-> #4
Tjah. Tillad mig at formulere det lidt fransk: At folk er "dumme", er ikke vores skyld. Som Grip ganske korrekt påpeger, er det ikke vores ansvar at holde folk i hoved og røv i køb/salg. I så fald ville vi kollektivt gå død i jobbet på 14 dage.
Nu hvor vi er ved de bramfrie formuleringer.
Generelt, så er der rigtig meget at holde styr på mht. forum. Jeg ville ønske at jeg selv kunne presse flere artikler ud (eftersom jeg elsker at pådutte andre min mening og jeg ønsker inderligt at de altid er enige med mig), men konstant ryger jeg tilbage på forum.
Derfor lægger jeg også en "ære" i at forum er pæn at se på. Nu tænker jeg på forklarende overskrifter, CAPS og andre sproglige formuleringer.
Køb/salg derimod er - i min Verde - 112 % anarki. Generelt (i det alm. forum), så er folk sindssygt dumme til at læse hvad man (læs: ikke bare undertegnede) skriver og hvilke retningslinjer man udsteder.
Tag min nylige: "Dit bedste grafikkort top 3" - til trods for, at jeg skriver at jeg helst kun ser 3 grafikkort nævnt, nævner folk alligevel langt flere modeller og ikke i nævnt rækkefølge.
Ikke fordi at det går mig så meget på, eftersom jeg oftest blot opretter den slags tråde som en slags demografisk eksperiment. Alt for ofte er resultatet det samme. Det er simpelthen en flok nørder umuligt at overholde noget så simpelt som "skriv kun".
Det samme gælder i køb/salg.
Hvis en fyr skriver: "HBO kr. 2.000,-" så bør man enten byde kr. 2.000,- eller blot i sit stille sind tænke: "Han får den aldrig solgt for kr. 2.000,-"
Det til trods, så går der 5 minutter inden tråden er spammet til med kommentarer om hvorvidt #0 er en narrehat, ølbong og generelt uden virkelighedssans. Faktisk, så er man pr. definition Antikrist når man opretter en salgstråd og alle andre føler sig langt mere hellige og retsskafne. Det er til at kaste op over.
Når nu jeg går sådan i vælten, så er det for at pointere, at i dét anarki, magter jeg kun at deaktivere irrelevante tråde (folk der sælger: barbermaskiner, scootere og ninjakøkkenknive samt et årsabonnement på "Alt for damerne") og rette lidt ind hist og hér.
Jeg modtager på daglig basis langt flere PM's end jeg har tålmodighed til at læse igennem (sorry folks), og jeg tør slet ikke at tænke på hvad der ryger i The Boss' indbakke.
Så nej. Køb/salg er brugernes eget anarki og jeg holder mig allerhelst væk. Jeg tror, at det samme gælder resten af crew, men jeg kan ikke tale på alles vegne.
Jeg har ikke selv oplevet en dårlig handel (endnu *knock on wood*), men er også klar over, at jeg ikke altid har været lige hurtig til at få ordnet en overførsel eller komme på posthuset med tingene.
Når det er sagt, så håber jeg dog - trods alt - at de majoriteten af mine køb/salg er gået forholdsvis gnidningsfrit og at der har været en nogenlunde god kommunikation.
De få gange jeg har haft problemer med at stykke hardware, har sælger altid været god til at udbedre eller mindske skaden så vidt det var ham/hende muligt.
Generelt, så er jeg tilfreds med vores køb/salg. Ser man bort fra alle de prepubertære bebumsede smådrengekommentarer (også fra dem der er over 13 år gamle), så plejer stemningen at være ret fornuftig og folk kommunikerer i et godt humør.
Når det så endelig går galt er omstændighederne som regel de oven for beskrevne eksempler.
Som sagt. Så når man langt med sund fornuft og lidt koldt vand i blodet 🙂
-> #7
Det står selvfølgelig brugerne frit for, hvordan de vælger at ordne deres køb/salg :yes: