-> #77
Synspunkter bør ikke forveksles med facts. Det er korrekt, at the Beatles solgte flere plader en Michael Jackson, dé tal lyver ikke.
Men at kalde the Beatles for nyskabende, i så endda over Michael Jackson, tjah. Det nærmer sig sgu blasfemi.
Sorry min hårde tone dude, men er bare så fucking træt af at blive belært af folk der ikke kan høre forskel på Linkin Park, Tÿr, Nightwish og Volbeat.
The Beatles spillede popmusik, ja. Men var noget så forfærdelige til at kopiere andre kunstnere. Især sydstatsmusikken, i form af jazz, blues og rock. Da Motown fik succes, tror jeg, at et par af Beatles' medlemmer har købt et par plader hjem til studiet.
Stort set al moderne popmusik har sin oprindelse fra enten STAX eller Motown, om så det er enkelte artister, grupper eller andre kompositioner.
Det der gjorde Michael Jackson så speciel var, at han "kunne selv". Jeg vil ikke et sekund tøve med at placere ham i samme kategori som Mozart og andre store klassiske komponister der havde styr på harmonier, stemmer og rundgange.
Alene hans måde at iscenesætte sig selv på er jo ikke set siden, ja, Presley eller Marshall. Når sådanne mennesker beriger musikverdenen, så har middelmådigheden bare lov til at holde kæft i en sådan grad, at det kan man ikke stave til med sobre ord.
Det mest kontroversielle ved the Beatles var, at de var pissegrimme og uinteressante at se på. De havde et par store hits og et par gode albums. Men da de forsøgte "selv", gik det også galt for dem.
Trestemmige harmonier hører bare ikke hjemme til andet end en hitmaskine, for da slet ikke at tale om deres kedelige, ja nærmest matematisk, opbyggede rundgange.
Bevares. De har lavet en masse god musik, men revolutionerende? Jeg tillader mig at tvivle.
Den slags energi er fordret af folk som Elvis (og til dels Mozart) der kunne putte så meget energi og følelse ned på et stykke papir og igen og igen køre den op i folk i en sådan grad at man bare sidder tilbage med følelsen af; Hva' fanden skete der?!
Når nu jeg udtrykker min utilfredshed er det ikke over for dig, Beatles eller andre der "hader" eller ikke forstår Michael Jackson. Min pointe er blot, at som musikelsker og analytiker, så er det et ubegribeligt stort tab vi har oplevet.
Der er så forbandet få af den slags mennesker, som bare prenter sig ind og sætter sig fast. Og når de endelig dukker op, så skylder man dem sgu mere end en "tosse"-kommentar eller en anden udtrykkelig form for ligegyldighed.
Det kan godt ske, at det er old-school, længe siden og alt det der, og det sidenhen er kopieret efter til ukendelighed.
Forskellen ligger blot i, at de gjorde det først og ingen har kunnet gøre dem det efter.