-> #5 BZ'ere har intet med græsrodsbevægelse at gøre. Der er stor forskel på ægte græsrodsbevægelser og en flok "utilpassede" unge, hvor halvdelen ikke er intelligente nok til at udtrykke sig på demokratisk vis og den anden halvdel absolut kun er der for balladens skyld og intet andet.
Jeg er som sådan enig i, at Greenpeace er et godt valg for en opgave. Det interessante er jo så nok at forske i den udvikling og forandring der er sket i bevægelsen siden dens start. Dengang var det en ægte græsrodsbevægelse, hvor det var lysten der drev værket og til i dag, hvor det vel næppe er en "ægte" græsrodsbevægelse længere, men drevet af økonomiske interesser også.
I den forbindelse kunne man også skrive om Tvind, se bare hvordan det er gået der, fra en ægte græsrodsbevægelse til et erhvervsimperium, hvor tingene under overfladen vist nok ikke helt lever op til den gamle ånd fra 70'erne.