Jeg undres altid over at der, hver eneste gang der er en der har et personligt spørgsmål i et it fora, er nogen der har brug for at mene, at vedkommende må mangle venner. Der er sgu ikke noget sært i gerne at ville høre fleres mening, og ej heller - hvis det er tilfældet - at ville holde nogle tunge ting fra de mere personlige forbindelser. Grow up folks.
On topic: Familieproblemer har det med at løbe gevaldigt af sporet, og det er hvad du lægger op til i #0 Spagme. Hvis du har noget at sige din far omkring at han var så fucked at han slog dig, er det fair nok. Men at blande penge og vold sammen på den måde du var ved at rode dig ud i, holder ganske enkelt ikke. Det handler om at være "the bigger man", og holde tingene adskilt.
Hvis han skulle finde på at rive dig i en retssal, må du forholde dig til sagen det drejer sig om, ikke alt mulig andet. Som mange allerede har skrevet, skulle du nok kunne gafle dig en fri proces. MEN; lad os nu lige se ham gøre det først. Jeg er lige så tvivlende som mange andre her i tråden.
Noget andet er: du er imo på glatis her. Husleje lyder som noget man har en klar aftale om, og dermed også noget du ikke sådan lige kan løbe fra. Mht taxiregningen og benzinkortet, skal jeg ikke kloge mig. Men ser du: aftaler, hvadend de er indgået på papir eller mundtligt, er bindende. Jeg synes i grunden det er rimeligt nok at du får noget for dit arbejde på hans bil, men hvis i ikke havde aftalt det, er det dit problem. Du kan ikke efterfølgende undlade at betale husleje, fordi du synes at du skal have løn. Så skulle du fra start have sikret dig klare linjer på området.
Sådan som sagen er lagt ud, ser det for mig ud som om, din far har ret. At det så stinker at han forventer at du skal arbejde gratis, er en anden sag. Det skal du lære af, og sikre dig ikke sker i fremtiden. Når han selv er nøjeregnende med penge, står du dig nok også godt ved selv at være det.
Mht volden: Som allerede foreslået; fat i en psykolog. Prøv at få din far med, hvis muligt. Hvis han stiller sig på bagbenene, må du forholde dig til det. Jeg siger ikke at du skal bryde kontakten til ham, for det er sgu sin sag og langt fra altid det bedste. Men det er imo klart, at du kunne have godt af at få dig en snak om tingene. Om ikke andet så, som du selv skriver, som en form for afklaring. Det kan jo være at du er kommet fint over din opvækst, men for dælen man kan fotrænge meget. I know. Har dels selv mine ar på sjælen, men er også psykologiinteresseret og -studerende 😉
Best of luck. Jeg håber at i finder en god måde at komme videre på.