voldige spil og film..
Men lad os dog gøre som amerikanerne give skylden til alle andre.. Det er jo forhelvedet aldrig vores egen skyld.. "Det er jo samfundet skyld" 😛
#22
#0
Er der ikke noget med at man løber hurtigere med en kniv i hånden? 😉 🤡 🤡 🤡 🤡
Lidt seriøsitet, jeg er også meget træt af at de hele tiden skyder skylden på computer spil - eller i det hele taget på noget andet - bare fordi en eller anden idiot går amok og dræber et større antal andre mennesker, så er det ikke enstydende med at alle der har gjort de samme ting som ham, eller har haft samme livsstil som ham, også bliver massemordere.....Tror bare at vi mennesker godt kan lide at pege fingre 😕 😕 😕
Er der ikke noget med at man løber hurtigere med en kniv i hånden? 😉 🤡 🤡 🤡 🤡
Lidt seriøsitet, jeg er også meget træt af at de hele tiden skyder skylden på computer spil - eller i det hele taget på noget andet - bare fordi en eller anden idiot går amok og dræber et større antal andre mennesker, så er det ikke enstydende med at alle der har gjort de samme ting som ham, eller har haft samme livsstil som ham, også bliver massemordere.....Tror bare at vi mennesker godt kan lide at pege fingre 😕 😕 😕
#23
Ja helt ude hvor hampen gror..og længere ude..Vil jo svarer til at jeg påstod at ekstra bladet og deres side 9 pige er skyld i alle voldtægter her i landet fordi stort set hele den mandlige del af danskerne på et tidspunkt har set på side 9 i nævnte blad....lol
#24
Jeg har de(n) næste:
"Alle massemordere onanerer"
"Alle massemordere tisser"
"Alle massemordere har drukket Cola"
... find selv på flere 🤡
"Alle massemordere onanerer"
"Alle massemordere tisser"
"Alle massemordere har drukket Cola"
... find selv på flere 🤡
#25
#22 Jo, men hurtigst med en scout 😀 🤡
#26
Jeg tror ikke det er fordi at vold er blevet mere almindeligt i spil og film at man gør sådan noget. Jeg tror det har noget at gøre med at der var én der skød vildt omkring sig og sig selv til sidst og siden har da psykisk syge der er så langt ude, bare fulgt efter, for at gøre en så voldsom som mulig handling inden de tager afsked.
#27
Der var jo sagen om de kræftsyge patienter som virkede som one-hit man, altså de dræbte en person hvorefter de selv enten blev skudt eller døde inden de kunne nå at blive dømt........ :no: :no: :no: :no:
Hvad end de skøre amerikaner finde på, tror jeg bare at vi skal holde os langt fra... 😕 😕 😕
Hvad end de skøre amerikaner finde på, tror jeg bare at vi skal holde os langt fra... 😕 😕 😕
#28
orkede ikke læse det hele igennem da der stod det samme i mange af replysne :D
Jeg griner over at en sådan artikel kommer til verden. For vil skyde på at 99% af ungdommen har prøvet CS i danmark :D.
At det underlige så er at 1 menneske af de 5 millioner så er inklusiv de 99% der spiller er jo logisk nok :D
Hmm nogle mener det er spil og film der har stor skyld i at disse ting sker og ja det har det da til sin vis også.
Dog vil jeg mene at medierne og teknologiens udvikling er skyld i dette.
Idag kan vi gå ned hos den lokale kiosk og købe et våben(overdrivelse fremmer forståelse) hvor man før hen måtte gå ud og snitte sig en kølle at et stykke træ :D
Altså der er ikke kommet mindre psykopater til samfundet. Det er blot lettere at gøre større skade idag pga. nye våben og lettere tilgængelig af dem.
Når man så tænker på at vi ikke hører andet end bombe lort og ja undskyld mig men hvad rager det mig om alt muligt krig og ødelæggelse som jo nærmest burde forbydes.. Idag er det jo ikke muligt at se en tv-avis uden at der skal komme et indslag med et nyt røveri, mord, angreb eller ligende så kan man da ikke komme og give skylden til et spil som forbliver i den grafiske verden..
/rasmusapt
Jeg griner over at en sådan artikel kommer til verden. For vil skyde på at 99% af ungdommen har prøvet CS i danmark :D.
At det underlige så er at 1 menneske af de 5 millioner så er inklusiv de 99% der spiller er jo logisk nok :D
Hmm nogle mener det er spil og film der har stor skyld i at disse ting sker og ja det har det da til sin vis også.
Dog vil jeg mene at medierne og teknologiens udvikling er skyld i dette.
Idag kan vi gå ned hos den lokale kiosk og købe et våben(overdrivelse fremmer forståelse) hvor man før hen måtte gå ud og snitte sig en kølle at et stykke træ :D
Altså der er ikke kommet mindre psykopater til samfundet. Det er blot lettere at gøre større skade idag pga. nye våben og lettere tilgængelig af dem.
Når man så tænker på at vi ikke hører andet end bombe lort og ja undskyld mig men hvad rager det mig om alt muligt krig og ødelæggelse som jo nærmest burde forbydes.. Idag er det jo ikke muligt at se en tv-avis uden at der skal komme et indslag med et nyt røveri, mord, angreb eller ligende så kan man da ikke komme og give skylden til et spil som forbliver i den grafiske verden..
/rasmusapt
#29
Jeg vil citere en amerikaner som undersøgte en lignende situation i USA, hvor en ung knægt gik amok og skød en flok mennesker på en legeplads.
De forsøgte her også at give Counter-Strike skylden for at han gik amok. Men....pistolen fik han, fordi hans far var politimand, og var skødesløs med hvor den lå i huset, og nu kommer citatet så.
"Drengen har altid været syg, det har hverken film eller computerspil gjort noget ved, og counter-strike er ikke skyld i at han skød de mennesker, MEN counter-strike gjorde til gengæld at han ramte med hvert eneste skud".
Altså er indflydelsen fra computerspil faktisk positiv...selvom det er bizart at sige om en episode som denne, så har counter-strike rent faktisk påvirket hans evne til at ramme med en rigtig pistol, og lignende ting er set andre steder. Fordi så mange spil er så virkelighedstro idag, er det faktisk blevet en læreanstalt for mange unge, og kan give dem nogle færdigheder som de ikke havde før. At en dreng så bliver forsømt igennem hele hans ungdom, har let adgang til våben og et aim som siger spar2 fra computerspil....ja det er måske en farlig cocktail, men lad dog være med at give spillene skylden.
Forældre vågn op i stedet for, og tag jer af jeres børn! Den forøgede mængde massemord går skam også hånd i hånd med længere arbejdstider, mere stress og mindre tid til familie...men dette skriver pressen jo intet om.
De forsøgte her også at give Counter-Strike skylden for at han gik amok. Men....pistolen fik han, fordi hans far var politimand, og var skødesløs med hvor den lå i huset, og nu kommer citatet så.
"Drengen har altid været syg, det har hverken film eller computerspil gjort noget ved, og counter-strike er ikke skyld i at han skød de mennesker, MEN counter-strike gjorde til gengæld at han ramte med hvert eneste skud".
Altså er indflydelsen fra computerspil faktisk positiv...selvom det er bizart at sige om en episode som denne, så har counter-strike rent faktisk påvirket hans evne til at ramme med en rigtig pistol, og lignende ting er set andre steder. Fordi så mange spil er så virkelighedstro idag, er det faktisk blevet en læreanstalt for mange unge, og kan give dem nogle færdigheder som de ikke havde før. At en dreng så bliver forsømt igennem hele hans ungdom, har let adgang til våben og et aim som siger spar2 fra computerspil....ja det er måske en farlig cocktail, men lad dog være med at give spillene skylden.
Forældre vågn op i stedet for, og tag jer af jeres børn! Den forøgede mængde massemord går skam også hånd i hånd med længere arbejdstider, mere stress og mindre tid til familie...men dette skriver pressen jo intet om.
#30
-> #29
Alt jeg kan sige er: "Blame Canada" - og så er det vist foruroligende nok 😕
Alt jeg kan sige er: "Blame Canada" - og så er det vist foruroligende nok 😕
#31
#30. Blame Canada.?
Det er flot Cartman 🤣
Det er flot Cartman 🤣
#32
Læste bengang at de knægte bag et af skoleskyderierne i tyskland ( husekr ikke hvilket) havde lavet skolen som et map i en quake editor.
#33
Nu er det lidt svært at skyde sig selv i Cs.. Så den kan de ikke helt skylde skylden på.
#34
-> #31
Nåeh. Jaeh. He he. Det var mere det der med: "We must blame them and cause a fuss, before somebody thinks of blaming us" - delen. Altså det der med, at det er alle andre en forældrenes skyld.
Selvfølgelig, er disse personer afsporet. Men kunne det have været undgået ved at tage det i opløbet?
Jeg synes ofte, at beskrivelsen er den samme:
- Stille type
- "Vred" person
- Gjorde sig ikke specielt bemærket
- "Vennerne" fornemmede ikke at der var noget galt
osv.
Jeg har ofte tænkt den meget skræmmende tanke, at deres personbeskrivelse passer ret godt på de fleste stille nørder jeg har mødt. Altså folk der går rundt og er stille og rolige, men på en eller anden måde bærer på en latent vrede.
-> #32
Mener også at det var noget i den retning. Om det var en Quake eller Half-life editor kan jeg ikke huske. Men jeg gik vistnok i 8. eller 9. klasse dengang, og der var både Quake (II) og Half-life ret meget oppe og vende.
Der gik nærmest panik i folk der vi var et par stykker der kom til at sige, at vi havde lavet en model af skolen, som vi sad og spillede mod hinanden i. Der var både samtaler, psykologer og jeg ved ikke hvad i gang, pga. et fucking spil.
Altså.
At der er nogle, som ikke kan skelne mellem rigtigt og forkert, og derefter "skyder" skylden på et computerspil, kan jeg da virkeligt ikke se, skulle gå ud over alle os andre nogenlunde velfungerende mennesker... 😐
-> #33
Måske det var dér de failede? 😛
Ej sorry. Må hellere lade være med at være så bogstavelig 😳 😴
Nåeh. Jaeh. He he. Det var mere det der med: "We must blame them and cause a fuss, before somebody thinks of blaming us" - delen. Altså det der med, at det er alle andre en forældrenes skyld.
Selvfølgelig, er disse personer afsporet. Men kunne det have været undgået ved at tage det i opløbet?
Jeg synes ofte, at beskrivelsen er den samme:
- Stille type
- "Vred" person
- Gjorde sig ikke specielt bemærket
- "Vennerne" fornemmede ikke at der var noget galt
osv.
Jeg har ofte tænkt den meget skræmmende tanke, at deres personbeskrivelse passer ret godt på de fleste stille nørder jeg har mødt. Altså folk der går rundt og er stille og rolige, men på en eller anden måde bærer på en latent vrede.
-> #32
Mener også at det var noget i den retning. Om det var en Quake eller Half-life editor kan jeg ikke huske. Men jeg gik vistnok i 8. eller 9. klasse dengang, og der var både Quake (II) og Half-life ret meget oppe og vende.
Der gik nærmest panik i folk der vi var et par stykker der kom til at sige, at vi havde lavet en model af skolen, som vi sad og spillede mod hinanden i. Der var både samtaler, psykologer og jeg ved ikke hvad i gang, pga. et fucking spil.
Altså.
At der er nogle, som ikke kan skelne mellem rigtigt og forkert, og derefter "skyder" skylden på et computerspil, kan jeg da virkeligt ikke se, skulle gå ud over alle os andre nogenlunde velfungerende mennesker... 😐
-> #33
Måske det var dér de failede? 😛
Ej sorry. Må hellere lade være med at være så bogstavelig 😳 😴
#35
#33
Jeg har faktisk aldrig set psykopaterne bruge en granat??!?!
Hvordan kan de så blame CS.... 🤡 🤡 🤡
Jeg har faktisk aldrig set psykopaterne bruge en granat??!?!
Hvordan kan de så blame CS.... 🤡 🤡 🤡
#37
#35
Det vare nok ikke længe inden derer nogen der gør det så siger de sikkert også fire in the hole når de kaster granaten 🤣
Det vare nok ikke længe inden derer nogen der gør det så siger de sikkert også fire in the hole når de kaster granaten 🤣
#38
Jeg er fuldt ud klar over, at man i nørdkredse ser ned på teorier der peger på mulige problemer med yndlingsbeskæftigelsen, og også at man oftest fejer dem af bordet med en latterliggørelse. Men det ændrer jo ikke på, at der er lavet en del undersøgelser der peger på at der kan være en sammenhæng.
Jeg arbejder selv med psykologi i min dagligdag som unistuderende, og ved derfor naturligvis også first hand, at vinklen på det man undersøger, meget nemt kan påvirke de opnåede resultater.
Psykologien er jo, som de fleste andre videnskaber, kendetegnet ved at tiderne, og dermed teorierne, skifter. Pt roder man primært med socialpsykologi (alternativt gruppedynamik) som forklaringsmodel. Det handler kort forklaret om, at vi som individer opererer i en kreds af andre individer, og at vi hver især udstikker, og udstikkes, nogle rammer af disse omstændigheder. Altså søger man i mindre grad at forklare menneskets adfærd via hermeneutiske modeller, som fx Freud. Mennesket ses i en helhed, i samspil med omgivelserne.
Et levn fra den såkaldt postmodernistiske psykologi, som stadig diskuteres, er, det vi almindelige dødelige kunne kalde menneskets kerne, selv, identitet. Er den fast, eller bruger man forskellige alt afhængig af omstændighederne? Et på overfladen temmelig poppet spørgsmål, som dog rummer et dybere lag end man måske lige lurer. Fx har man hændelser som de så farverigt beskrevne i Abu Ghraib, efter amerikanerne overtog det berygtede fængsel. Skulle nysgerrige ikke kende til de ting der skete der, kan i bare søge på abu ghraib på google images, så skulle der dukke tilstrækkelig med billedmateriale op til at man kan danne sig et indtryk. Faktisk tyder en del på, at lige netop omstændighederne kan påvirke folk til at opføre sig anderledes end de normalt ville.
Nåmen, tilbage til sagen: Mennesket er en påvirkelig størrelse. Hvis i mangler bevis på det, kunne et sted at starte være, de fora hvor unge såkaldt panodilpiger diskuterer deres drømme om leg med piller. Alternativt lignende fora, hvor den står på udsultningsideer. Fælles for de fleste af disse usunde og ukonstruktive diskussioner er, naturligvis, at der ligger andet bag lysterne. Et sundt og harmonisk menneske finder ikke på at slæbe sig en spiseforstyrrelse til, eller at lege med potentielt dødbringende piller. Samme gælder naturligvis dem der udøver meningsløs vold.
MEN: Lige så vel som i vil kunne se, at panodilpigerne eller dem med anoreksi "smitter" hinanden, er jeg temmelig sikker på at det samme er gældende for dem der bliver fanget af volden. Kort sagt: Løsningsmodellerne præsenteres. Normale og raske mennesker bider naturligvis ikke på dem. Men for dem der er ude i sovsen, kan de nemt betyde en eskalering af det reaktionsmønster de ellers ville have udvist. Derfor lettere nørdet og måske rodet forklaring om nutidens syn på psykologi ovenfor. Jeg kan ikke sige at vide det med sikkerhed, men jeg tror at der er en sammenhæng.
Jeg arbejder selv med psykologi i min dagligdag som unistuderende, og ved derfor naturligvis også first hand, at vinklen på det man undersøger, meget nemt kan påvirke de opnåede resultater.
Psykologien er jo, som de fleste andre videnskaber, kendetegnet ved at tiderne, og dermed teorierne, skifter. Pt roder man primært med socialpsykologi (alternativt gruppedynamik) som forklaringsmodel. Det handler kort forklaret om, at vi som individer opererer i en kreds af andre individer, og at vi hver især udstikker, og udstikkes, nogle rammer af disse omstændigheder. Altså søger man i mindre grad at forklare menneskets adfærd via hermeneutiske modeller, som fx Freud. Mennesket ses i en helhed, i samspil med omgivelserne.
Et levn fra den såkaldt postmodernistiske psykologi, som stadig diskuteres, er, det vi almindelige dødelige kunne kalde menneskets kerne, selv, identitet. Er den fast, eller bruger man forskellige alt afhængig af omstændighederne? Et på overfladen temmelig poppet spørgsmål, som dog rummer et dybere lag end man måske lige lurer. Fx har man hændelser som de så farverigt beskrevne i Abu Ghraib, efter amerikanerne overtog det berygtede fængsel. Skulle nysgerrige ikke kende til de ting der skete der, kan i bare søge på abu ghraib på google images, så skulle der dukke tilstrækkelig med billedmateriale op til at man kan danne sig et indtryk. Faktisk tyder en del på, at lige netop omstændighederne kan påvirke folk til at opføre sig anderledes end de normalt ville.
Nåmen, tilbage til sagen: Mennesket er en påvirkelig størrelse. Hvis i mangler bevis på det, kunne et sted at starte være, de fora hvor unge såkaldt panodilpiger diskuterer deres drømme om leg med piller. Alternativt lignende fora, hvor den står på udsultningsideer. Fælles for de fleste af disse usunde og ukonstruktive diskussioner er, naturligvis, at der ligger andet bag lysterne. Et sundt og harmonisk menneske finder ikke på at slæbe sig en spiseforstyrrelse til, eller at lege med potentielt dødbringende piller. Samme gælder naturligvis dem der udøver meningsløs vold.
MEN: Lige så vel som i vil kunne se, at panodilpigerne eller dem med anoreksi "smitter" hinanden, er jeg temmelig sikker på at det samme er gældende for dem der bliver fanget af volden. Kort sagt: Løsningsmodellerne præsenteres. Normale og raske mennesker bider naturligvis ikke på dem. Men for dem der er ude i sovsen, kan de nemt betyde en eskalering af det reaktionsmønster de ellers ville have udvist. Derfor lettere nørdet og måske rodet forklaring om nutidens syn på psykologi ovenfor. Jeg kan ikke sige at vide det med sikkerhed, men jeg tror at der er en sammenhæng.
#39
hvad så med folk der spiller wow. prøver de mon at fastfryse en lastbil med en speel så de kan gå over vejel sikkert uden at blive kørt ned.
OT:
den farligste plante i dk er en åkanne man dør hvis man står under den i mere end 5 min.
OT:
den farligste plante i dk er en åkanne man dør hvis man står under den i mere end 5 min.
#40
-> #38
... men, der har jo altid eksisteret psykopater.
Så skulle man, rekursivt, vel også forbyde:
Voldelige computerspil
Voldelige film
Voldelige bøger
Voldelige historiefortællinger omkring bålet.
Folk med svag persona, har vel altid fundet inspirationen et eller andet sted. Men det kan vel ikke ændre på, at 99,9 % af alle samtidige brugere, sagtens kan lade være med at pløkke en skole i smadder?
Jeg kunne godt tænke mig at kalde det for "krage søger mage", det er vel at forvente at folk der ikke føler sig accepterede, vil søge sammen om et eller andet at acceptere hinanden ved. Eksempelvis ultranationalisme eller hadet mod det samfund de bor i, hvis de føler at netop det samfund har gjort dem til deforme individer - til trods for, at de alligevel finder sammen med andre "ligesindede".
Et forum som dette kunne være et alletiders eksempel på den slags fællesskabsfølelse.
Jeg er selv ret pjattet med pseudopsykologi og især hvordan mennesker opfører sig som grupper kontra individet (har vi ikke også haft den diskussion før?) 🙂
... men, der har jo altid eksisteret psykopater.
Så skulle man, rekursivt, vel også forbyde:
Voldelige computerspil
Voldelige film
Voldelige bøger
Voldelige historiefortællinger omkring bålet.
Folk med svag persona, har vel altid fundet inspirationen et eller andet sted. Men det kan vel ikke ændre på, at 99,9 % af alle samtidige brugere, sagtens kan lade være med at pløkke en skole i smadder?
Jeg kunne godt tænke mig at kalde det for "krage søger mage", det er vel at forvente at folk der ikke føler sig accepterede, vil søge sammen om et eller andet at acceptere hinanden ved. Eksempelvis ultranationalisme eller hadet mod det samfund de bor i, hvis de føler at netop det samfund har gjort dem til deforme individer - til trods for, at de alligevel finder sammen med andre "ligesindede".
Et forum som dette kunne være et alletiders eksempel på den slags fællesskabsfølelse.
Jeg er selv ret pjattet med pseudopsykologi og især hvordan mennesker opfører sig som grupper kontra individet (har vi ikke også haft den diskussion før?) 🙂
#41
#38
Ud fra dit indlæg kan jeg konkludere at "svage" mennesker der har nemt ved at blive påvirket af deres omgivelser eller venne kreds har det med at lave noget lort?
Det er jo også helt rigtigt efter min mening.
#39
Ja det er jo direkte sygt at se nogle af dem der går voldsomt meget op i wow vi har en gut her på min skole der direkte tror at hele hans hverdag er WOW.
Det er fandme langt sige skulle jeg hilse at sige 😐
Ud fra dit indlæg kan jeg konkludere at "svage" mennesker der har nemt ved at blive påvirket af deres omgivelser eller venne kreds har det med at lave noget lort?
Det er jo også helt rigtigt efter min mening.
#39
Ja det er jo direkte sygt at se nogle af dem der går voldsomt meget op i wow vi har en gut her på min skole der direkte tror at hele hans hverdag er WOW.
Det er fandme langt sige skulle jeg hilse at sige 😐
#42
computer spil gør ik folk til psykopater ...men jeg tror vis man er dum og psykotisk nok ...ka spillet skubbe end uyd over grænsen
#43
PS: spiller da selv wow men render altså ikke rundt i stramt siddene tøj med min bue og svær LOL
og bare spørg NoNik det ville squ heller ikke være et kønt syn 🤣
selv om jeg spiller wow må jeg tit opgive at fatte hvad folk ævler om i spillet i chatten.
Hvad angår cs fatter jeg ikke nogle stadig spiller det damn det er gammel, jeg ville spille lidt BF2 her den anden dag men syntes ikke rigtig der var andre serevere end det der inf only.
men at folk stadig spiller cs må man vel bare tage hatten af for valve for imponerende.
og bare spørg NoNik det ville squ heller ikke være et kønt syn 🤣
selv om jeg spiller wow må jeg tit opgive at fatte hvad folk ævler om i spillet i chatten.
Hvad angår cs fatter jeg ikke nogle stadig spiller det damn det er gammel, jeg ville spille lidt BF2 her den anden dag men syntes ikke rigtig der var andre serevere end det der inf only.
men at folk stadig spiller cs må man vel bare tage hatten af for valve for imponerende.
#44
-> #43
I think I just threw up in my mouth a little... 😐
I think I just threw up in my mouth a little... 😐
#45
#40 Jow, vi har da vist rundet området en gang eller to 😉
Jeg er ganske enig i dine betragtninger. I virkeligheden tror jeg at man, sådan lidt popsmart, kunne sige, at nutidens meningsløse vold, faktisk er at ligestille med et luksusproblem. Historien, og alle dens voldelige krige, var førhen et passende outlet for mennesker med disse problemer. Eller i hvert fald dem af dem, der var i stand til at leve op til kravet om disciplin. Det var ikke kun en mulig vej, den var endda anerkendt af samfundet, og man vandt i bedste fald heltestatus, hvis man var rigtig skrap. I vor tid, i denne del af verden om ikke andet, er der grænser for mulighederne. Det kræver faktisk noget, andet end at møde op og sige "stik mig en riffel", hvis man vil ud og bokse. Faktisk tror jeg at det kan opfattes som for konformt, af den type mennesker vi her taler om. Krig er ganske velordnet, på papiret om ikke andet.
Skeletter i skabet, indre dæmoner, kald det hvad du vil. Mange af os slæber rundt på noget (fx og oftest fra opvæksten) der kunne have være bedre. Det gælder jo også panodilpigerne usw. Vi har også alle, tror jeg, muligheden for at handle ondt i os. Forskellen, der hvor voldelige beretninger eller spil kan komme ind og gøre en forskel er, at de kommer med et alternativt løsningsforslag.
Hvis vi tænker os - og ja det er en utopi af de helt store - et samfund uden aggression. Et hvor den slags ikke eksisterede overhovedet. I et sådant samfund ville den slags mennesker være henvist til at finde andre løsninger på deres problemer. I bund og grund vil de fleste af os jo bare gerne være en del af noget, og hvis man konsekvent blev set skævt til hvis man var voldelig, ville det ophøre med at være en mulig vej. Altså måtte disse mennesker finde ud af at løse deres problemer, på samme måde som alle andre med en lidt mere konstruktiv tankegang.
Ovenstående er naturligvis fuldstændig umulig. Det var blot for at eksemplificere mine tanker. Sæt en masse mennesker der dyrker selvskade sammen, og de vil finde ud af at forstærke hinanden i deres ynk over cutteriet. Smid en cutter i selskab med ikke-cuttere, og vedkommende får et problem. Man nupper kort sagt oftest den nemme udvej, hvilket kan oversættes til det du skriver om at krage søger mage. Ved at hænge med ligesindede, slipper man for at se den smertelige sandhed i øjnene, og tage de store kampe.
#41 Yep, something like that. Først og fremmest tror jeg dog ofte at det handler om det jeg lige har skrevet. At vælge den lette udvej, fremfor at løse sine problemer. Kan man finde nogen der er lige så skudt i hovedet som en selv, slipper man for at forholde sig til tingene på realplanet.
Jeg er ganske enig i dine betragtninger. I virkeligheden tror jeg at man, sådan lidt popsmart, kunne sige, at nutidens meningsløse vold, faktisk er at ligestille med et luksusproblem. Historien, og alle dens voldelige krige, var førhen et passende outlet for mennesker med disse problemer. Eller i hvert fald dem af dem, der var i stand til at leve op til kravet om disciplin. Det var ikke kun en mulig vej, den var endda anerkendt af samfundet, og man vandt i bedste fald heltestatus, hvis man var rigtig skrap. I vor tid, i denne del af verden om ikke andet, er der grænser for mulighederne. Det kræver faktisk noget, andet end at møde op og sige "stik mig en riffel", hvis man vil ud og bokse. Faktisk tror jeg at det kan opfattes som for konformt, af den type mennesker vi her taler om. Krig er ganske velordnet, på papiret om ikke andet.
Skeletter i skabet, indre dæmoner, kald det hvad du vil. Mange af os slæber rundt på noget (fx og oftest fra opvæksten) der kunne have være bedre. Det gælder jo også panodilpigerne usw. Vi har også alle, tror jeg, muligheden for at handle ondt i os. Forskellen, der hvor voldelige beretninger eller spil kan komme ind og gøre en forskel er, at de kommer med et alternativt løsningsforslag.
Hvis vi tænker os - og ja det er en utopi af de helt store - et samfund uden aggression. Et hvor den slags ikke eksisterede overhovedet. I et sådant samfund ville den slags mennesker være henvist til at finde andre løsninger på deres problemer. I bund og grund vil de fleste af os jo bare gerne være en del af noget, og hvis man konsekvent blev set skævt til hvis man var voldelig, ville det ophøre med at være en mulig vej. Altså måtte disse mennesker finde ud af at løse deres problemer, på samme måde som alle andre med en lidt mere konstruktiv tankegang.
Ovenstående er naturligvis fuldstændig umulig. Det var blot for at eksemplificere mine tanker. Sæt en masse mennesker der dyrker selvskade sammen, og de vil finde ud af at forstærke hinanden i deres ynk over cutteriet. Smid en cutter i selskab med ikke-cuttere, og vedkommende får et problem. Man nupper kort sagt oftest den nemme udvej, hvilket kan oversættes til det du skriver om at krage søger mage. Ved at hænge med ligesindede, slipper man for at se den smertelige sandhed i øjnene, og tage de store kampe.
#41 Yep, something like that. Først og fremmest tror jeg dog ofte at det handler om det jeg lige har skrevet. At vælge den lette udvej, fremfor at løse sine problemer. Kan man finde nogen der er lige så skudt i hovedet som en selv, slipper man for at forholde sig til tingene på realplanet.
#46
#43 Nu er der også en meget bedre version som hedder CS:Source. Som jeg er brgyndt at spille meget af, det har en fået en meget bedre grafik. Men okey, spillet er jo det samme. Så på den måde, så er det det samme gamle spil.
#47
Man går jo ikke fra at være normal til psykotisk på 2 minutter. Der vil altid være indikatorer, som viser at en person er på vej ud af en destruktiv kurs.
Inden der fandtes computerspil og "alternative løsningsforslag" som Johnny skriver, var der stadig massemordere. Nogle af verdens mest kendte endda. Charles Manson, Jack the Ripper, Boston kvæleren osv osv. Der er ingen af dem der pludselig gik fra at være små hyggelige borgere, til at begå nogle af de mest brutale mord i historien. De har haft nogle seriøse problemer længe, og har måske holdt det på et stadie, hvor det ikke er blevet opdaget eller har virket foruroligende. De har måske plaget dyr eller undersøgt bizarre ting på internettet, såsom snuf-sex, fake rape osv, som har stimuleret deres bizarre interesser...Derefter har der været en eller anden form for katalysator, som har givet dem der sidste skub i den forkerte retning, og som har udløst deres indre dæmon. Hvorefter de har udført deres handlinger.
I tilfældet med drengen fra Tyskland, er det bare rimelig søgt at begynde at skyde skylden på spil, for måske har spil været med til at vælge hans metode, men det bærer ikke ansvaret for hvor fucked up han har været. Samtidig er der RIGELIG med mulighed for at studere massemord mm. på internettet, og måske har det virket appelerende at dø med hævn, og hvis han har været et socialt outcast på sin skole, har han måske følt at de skulle betale for at han ikke har kunnet finde fred i hverket hjemmet eller i skolen.
Så spillet har måske haft en rolle, men det kan ligeså godt have været ganske almindelig google søgning på kendte mord episoder i USA's historie, for der er da et par soleklare eksempler på andre, som har gjort nøjagtigt det samme som ham.
Inden der fandtes computerspil og "alternative løsningsforslag" som Johnny skriver, var der stadig massemordere. Nogle af verdens mest kendte endda. Charles Manson, Jack the Ripper, Boston kvæleren osv osv. Der er ingen af dem der pludselig gik fra at være små hyggelige borgere, til at begå nogle af de mest brutale mord i historien. De har haft nogle seriøse problemer længe, og har måske holdt det på et stadie, hvor det ikke er blevet opdaget eller har virket foruroligende. De har måske plaget dyr eller undersøgt bizarre ting på internettet, såsom snuf-sex, fake rape osv, som har stimuleret deres bizarre interesser...Derefter har der været en eller anden form for katalysator, som har givet dem der sidste skub i den forkerte retning, og som har udløst deres indre dæmon. Hvorefter de har udført deres handlinger.
I tilfældet med drengen fra Tyskland, er det bare rimelig søgt at begynde at skyde skylden på spil, for måske har spil været med til at vælge hans metode, men det bærer ikke ansvaret for hvor fucked up han har været. Samtidig er der RIGELIG med mulighed for at studere massemord mm. på internettet, og måske har det virket appelerende at dø med hævn, og hvis han har været et socialt outcast på sin skole, har han måske følt at de skulle betale for at han ikke har kunnet finde fred i hverket hjemmet eller i skolen.
Så spillet har måske haft en rolle, men det kan ligeså godt have været ganske almindelig google søgning på kendte mord episoder i USA's historie, for der er da et par soleklare eksempler på andre, som har gjort nøjagtigt det samme som ham.
#48
#47 ja vi kan da bare tage Columbine High, og Virginia Tech Episoderne...
det er vel de færreste der ikke har hørt om dem... så inspiration har du ganske ret i der er rigeligt af...
det er vel de færreste der ikke har hørt om dem... så inspiration har du ganske ret i der er rigeligt af...
#49
-> #45
Min kæreste sagde faktisk noget lig det du skriver (hun læser statskundskab, og med hvad dertil hører). Så jeg kan sagtens sætte mig ind i netop dén tanke, at man søger en slags afløb man ikke får andre steder.
Jo mere samfundet nærmer sig pacifist-stadiet, jo mere stiger pattebørnsdemokratiet og smertegrænsen falder til lig nul. Omvendt, så kan det være en form for synergi, hvor volden i samfundet falder, og udstikkerne går "totalt" amok.
Er samfundet i forvejen fucked, vil en udstikker nærmest kun kunne gøre sig bemærket ved folkemord - for lige at sætte det på spidsen.
Din (og min kærestes) beskrivelse af et så passivt samfund fik mig straks til at tænke på "Demolition Man" og "Cubic/Equilibrium" hvor man har det nærmest diktatorisk samfund, til trods for roen blandt befolkningen.
Tanken er både skræmmende, men ligeledes særdeles pirrende.
-> #47
Men igen. I retrospekt, vil det altid være nemt at finde en tidligere episode at binde hændelsen op på, og kalde voldsmanden for en copycat eller afsporet person der lod sig inspirere.
Jo længere vi går tilbage, jamen jo nemmere vil det ligeledes være at sige: "Jamen. Han var jo ikke syg i hovedet. Han lod sig bare inspirere af..." - og så kan man jo selv finde en historisk person at afslutte sætningen med.
Det er som om at man ikke vil erkende at disse personer er afsporede, men i stedet give "inspirationen" skylden.
Jeg tror, at jeg til dato vil vedholde, at det bedste argument er:
"Der er x-antal mio. der spiller Counter-Strike, men kun éen af dem gik amok" - det fornægter ikke det faktum, at der er "x - 1", som ikke kunne finde på at skade et andet menneske, og i særdeleshed ikke "inspireret" af et computerspil.
Om man leger voldelige lege (krig, slåskamp el. lign), eller om man sidder foran computeren. Det er et spørgsmål om stimuli, uanset hvor afsporet det end kan lyde.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at drage den kobling mellem de to poler, hvor der i den ene ende er behovet for stimuli, og i den anden ende, umuligheden i at kunne skelne mellem rigtigt og forkert.
Begge dele er produktet af individet og miljøet denne færdes i.
Min kæreste sagde faktisk noget lig det du skriver (hun læser statskundskab, og med hvad dertil hører). Så jeg kan sagtens sætte mig ind i netop dén tanke, at man søger en slags afløb man ikke får andre steder.
Jo mere samfundet nærmer sig pacifist-stadiet, jo mere stiger pattebørnsdemokratiet og smertegrænsen falder til lig nul. Omvendt, så kan det være en form for synergi, hvor volden i samfundet falder, og udstikkerne går "totalt" amok.
Er samfundet i forvejen fucked, vil en udstikker nærmest kun kunne gøre sig bemærket ved folkemord - for lige at sætte det på spidsen.
Din (og min kærestes) beskrivelse af et så passivt samfund fik mig straks til at tænke på "Demolition Man" og "Cubic/Equilibrium" hvor man har det nærmest diktatorisk samfund, til trods for roen blandt befolkningen.
Tanken er både skræmmende, men ligeledes særdeles pirrende.
-> #47
Men igen. I retrospekt, vil det altid være nemt at finde en tidligere episode at binde hændelsen op på, og kalde voldsmanden for en copycat eller afsporet person der lod sig inspirere.
Jo længere vi går tilbage, jamen jo nemmere vil det ligeledes være at sige: "Jamen. Han var jo ikke syg i hovedet. Han lod sig bare inspirere af..." - og så kan man jo selv finde en historisk person at afslutte sætningen med.
Det er som om at man ikke vil erkende at disse personer er afsporede, men i stedet give "inspirationen" skylden.
Jeg tror, at jeg til dato vil vedholde, at det bedste argument er:
"Der er x-antal mio. der spiller Counter-Strike, men kun éen af dem gik amok" - det fornægter ikke det faktum, at der er "x - 1", som ikke kunne finde på at skade et andet menneske, og i særdeleshed ikke "inspireret" af et computerspil.
Om man leger voldelige lege (krig, slåskamp el. lign), eller om man sidder foran computeren. Det er et spørgsmål om stimuli, uanset hvor afsporet det end kan lyde.
Derfor kunne jeg godt tænke mig at drage den kobling mellem de to poler, hvor der i den ene ende er behovet for stimuli, og i den anden ende, umuligheden i at kunne skelne mellem rigtigt og forkert.
Begge dele er produktet af individet og miljøet denne færdes i.
#50
#47 Hvis jeg skal være ærlig, vil jeg nærmere tro at det er actionfilm der har inspireret knægten i Tyskland. At han kan have fået følelsen af at være hjemmevant med en pistol fra et spil er én ting, men vi ved jo så også, at han var med sin far på skydebanen ofte, og det er jo nok der hans evner udi at nakke folk er fremavlet.
Jeg er ikke så glad for at dreje tankerne hen på udelukkende at omhandle de meget få der virkelig laver snot i den, som fx de stjernepsykopater du nævner. Det forvrænger billedet imo. Min tanke ligger nærmere på hverdagen. At bære våben bliver stadig mere almindeligt. At tro at man kan opføre sig som en usårlig actionstjerne lige så. Man ser det i øvrigt også på et helt andet plan, hjemmefuskede videoer. Især i ungdomsfora kan selv en lettere hjernedød kørsel fx ikke imponere, ganske enkelt fordi alle har set det der er meget vildere. Folk der i mine øjne kører hjernedødt, skældes ikke ud for det. Næe de hånes, fordi de ikke gjorde det lige så vanvittigt som Mr X fra en eller anden hjemmeside. At vedkommende klaphat faktisk har sat sit og andres liv på spil, regnes ikke for meget. Flere undersøgelser peger også, ret direkte, på, at vold (i film eller spil) nedsætter folks empati, og den synes jeg dælme brølende er for nedadgående.
Mht internettet som inspirator: Ganske enig. Det er en ganske effektiv kilde. Jeg havde den med ifa fora hvor mennesker med afvigende lyster mødes og inspirerer hinanden.
#49 Jeg har ikke set Cubic, så jeg måtte lige et smut forbi Wiki. Nu passende opdateret, kan jeg deltage i dine tanker 🙂
Jamen jo, jeg kan snildt følge dig. i den perfekte verden skulle friheden stadig regere, det er vi utvivlsomt enige i. Men verden er ikke perfekt, langt fra endda. Derfor er jeg enig med dig i, at den slags tanker pirrer fantasien.
Når vi taler om mennesker der gør andre ondt, har det her på sitet oftest handlet om racisme. i den sammenhæng har jeg vist endda flere gange nævnt et interview jeg en gang så med Peter Lund Madsen, og som er blevet siddende i hovedet på mig siden.Hans svar på folks forkærlighed for fx racisme, er det linbiske system. En ret primitiv del af vores hjerne, i daglig ale også kendt som krybdyrshjernen. Den står for en del af vore mest basale følelser, men er desværre ikke videre nuanceret. Ud over den manglende nuanceringsevne, påstår hr Madsen, at vi har et behov for at flekse vores frygt, der sidder lige der. At det stammer fra urtiden, hvor man skulle være på tæerne, for ikke at blive nuppet af et eller andet sulten og stort dyr. Han hævder endda, at vi føler rastløshed og/eller ubehag, hvis ikke vi har en ydre fjende. Nu om dage er den ydre fjende så bare vores nabo, hvis ellers vedkommende har en forkert hudfarve og tro.
Set i det aspekt, hvis han har ret (og det mistænker jeg), kunne Cubic være løsningen, hvor dybt skræmmende og grim den så end er.
Jeg tror på at man kan undgå disse faldgruber, hvis ellers folk blev opdraget i en kærlig og fornuftig familie, og fik de nødvendige redskaber til at klare sig med. Men virkeligheden er jo desværre, at forældrene nu om dage, går betydelig mere op i deres karriere, og om hus og bil er fornemme nok. Børn betaler man til en god opvækst, med en mobilfon, et fladskærms tv, og noget smart tøj. Det er fucking bindegalt. Siden hvornår har teenagere været i stand til at tage generelt fornuftige beslutninger, uden et solidt rygstød? Aldrig, så vidt jeg ved.
I øvrigt er jeg pt i gang med, at læse en ganske fremragende bog der hedder "Ofrets Århundrede". Den beskæftiger sig med de hændelser der igennem det 19. århundrede, smadrede mennesketrs almagtsfølelse, og er endt med at betyde at vi mere eller mindre alle sammen, er latente ofre. I de indledende tanker nævner den endda en amerikaner, der har set på USA's befolkning. I 80'erne (tror jeg det var) havde fyren opgjort det til at omkring 80-85% af alle amerikanerne var ofre, og hans forventning var, at vi her ved årtusindeskiftet, ville være nået op på 100%!?! Når du taler om pattebarnsdemokrati og nul smertetærskel, er det da vist det ultimative eksempel på det. Det er godt nok et voldsomt spring væk fra emnet, men den er i gang med at provokere mine tanker ganske gevaldigt. Jeg er rød i røven, altså venstreorienteret. jeg harcelerer over de stunts vor nuværende regering laver, og som får de svage til at lide endnu mere. men omvendt kan jeg ikke afvise mandens tanker (Henrik Jensen hedder forfatteren), og ej heller undgå at få nogle uhyggelige tanker om konsekvensen af dette menneskesyn på sigt. What to do? Jeg grubler stadig 😉
Lidt spændende at din kæreste har læst om noget af det jeg selv går og tænker mig frem til. Jeg må nok hellere forsøge at få snuset lidt til hendes fagområde, når en gang der er et ledigt øjeblik :yes:
Jeg er ikke så glad for at dreje tankerne hen på udelukkende at omhandle de meget få der virkelig laver snot i den, som fx de stjernepsykopater du nævner. Det forvrænger billedet imo. Min tanke ligger nærmere på hverdagen. At bære våben bliver stadig mere almindeligt. At tro at man kan opføre sig som en usårlig actionstjerne lige så. Man ser det i øvrigt også på et helt andet plan, hjemmefuskede videoer. Især i ungdomsfora kan selv en lettere hjernedød kørsel fx ikke imponere, ganske enkelt fordi alle har set det der er meget vildere. Folk der i mine øjne kører hjernedødt, skældes ikke ud for det. Næe de hånes, fordi de ikke gjorde det lige så vanvittigt som Mr X fra en eller anden hjemmeside. At vedkommende klaphat faktisk har sat sit og andres liv på spil, regnes ikke for meget. Flere undersøgelser peger også, ret direkte, på, at vold (i film eller spil) nedsætter folks empati, og den synes jeg dælme brølende er for nedadgående.
Mht internettet som inspirator: Ganske enig. Det er en ganske effektiv kilde. Jeg havde den med ifa fora hvor mennesker med afvigende lyster mødes og inspirerer hinanden.
#49 Jeg har ikke set Cubic, så jeg måtte lige et smut forbi Wiki. Nu passende opdateret, kan jeg deltage i dine tanker 🙂
Jamen jo, jeg kan snildt følge dig. i den perfekte verden skulle friheden stadig regere, det er vi utvivlsomt enige i. Men verden er ikke perfekt, langt fra endda. Derfor er jeg enig med dig i, at den slags tanker pirrer fantasien.
Når vi taler om mennesker der gør andre ondt, har det her på sitet oftest handlet om racisme. i den sammenhæng har jeg vist endda flere gange nævnt et interview jeg en gang så med Peter Lund Madsen, og som er blevet siddende i hovedet på mig siden.Hans svar på folks forkærlighed for fx racisme, er det linbiske system. En ret primitiv del af vores hjerne, i daglig ale også kendt som krybdyrshjernen. Den står for en del af vore mest basale følelser, men er desværre ikke videre nuanceret. Ud over den manglende nuanceringsevne, påstår hr Madsen, at vi har et behov for at flekse vores frygt, der sidder lige der. At det stammer fra urtiden, hvor man skulle være på tæerne, for ikke at blive nuppet af et eller andet sulten og stort dyr. Han hævder endda, at vi føler rastløshed og/eller ubehag, hvis ikke vi har en ydre fjende. Nu om dage er den ydre fjende så bare vores nabo, hvis ellers vedkommende har en forkert hudfarve og tro.
Set i det aspekt, hvis han har ret (og det mistænker jeg), kunne Cubic være løsningen, hvor dybt skræmmende og grim den så end er.
Jeg tror på at man kan undgå disse faldgruber, hvis ellers folk blev opdraget i en kærlig og fornuftig familie, og fik de nødvendige redskaber til at klare sig med. Men virkeligheden er jo desværre, at forældrene nu om dage, går betydelig mere op i deres karriere, og om hus og bil er fornemme nok. Børn betaler man til en god opvækst, med en mobilfon, et fladskærms tv, og noget smart tøj. Det er fucking bindegalt. Siden hvornår har teenagere været i stand til at tage generelt fornuftige beslutninger, uden et solidt rygstød? Aldrig, så vidt jeg ved.
I øvrigt er jeg pt i gang med, at læse en ganske fremragende bog der hedder "Ofrets Århundrede". Den beskæftiger sig med de hændelser der igennem det 19. århundrede, smadrede mennesketrs almagtsfølelse, og er endt med at betyde at vi mere eller mindre alle sammen, er latente ofre. I de indledende tanker nævner den endda en amerikaner, der har set på USA's befolkning. I 80'erne (tror jeg det var) havde fyren opgjort det til at omkring 80-85% af alle amerikanerne var ofre, og hans forventning var, at vi her ved årtusindeskiftet, ville være nået op på 100%!?! Når du taler om pattebarnsdemokrati og nul smertetærskel, er det da vist det ultimative eksempel på det. Det er godt nok et voldsomt spring væk fra emnet, men den er i gang med at provokere mine tanker ganske gevaldigt. Jeg er rød i røven, altså venstreorienteret. jeg harcelerer over de stunts vor nuværende regering laver, og som får de svage til at lide endnu mere. men omvendt kan jeg ikke afvise mandens tanker (Henrik Jensen hedder forfatteren), og ej heller undgå at få nogle uhyggelige tanker om konsekvensen af dette menneskesyn på sigt. What to do? Jeg grubler stadig 😉
Lidt spændende at din kæreste har læst om noget af det jeg selv går og tænker mig frem til. Jeg må nok hellere forsøge at få snuset lidt til hendes fagområde, når en gang der er et ledigt øjeblik :yes:
#51
-> #50
Uha. Selvom det er bureaukrati på akademisk niveau har jeg ikke nerver til at læse med i hendes bøger, ned til mindste detalje.
Der er en del psykologi inkluderet. Bl.a. noget med moral og ikke mindst det du nævner, nemlig krybdyret i os, der hele tiden er på vagt. Når vi har et samfund, hvor vi alle skal være venner, føler vi ubehag.
Nu er det nok en lidt karikeret parallel at drage, men ligesom "Mr. Smith" i 'The Matrix' påpeger, så er vores hjerne ikke indrettet til 'det perfekte'. Der er nødt til at være en ridse i lakken, og hvis vi ikke kan finde den, føler vi os utrygge.
"Ulv i fåreklæder" - kunne være en passende overskrift til dén tanke.
Noget der især interesserer mig er hvordan mennesker opfører sig i grupper, kontra (selvvalgt?) isolation. En ting der ofte irriterer mig er, at når mennesker finder sammen, så bliver vi på en eller anden måde dummere. Det er nok flokmentaliteten der melder sig dér, men jeg kan ikke forstå det der med, at når man står flere sammen, så falder den kollektive IQ.
Det harmonerer jo ikke rigtigt med synergi-tesen (for at bruge et smart ord), hvor mange mener, at to hjerner tænker tre tanker. Det er måske snarere det evolutionære der gør sig gældende, hvor den mindst levedygtige idé manes i jorden og den bedste
(s)parring giver det mest frugtbare produkt.
Men, det til trods, at vi alle er på samme hold, så kan man jo ikke lade være med:
At hade dem fra HF, når man selv går på gym.
Hade dem fra nabokommunen.
Hade tyskerne på stranden.
Osv. osv. osv.
Det er det der henfald til primitive tanker om "andre" der generer mig groft. Men det er det er nu ikke det der er min kæphest.
Det er nok snarere mennesker der er konfliktsky, og brokker sig "nedad" og ikke "opad", eller gemmer raseriet til en anden diskussion hvor så alle detaljerne kommer ud.
Nu skal jeg selvfølgelig passe lidt på hvordan jeg formulerer det, da jeg ved, at nogle fra mit arbejde også læser med hér: Så jeg er nok nødt til at specificere, at det ikke alene gælder for min nuværende arbejdsplads, men mere en slags generel anskuelse, fordelt over tid og aldersgrupper.
Jeg er nok ligesom du. "Enhver er sin egen lykkes smed", samtidig med at vi skal passe på og værne om de svage i samfundet. Når jeg fyrer den af, kan jeg heller ikke lade være med at tilføje: "Men jeg hader fucking nasserøve" - blot for at pointere, at jeg har ikke noget imod at dele ud, men så skal der dælme også ryge noget den anden vej. På den ene eller anden måde.
Jeg kender bogen du nævner, men kun af omtale, og jeg ved ærlig talt ikke om det er noget der interesserer mig specifikt. Hvis jeg skulle anbefale litteratur til folk der interesserer sig i 'mennesket' og dets gøremåde, kan jeg anbefale stort set alt, der omhandler "moral" og "beslutningstagning". Nu snakker jeg ikke etik, eftersom det kunne gå hen og blive en ret økumenisk (minus det religiøse) enetale.
Men mere det der med: Hvorfor gør mennesker som de gør, hvorfor og hvordan skelner de mellem "rigtigt" og "forkert"?
Der er en forsker fra Princeton (jeg kan desværre ikke huske navnet på stående fod), der netop forsker i den slags, og har skrevet en bog min kæreste bl.a. har stående på hylden.
Jeg tror, at de fleste har hørt om flg. dilemma:
Der står en fed man på perronen ved siden af dig.
Du kan se, at toget på sporet ikke kan nå at bremse, og længere henne på sporet står 5 banearbejdere. Du har nu to valgmuligheder:
1: Skuffe den fede mand ud foran toget og fremprovokere en nødbremsning.
2: Ikke gøre noget, lade den fede mand overleve og lade de 5 arbejdere dø.
Den findes i varierende udgaver, men dilemmaet er som regel det samme.
Denne forsker, sidder og udtænker disse eksempler og foretager hjernescanninger af folk, mens de bliver præsenteret for sådanne dilemmaer.
Det er enormt spændende læsning, og kan - på mange områder - give en indsigt i hvorfor folk af og til reagerer som de gør og hvorfor man sommetider undgår konflikten og tager diskussionen "efter sidste øjeblik".
Det indebærer som regel en masse udenomssnak, men er altid oplæg til en masse spændende diskussion til en fest eller lille forsamling.
... nederen fest måske, men interessant at snakke om, høre og se folks reaktion.
Det mest interessante er nok, at i de fleste tilfælde vil folk tage dilemmaet op til overvejelse, frem for at henskyde det som en sindssyg mands tankespind.
Det leder mig til det med gruppementaliteten. Det er værd at bemærke, at folk oftest er villige til at redde 'gruppen' frem for individdet. Men kommer det til ukendte mennesker, går skellet til gengæld oftest ved hvordan de skal interagere med dilemmaet.
Oftest, så vil folk hellere trække i et håndtag (eksempelvis et sporskifte, og dermed slå en mand ihjel frem for 5), selvom udfaldet er det samme. Men de trækker i land, når de selv skal skubbe den fede mand ud foran toget.
Et andet godt eksempel er ved en alenestund med sin arbejdsgiver der har truet med fyring. Folk vælger alligevel at lade arbejdsgiveren leve, eftersom de ikke føler at deres job er hans liv værd.
Alene dén formulering, gør hele diskussionen så meget mere værdifuld og fordrer atter en gang flere eksempler der netop henleder mig til kommentarer som dem jeg har skrevet ovenfor.
Netop, at afsporede mennesker ofte ikke behøver tilskyndelse eller en reel grund. Sådan "er" de bare. Men ganske som vi mener at de (individdet) er afsporet, så føler de ofte, at det er os (gruppen/samfundet) der er galt på den.
De ser måske sig selv, som den ene lemming der ikke hopper ud over kanten, eller det ene sorte får, der ikke følger den falske gruppleder til ulvens hule.
... og nu bliver det nok en anelse pseudo-dybt.
Men jeg mener at have bemærket, at netop computernørder (og nej, ikke bøgnørder, tognørder eller bilnørder, men computernørder specifikt) oftest falder under gruppen individdet, der i sig selv er et paradoks. Men pointen var sådan set mere, at jeg har bemærket, at netop disse mennesker har en latent vrede eller agression, der ligger og ulmer.
Når så netop stunden kommer, og konsekvensen ikke er til at se i horisonten, reagerer de voldsomt, enddog fysisk voldeligt, over for de nærmeste omgivelser. Jeg snakker selvfølgelig ikke om de der "Arh fuck! Pis osse, blev knifed!"-udbrud, men snarere den der energi som bare emmer ud af personen.
Det kan give sig til udtryk i skrift, tale eller som sagt i fysiske reaktioner, der for udenforstående kan virke enormt voldsomt, latterligt, men alligevel en anelse skræmmende.
For når disse mennesker går rundt med den slags vrede og agression, gemmer den godt væk, så er det jo ligesom en vulkan man ikke ved hvornår eksploderer. Det er nok også derfor, at man er villig til at give computerspil skylden, eftersom man har noteret, at netop denne faktor udløser vreden og agressionen.
Men, så er det jeg ikke kan forstå, hvordan man kan ignorere det faktum, at majoriteten af computerspillere, aldrig ville kunne gøre en flue fortræd. Enten pga. fysisk underlegenhed, men måske også alene pga. den rette moral og beslutning om ikke at lade denne vrede gå ud over uskyldige mennesker.
Netop som med håndtaget.
På computeren kan du ikke "se" hvem du dræber. Men, det kan du i skolegården.
Uha. Selvom det er bureaukrati på akademisk niveau har jeg ikke nerver til at læse med i hendes bøger, ned til mindste detalje.
Der er en del psykologi inkluderet. Bl.a. noget med moral og ikke mindst det du nævner, nemlig krybdyret i os, der hele tiden er på vagt. Når vi har et samfund, hvor vi alle skal være venner, føler vi ubehag.
Nu er det nok en lidt karikeret parallel at drage, men ligesom "Mr. Smith" i 'The Matrix' påpeger, så er vores hjerne ikke indrettet til 'det perfekte'. Der er nødt til at være en ridse i lakken, og hvis vi ikke kan finde den, føler vi os utrygge.
"Ulv i fåreklæder" - kunne være en passende overskrift til dén tanke.
Noget der især interesserer mig er hvordan mennesker opfører sig i grupper, kontra (selvvalgt?) isolation. En ting der ofte irriterer mig er, at når mennesker finder sammen, så bliver vi på en eller anden måde dummere. Det er nok flokmentaliteten der melder sig dér, men jeg kan ikke forstå det der med, at når man står flere sammen, så falder den kollektive IQ.
Det harmonerer jo ikke rigtigt med synergi-tesen (for at bruge et smart ord), hvor mange mener, at to hjerner tænker tre tanker. Det er måske snarere det evolutionære der gør sig gældende, hvor den mindst levedygtige idé manes i jorden og den bedste
(s)parring giver det mest frugtbare produkt.
Men, det til trods, at vi alle er på samme hold, så kan man jo ikke lade være med:
At hade dem fra HF, når man selv går på gym.
Hade dem fra nabokommunen.
Hade tyskerne på stranden.
Osv. osv. osv.
Det er det der henfald til primitive tanker om "andre" der generer mig groft. Men det er det er nu ikke det der er min kæphest.
Det er nok snarere mennesker der er konfliktsky, og brokker sig "nedad" og ikke "opad", eller gemmer raseriet til en anden diskussion hvor så alle detaljerne kommer ud.
Nu skal jeg selvfølgelig passe lidt på hvordan jeg formulerer det, da jeg ved, at nogle fra mit arbejde også læser med hér: Så jeg er nok nødt til at specificere, at det ikke alene gælder for min nuværende arbejdsplads, men mere en slags generel anskuelse, fordelt over tid og aldersgrupper.
Jeg er nok ligesom du. "Enhver er sin egen lykkes smed", samtidig med at vi skal passe på og værne om de svage i samfundet. Når jeg fyrer den af, kan jeg heller ikke lade være med at tilføje: "Men jeg hader fucking nasserøve" - blot for at pointere, at jeg har ikke noget imod at dele ud, men så skal der dælme også ryge noget den anden vej. På den ene eller anden måde.
Jeg kender bogen du nævner, men kun af omtale, og jeg ved ærlig talt ikke om det er noget der interesserer mig specifikt. Hvis jeg skulle anbefale litteratur til folk der interesserer sig i 'mennesket' og dets gøremåde, kan jeg anbefale stort set alt, der omhandler "moral" og "beslutningstagning". Nu snakker jeg ikke etik, eftersom det kunne gå hen og blive en ret økumenisk (minus det religiøse) enetale.
Men mere det der med: Hvorfor gør mennesker som de gør, hvorfor og hvordan skelner de mellem "rigtigt" og "forkert"?
Der er en forsker fra Princeton (jeg kan desværre ikke huske navnet på stående fod), der netop forsker i den slags, og har skrevet en bog min kæreste bl.a. har stående på hylden.
Jeg tror, at de fleste har hørt om flg. dilemma:
Der står en fed man på perronen ved siden af dig.
Du kan se, at toget på sporet ikke kan nå at bremse, og længere henne på sporet står 5 banearbejdere. Du har nu to valgmuligheder:
1: Skuffe den fede mand ud foran toget og fremprovokere en nødbremsning.
2: Ikke gøre noget, lade den fede mand overleve og lade de 5 arbejdere dø.
Den findes i varierende udgaver, men dilemmaet er som regel det samme.
Denne forsker, sidder og udtænker disse eksempler og foretager hjernescanninger af folk, mens de bliver præsenteret for sådanne dilemmaer.
Det er enormt spændende læsning, og kan - på mange områder - give en indsigt i hvorfor folk af og til reagerer som de gør og hvorfor man sommetider undgår konflikten og tager diskussionen "efter sidste øjeblik".
Det indebærer som regel en masse udenomssnak, men er altid oplæg til en masse spændende diskussion til en fest eller lille forsamling.
... nederen fest måske, men interessant at snakke om, høre og se folks reaktion.
Det mest interessante er nok, at i de fleste tilfælde vil folk tage dilemmaet op til overvejelse, frem for at henskyde det som en sindssyg mands tankespind.
Det leder mig til det med gruppementaliteten. Det er værd at bemærke, at folk oftest er villige til at redde 'gruppen' frem for individdet. Men kommer det til ukendte mennesker, går skellet til gengæld oftest ved hvordan de skal interagere med dilemmaet.
Oftest, så vil folk hellere trække i et håndtag (eksempelvis et sporskifte, og dermed slå en mand ihjel frem for 5), selvom udfaldet er det samme. Men de trækker i land, når de selv skal skubbe den fede mand ud foran toget.
Et andet godt eksempel er ved en alenestund med sin arbejdsgiver der har truet med fyring. Folk vælger alligevel at lade arbejdsgiveren leve, eftersom de ikke føler at deres job er hans liv værd.
Alene dén formulering, gør hele diskussionen så meget mere værdifuld og fordrer atter en gang flere eksempler der netop henleder mig til kommentarer som dem jeg har skrevet ovenfor.
Netop, at afsporede mennesker ofte ikke behøver tilskyndelse eller en reel grund. Sådan "er" de bare. Men ganske som vi mener at de (individdet) er afsporet, så føler de ofte, at det er os (gruppen/samfundet) der er galt på den.
De ser måske sig selv, som den ene lemming der ikke hopper ud over kanten, eller det ene sorte får, der ikke følger den falske gruppleder til ulvens hule.
... og nu bliver det nok en anelse pseudo-dybt.
Men jeg mener at have bemærket, at netop computernørder (og nej, ikke bøgnørder, tognørder eller bilnørder, men computernørder specifikt) oftest falder under gruppen individdet, der i sig selv er et paradoks. Men pointen var sådan set mere, at jeg har bemærket, at netop disse mennesker har en latent vrede eller agression, der ligger og ulmer.
Når så netop stunden kommer, og konsekvensen ikke er til at se i horisonten, reagerer de voldsomt, enddog fysisk voldeligt, over for de nærmeste omgivelser. Jeg snakker selvfølgelig ikke om de der "Arh fuck! Pis osse, blev knifed!"-udbrud, men snarere den der energi som bare emmer ud af personen.
Det kan give sig til udtryk i skrift, tale eller som sagt i fysiske reaktioner, der for udenforstående kan virke enormt voldsomt, latterligt, men alligevel en anelse skræmmende.
For når disse mennesker går rundt med den slags vrede og agression, gemmer den godt væk, så er det jo ligesom en vulkan man ikke ved hvornår eksploderer. Det er nok også derfor, at man er villig til at give computerspil skylden, eftersom man har noteret, at netop denne faktor udløser vreden og agressionen.
Men, så er det jeg ikke kan forstå, hvordan man kan ignorere det faktum, at majoriteten af computerspillere, aldrig ville kunne gøre en flue fortræd. Enten pga. fysisk underlegenhed, men måske også alene pga. den rette moral og beslutning om ikke at lade denne vrede gå ud over uskyldige mennesker.
Netop som med håndtaget.
På computeren kan du ikke "se" hvem du dræber. Men, det kan du i skolegården.
#52
Spændende indlæg #51. Desværre er jeg nødt til at agere relativt konform i dagens anledning, og må derfor finde min seng. Men jeg vender tilbage.
Hvis du falder over bogen af ham Princetonfyren, må du gerne lige give et pip. Det lyder spændende. Nu er jeg jo altså psykologisk minded, men den biologiske side af sagen, tror jeg også spiller ind. Hvis tid og overskud kunne findes, tror jeg at jeg kunne få en del ud af at se nærmere på hans undersøgelser.
Som sagt: I'll be back 😎
Hvis du falder over bogen af ham Princetonfyren, må du gerne lige give et pip. Det lyder spændende. Nu er jeg jo altså psykologisk minded, men den biologiske side af sagen, tror jeg også spiller ind. Hvis tid og overskud kunne findes, tror jeg at jeg kunne få en del ud af at se nærmere på hans undersøgelser.
Som sagt: I'll be back 😎
#53
Jeg har haft lidt småtravlt de sidste par dage, men bedre sent end aldrig.
Matrix: Ja lige netop. Jeg vidste dog ikke, at dem der læser statskundskab, har så meget fra mit fagområde. Ganske spændende faktisk🙂
Gruppementaliteten: Jeg ser det samme, og undres også ganske gevaldigt. Nu oplever jeg godt nok primært den positive synergieffekt i det daglige, da jeg arbejder i grupper på uni, og vi der formår at løfte hinanden gevaldigt. Det kan altså lade sig gøre. Hvorfor man så normalt havner på den laveste fællesnævner i stedet, er mig lidt af en gåde. Jeg har en tendens til at blive helt kynisk, bla pga det. Det bliver lettere og lettere at tænke, at folk ganske enkelt bare ikke gider oppe sig. At flertallet, når det legaliseres ved at en større gruppe deler deres views, er fuldt ud tilfredse med, at lade intelligensen gå i tomgang. Men for fanden da en falliterklæring.
Nørder: Vi har alle vore fordomme, og min var en gang, at nørder var lidt kvikkere i pæren end gennemsnittet. Det har da i hvert fald vist sig at være løgn. Også i en grad så det forskrækkede mig. Må man spørge dig hvor andre typer af fora du render rundt på? Ikke hvilke, bare hvor mange der ikke er befolket af nørder. Jeg var nemlig, i første omgang tilbøjelig til at være enig med dig, indtil jeg lurede lidt over nogle af de andre mandedominerede fora jeg har kendt til. De lider imo under samme aggression, som du med rette skyder nørderne i skoene.
Der er nu forklaringsmodeller nok, hvis man vil holde sig til at fokusere på nørderne. Alene det at nogen interesserer sig nok for en hobby der ikke er særlig social, er vel et hint om at der kan ligge noget under overfladen ikke sandt? Dem jeg kender der er mest optagede af deres hardware, er også dem jeg kender, der har det sværest med livet. Jeg var der selv en gang, og siden det med livet er begyndt at falde noget lettere, er jeg sguda nærmest blevet en halv pc analfabet. Scary shit, men jg er nu - trods alt - meget godt tilfreds med omrokeringen af kompetancer 😉
Mht ham forskerfidusen: jeg er ikke bekendt med de fysiske reaktioner i hjernen, når man står med sådanne valg. Så det kan jeg ikke rigtig tale med om. Men jeg finder det dybt spændende. Diskussionen, altså på realplanet, er godt nok filosofisk, og altså ikke lige mit hovedfag. Men lidt lommefilosof er man vel altid, og derfor kunne jeg snildt se, at det kunne være et odt samtaleemne, til en fest. De mennesker jeg går til fest med, er måske heller ikke den typiske run of the mill festabe 😛
I øvrigt: Henrik J's bog, er heller ikke en jeg ville have valgt, hvis jeg skulle vide noget om mentaliteten bredt. Men jeg har fornøjelsen af at følge en forelæsningsrække med manden, og han har - skægt nok - besluttet, at hans bog er en del af kompendiet. Pudsigt som sådan noget kan ske;o) Men det smukke ved historie, ud over at det er den ultimativt bedste måde at lære af andres fejltagelser er, at det er et ganske effektivt værktøj, for dem af os der ønsker at vide mere om samfundets mentale udvikling. Du lægger dig i filosofien med dine forslag til læsemateriale, og filosofi og psykologi er jo meget nært beslægtet, og blev først skilt ad i 1800 tallet. Selv tror jeg at jeg bevæger mig lidt mellem de to, og jeg har da stadig heller ikke sluppet tanken om filosofi som andet fag. Faren er bare, at man kan brænde ud på to så tænketunge fag.
min kommentar var desværre hverken inspirerende, eller spændende. Jeg har brugt de sidste par dage på at sidde begravet i de overgreb der foregik i Abu Ghraib, efter invasionsstyrkerne overtog kontrollen med Sadams gamle fængsel. Der er ikke plads til så meget andet lige pt. jeg kan i øvrigt love dig, at der i de historier, er mange eksempler på, at langt fra alle, har et problem med at skubbe personen, i stedet for bare at hive i et håndtag 😉
Matrix: Ja lige netop. Jeg vidste dog ikke, at dem der læser statskundskab, har så meget fra mit fagområde. Ganske spændende faktisk🙂
Gruppementaliteten: Jeg ser det samme, og undres også ganske gevaldigt. Nu oplever jeg godt nok primært den positive synergieffekt i det daglige, da jeg arbejder i grupper på uni, og vi der formår at løfte hinanden gevaldigt. Det kan altså lade sig gøre. Hvorfor man så normalt havner på den laveste fællesnævner i stedet, er mig lidt af en gåde. Jeg har en tendens til at blive helt kynisk, bla pga det. Det bliver lettere og lettere at tænke, at folk ganske enkelt bare ikke gider oppe sig. At flertallet, når det legaliseres ved at en større gruppe deler deres views, er fuldt ud tilfredse med, at lade intelligensen gå i tomgang. Men for fanden da en falliterklæring.
Nørder: Vi har alle vore fordomme, og min var en gang, at nørder var lidt kvikkere i pæren end gennemsnittet. Det har da i hvert fald vist sig at være løgn. Også i en grad så det forskrækkede mig. Må man spørge dig hvor andre typer af fora du render rundt på? Ikke hvilke, bare hvor mange der ikke er befolket af nørder. Jeg var nemlig, i første omgang tilbøjelig til at være enig med dig, indtil jeg lurede lidt over nogle af de andre mandedominerede fora jeg har kendt til. De lider imo under samme aggression, som du med rette skyder nørderne i skoene.
Der er nu forklaringsmodeller nok, hvis man vil holde sig til at fokusere på nørderne. Alene det at nogen interesserer sig nok for en hobby der ikke er særlig social, er vel et hint om at der kan ligge noget under overfladen ikke sandt? Dem jeg kender der er mest optagede af deres hardware, er også dem jeg kender, der har det sværest med livet. Jeg var der selv en gang, og siden det med livet er begyndt at falde noget lettere, er jeg sguda nærmest blevet en halv pc analfabet. Scary shit, men jg er nu - trods alt - meget godt tilfreds med omrokeringen af kompetancer 😉
Mht ham forskerfidusen: jeg er ikke bekendt med de fysiske reaktioner i hjernen, når man står med sådanne valg. Så det kan jeg ikke rigtig tale med om. Men jeg finder det dybt spændende. Diskussionen, altså på realplanet, er godt nok filosofisk, og altså ikke lige mit hovedfag. Men lidt lommefilosof er man vel altid, og derfor kunne jeg snildt se, at det kunne være et odt samtaleemne, til en fest. De mennesker jeg går til fest med, er måske heller ikke den typiske run of the mill festabe 😛
I øvrigt: Henrik J's bog, er heller ikke en jeg ville have valgt, hvis jeg skulle vide noget om mentaliteten bredt. Men jeg har fornøjelsen af at følge en forelæsningsrække med manden, og han har - skægt nok - besluttet, at hans bog er en del af kompendiet. Pudsigt som sådan noget kan ske;o) Men det smukke ved historie, ud over at det er den ultimativt bedste måde at lære af andres fejltagelser er, at det er et ganske effektivt værktøj, for dem af os der ønsker at vide mere om samfundets mentale udvikling. Du lægger dig i filosofien med dine forslag til læsemateriale, og filosofi og psykologi er jo meget nært beslægtet, og blev først skilt ad i 1800 tallet. Selv tror jeg at jeg bevæger mig lidt mellem de to, og jeg har da stadig heller ikke sluppet tanken om filosofi som andet fag. Faren er bare, at man kan brænde ud på to så tænketunge fag.
min kommentar var desværre hverken inspirerende, eller spændende. Jeg har brugt de sidste par dage på at sidde begravet i de overgreb der foregik i Abu Ghraib, efter invasionsstyrkerne overtog kontrollen med Sadams gamle fængsel. Der er ikke plads til så meget andet lige pt. jeg kan i øvrigt love dig, at der i de historier, er mange eksempler på, at langt fra alle, har et problem med at skubbe personen, i stedet for bare at hive i et håndtag 😉
#54
-> #53
Jeg tror, at mine (lomme)filosofiske overvejelser og tanker startede ved oldgrækerne (muligvis mellemøsten) op til industrialiseringen. Holdt en pause dér, og tog fat igen ved postmodernismen.
Jeg tror heller ikke, at jeg skelner så forfærdeligt meget mellem filosofi og psykologi. Nok snarere filosofi og fysiologi. Især forskellen mellem mænd og kvinder har interesseret mig rigtig meget. Det har så, senere hen, bevæget sig over i gruppementalitet.
Min kæreste har også lagt mærke til det og jeg ved ikke om det berettiger til en omgang wife-beating eller om jeg skal tage det op til efterretning. Hun sagde i hvert fald til mig, på en grå regnvejrsdag hvor jeg, atter en gang funderede over hvad jeg skulle med mit liv, sagde: "Jamen, Allan. Jeg tror faktisk, at du ville kunne blive en god humaniora".
Jeg tror det var ment som en kompliment, men jeg har altid været af den klare opfattelse, at skulle jeg have en kandidat skulle den hedde "scient" og ikke noget med "hum" 😛
Jeg tror, at mine (lomme)filosofiske overvejelser og tanker startede ved oldgrækerne (muligvis mellemøsten) op til industrialiseringen. Holdt en pause dér, og tog fat igen ved postmodernismen.
Jeg tror heller ikke, at jeg skelner så forfærdeligt meget mellem filosofi og psykologi. Nok snarere filosofi og fysiologi. Især forskellen mellem mænd og kvinder har interesseret mig rigtig meget. Det har så, senere hen, bevæget sig over i gruppementalitet.
Min kæreste har også lagt mærke til det og jeg ved ikke om det berettiger til en omgang wife-beating eller om jeg skal tage det op til efterretning. Hun sagde i hvert fald til mig, på en grå regnvejrsdag hvor jeg, atter en gang funderede over hvad jeg skulle med mit liv, sagde: "Jamen, Allan. Jeg tror faktisk, at du ville kunne blive en god humaniora".
Jeg tror det var ment som en kompliment, men jeg har altid været af den klare opfattelse, at skulle jeg have en kandidat skulle den hedde "scient" og ikke noget med "hum" 😛
#55
Så må forældrene jo losse til sig selv og så forbyde deres børn under 18 at spille GTA f.eks. Når de ikke gider følge anvisningerne må de jo tage konsekvenserne.´
Om det hjælper eller ej ved jeg egentlig ikke, men så kan de i hvert fald brokke sig med bare en lille bitte smule ret! 😛
Om det hjælper eller ej ved jeg egentlig ikke, men så kan de i hvert fald brokke sig med bare en lille bitte smule ret! 😛
#56
-> #55
Vi lader siden stå, et kort øjeblik: http://portal.medieraadet.dk/ 😎
Det handler jo altid om, at forældrene skal kende sine børn og vide hvad de kan tåle og hvad de ikke kan tåle. Børn er vidt forskellige og har vidt forskellige grænser for, hvornår meget er for meget. Så PEGI er altid kun vejledende, og det må være forældrenes opgave at tage anvisningen og bruge den i samråd med barnet.
Jeg har, som mange af os, spillet 'Doom', 'Quake' og deslige. For at være ærlig, så var det først da jeg var i midt-teenage perioden, at spil kunne "skræmme" mig. Især 'Doom 3', med lyset slukket, surrounden tændt og skruet op, kunne give mig kuldegysninger.
Men, som sagt, så er vi forskellige, og så vidt jeg ved, så er især lyde noget børn lader sig påvirke af, hvilket vel også giver mening, eftersom man i "den alder", gerne vil efterligne hvad de voksne gør og siger.
Vi kender det vel allesammen:
"Du må ikke bande, det lyder grimt" - når de voksne bander.
Det kan være ord, vendinger eller sågar også de film de voksne ser.
Da jeg var lille, var jeg MEGET skræmt og bange, da jeg så "Det onde/IT", og først da jeg var 18, turde jeg købe filmen og se den igen. Selvfølgelig med en lidt mere afdæmpet tilgang, men da jeg var 9 år gammel, satte den sig fast.
I dag, anser jeg den ikke for at være specielt uhyggelig, allerhøjest ufrivilligt sjov i perioder.
Det samme gælder vel også computerspil?
Min kærestes lillebror (han er vel omkring 9 år nu), så mig spille Counter-strike med min svorger. Han synes det var vildt fedt og ville enormt gerne prøve, hvilket han så også fik lov til - i et svagt øjeblik.
På et eller andet tidspunkt i spillet, er der en som bliver skudt (headshot) og der flyder noget karikeret blod ud på skærmen.
Det satte sig åbenbart fast, for den lille stakkel fik mareridt og gik længe og funderede over hvordan hjernen ser ud "når den eksploderer" - som han valgte at kalde det.
Der fik jeg det sgu alligevel lidt dårligt. Selvom det var den gamle Half-Life engine, så var det åbenbart nok, til at det satte tanker i gang i hans lille hoved.
Blot for at pointere, at grafisk realisme ikke altid bør være omdrejningspunktet.
Vi lader siden stå, et kort øjeblik: http://portal.medieraadet.dk/ 😎
Det handler jo altid om, at forældrene skal kende sine børn og vide hvad de kan tåle og hvad de ikke kan tåle. Børn er vidt forskellige og har vidt forskellige grænser for, hvornår meget er for meget. Så PEGI er altid kun vejledende, og det må være forældrenes opgave at tage anvisningen og bruge den i samråd med barnet.
Jeg har, som mange af os, spillet 'Doom', 'Quake' og deslige. For at være ærlig, så var det først da jeg var i midt-teenage perioden, at spil kunne "skræmme" mig. Især 'Doom 3', med lyset slukket, surrounden tændt og skruet op, kunne give mig kuldegysninger.
Men, som sagt, så er vi forskellige, og så vidt jeg ved, så er især lyde noget børn lader sig påvirke af, hvilket vel også giver mening, eftersom man i "den alder", gerne vil efterligne hvad de voksne gør og siger.
Vi kender det vel allesammen:
"Du må ikke bande, det lyder grimt" - når de voksne bander.
Det kan være ord, vendinger eller sågar også de film de voksne ser.
Da jeg var lille, var jeg MEGET skræmt og bange, da jeg så "Det onde/IT", og først da jeg var 18, turde jeg købe filmen og se den igen. Selvfølgelig med en lidt mere afdæmpet tilgang, men da jeg var 9 år gammel, satte den sig fast.
I dag, anser jeg den ikke for at være specielt uhyggelig, allerhøjest ufrivilligt sjov i perioder.
Det samme gælder vel også computerspil?
Min kærestes lillebror (han er vel omkring 9 år nu), så mig spille Counter-strike med min svorger. Han synes det var vildt fedt og ville enormt gerne prøve, hvilket han så også fik lov til - i et svagt øjeblik.
På et eller andet tidspunkt i spillet, er der en som bliver skudt (headshot) og der flyder noget karikeret blod ud på skærmen.
Det satte sig åbenbart fast, for den lille stakkel fik mareridt og gik længe og funderede over hvordan hjernen ser ud "når den eksploderer" - som han valgte at kalde det.
Der fik jeg det sgu alligevel lidt dårligt. Selvom det var den gamle Half-Life engine, så var det åbenbart nok, til at det satte tanker i gang i hans lille hoved.
Blot for at pointere, at grafisk realisme ikke altid bør være omdrejningspunktet.
#57
#56
Hvad med den? 😛
Der kom lige lidt edit på den hehe... *Læser*
Hvad med den? 😛
Der kom lige lidt edit på den hehe... *Læser*
#58
-> #57
Ja sorry. En dårlig vane jeg har... men det er mest fordi, at jeg poster et svar, og kommer som regel først i tanke om en god begrundelse, bagefter.
Gotta love that edit ❤ 😎
Ja sorry. En dårlig vane jeg har... men det er mest fordi, at jeg poster et svar, og kommer som regel først i tanke om en god begrundelse, bagefter.
Gotta love that edit ❤ 😎
#59
#54 Hey hey, hum er skam en fin betegnelse! Det skal jeg jo sige, ikk? 😉
Men jeg er enig med din kæreste. Du har afgjort evnerne i den retning. Faktisk har du dem imo i et omfang, der fik mig til at spærre øjnene op, første gang jeg så dig rode dig ud i noget matematisk halløj. Hum og mat går sjældent særlig godt i spænd 😛 Men for mig vigtigere er, at du imo har et rimelig sundt syn på menneskeheden, og den slags har vi brug for flere af.
Mænd og kvinder? Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om, en dag du evt skulle kede dig nok til at gide øffe op om det. Jeg er selv ret optaget af de to køn, dog primært som en modreaktion på en skævvridning i tilladelige værdier usw i debatten. Det pisser mig af, at det er lykkedes kvinderne at sætte sig så grundigt på rigtigt og forkert. Det værste er, at vi mænd kun har os selv at takke for det. Men altså: Emnet interesserer mig, uanset vinklen.
Men nu vil jeg dælme smutte i seng. Der er ikke ret mange smøger tilbage, og jeg skal tidligere end håbet op i morgen (møde på uni), da jeg store idiot har glemt at få vasket tøj. DOH! 🤡
Men jeg er enig med din kæreste. Du har afgjort evnerne i den retning. Faktisk har du dem imo i et omfang, der fik mig til at spærre øjnene op, første gang jeg så dig rode dig ud i noget matematisk halløj. Hum og mat går sjældent særlig godt i spænd 😛 Men for mig vigtigere er, at du imo har et rimelig sundt syn på menneskeheden, og den slags har vi brug for flere af.
Mænd og kvinder? Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om, en dag du evt skulle kede dig nok til at gide øffe op om det. Jeg er selv ret optaget af de to køn, dog primært som en modreaktion på en skævvridning i tilladelige værdier usw i debatten. Det pisser mig af, at det er lykkedes kvinderne at sætte sig så grundigt på rigtigt og forkert. Det værste er, at vi mænd kun har os selv at takke for det. Men altså: Emnet interesserer mig, uanset vinklen.
Men nu vil jeg dælme smutte i seng. Der er ikke ret mange smøger tilbage, og jeg skal tidligere end håbet op i morgen (møde på uni), da jeg store idiot har glemt at få vasket tøj. DOH! 🤡
#60
#58
Hehe ja det kender jeg godt.
Men ja, børn bliver påvirket forskelligt. Min lillesøster kunne f.eks. ikke udstå hånddukker da hun var omkring en 4-6 år gammel. Hun udviklede nærmest en slags fobi for dem.
Da jeg var 3-5 år gammel havde jeg en fobi for vindmøller uden den der runde "snude" på, men med sådan en slags nåle spids. (Mener det var en vindmåler af en slags). Havde marridts om dem 🤣
Har også haft araknofobi 😛 Men computerspil har aldrig rigtigt påvirket mig. Film har til gengæld i langt højere grad!
Jeg måtte f.eks. ikke spille CS og Delta Force for min far da jeg var 11-14 år gammel, eller se TMNT for min mor før jeg fyldte 7, trods jeg så og spillede det andet steds! 😀
Men sådan er vi jo alle så forskellige.
Hehe ja det kender jeg godt.
Men ja, børn bliver påvirket forskelligt. Min lillesøster kunne f.eks. ikke udstå hånddukker da hun var omkring en 4-6 år gammel. Hun udviklede nærmest en slags fobi for dem.
Da jeg var 3-5 år gammel havde jeg en fobi for vindmøller uden den der runde "snude" på, men med sådan en slags nåle spids. (Mener det var en vindmåler af en slags). Havde marridts om dem 🤣
Har også haft araknofobi 😛 Men computerspil har aldrig rigtigt påvirket mig. Film har til gengæld i langt højere grad!
Jeg måtte f.eks. ikke spille CS og Delta Force for min far da jeg var 11-14 år gammel, eller se TMNT for min mor før jeg fyldte 7, trods jeg så og spillede det andet steds! 😀
Men sådan er vi jo alle så forskellige.
#61
-> #59
Jeg kan, i dén sammenhæng kun anbefale bogen min kæreste og jeg henviser til som "Biblen" [blasfemisk, ved det godt]. Jeg skal se om jeg kan komme i tanke om titel og forfatter(ne).
Den er, kort fortalt, en nøje beskrivelse af de to køn, med et glimt i øjet. Såvel heteroseksuelle som homoseksuelle - hvilket faktisk er en enormt spændende vinkel.
Selvfølgelig er det meget overfladisk, men faktisk også særdeles interessant. Den har i hvert fald medført en masse spændende samtaler, ikke mindst med feminister, til div. fester og baraftener (folk er sjove at snakke med når de er fulde).
Anywho.
Det med de politiske værdier interesserer mig ikke så meget, ironisk nok, når min kæreste er semi-rødstrømpe og et eller andet sted nok også den mest maskuline del af vores parforhold *suk*, læser statskundskab.
Du er nok nødt til lige at fortælle lidt nærmere om det med hum/mat i en PM. Jeg er lidt træt (10 timer@work) og fatdum på dette tidspunkt af døgnet 😳 😴
-> #60
Jeg tror faktisk ikke at jeg har nogen egentlig "fobi". Nok mest noget med højder - grundet ustabile stilladser, stier etc. Paradoksalt nok, så elsker jeg at flyve.
Jeg kan, i dén sammenhæng kun anbefale bogen min kæreste og jeg henviser til som "Biblen" [blasfemisk, ved det godt]. Jeg skal se om jeg kan komme i tanke om titel og forfatter(ne).
Den er, kort fortalt, en nøje beskrivelse af de to køn, med et glimt i øjet. Såvel heteroseksuelle som homoseksuelle - hvilket faktisk er en enormt spændende vinkel.
Selvfølgelig er det meget overfladisk, men faktisk også særdeles interessant. Den har i hvert fald medført en masse spændende samtaler, ikke mindst med feminister, til div. fester og baraftener (folk er sjove at snakke med når de er fulde).
Anywho.
Det med de politiske værdier interesserer mig ikke så meget, ironisk nok, når min kæreste er semi-rødstrømpe og et eller andet sted nok også den mest maskuline del af vores parforhold *suk*, læser statskundskab.
Du er nok nødt til lige at fortælle lidt nærmere om det med hum/mat i en PM. Jeg er lidt træt (10 timer@work) og fatdum på dette tidspunkt af døgnet 😳 😴
-> #60
Jeg tror faktisk ikke at jeg har nogen egentlig "fobi". Nok mest noget med højder - grundet ustabile stilladser, stier etc. Paradoksalt nok, så elsker jeg at flyve.
#62
Højder? Uff! 😕 Me not like. På mine gamle dage er jeg endda blevet så pivet, at jeg forsigtigt nærmer mig en havnekant. Det er jo pænt absurd, idet man lander relativt blødt, hvis uheldet skulle være ude. Desuden er højden i det regi oftest til at overse.
Bogen du taler om, lyder lige som noget jeg kunne bruge Allan. Glimtet i øjet ikke mindst. Smid endelig info, når/hvis din hukommelse vågner op til dåd 🙂
Den politiske del af mit engagement i kønsrollerne og -debatten, handler som sagt om indignation. Men den har også afstedkommet nogle ganske spændende samtaler, skal jeg hilse og sige. Jeg har oftest haft held med at påvise nogle af de himmelråbende selvmodsigelser der er i kvinders udtrykte krav og forventninger, til stor moro for ikke mindst kvinderne selv. Don't get me wrong: jeg elsker kvinder. De er nogle helt igennem fantastiske skabninger. Men de er også nogle forvirrede høns, der i den grad har brug for modspil for at kunne få hovedet dirigeret i rigtig retning. Historien har jo vist, at vi mænd heller ikke gjorde det for godt, da vi sad på den offentlige debat og styring. Men pt er det altså kvinderne der imo fylder for meget, og derfor dem jeg er på nakken af, i det omfang jeg finder det nødvendigt. Man er vel ikke barn af 70'ernes ligestillingstanke for ingenting vel? 😉
Bogen du taler om, lyder lige som noget jeg kunne bruge Allan. Glimtet i øjet ikke mindst. Smid endelig info, når/hvis din hukommelse vågner op til dåd 🙂
Den politiske del af mit engagement i kønsrollerne og -debatten, handler som sagt om indignation. Men den har også afstedkommet nogle ganske spændende samtaler, skal jeg hilse og sige. Jeg har oftest haft held med at påvise nogle af de himmelråbende selvmodsigelser der er i kvinders udtrykte krav og forventninger, til stor moro for ikke mindst kvinderne selv. Don't get me wrong: jeg elsker kvinder. De er nogle helt igennem fantastiske skabninger. Men de er også nogle forvirrede høns, der i den grad har brug for modspil for at kunne få hovedet dirigeret i rigtig retning. Historien har jo vist, at vi mænd heller ikke gjorde det for godt, da vi sad på den offentlige debat og styring. Men pt er det altså kvinderne der imo fylder for meget, og derfor dem jeg er på nakken af, i det omfang jeg finder det nødvendigt. Man er vel ikke barn af 70'ernes ligestillingstanke for ingenting vel? 😉