Svaret. 🙂
Har dog en kommentar til sidste spørgsmål. At 67,3% af indmeldte skader til skadestuer, i alderen 0-4 år, var boligskader fortæller i mine øjne lidt mere om hvor opmærksomme vi er på hvad vores børn laver hjemme. Men tallet alene siger jo ikke så meget, der skal jo været noget at sammenligne med - er det steget eller faldet eller er vi blot blevet opmærksom på hvordan det altid har stået til?
På den anden side tror jeg også at vi har udviklet en kedelig tendens til at være uopmærksomme i hjemmet, for vi mener at det er "sikkert nok". Forstået på den måde at vi er ikke opmærksomme nok på hvordan vores børn agere i hjemmets omgivelser. Jeg tror ikke det nytter vildt meget at ændre omgivelserne, men at øge opmærksomheden ville nok gavne meget mere. På den måde kan vi holde hånden over vores børn så de ikke kommer alvorligt til skade, men det kræver tid og det er nok ikke noget vi sejler i. Men børn skal også lære selv og det gør de oftest ved at prøve, og når man har prøvet at komme til skade så ønsker man det ikke igen.
Dette er hvad jeg tror og det er ikke noget angreb på nogen. Jeg er selv 23 år og bor med min kæreste. Vi har ingen børn endnu, men vi snakker ofte om børn og deres omgivelser, især da venner i vores omgangskreds har fået deres første.