Så har jeg her i weekenden fået samlet det nye system 🙂
Jeg er meget tilfreds med ydelsen samt støjen fra systemet.
Dog virker mine coils ikke helt kompatible med de slanger jeg har valgt, de sidder ihvertfald temmeligt dårligt og ser ikke særligt pæne ud 😀 Dog opfylder de funktionen, men det er nærliggende at skifte dem en dag jeg får tid.
Selve chipsettet fik jeg med lidt besvær mast 6mm slanger nedover, flowet er ganske vist ikke så stort igennem chipsettet men det er rigeligt til at holde det køligt.
Et tip hvis andre vil forsøge det er at skrue den øverste del af chipsetkøleren af, dvs. selve vandblokken, det er nærmest en serparat enhed med lidt kølepata under til at få kontakt med resten af chipset køleren.
Den sidder med 4 undersænkede stjerneskruer, meget nem at få af.
Når den er taget af skal slangerne sættes på, det er for at forhindre at trykke for hårdt ned på chipsettet nu når slangerne går lidt strammere.
Efterfølgende vil det være fornuftigt at skifte kølepasta'en da det dels ikke dækker ordentligt, og dels er det billige hvide snask som følger med til de mest tarvelige cpu kølere.
Flow'et har fået et par hakker opad, det ser rigtigt fint ud, dels pga. den kraftigere pumpe og dels pga den større slangediameter vil jeg tro.
Vandet danner nærmest en hvirvelstrøm i resevoiret, det ser voldsomt ud 😀
De indkøbte swifttech studser er jeg heller ikke helt tilfreds med, jeg bryder mig ærlig talt ikke om at o-ringen deformerer bare man spænder lidt til, så kan jeg altså bedre lide de skjulte, dog er det efter et par timers leaktest og et par dages brug stadig tæt, så de skal nok holde.
Swifttech hovedet var *meget* nemt at montere, læser man lige instruktionerne igennem først er man slet ikke i tvivl om hvilket vej det skal vende, og hvor tilgang og afgang er.
Jeg skal lige have lånt et ordentligt kamera, så kommer der sikkert nogle billeder op, af mit system med de meget grimt monterede coils 😀