anru2007
#0
Hygge hejsa..
JEg er ved at forberede mig til eksamen, og vil spørge jer, om i kan finde noget om Gensplejsning, altså princippet i det? evt. har i nogle noter.
Det er biologi C/B vi snakker om på gymnasiet..
har prøvet at google, men kunne ikke finde noget ordentligt..
En Video kunne også være godt, hvis det på skrift ikke kan findes.
Hilsen Anru 🙂
God Søndag alle sammen! 🙂
JEg er ved at forberede mig til eksamen, og vil spørge jer, om i kan finde noget om Gensplejsning, altså princippet i det? evt. har i nogle noter.
Det er biologi C/B vi snakker om på gymnasiet..
har prøvet at google, men kunne ikke finde noget ordentligt..
En Video kunne også være godt, hvis det på skrift ikke kan findes.
Hilsen Anru 🙂
God Søndag alle sammen! 🙂
#1
Var der ikke noget om et får, som på nørdsprog blev copy-paste'd ?
#2
#1 Gensplejsning og kloning er altså ikke det samme 😛
Det er vist noget med at man ændrer en plantes gener, så den for eksempel bliver mere modstandsdygtig over for skadedyr eller vokser mere...
Det er vist noget med at man ændrer en plantes gener, så den for eksempel bliver mere modstandsdygtig over for skadedyr eller vokser mere...
#3
#1,2 eksempelvis er Round Up et gensplejset produkt, og derfor så modstandsdygtig
#4
#2 For pokker da os 😴 😀 Godt jeg ikke har biologi så 🙂
#5
#4 hvorfor så kunne du have modifiseret dit ansigt 😛 AlienFACE! 😀 🤣
Ej du ka ta det 😛
Ej du ka ta det 😛
#6
#1 Det er kloning, ikke gensplejsning...
#0 Jeg vil lige kort, efter hvad jeg selv husker om skidtet, fortælle.
Gensplejsning er hvor man prøver på at påvirke en afgrød (oftest), eller bare et objekt til at undergå en forandring. Egentlig er det at man med vilje skaber mutationer og udvælger det bedst mulige frø (man laver tusinder af forskellige frø i en portion). Oftest gøres dette med Radioaktivitet over frøene på afgrøden, hvor efter man udvælger den med de bedste egenskaber. I dag kan man også gensplejse ved at indføre DNA og udtage DNA alt efter om man vil tilføje en god egenskab, eller fjerne en dårlig. Dette gør man i stedet for at lade naturen mutere, da dette tager meget lang tid.
Det er bl.a. gødningsfirmaer der arbejder med det, da de så skaber en ny gødningstype, eller sprøjtemiddel, som man enten gør afgrøden ekstra modtagelig over for, eller resistent over for. Det er samtidigt også noget som andre planter ikke optager næringen fra, eller dør af.
Problemerne er, at der vil altid være nogle omgivende planter som begynder at opføre sig som de gensplejsede, ved at de enten har overlevet, eller optaget lidt af næringen. Det spræder sig så til hele egnen, og inden man ved af det, så skal der nyt stof og nye gensplejsede afgrøder til.
Man kan også snakke om gensplejsede grøntsager, og det er hvor man har gensplejset afgrøderne til at vokse hurtigere, eller blive "ideelle"
Håber det hjælper.
Ellers må du lige sige til, skal nok prøve at tjekke en gang i mellem, mens jeg læser samf 😩
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af 1EaR d. 21-06-2009 14:06:10.
#0 Jeg vil lige kort, efter hvad jeg selv husker om skidtet, fortælle.
Gensplejsning er hvor man prøver på at påvirke en afgrød (oftest), eller bare et objekt til at undergå en forandring. Egentlig er det at man med vilje skaber mutationer og udvælger det bedst mulige frø (man laver tusinder af forskellige frø i en portion). Oftest gøres dette med Radioaktivitet over frøene på afgrøden, hvor efter man udvælger den med de bedste egenskaber. I dag kan man også gensplejse ved at indføre DNA og udtage DNA alt efter om man vil tilføje en god egenskab, eller fjerne en dårlig. Dette gør man i stedet for at lade naturen mutere, da dette tager meget lang tid.
Det er bl.a. gødningsfirmaer der arbejder med det, da de så skaber en ny gødningstype, eller sprøjtemiddel, som man enten gør afgrøden ekstra modtagelig over for, eller resistent over for. Det er samtidigt også noget som andre planter ikke optager næringen fra, eller dør af.
Problemerne er, at der vil altid være nogle omgivende planter som begynder at opføre sig som de gensplejsede, ved at de enten har overlevet, eller optaget lidt af næringen. Det spræder sig så til hele egnen, og inden man ved af det, så skal der nyt stof og nye gensplejsede afgrøder til.
Man kan også snakke om gensplejsede grøntsager, og det er hvor man har gensplejset afgrøderne til at vokse hurtigere, eller blive "ideelle"
Håber det hjælper.
Ellers må du lige sige til, skal nok prøve at tjekke en gang i mellem, mens jeg læser samf 😩
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af 1EaR d. 21-06-2009 14:06:10.
#7
#5 Tøserne er vilde med det 😉 Men lad os nu se et billede af dig, Anru. Måske skjuler du dig, fordi du er skabs-alien ? 😀
#8
#6 tusinde tak, men skal mere ind i det, altså det med at man ved hjælp af et stykke DNA streng tager og bytter det med et andet et 🙂
#9
#7 så tilføj mig på Facebook, bare søg efter Anru Narenthirarajah
(jaja det er et laaangt navn 😳 😛 )
(jaja det er et laaangt navn 😳 😛 )
#10
#8 Jeg skal lige spise lidt, og lige nå at læse lidt samf, men ellers skal jeg nok lige kigge på det... Jeg har min Biologi bog liggende stadigvæk 😀
#11
Jeg ved kun hvordan man gør det på planter.
Man har fundet ud af at der er en bakterie der ændrer træers dna. Ved at klippe i træets dna og sætte sit eget lille ekstra stykke dna streng ind, kan en baktiere få træet til at lave en udvæskt, som den så kan bo i. Forskere har fundet ud af at skifte det stykke streng bakterien normalt ville bruge ud med et valgfrit stykke. Bakterien gør så arbejdet, og gør det ikke kun på træer, men andre planter også.
Lidt læsning:
http://en.wikipedia.org/wiki/G...
Man har fundet ud af at der er en bakterie der ændrer træers dna. Ved at klippe i træets dna og sætte sit eget lille ekstra stykke dna streng ind, kan en baktiere få træet til at lave en udvæskt, som den så kan bo i. Forskere har fundet ud af at skifte det stykke streng bakterien normalt ville bruge ud med et valgfrit stykke. Bakterien gør så arbejdet, og gør det ikke kun på træer, men andre planter også.
Lidt læsning:
http://en.wikipedia.org/wiki/G...
#12
http://da.wikipedia.org/wiki/G... her står der lidt det samme... Kan være der lidt links som du kan læse på
#13
#11 Lidt af det jeg måske kan fortælle om til vores alle sammens Anru...
BTW, hvornår skal du op?
BTW, hvornår skal du op?
#15
#14 så er der jo massere af tid 🤣
#17
#7 hva så? synes du blev lidt mundlam? 😛
#18
#17 Sidder og laver dansk oplæg 😉 Skal til den sidste eksamen i morgen.
Men der er da også lidt alien over dig, de solbriller der kunne nemt være dine virkelige øjne. Velkommen i klubben 😀 🤡
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Tenkin d. 21-06-2009 14:22:25.
Men der er da også lidt alien over dig, de solbriller der kunne nemt være dine virkelige øjne. Velkommen i klubben 😀 🤡
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Tenkin d. 21-06-2009 14:22:25.
#19
#18 jaja 😛 😀 🤣 🤣 🤡 Indrøm nu at jeg er Lækker og du er NOT 😛 😛 😀
#20
#19 Den må vi nok lade tøserne om at bedømme, knægt 😉 😛
#21
#20 tjaa, hvorfor ik? 😛
#22
Læs op Gregor Mendel så er du godt på vej...
#24
Ulemper ved gensplejsing:
Selve planter der bliver gensplejset til at udsende gift mod insekter. Der vil ske det når man har gensplejset en hel mark og inskekterne normalt spiser planten, vil gå ind og blive resistanse overfor giften. Det vil i sidste ende føre til vi få ud viklet nogle insketer, som skal have ny type gift. Eller også spiser insketerne hele markedet.
Måske igen ud i fremtiden kan få en spanske syge, som er resistans over for stærkeste skyds mod det.
Fordelen ved gensplejsning:
Man kan få et meget stor udbytte når det kun er de bedste planter man vælger at sås. Inskekter tager ikke så stor en del af planterne, man bruger gensplejsning i dag i labritoriumer og i medcin. 🙂 (det kun under lukket forholder gensplejsning dyrkes) Før i tiden har man kunne få gensplejset mad i USA. Der har været et fald i bruget af gensplejsning.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Shadowhunter d. 21-06-2009 15:16:50.
Selve planter der bliver gensplejset til at udsende gift mod insekter. Der vil ske det når man har gensplejset en hel mark og inskekterne normalt spiser planten, vil gå ind og blive resistanse overfor giften. Det vil i sidste ende føre til vi få ud viklet nogle insketer, som skal have ny type gift. Eller også spiser insketerne hele markedet.
Måske igen ud i fremtiden kan få en spanske syge, som er resistans over for stærkeste skyds mod det.
Fordelen ved gensplejsning:
Man kan få et meget stor udbytte når det kun er de bedste planter man vælger at sås. Inskekter tager ikke så stor en del af planterne, man bruger gensplejsning i dag i labritoriumer og i medcin. 🙂 (det kun under lukket forholder gensplejsning dyrkes) Før i tiden har man kunne få gensplejset mad i USA. Der har været et fald i bruget af gensplejsning.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Shadowhunter d. 21-06-2009 15:16:50.
#25
Der er blevet modificeret nogle små planter, som bliver røde når de er plantet tæt på sprængstof. Dansk opfindelse.
http://www.aresa.dk/landmine_p...
http://www.aresa.dk/landmine_p...
#26
#25 Det må være sådan de vejsidebomber bliver opdaget 🤣
#27
Jeg har gensplejset et gen fra ét plasmid til et andet plasmid og dermed gjort der resistent overfor ampicillin...
Du kan evt google pUC19 og E-Coli. Plasmidet pUC19 har det indtakte amp-gen der klippes ud med restriktionsenzymer og derefter klistres ind i E-coli-bakteriens plasmider med ligaser, hvorefter E-coli kopierer sig selv, og så: En colibakterie der kan tåle en bestemt form for pencillin...
Jeg tror det er det letteste du kan snakke om... men det er altså ikke nemt at forstå på få dage 😕
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Teresa d. 21-06-2009 16:50:21.
Du kan evt google pUC19 og E-Coli. Plasmidet pUC19 har det indtakte amp-gen der klippes ud med restriktionsenzymer og derefter klistres ind i E-coli-bakteriens plasmider med ligaser, hvorefter E-coli kopierer sig selv, og så: En colibakterie der kan tåle en bestemt form for pencillin...
Jeg tror det er det letteste du kan snakke om... men det er altså ikke nemt at forstå på få dage 😕
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Teresa d. 21-06-2009 16:50:21.
#28
Anru, hvordan går det med læsningen? Har du fundet ud af det hele, eller er du bare verdens bedste mikro-biolog (det staves jo ikke bio-mikrolog 🤡 ) 🤣
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af 1EaR d. 21-06-2009 19:35:03.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af 1EaR d. 21-06-2009 19:35:03.