Social anseelse - ulven i fåreklæder?
Hyggehjørnet d. 20. september. 2009, skrevet af NoNig
Vist: 3904 gange.
NoNig
#0
Hey all
Så er det tid til endnu en spam-tråd fra Yours Truly.
Denne gang vil jeg reflektere lidt over hvordan folk anser hinanden, eller, oprigtig talt. Hvordan jeg af og til undrer mig over folks måde at reagere på.
I sociale sammenhænge, fester, byture osv. færdes jeg oftest med to typer. Sjældent på samme tid, men oftest enormt udpræget. Denne tendens er ved at ændre sig, tror jeg, og det er nok heri min anskuelse skal findes. Så jeg vil, på forhånd, gerne undskylde hvis det bliver en anelse egocentreret og langhåret. Men hvis du/I har fulgt med så længe, så vil jeg da indlede med en forhåndsundskyldning af denne wall-of-text.
Så 'tldr' er forventet. But here goes...
For noget tid siden, stod jeg i den heldige situation at jeg kunne foretage et vigtigt valg for resten af mit liv. Det lyder måske enorm interessant, men lad mig forsikre dig om, at det hverken er, var eller bliver det aldrig.
Beslutningen stod imellem at blive på universitetet og hutle mig igennem, med andre ord: at stille sig tilfreds med 'kun lige med nød og næppe bestået' eller at droppe ud og påbegynde arbejdets ambivalente glæder. Først og fremmest, så er der jo det med pengene. De er rare at have, og vil i de fleste tilfælde slå SU'en til enhver tid.
Men en anden side af sagen er, at alting pludseligt bliver enormt meget til hverdag. Mandag er en bitch, fordi man knapt nok er kommet sig over tømmerdrengene, pga. den forrige fredag og lørdag, hvor man følte sig nødsaget til at drukne middelmådighedens og det ordinæres sorger i bryg, serveret på glas til et uhørt lavt beløb.
Denne fredag stiller sig som følge af den forgange uge, hvor tirsdag er den grimme lesbiske søster til onsdag, der jo som bekendt er helvedsdagen, eftersom vi kun er midtvejs i ugen. Torsdag er 'lige ved og næsten'-dagen, og for visse også kendt som 'lille fredag'. De fordrer til sindstilstande, hvoraf den ene medfører en tidlig weekend eller en dag hvor ens blotte tilstedeværelse er en pest af kaliber for omgivelserne, eftersom man jo ser frem til fredagen, hvor jobbet, ugen og hele livet skal drikkes væk.
Nu tilhører jeg den heldige skare af mennesker, der har en omgangskreds og nogle nære personalier jeg ville beskrive som værende venner. Reelt er det nok snarest hvad man kalder for "drukkammerater", men for en akademiker-wannabe som jeg, kategoriserer jeg dem som 'aflastning' for det belastende miljø jeg til dagligt færdes i og almindelige mennesker kalder for 'arbejdet'.
Når nu vi har foruddefineret disse sociale og mentale tilstande, kan jeg nok ikke lægge skjul på at jeg - til en vis grænse - foragter mit arbejde og min blotte tilstedeværelse.
Forstå mig ret, når jeg nu forsøger at beskrive mine tanker om det liv jeg lever, og at jeg ikke langer ud efter mine gode kolleger og generelle tilstedeværelse. Jeg har min førlighed, gode helbred, syn og tankegang.
Men, her på det seneste er jeg begyndt at lægge mærke til nogle ret sære tendenser. Selvfølgelig, egocentreret som jeg jo nu er, mener jeg bestemt ikke a disse tendenser udspringer fra mig selv, men de mennesker jeg omgåes.
... og nu kommer vi til sagens kerne.
Det der reel affødte denne lille tanke, er en artikel jeg læste for noget tid tilbage. Jeg er jo en ung mand, og til trods for disse finanskrisetider, kan jeg jo ikke undgå at tænke på fremtiden.
Mit arbejde består i, at stå ved et samlebånd og skære i rockwool. Det lyder røvsygt, men lad mig forsikre dig/jer om, at det er det også.
Men, omvendt, så er det samtidig et af de bedste jobs jeg nogensinde har haft. Lidt overlegent sagt, kan jeg vel godt påstå, at man bruger mere tid på at reflektere og filosofere end at tilegne hjernekapacitet til opgaven der ligger i at betjene en kniv, to knapper og en limpistol.
Tilbage til fremtiden.
Ofte sker der det, at jeg i en brandet - ligesom så mange andre - pludseligt befinder mig i en dyb og filosofisk samtale. Oftest kredsende omkring politologiske emner, som jeg absolut ikke har forstand på, og populær psykologi/filosofi - som jeg heller ikke har forstand på.
Dog besidder jeg, mener jeg i hvert fald selv, et nogenlunde analytisk sind og glæder mig over evnen til at kunne indsamle store mængder data, processere dem og ud fra disse, danne mig et generelt overblik.
Det er langt fra, og sjældent, korrekt, men ofte ligger ofte til grund for en lang aften der starter kl. 21 og slutter når bartenderne jager de sidste gæster ud.
Derimellem, har jeg gjort mig en særdeles interessant anskuelse. Der netop er fordret af tidligere omtalte avisartikel.
Denne artikel behandlede en rundspørge, iblandt samtlige samfundslag, uddannelser og spændte samtidigt over en bred vifte af lønninger. Det interessante var, at holdt man denne undersøgelse op imod en anden artikel (der dog behandlede det præcist samme emne) dannede der sig et pudsigt billede.
Den første artikel - den jeg omhandler hér - behandlede problematikken omkring ligestilling. De fleste, velfungerende, af os, kan vel hurtigt blive enige om at ligestilling er en god ting. Når denne udføres, behandles og respekteres korrekt - hvilket den desværre ikke altid bliver. Men det har intet med sagen at gøre hér.
Nej, problemet var, at nu hvor ligestillingen var/er begyndt at slå ind, er kvinderne ved at indtage de tungere uddannelser og generelt lå de - i systemet - højere end mændene.
Dvs. en lang række kvinder, uddanner sig bedre, tjener mere og er generelt blot en bedre arbejdskraft inden for det relevante og pågældende felt. Vi snakker generelt hér, og ikke i specifikke eksempler.
Denne tendens fordrede et problem. Nemlig kvinderne selv. Af en eller anden mystisk grund, så vælger langt størstedelen af kvinderne (vi snakker over 80 % hér), at gå efter en mand der havde mindst lige så god en uddannelse og/eller løn.
En lidt hård oversættelse kunne være: Kvinder snobber opad.
Idéen om tandlægeassistenten, sekretæren, kontormusen osv. der gifter sig med tandlægen, chefen eller lederen, holder faktisk stand. I stedet for, er det tandlægen, advokaten eller ingeniøren der gifter sig, ja... fortsat "opad".
Men, når nu en langt større del af kvinderne optager disse pladser, vil der jo - logisk set - blive lidt... tyndere i toppen. De middelgodt-uddannede mænd, det kortere uddannede mænd, ufaglærte osv. bliver ladt tilbage.
Dvs. de sociale skel er ikke forsvundet eller minimeret. Nej, snarere tværtimod, så bliver linjerne tegnet blot endnu skarpere op.
Den ufaglærte, finder sig en ufaglært. Den arbejdsløse finder sig en arbejdsløs, osv. og fremdeles.
Når nu jeg indleder med at fortælle om de lag jeg omgiver mig med, er det ikke for at give udtryk for snobberi. Nej, tværtimod. Jeg ser kvaliteter ved samtlige lag og funktioner, og synes i regelen at dette snobberi, misundelse og jantelov er dumt som bare pokker. Vi er allesammen, uden undtagelse, helt og aldeles afhængige af hinanden.
Løn og prestige, følges ikke altid ad og hænger sjældent sammen - hvilket nogle måneskins-håndværkere måske vil give mig ret i.
Holder man dette in mente, og ruller tilbage til baraftenen, retter vi ind imod problemet belyst oven for. Nemlig mine selvpinende drukture, sammen med gode venner, bekendte og andre mennesker der er så uheldige at møde mig når alkoholen sætter sit tydelige præg på min mund diarré.
Ofte, så møder jeg folk i øjenhøjde. Dvs. de er til at snakke med, og et langt stykke hen ad vejen er der heller aldrig et problem, af nogen art - såfremt jeg holder mig på måtten og ikke fortæller terrorist- og incest vittigheder.
Anywho.
Der kan gå timer, inden emner som bosted, alder, uddannelse, arbejde osv. bliver behandlet. De få gange, hvor disse emner dukker op som noget af de(t) første, sker der oftest det, at folk - på et eller andet tidspunkt - udbryder noget i retningen af: "Jamen hold da op. Jeg har aldrig tænkt på det på dén måde. Du lyder ekstremt akademisk..." - og så må jeg jo krybe til korset som det lille drop-out jeg jo nu en gang er.
Omvendt, så dukker emnet eller emnerne først op sent i samtalen, og så sker der som regel en af følgende ting:
a)
Folk får en pludselig trang til at skulle på toilettet. Et toiletbesøg der varer resten af aftenen og jeg render ikke ind i vedkommende igen.
b)
Folk ranker rykken, retter næsen op, og så skal jeg have hele den akademiske fortolkning, efterfulgt af eller indledt med en: "Jamen, lille ven...".
Uanset hvad, så kan jeg ikke undgå at føle en vis forargelse over en sådanne opførsel. Præcist hvilken del af min blotte tilstedeværelse har stødt disse mennesker, der jo fint har kunnet snakke med mig i to, tre eller flere timer, for så pludselig blot at opføre sig så overlegent af Emma Gad ville skamme sig en pukkel til?!
Jeg forstår det vitterligt ikke.
Men. Det der fordrede dette pludselige øjebliks klarsyn, kommer netop fra den næste artikel. En artikel der postulerede, at de sociale lag sjældent blander sig. "Vås!" - tænkte jeg, og tog glad i byen med en kammerat der, som jeg, er ufaglært og lever en særdeles givende og interessant tilværelse.
Som aftenen skrider frem, kan jeg ikke undgå at lægge mærke til dialog, opførsel osv. havde en markant anderledes karakter. Ja, det samme gjaldt da også mig selv.
Ugen efter, sidder jeg på en bar, sammen med en masse studerende, og lægger atter mærke til hele atmosfæren. Pludseligt, træder to tømmerlærlinge ind - eller, de 'så' i hvert fald ud til at være tømmerlærlinge - og der bliver en anelse stille.
Hele lokalet fik en tone der nærmest skreg: "Hvem er I?! Hvad vil I her?! I hører ikke til her. Fis af!" - og jeg ved ikke om de to unge mænd lagde mærke til det.
De gik stille og roligt mod baren og bestilte to Tuborg Classic, og satte sig ellers stille og roligt i en sofa, hvor de lidt senere gik i gang med et spil et-eller-andet.
Festen vendte tilbage til stemningen kort forinden de to unge herrer trådte ind, og det hele var som glemt.
Nysgerrig som jeg jo er, gik jeg hen til dem, og udspurgte dem høfligt om hvem de var og hilste dem velkommen til matriklen. De takkede pænt og bød mig at sætte mig ned. Så sagt, så gjort.
Umiddelbart efter, sidder vi i stor morskab og spiller et-eller-andet, og jeg finder ud af, at den ene læser jura og den anden bioanalytiker. Så meget for førstehåndsindtryk og menneskekendskab. Ikke desto mindre, så havde jeg en god aften i selskab med de to.
De bryder dog tidligt op, og siger tak for en god aften. Jeg returnerer til mine "akademiker"-bekendtskaber, der hurtigt går i gang med at udfritte mig om informationer. Jeg beretter lystigt, men bliver kun mødt med mistro og hån.
Jeg tager situationen op og spørger ind til hvorfor de føler en så stor ubehag over en fyr i hvide jeans, sweatshirt og en kasket? Sammenfattet kan svaret vel trækkes sammen til: "De lignede sgu ikke et par studerende..." - hvortil jeg måtte sige: "Undskyld mig? Men hvorfor skulle de være så meget anderledes end os?"
... den sidste del: "... end os?" - fremprovokerede nogle kommentarer der nok bedst beskrives som: "Du er ikke en af 'os', så dén kan du godt glemme kammerat" - hvilket sårede mig en del.
Personligt, synes jeg at det er åndssvagt, at folk ikke kan feste eller generelt hygge sig sammen. Jeg ser det også, de steder jeg har arbejdet, at der er en slags snobberi. Både op, men bestemt også ned. At ingeniøren bestemt er for god til dem på gulvet, mens dem på gulvet hader ingeniøren fordi han bruger for fine ord.
Er der en eller anden barriere der gør, at folk - på tværs af uddannelse - ikke kan eller vil snakke sammen? I så fald, hvordan skulle den defineres?
Når 'vi' tager på druk, opfører vi os jo - som jeg ser det - lige åndssvagt, uanset om vi er akademikere, håndværkere eller ufaglærte eller ej. Har vi ikke de samme økonomiske, parrelaterede eller uddannelsesrelaterede problemer?
Selvom man skulle være skoletræt, kan man vel ikke være træt af mennesker der elsker at lære. Elsker at stille spørgsmål og er generelt nysgerrige?
Vi snakker på tværs af alder, løntrin og uddannelse hér.
... og, sidst - men absolut ikke mindst - hvorfor Fanden i Helvede er kvinderne de værste til at være sådan?!
At komme ind på en uni-bar, kollegiebar eller et andet sted fyldt med akademikere. Tro mig, hvis du vil score, skal du ikke lugte af fabrik, sømpistol eller skraldemand. Du skal helst lugte af 13-taller, akademisk anerkendelse eller uddannelse.
At være belæst, vidende eller interessant er ikke godt nok, hvis ikke papirerne følger med.
Så er det tid til endnu en spam-tråd fra Yours Truly.
Denne gang vil jeg reflektere lidt over hvordan folk anser hinanden, eller, oprigtig talt. Hvordan jeg af og til undrer mig over folks måde at reagere på.
I sociale sammenhænge, fester, byture osv. færdes jeg oftest med to typer. Sjældent på samme tid, men oftest enormt udpræget. Denne tendens er ved at ændre sig, tror jeg, og det er nok heri min anskuelse skal findes. Så jeg vil, på forhånd, gerne undskylde hvis det bliver en anelse egocentreret og langhåret. Men hvis du/I har fulgt med så længe, så vil jeg da indlede med en forhåndsundskyldning af denne wall-of-text.
Så 'tldr' er forventet. But here goes...
For noget tid siden, stod jeg i den heldige situation at jeg kunne foretage et vigtigt valg for resten af mit liv. Det lyder måske enorm interessant, men lad mig forsikre dig om, at det hverken er, var eller bliver det aldrig.
Beslutningen stod imellem at blive på universitetet og hutle mig igennem, med andre ord: at stille sig tilfreds med 'kun lige med nød og næppe bestået' eller at droppe ud og påbegynde arbejdets ambivalente glæder. Først og fremmest, så er der jo det med pengene. De er rare at have, og vil i de fleste tilfælde slå SU'en til enhver tid.
Men en anden side af sagen er, at alting pludseligt bliver enormt meget til hverdag. Mandag er en bitch, fordi man knapt nok er kommet sig over tømmerdrengene, pga. den forrige fredag og lørdag, hvor man følte sig nødsaget til at drukne middelmådighedens og det ordinæres sorger i bryg, serveret på glas til et uhørt lavt beløb.
Denne fredag stiller sig som følge af den forgange uge, hvor tirsdag er den grimme lesbiske søster til onsdag, der jo som bekendt er helvedsdagen, eftersom vi kun er midtvejs i ugen. Torsdag er 'lige ved og næsten'-dagen, og for visse også kendt som 'lille fredag'. De fordrer til sindstilstande, hvoraf den ene medfører en tidlig weekend eller en dag hvor ens blotte tilstedeværelse er en pest af kaliber for omgivelserne, eftersom man jo ser frem til fredagen, hvor jobbet, ugen og hele livet skal drikkes væk.
Nu tilhører jeg den heldige skare af mennesker, der har en omgangskreds og nogle nære personalier jeg ville beskrive som værende venner. Reelt er det nok snarest hvad man kalder for "drukkammerater", men for en akademiker-wannabe som jeg, kategoriserer jeg dem som 'aflastning' for det belastende miljø jeg til dagligt færdes i og almindelige mennesker kalder for 'arbejdet'.
Når nu vi har foruddefineret disse sociale og mentale tilstande, kan jeg nok ikke lægge skjul på at jeg - til en vis grænse - foragter mit arbejde og min blotte tilstedeværelse.
Forstå mig ret, når jeg nu forsøger at beskrive mine tanker om det liv jeg lever, og at jeg ikke langer ud efter mine gode kolleger og generelle tilstedeværelse. Jeg har min førlighed, gode helbred, syn og tankegang.
Men, her på det seneste er jeg begyndt at lægge mærke til nogle ret sære tendenser. Selvfølgelig, egocentreret som jeg jo nu er, mener jeg bestemt ikke a disse tendenser udspringer fra mig selv, men de mennesker jeg omgåes.
... og nu kommer vi til sagens kerne.
Det der reel affødte denne lille tanke, er en artikel jeg læste for noget tid tilbage. Jeg er jo en ung mand, og til trods for disse finanskrisetider, kan jeg jo ikke undgå at tænke på fremtiden.
Mit arbejde består i, at stå ved et samlebånd og skære i rockwool. Det lyder røvsygt, men lad mig forsikre dig/jer om, at det er det også.
Men, omvendt, så er det samtidig et af de bedste jobs jeg nogensinde har haft. Lidt overlegent sagt, kan jeg vel godt påstå, at man bruger mere tid på at reflektere og filosofere end at tilegne hjernekapacitet til opgaven der ligger i at betjene en kniv, to knapper og en limpistol.
Tilbage til fremtiden.
Ofte sker der det, at jeg i en brandet - ligesom så mange andre - pludseligt befinder mig i en dyb og filosofisk samtale. Oftest kredsende omkring politologiske emner, som jeg absolut ikke har forstand på, og populær psykologi/filosofi - som jeg heller ikke har forstand på.
Dog besidder jeg, mener jeg i hvert fald selv, et nogenlunde analytisk sind og glæder mig over evnen til at kunne indsamle store mængder data, processere dem og ud fra disse, danne mig et generelt overblik.
Det er langt fra, og sjældent, korrekt, men ofte ligger ofte til grund for en lang aften der starter kl. 21 og slutter når bartenderne jager de sidste gæster ud.
Derimellem, har jeg gjort mig en særdeles interessant anskuelse. Der netop er fordret af tidligere omtalte avisartikel.
Denne artikel behandlede en rundspørge, iblandt samtlige samfundslag, uddannelser og spændte samtidigt over en bred vifte af lønninger. Det interessante var, at holdt man denne undersøgelse op imod en anden artikel (der dog behandlede det præcist samme emne) dannede der sig et pudsigt billede.
Den første artikel - den jeg omhandler hér - behandlede problematikken omkring ligestilling. De fleste, velfungerende, af os, kan vel hurtigt blive enige om at ligestilling er en god ting. Når denne udføres, behandles og respekteres korrekt - hvilket den desværre ikke altid bliver. Men det har intet med sagen at gøre hér.
Nej, problemet var, at nu hvor ligestillingen var/er begyndt at slå ind, er kvinderne ved at indtage de tungere uddannelser og generelt lå de - i systemet - højere end mændene.
Dvs. en lang række kvinder, uddanner sig bedre, tjener mere og er generelt blot en bedre arbejdskraft inden for det relevante og pågældende felt. Vi snakker generelt hér, og ikke i specifikke eksempler.
Denne tendens fordrede et problem. Nemlig kvinderne selv. Af en eller anden mystisk grund, så vælger langt størstedelen af kvinderne (vi snakker over 80 % hér), at gå efter en mand der havde mindst lige så god en uddannelse og/eller løn.
En lidt hård oversættelse kunne være: Kvinder snobber opad.
Idéen om tandlægeassistenten, sekretæren, kontormusen osv. der gifter sig med tandlægen, chefen eller lederen, holder faktisk stand. I stedet for, er det tandlægen, advokaten eller ingeniøren der gifter sig, ja... fortsat "opad".
Men, når nu en langt større del af kvinderne optager disse pladser, vil der jo - logisk set - blive lidt... tyndere i toppen. De middelgodt-uddannede mænd, det kortere uddannede mænd, ufaglærte osv. bliver ladt tilbage.
Dvs. de sociale skel er ikke forsvundet eller minimeret. Nej, snarere tværtimod, så bliver linjerne tegnet blot endnu skarpere op.
Den ufaglærte, finder sig en ufaglært. Den arbejdsløse finder sig en arbejdsløs, osv. og fremdeles.
Når nu jeg indleder med at fortælle om de lag jeg omgiver mig med, er det ikke for at give udtryk for snobberi. Nej, tværtimod. Jeg ser kvaliteter ved samtlige lag og funktioner, og synes i regelen at dette snobberi, misundelse og jantelov er dumt som bare pokker. Vi er allesammen, uden undtagelse, helt og aldeles afhængige af hinanden.
Løn og prestige, følges ikke altid ad og hænger sjældent sammen - hvilket nogle måneskins-håndværkere måske vil give mig ret i.
Holder man dette in mente, og ruller tilbage til baraftenen, retter vi ind imod problemet belyst oven for. Nemlig mine selvpinende drukture, sammen med gode venner, bekendte og andre mennesker der er så uheldige at møde mig når alkoholen sætter sit tydelige præg på min mund diarré.
Ofte, så møder jeg folk i øjenhøjde. Dvs. de er til at snakke med, og et langt stykke hen ad vejen er der heller aldrig et problem, af nogen art - såfremt jeg holder mig på måtten og ikke fortæller terrorist- og incest vittigheder.
Anywho.
Der kan gå timer, inden emner som bosted, alder, uddannelse, arbejde osv. bliver behandlet. De få gange, hvor disse emner dukker op som noget af de(t) første, sker der oftest det, at folk - på et eller andet tidspunkt - udbryder noget i retningen af: "Jamen hold da op. Jeg har aldrig tænkt på det på dén måde. Du lyder ekstremt akademisk..." - og så må jeg jo krybe til korset som det lille drop-out jeg jo nu en gang er.
Omvendt, så dukker emnet eller emnerne først op sent i samtalen, og så sker der som regel en af følgende ting:
a)
Folk får en pludselig trang til at skulle på toilettet. Et toiletbesøg der varer resten af aftenen og jeg render ikke ind i vedkommende igen.
b)
Folk ranker rykken, retter næsen op, og så skal jeg have hele den akademiske fortolkning, efterfulgt af eller indledt med en: "Jamen, lille ven...".
Uanset hvad, så kan jeg ikke undgå at føle en vis forargelse over en sådanne opførsel. Præcist hvilken del af min blotte tilstedeværelse har stødt disse mennesker, der jo fint har kunnet snakke med mig i to, tre eller flere timer, for så pludselig blot at opføre sig så overlegent af Emma Gad ville skamme sig en pukkel til?!
Jeg forstår det vitterligt ikke.
Men. Det der fordrede dette pludselige øjebliks klarsyn, kommer netop fra den næste artikel. En artikel der postulerede, at de sociale lag sjældent blander sig. "Vås!" - tænkte jeg, og tog glad i byen med en kammerat der, som jeg, er ufaglært og lever en særdeles givende og interessant tilværelse.
Som aftenen skrider frem, kan jeg ikke undgå at lægge mærke til dialog, opførsel osv. havde en markant anderledes karakter. Ja, det samme gjaldt da også mig selv.
Ugen efter, sidder jeg på en bar, sammen med en masse studerende, og lægger atter mærke til hele atmosfæren. Pludseligt, træder to tømmerlærlinge ind - eller, de 'så' i hvert fald ud til at være tømmerlærlinge - og der bliver en anelse stille.
Hele lokalet fik en tone der nærmest skreg: "Hvem er I?! Hvad vil I her?! I hører ikke til her. Fis af!" - og jeg ved ikke om de to unge mænd lagde mærke til det.
De gik stille og roligt mod baren og bestilte to Tuborg Classic, og satte sig ellers stille og roligt i en sofa, hvor de lidt senere gik i gang med et spil et-eller-andet.
Festen vendte tilbage til stemningen kort forinden de to unge herrer trådte ind, og det hele var som glemt.
Nysgerrig som jeg jo er, gik jeg hen til dem, og udspurgte dem høfligt om hvem de var og hilste dem velkommen til matriklen. De takkede pænt og bød mig at sætte mig ned. Så sagt, så gjort.
Umiddelbart efter, sidder vi i stor morskab og spiller et-eller-andet, og jeg finder ud af, at den ene læser jura og den anden bioanalytiker. Så meget for førstehåndsindtryk og menneskekendskab. Ikke desto mindre, så havde jeg en god aften i selskab med de to.
De bryder dog tidligt op, og siger tak for en god aften. Jeg returnerer til mine "akademiker"-bekendtskaber, der hurtigt går i gang med at udfritte mig om informationer. Jeg beretter lystigt, men bliver kun mødt med mistro og hån.
Jeg tager situationen op og spørger ind til hvorfor de føler en så stor ubehag over en fyr i hvide jeans, sweatshirt og en kasket? Sammenfattet kan svaret vel trækkes sammen til: "De lignede sgu ikke et par studerende..." - hvortil jeg måtte sige: "Undskyld mig? Men hvorfor skulle de være så meget anderledes end os?"
... den sidste del: "... end os?" - fremprovokerede nogle kommentarer der nok bedst beskrives som: "Du er ikke en af 'os', så dén kan du godt glemme kammerat" - hvilket sårede mig en del.
Personligt, synes jeg at det er åndssvagt, at folk ikke kan feste eller generelt hygge sig sammen. Jeg ser det også, de steder jeg har arbejdet, at der er en slags snobberi. Både op, men bestemt også ned. At ingeniøren bestemt er for god til dem på gulvet, mens dem på gulvet hader ingeniøren fordi han bruger for fine ord.
Er der en eller anden barriere der gør, at folk - på tværs af uddannelse - ikke kan eller vil snakke sammen? I så fald, hvordan skulle den defineres?
Når 'vi' tager på druk, opfører vi os jo - som jeg ser det - lige åndssvagt, uanset om vi er akademikere, håndværkere eller ufaglærte eller ej. Har vi ikke de samme økonomiske, parrelaterede eller uddannelsesrelaterede problemer?
Selvom man skulle være skoletræt, kan man vel ikke være træt af mennesker der elsker at lære. Elsker at stille spørgsmål og er generelt nysgerrige?
Vi snakker på tværs af alder, løntrin og uddannelse hér.
... og, sidst - men absolut ikke mindst - hvorfor Fanden i Helvede er kvinderne de værste til at være sådan?!
At komme ind på en uni-bar, kollegiebar eller et andet sted fyldt med akademikere. Tro mig, hvis du vil score, skal du ikke lugte af fabrik, sømpistol eller skraldemand. Du skal helst lugte af 13-taller, akademisk anerkendelse eller uddannelse.
At være belæst, vidende eller interessant er ikke godt nok, hvis ikke papirerne følger med.
#1
Jamen jeg giver dig fuldstændig ret, langt han ad vejen. 🙂 Hvorfor giver du dig ikke i gang med at læse sociologi? Du rammer jo hovedet på sømmet med disse paradigmer. Læs her : http://da.wikipedia.org/wiki/E...
#2
#0
For dælen da en omgang læsestof 😛 men også stof til eftertanke 😉
Du runder af med nogle gode "spørgsmål" og ja det er en evig evaluering af om samfundet nu bevæger sig i den rigtige retning.
Men efter at vi bliver mere og mere individuelle tror jeg at det er svært at se ud over ens egne behov?
I takt med at vores uddannelser også bliver mere og mere specialiserede og det snart kræver en håndværker til at samle et ikea skab hvis der står akademiker på døren tror jeg squ det bliver svært.
Vi lever i små sub samfund og har utroligt svært ved at kommunikere imellem dem.
Jeg så faktisk et lidt sjovt indlæg omkring at dømme folk ud fra udseende her: http://www.version2.dk/artikel...
For dælen da en omgang læsestof 😛 men også stof til eftertanke 😉
Du runder af med nogle gode "spørgsmål" og ja det er en evig evaluering af om samfundet nu bevæger sig i den rigtige retning.
Men efter at vi bliver mere og mere individuelle tror jeg at det er svært at se ud over ens egne behov?
I takt med at vores uddannelser også bliver mere og mere specialiserede og det snart kræver en håndværker til at samle et ikea skab hvis der står akademiker på døren tror jeg squ det bliver svært.
Vi lever i små sub samfund og har utroligt svært ved at kommunikere imellem dem.
Jeg så faktisk et lidt sjovt indlæg omkring at dømme folk ud fra udseende her: http://www.version2.dk/artikel...
#0 ka godt følge dig lidt af vejen.
men må indrømme at jeg gav op ca. 1/2 i din text. en sen søndag aften er jeg ikke i stand til (specielt ikke nu hvor jeg er halv syg) at læse så meget text.
kunne kommentere meget af det, men orker det ikke lige pt, så allan vi ka ta den snak en anden dag m8. men vil meget gerne snakke med dig om det du skriver her.
om ikk andet ka du jo bare skrive hvis du vil på druk tur i en mere stille og rolig ikke så snobbet og højrøvet by..(går ud fra du normalt går i byen i Alborg/Århus ;)
#0 som #1 foreslår så tror jeg os du ska derhenaf , eller moske reporter eller forfatter af bøger eller noget hvor man på anden vis skal sætte sig ind i noget og skrive en 100+ siders report/bog om emnet. der ville du være go er jeg sikker.. 🙂
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Fearless Angel d. 21-09-2009 00:47:28.
men må indrømme at jeg gav op ca. 1/2 i din text. en sen søndag aften er jeg ikke i stand til (specielt ikke nu hvor jeg er halv syg) at læse så meget text.
kunne kommentere meget af det, men orker det ikke lige pt, så allan vi ka ta den snak en anden dag m8. men vil meget gerne snakke med dig om det du skriver her.
om ikk andet ka du jo bare skrive hvis du vil på druk tur i en mere stille og rolig ikke så snobbet og højrøvet by..(går ud fra du normalt går i byen i Alborg/Århus ;)
#0 som #1 foreslår så tror jeg os du ska derhenaf , eller moske reporter eller forfatter af bøger eller noget hvor man på anden vis skal sætte sig ind i noget og skrive en 100+ siders report/bog om emnet. der ville du være go er jeg sikker.. 🙂
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Fearless Angel d. 21-09-2009 00:47:28.
#4
Hold da kæft en smøre..! 🙂
Tror jeg har fattet hva du mener.. Er selv maler og har selv oplevet hvordan akademiker, studierne osv. ser lidt ned på mig når jeg har været til fest med dem.. Jeg kan ik helt lige forklare dig hvorfor. Men har den idé om det er fordi de tror alle håndværkere er uvidene og uinteressante..
Jeg kommer selv fra en familie med både håndværkere og akademiker.
Min mor er skole lære.(Har studere på uni osv.) Min far er ingeniør assistent. (uddannet elektro mekaniker) tror jeg det hedder.
Storesøster gardner. Storebror er laborant. og lille søster er igang med at læse til læge.. Ja vi er en blandet landhandel 😛
Jeg har aldrig været specielt interresert i skolen, men har altid kunne lige at bruge mine hænder.. Kan huske jeg altid fik en masse 10-11 taler når jeg endelig tog mig sammen..
Når men altså min bror og jeg har nogen fælles venners venner som er en del anderledes end min egne. De er mere frigjorte og bedre uddannet.. Alligevel kommer vi sgu godt ud af det alle sammen og har os festet tit sammen. Vi diskutere alt fra eletronik, computere til verdens problemer og dyr.. Så ja i vores venne klikke så er vi sgu mange forskellige mennesker.. Vores fælles ting er vel vi ik har sat hinanden i bås og at vi gider vise interesse i vores forskellighed.
ja for at vende tilbage til starten.. Det har simpelhen noget at gøre med man ik tror man har en skid til fælles med de andre.. Og at der er så mange fordomme om de forskellige typer mennesker vi har i vores samfund..
I bund og grund har mange vel ik den lyst til at få nye bekendskaber eller er bange for at snakke med nogen som er anderledes end en selv..
Det er efter min mening en stor fejl.. Jeg synes helt klart det er spænende at møde andre typer end en selv.. Det er den eneste måde man undgår de samme kedelige samtaler om de samme emner.
Alt i alt så er det vel bare os mennesker som er begyndt at sætte hinanden i bås. Vi er blevet mere inde lukkede os bange for det nye. Ja egocentret er vel et godt ord at bruge nu.. 😉
Når ja glemte lige at indføre at min ven som er vvs´er er sammen på 2-3år med en jura studerene..! så nogen gange kan det lykkes mellem de forskellige sociale lag. 🙂
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Sir D_Devil d. 20-09-2009 22:53:36.
Tror jeg har fattet hva du mener.. Er selv maler og har selv oplevet hvordan akademiker, studierne osv. ser lidt ned på mig når jeg har været til fest med dem.. Jeg kan ik helt lige forklare dig hvorfor. Men har den idé om det er fordi de tror alle håndværkere er uvidene og uinteressante..
Jeg kommer selv fra en familie med både håndværkere og akademiker.
Min mor er skole lære.(Har studere på uni osv.) Min far er ingeniør assistent. (uddannet elektro mekaniker) tror jeg det hedder.
Storesøster gardner. Storebror er laborant. og lille søster er igang med at læse til læge.. Ja vi er en blandet landhandel 😛
Jeg har aldrig været specielt interresert i skolen, men har altid kunne lige at bruge mine hænder.. Kan huske jeg altid fik en masse 10-11 taler når jeg endelig tog mig sammen..
Når men altså min bror og jeg har nogen fælles venners venner som er en del anderledes end min egne. De er mere frigjorte og bedre uddannet.. Alligevel kommer vi sgu godt ud af det alle sammen og har os festet tit sammen. Vi diskutere alt fra eletronik, computere til verdens problemer og dyr.. Så ja i vores venne klikke så er vi sgu mange forskellige mennesker.. Vores fælles ting er vel vi ik har sat hinanden i bås og at vi gider vise interesse i vores forskellighed.
ja for at vende tilbage til starten.. Det har simpelhen noget at gøre med man ik tror man har en skid til fælles med de andre.. Og at der er så mange fordomme om de forskellige typer mennesker vi har i vores samfund..
I bund og grund har mange vel ik den lyst til at få nye bekendskaber eller er bange for at snakke med nogen som er anderledes end en selv..
Det er efter min mening en stor fejl.. Jeg synes helt klart det er spænende at møde andre typer end en selv.. Det er den eneste måde man undgår de samme kedelige samtaler om de samme emner.
Alt i alt så er det vel bare os mennesker som er begyndt at sætte hinanden i bås. Vi er blevet mere inde lukkede os bange for det nye. Ja egocentret er vel et godt ord at bruge nu.. 😉
Når ja glemte lige at indføre at min ven som er vvs´er er sammen på 2-3år med en jura studerene..! så nogen gange kan det lykkes mellem de forskellige sociale lag. 🙂
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Sir D_Devil d. 20-09-2009 22:53:36.
#5
<- og lige et lille halvt OT indslag :) men god comic
#6
puha en lang tekst... men ganske god må jeg sige.
Du rammer jo helt rigtigt ang. snobberiet i samfundet, hvordan folk ser på andre og dømmer dem ud fra det tøj de lige har på den dag.
Jeg synes selv at dette er en meget dum måde at gøre tingene på og forsøger selv at
det som du beskriver ser man jo også ofte i virksomheder, ledelsen der aldrig ser potentialet hos manden på gulvet der faktisk har en stor potion viden som de ikke ved de råder over fordi han er jo bare en "ufaglært" lønslave i deres øjne.
og nu må jeg jo indrømme at jeg selv sidder med en for nyligt afsluttet kvu i et job som ikke kræver udd og jeg har heller aldrig haft et bedre job end det jeg har nu på trods af at jeg burde tjene 5k mere om måneden med min udd.
men ja, mange er for dumme og vil ikke kigge "ned" fra deres eget sociale/akademiske plads i samfundet og når de endelig gør så er de som regel nedladende og snobbede
Du rammer jo helt rigtigt ang. snobberiet i samfundet, hvordan folk ser på andre og dømmer dem ud fra det tøj de lige har på den dag.
Jeg synes selv at dette er en meget dum måde at gøre tingene på og forsøger selv at
det som du beskriver ser man jo også ofte i virksomheder, ledelsen der aldrig ser potentialet hos manden på gulvet der faktisk har en stor potion viden som de ikke ved de råder over fordi han er jo bare en "ufaglært" lønslave i deres øjne.
og nu må jeg jo indrømme at jeg selv sidder med en for nyligt afsluttet kvu i et job som ikke kræver udd og jeg har heller aldrig haft et bedre job end det jeg har nu på trods af at jeg burde tjene 5k mere om måneden med min udd.
men ja, mange er for dumme og vil ikke kigge "ned" fra deres eget sociale/akademiske plads i samfundet og når de endelig gør så er de som regel nedladende og snobbede
#7
Interessant indlæg og udmærkede pointer. Det lyder også som om du burde kigge lidt nærmere på sociologi og/eller antropologi, men under antagelsen at du ikke er interesseret i råd på den kant vil jeg kaste mig lidt over din pointe. I øvrigt har Henning Bech skrevet en udmærket bog der behandler nogle af de samme problemstillinger (jeg tror den hedder "Kvinder og mænd").
Anyway, for nu at komme til sagen, så tror jeg ikke at kvinder er værre end mænd, men blot at deres præferencer går i den anden retning. Hvilket bringer os tilbage til kønsroller. Hvorfor er kvinder "værre" end mænd? Sikkert fordi vi prædikerer egenskaber som f.eks. "dominans", "selvhævdelse" og "ambitioner" maskuline - indirekte kommer de til at give anseelse til det køn der besidder dem, og hvad så? Jo, det befordrer udvikling af disse sider hos mænd, mens kvinder der besidder samme egenskaber, overordnet (og fra et socialt perspektiv) i højere grad skal kompensere for at besidde dem. Det er en meget forsimplet fremstilling - jeg uddyber gerne hvis det har interesse :)
Anyway, så længe vi insisterer på at kønsprædikere og se på kønnet før vi ser på mennesket, så vil der være den slags forskelle på godt og ondt. Kvinder snobber ikke op ad i kraft af deres køn, men i kraft af de sociale normer vi har - og det bærer begge køn skylden for (eller æren for - vil nogle hævde). Dog synes jeg at to ting er værd at nævne i den sammenhæng:
1: Mænd snobber nedad - det er fra et tilsvarende perspektivt lige så utiltalende som det er at snobbe opad.
2: Herligt mange mennesker passer ikke ind i stereotype forestillinger - og hvem gider at score eller blive scoret af en person som ikke kan se ud over titel?
Anyway, for nu at komme til sagen, så tror jeg ikke at kvinder er værre end mænd, men blot at deres præferencer går i den anden retning. Hvilket bringer os tilbage til kønsroller. Hvorfor er kvinder "værre" end mænd? Sikkert fordi vi prædikerer egenskaber som f.eks. "dominans", "selvhævdelse" og "ambitioner" maskuline - indirekte kommer de til at give anseelse til det køn der besidder dem, og hvad så? Jo, det befordrer udvikling af disse sider hos mænd, mens kvinder der besidder samme egenskaber, overordnet (og fra et socialt perspektiv) i højere grad skal kompensere for at besidde dem. Det er en meget forsimplet fremstilling - jeg uddyber gerne hvis det har interesse :)
Anyway, så længe vi insisterer på at kønsprædikere og se på kønnet før vi ser på mennesket, så vil der være den slags forskelle på godt og ondt. Kvinder snobber ikke op ad i kraft af deres køn, men i kraft af de sociale normer vi har - og det bærer begge køn skylden for (eller æren for - vil nogle hævde). Dog synes jeg at to ting er værd at nævne i den sammenhæng:
1: Mænd snobber nedad - det er fra et tilsvarende perspektivt lige så utiltalende som det er at snobbe opad.
2: Herligt mange mennesker passer ikke ind i stereotype forestillinger - og hvem gider at score eller blive scoret af en person som ikke kan se ud over titel?
#8
Så kender vi dig igen NoNig. 😀
Interessant problematik du tager op der. Det ligger i menneskets natur at mistro "de andre", om ikke andet bare for mistroens skyld. Dette fænomen har sikkert en dybsindig psykologisk forklaring, måske noget med arv kontra miljø.
Jeg kan nikke genkendende til mange af de situationer du så levende beskriver. For et år siden tog jeg selv springet, efter mange år som special-arbejder, så jeg "lyset". Et såkaldt AVU kursus og et delvist ødelagt knæ omvendte mig; nu skulle der studeres. En beslutning jeg ikke et sekund har fortrudt, om end venner og kollegaer mente, at nu var det da slået klik for mig.
Den beslutning har så desværre kostet en del venskaber, ikke sådan at forstå at folk er blevet sure eller fornærmede, venskaberne sygner bare stille hen. Når jeg spørger ind til dette, er svaret noget i retning af: "Jamen du har vel ikke tid eller lyst til at omgås os dødelige mere"
Samme problemstilling når jeg en sjælden gang forvilder mig i byen en fredag aften. De steder jeg plejede at frekventere, er nu næsten lukket land. Hvad er det de frygter? Skulle jeg sladre til de andre "kloge", om hvordan rosset gebærder sig? Lugter jeg anderledes? Er de bange for at jeg "stjæler deres piger? Man føler sig lidt som en hvid "perker" (no harm intended) "Same shit" bare med omvendt fortegn, når jeg prøver at indynde mig i de akademiske kredse, her bliver jeg dog ligeså langsomt accepteret, måske lugten af proletar langsomt er ved at fortage sig.
Misforstå mig ikke, jeg elsker mit nye liv. Heldigvis har jeg en familie og nogle nære venner der stadig gider omgås en konvertit. 😀
Interessant problematik du tager op der. Det ligger i menneskets natur at mistro "de andre", om ikke andet bare for mistroens skyld. Dette fænomen har sikkert en dybsindig psykologisk forklaring, måske noget med arv kontra miljø.
Jeg kan nikke genkendende til mange af de situationer du så levende beskriver. For et år siden tog jeg selv springet, efter mange år som special-arbejder, så jeg "lyset". Et såkaldt AVU kursus og et delvist ødelagt knæ omvendte mig; nu skulle der studeres. En beslutning jeg ikke et sekund har fortrudt, om end venner og kollegaer mente, at nu var det da slået klik for mig.
Den beslutning har så desværre kostet en del venskaber, ikke sådan at forstå at folk er blevet sure eller fornærmede, venskaberne sygner bare stille hen. Når jeg spørger ind til dette, er svaret noget i retning af: "Jamen du har vel ikke tid eller lyst til at omgås os dødelige mere"
Samme problemstilling når jeg en sjælden gang forvilder mig i byen en fredag aften. De steder jeg plejede at frekventere, er nu næsten lukket land. Hvad er det de frygter? Skulle jeg sladre til de andre "kloge", om hvordan rosset gebærder sig? Lugter jeg anderledes? Er de bange for at jeg "stjæler deres piger? Man føler sig lidt som en hvid "perker" (no harm intended) "Same shit" bare med omvendt fortegn, når jeg prøver at indynde mig i de akademiske kredse, her bliver jeg dog ligeså langsomt accepteret, måske lugten af proletar langsomt er ved at fortage sig.
Misforstå mig ikke, jeg elsker mit nye liv. Heldigvis har jeg en familie og nogle nære venner der stadig gider omgås en konvertit. 😀
#9
#0
Wow. No offense, men sikker på du ikke kunne have taget den universitet uddanelse? Kunne selvfølgelig godt være nogle andre områder det handler om, men den måde du går i dybden og breder emnet ud er meget flot.
Men for at komme tilbage til dit emne, så har du ramt helt rigtigt. Har selv tænkt over det, bare ikke i så stor omfang.
Man er simpelthen nød til at have samme interesse og gøremål for, at man kan komme ind på livet af andre.
Har faktisk et glimrende eksempel, noget der skete for ikke så lang tid siden.
Jeg var til en fest hos veninde og hendes kæreste, det var ikke lige det største, men en 15-20 stykker, hvor jeg så på et tidspunkt sidder og snakker med kæresten (ven og klassekammerat). Vi kommer af en eller anden årsag ind på HTX (der hvor jeg går), noget computer stuff og lidt metal musik. Det skal lige siges, at det hele startede i et druk spil med nogle piger. Et stykke efter vi er begyndt, bliver vi efterladt, og ja vi spillede altså og snakkede samtidig med dem, men var vores samtale ikke lige deres emne? Var de alt for "snobbede" til os? De gik i gym, og vi som sagt HTX. Var vi lige pludselig ikke så interessante mere? Her snakker jeg altså ikke kæreste-potentiale, men bare almindelig hygge snak.
Vi undrede os lidt og spurgte om vi ikke skulle spille færdige, men nu ville de danse. Pudsigt?
Synes det blev lidt rodet 😕 Klokken er også mange 😛
Wow. No offense, men sikker på du ikke kunne have taget den universitet uddanelse? Kunne selvfølgelig godt være nogle andre områder det handler om, men den måde du går i dybden og breder emnet ud er meget flot.
Men for at komme tilbage til dit emne, så har du ramt helt rigtigt. Har selv tænkt over det, bare ikke i så stor omfang.
Man er simpelthen nød til at have samme interesse og gøremål for, at man kan komme ind på livet af andre.
Har faktisk et glimrende eksempel, noget der skete for ikke så lang tid siden.
Jeg var til en fest hos veninde og hendes kæreste, det var ikke lige det største, men en 15-20 stykker, hvor jeg så på et tidspunkt sidder og snakker med kæresten (ven og klassekammerat). Vi kommer af en eller anden årsag ind på HTX (der hvor jeg går), noget computer stuff og lidt metal musik. Det skal lige siges, at det hele startede i et druk spil med nogle piger. Et stykke efter vi er begyndt, bliver vi efterladt, og ja vi spillede altså og snakkede samtidig med dem, men var vores samtale ikke lige deres emne? Var de alt for "snobbede" til os? De gik i gym, og vi som sagt HTX. Var vi lige pludselig ikke så interessante mere? Her snakker jeg altså ikke kæreste-potentiale, men bare almindelig hygge snak.
Vi undrede os lidt og spurgte om vi ikke skulle spille færdige, men nu ville de danse. Pudsigt?
Synes det blev lidt rodet 😕 Klokken er også mange 😛
#10
Og forresten, for så vidt angår akademiker vs. ikke-akademiker så har jeg egentlig ikke så mange overvejelser i skuffen om det. Måske fordi det er en problemstilling jeg aldrig er stødt på. Jeg omgås mest akademikere, men tror egentlig det skyldes en blanding af fælles interesser og det faktum, at jeg ganske enkelt at det er i de kredse jeg har mødt mine venner.
Dog har jeg aldrig kimset ad nogen alene på baggrund af deres hverv (som i eksemplet med tømmerlærlingene) - til gengæld kimser jeg gerne ivrigt af folk som insisterer på at føre sig frem på andres bekostning, uanset om de måtte være akademikere eller ej :)
Dog har jeg aldrig kimset ad nogen alene på baggrund af deres hverv (som i eksemplet med tømmerlærlingene) - til gengæld kimser jeg gerne ivrigt af folk som insisterer på at føre sig frem på andres bekostning, uanset om de måtte være akademikere eller ej :)
#11
NoNig, Først vil jeg sige rat at se et af dine sjælene og savnede indslag.
Og så kan jeg vel bare prøve at komme med et forsalg til hvad der sker og man kunne vel nøjes med at sige Darwin og evolutionsteori, den stærkeste overlever, en af grundende til at jeg aldrig har forstået kommunismen, hvorfor arbejde/yde når det ikke giver dig fordele frem for din nabo.
Når det nu er forbudt ved lov at man ikke må slå ihjel og at man ikke må slå kvinder bare fordi de er kvinder ja så har vi mænd et problem da kvinder tilsyneladende er bedre til at ligge strategier og manipulere end vi mænd.
Du er selv inde på at sproget også sætter skæl, hvem vil være social med en der ikke fatte 90% af det du siger, fordi du ikke kan pg.a. uddannelsen miljø har formet dit sprog på en akademisk facon, der står de fleste smede nok af.
Dem og os, ja så er vi vel over i noget religiøst/new ages, i bogen "Den niende indsigt" er der et helt kapitel om det emne, hvis du ikke keder den kan jeg vart anbefale den og med mange af dine anskuelser vi har set fra dig her i forum, tror jeg du ville syntes at den er inspirerende og interessant.
Vi kan ikke stoppe evolutionen, kun ændre den, en dag bliver det hele nok meget bedre, må vi håbe.
link Den niende indsigt:
http://www.borgen.dk/product.a...
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af bornholm d. 20-09-2009 23:44:02.
Og så kan jeg vel bare prøve at komme med et forsalg til hvad der sker og man kunne vel nøjes med at sige Darwin og evolutionsteori, den stærkeste overlever, en af grundende til at jeg aldrig har forstået kommunismen, hvorfor arbejde/yde når det ikke giver dig fordele frem for din nabo.
Når det nu er forbudt ved lov at man ikke må slå ihjel og at man ikke må slå kvinder bare fordi de er kvinder ja så har vi mænd et problem da kvinder tilsyneladende er bedre til at ligge strategier og manipulere end vi mænd.
Du er selv inde på at sproget også sætter skæl, hvem vil være social med en der ikke fatte 90% af det du siger, fordi du ikke kan pg.a. uddannelsen miljø har formet dit sprog på en akademisk facon, der står de fleste smede nok af.
Dem og os, ja så er vi vel over i noget religiøst/new ages, i bogen "Den niende indsigt" er der et helt kapitel om det emne, hvis du ikke keder den kan jeg vart anbefale den og med mange af dine anskuelser vi har set fra dig her i forum, tror jeg du ville syntes at den er inspirerende og interessant.
Vi kan ikke stoppe evolutionen, kun ændre den, en dag bliver det hele nok meget bedre, må vi håbe.
link Den niende indsigt:
http://www.borgen.dk/product.a...
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af bornholm d. 20-09-2009 23:44:02.
#13
Det var negrene der savede hovedet af den lille havfrue.
#14
Kan desværre ikke som resten sige, at jeg godt kan følge dig lidt hen ad vejen.. for jeg gav op på halv vejen.. 🤣
Læser det lige igen i morgen.,, for det er sku mere end jeg kan klare på sådan en søndag aften/nat 😴
Læser det lige igen i morgen.,, for det er sku mere end jeg kan klare på sådan en søndag aften/nat 😴
#15
Jeg syntes i virkeligheden det er ret sødt at du poster så langt et indlæg, der for mig kan tolkes som et skridt i den "akedemiske" retning, mens du i virkeligheden pt. befinder dig i et "lavere" socialt lag, på arbejde og i byen. Det er der alligevel en ret naiv ironi i 😉
Det med problemstillingen omkring kvinderne har du evig ret i, men så alligevel heller ikke helt. Det er jo ikke alle kvinder der leder efter fyre med 13-taller på uni, men bor man i Århus, og hænger ud sammen med andre end håndværkere og ufaglærte, så er odds nok at man sidder og chatter en uni-chik op, sådan en lørdag aften/nat.
Og her kommer så en pointe ind som jeg syntes du har fået balanceret dig udenom; at folk har sociale lag af en grund. Det bringer nemlig folk sammen at være en del af en større gruppe. Gruppen har så nogle uskrevne retningslinier der skal følges, og skal du ha' adgang til en studines private egendele, så skal du i hvert fald også være med i klubben - i det her tilfælde at du skal være studerende eller det der ligner, og jo dygtigere jo bedre, det klart.
Hvis vi nu tager extremerne, to foldbold fanklubber, så hænger man altså bare ikke ud med Brøndbyfans, hvis man selv holder med AGF - uanset hvor søde og rare de så er. Sådan er kvinder. De finder en mand i den, hvad skal vi kalde det, "safty-zone" de har bygget deres liv omkring.
Det er derfor jeg syntes dit indlæg indeholder naiv ironi, fordi du egentlig - som jeg tolker det - lidt whiner over at du ikke kan score uni-chicks pga. din sociale status som uni drop-out. Sagens kerne er jo netop at det er hvad du er, så derfor er du ikke med i den "lukkede klub".
Men selvfølgelig er det jo grov generalisering det hele. Selvfølgelig kan du da finde en højtuddannet kvinde, men som du selv skriver, så er odds uomtvisteligt højere, jo bedre uddannet du selv er.
Så det er somend ikke fordi jeg tror de ser ned på dig - de ser dig bare som en "fremmed" eller "anderledes", eller en sød brøndbyfan i lag med AGF'ere. Så du kan være nok så flik og rar, men med hjem i seng kommer du altså ikke 😛 I hvert fald ikke før du selv dukker op i AGF-mundering.
Mvh. Mads 🙂
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Mads321 d. 21-09-2009 00:44:31.
Det med problemstillingen omkring kvinderne har du evig ret i, men så alligevel heller ikke helt. Det er jo ikke alle kvinder der leder efter fyre med 13-taller på uni, men bor man i Århus, og hænger ud sammen med andre end håndværkere og ufaglærte, så er odds nok at man sidder og chatter en uni-chik op, sådan en lørdag aften/nat.
Og her kommer så en pointe ind som jeg syntes du har fået balanceret dig udenom; at folk har sociale lag af en grund. Det bringer nemlig folk sammen at være en del af en større gruppe. Gruppen har så nogle uskrevne retningslinier der skal følges, og skal du ha' adgang til en studines private egendele, så skal du i hvert fald også være med i klubben - i det her tilfælde at du skal være studerende eller det der ligner, og jo dygtigere jo bedre, det klart.
Hvis vi nu tager extremerne, to foldbold fanklubber, så hænger man altså bare ikke ud med Brøndbyfans, hvis man selv holder med AGF - uanset hvor søde og rare de så er. Sådan er kvinder. De finder en mand i den, hvad skal vi kalde det, "safty-zone" de har bygget deres liv omkring.
Det er derfor jeg syntes dit indlæg indeholder naiv ironi, fordi du egentlig - som jeg tolker det - lidt whiner over at du ikke kan score uni-chicks pga. din sociale status som uni drop-out. Sagens kerne er jo netop at det er hvad du er, så derfor er du ikke med i den "lukkede klub".
Men selvfølgelig er det jo grov generalisering det hele. Selvfølgelig kan du da finde en højtuddannet kvinde, men som du selv skriver, så er odds uomtvisteligt højere, jo bedre uddannet du selv er.
Så det er somend ikke fordi jeg tror de ser ned på dig - de ser dig bare som en "fremmed" eller "anderledes", eller en sød brøndbyfan i lag med AGF'ere. Så du kan være nok så flik og rar, men med hjem i seng kommer du altså ikke 😛 I hvert fald ikke før du selv dukker op i AGF-mundering.
Mvh. Mads 🙂
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Mads321 d. 21-09-2009 00:44:31.
#16
-> #1
Antropologi har skam også været inde over 🙂
-> #2
Jeg kender godt lidt til den udsendelse. Har dog kun set en enkelt episode, hvor chefen for IO Interactive var inde. Alle damerne, med undtagelse af to - tror jeg nok - buzzede af med det samme. Så fandt de jo ud af, at han er/var/bliver millionær-agtig og ærgrelsen stod malet i ansigtet på dem.
Men som en af gutterne skriver, så handler det jo også om hvordan man præsenterer sit stof. Måske det er derfor det hedder "operatør" i stedet for "fabriksarbejder", "renovationsarbejder" i stedet for skraldemand og "indkøbschef" i stedet for "idiot der ikke fatter hvad han eller hun laver". 😛
-> #3
Jeg er som sådan ikke utilfreds med at gå i byen her i Århus, dog kunne jeg meget bedre lide Aalborg 🙂
-> #4
Jamen, det samme gælder skam også for min familie. Vi er jo, når alt kommer til alt, jo rus'ere hele bundtet. Men alligevel er det jo "oppe" i tiden at uddanne sig. En sjov detalje er dog, at min mors side- og min fars side af familien er diametralt modsat hinanden.
På min fars side, er de klart en overvægt af ufaglærte og folk med en kortere uddannelse. Hvorimod min mors side, er klart domineret af folk med en længere eller mellemlang uddannelse.
Det er som at tage til familiefest med Onkel Stewart den ene weekend, for derefter at tage til fest med den danske lærerforening på den anden 🤣
-> #6
Mange virksomheder ser, tror jeg, faktisk de mennesker. Men kender samtidig også godt til den der mærkelige solidaritetsfølelse der er i sådan nogle arbejdere. Det ene øjeblik kan de hade hinanden, men ret hurtigt blive enige om at hade ledelsen og en enkelt person...
-> #7
Jamen. For at være helt ærlig, så tror jeg heller ikke at det er så udpræget som man gerne vil gøre det til. Desværre, så kan statistik jo bruges til alt, både på godt og ondt. Men en interessant pointe var, at selvom 80 % af kvinderne "foretrak" mænd med en tilsvarende eller 'bedre' uddannelse, så svarede 70-75 %, at "sådan var de jo ikke, i virkeligheden".
Vi kan jo godt lide at putte folk i kasser, og klassificere dem, uden man overhovedet har hørt deres stemme eller trykket deres hånd.
Personligt, så er jeg godt klar over, at jeg sjældent giver det bedste førstehåndsindtryk, fordi jeg går i folk med træsko på. Selvfølgelig er der almen pli, takt og tone, som jeg 'forsøger' at overholde. Men generelt, så vil jeg helst være 'mig'. Ikke noget med at stå og pille i et fint slips, fordi man føler sig utilpas og fremmed.
Så hellere dukke op i jeans, t-shirt og blazer. Heldigvis, så går jeg - oftest - ret anonymt klædt, så jeg kan falde i. Men det er kun indtil jeg åbner munden, og går i gang med en enetale om hvorfor vi skal udlicitere Bornholm og anvende den som en slags Dansk Australien.
-> #8
Du har vel være en slags 'mulat' i den henseende. Altså en wannabe akademiker, som dine ikke-akademiker-venner synes er/var en snob. Og akademikerne syntes nok, at du var en opkomling der ville lege med de tunge drenge.
Det henfører jo også lidt til den idé om, at vi alle har brug for hinanden. Der er jo, hvis vi skal se reelt på det, ingen der kan undværes. Om så det er fundementalisterne, ekstremisterne, pascifisterne eller de stærkt radikale... nåja, og så Borgerligt Centrum.
Alle har en opgave, en plads at udfylde, og hvis ikke de eller vi var der til at udfylde den, ville Verden jo ikke se ud som vi kender den... og så bliver det hele enormt dybt og filosofisk, igen.
-> #9
Det skal jeg da nok også, på et eller andet tidspunkt. Jeg kan bare ikke rigtigt se mig selv i en sådanne situation, lige nu, hvor ønsket om total fordybelse dominerer alt andet 🙂
-> #10
Det er mig. Jeg elsker at føre mig frem på andres bekostning. Desværre. Forhåbentlig er jeg ikke nedladende eller hånlig, men nok snarere dybt interesseret og forsøger at inddrage samtlige aspekter i en given debat.
Sommetider sker der bare det, at jeg står imellem to "typer" der ikke kan snakke sammen...
-> #11
Tak for din ros 😳
Jeg må desværre rette en fundemental fejl. Darwin evolutionslære går ikke ind for at den 'stærkeste' overlever, men den 'bedst tilpassede'. Altså den mutation, der giver de bedste gener videre - so to speak.
Det med den stærkeste overlever, er jungleloven. Altså ham med flest muskler overlever. I dag, er det nok ikke til så meget nytte at være en god jæger eller kraftkarl, som det er at være indforstået med de regler og normer vores samfund er baseret på. Samt en forståelse af de tekniske aspekter vi benytter i en kraftigt stigende grad.
Selvfølgelig kan det nok også godt oversættes til "den stærkeste", men i givet fald, må det vel være den "stærkeste i situationen". Altså den med de bedste forudsætninger for at overleve... ja, jeg ved ikke... en tur med bybus i det Århus C omkring kl. 16 😀
-> #13
Nope. Det var Nasar Khader! 😎
-> #14
Du skal da være så velkommen 🙂
-> #15
Hej Mads 🙂
Jamen, du har jo fuldstændig ret i din anskuelse. Der er ingen tvivl om, at vi mennesker er flokdyr, og derfor søger "dem vi kender" eller "det vi kan genkende".
Men den overordnede pointe var ikke om hvorvidt man kan score en uni-tøs, når man selv står på fabrik. Der er jeg jo selv den undtagelse der bekræfter regelen. Min kæreste læser statskundskab og er pt. i gang med sit speciale.
Så på dén måde, befinder i hvert fald hun og jeg, sig i hver sin ende af spektret.
Og ja, jeg kan da heller ikke lægge skjul på, at jeg søger de akademiske kredse. Men samtidig, så er det ikke for de akademiske kredses skyld, for jeg savner noget mere praksis. Teori, hypoteser, udregninger og filosofi er rigtig godt. Problemet er blot, at jeg søger en situation hvor jeg kan anvende min teori til noget.
Hvis jeg føler at mit arbejde er spildt, eller anstrengelserne ikke vil bære frugt, så smider jeg alt hvad jeg har i hænderne og finder noget andet at lave. Det er desværre en ENTP-defekt 😳
Jeg har, indtil videre, ikke haft problemer med uni-chicks, så længe vi undgår delen med hvor jeg bor, hvad jeg laver og hvad mine planer er.
En del af det, skal nok også findes i, at 'den slags' piger, gerne søger en fyr med struktur og et mål i livet. Det er ikke just noget jeg selv kan prale af pt. Selvom jeg har et godt arbejde - som jeg er enormt taknemmelig for - så lever jeg jo lidt en rodløs tilværelse.
Nej. Det jeg "whiner" over, er det snobberi man møder. Det er ikke så slemt for mig, da jeg - som sagt - har venner på begge sider af hegnet. Mit indlæg i #0 skal nok også blot ses som en model eller skitsering af hvad jeg har oplevet. Lidt alá "Hvor er politiet når man har brug for dem?"-tråden.
Jeg tog blot udgangspunkt i de to artikler jeg har læst, og fandt af disse principper i dén grad gjorde sig gældende.
Det jeg nok reelt whiner over, er mest på vores manddoms vegne. Selvom en mand har en god uddannelse og tjener styrtende med penge, er det jo langt fra en statsgaranti, at han vil være den bedste forsørger, ægtemand eller far, for den sags skyld.
Du og jeg, kommer jo ikke just fra high-class hjem. Men tror du ikke, hvis ikke en af os havde en semi-akademisk baggrund eller interesserede sig for computere, at vi to så nogensinde var faldet i snak?
Jeg er skam taknemmelig for alle de bekendtskaber jeg møder på min vej. Både på godt og på ondt. For selvom nogle er berigende og lærerige, så er der også nogle som er direkte sårende, oprivende eller måske endda så groteske, at de på alle mulige måder fremkalder væmmelse eller forargelse i mit indre.
Men, jeg havde ikke været dem eller de oplevelser foruden, for så ville jeg ikke være den jeg er. Så ville jeg jo heller aldrig have mødt dig. Du ville aldrig have været hjemme hos mig og have en pissefed aften, som jeg vil huske resten af mit liv.
Også det til trods for, at man måske gør brug af en forstumpet retorik. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi to sagtens kunne have mødtes på uni, og haft en aften fuldstændig magen til. Måske med en anden dialogbrug, udfald eller begyndelse.
Så på dén måde, ser jeg det lidt som om, at AGF'ere og Brøndby-fans sagtens kan være gode venner, og jeg er heller ikke i tvivl om, at det er der nok mange som er i virkeligheden. Det er blot de 10 % fanatikere, der ødelægger det for alle andre, da de åbenbart larmer mere end de 90 % rolige tilhængere.
På samme måde som med kvinder der snobber opad, mænd der ikke ser på andet end uddannelse og fuldstændig ignorerer der personlige kvaliteter. Der findes ikke mange af dem, da de fleste jo påkalder sig at være menneskeelskere og pacifister. Men når det kommer til stykket, så er vi jo allesammen flokdyr.
Havde jeg mødt dig, en mørk og kold aften, uden at vide hvem du var, og du havde et bistert ansigt på, var jeg nok gået i en stor bue uden om dig. Men nu kender jeg dig jo, jeg ved hvem du er, ved at du har en psychomis og bor med en herlig gut 🙂
Antropologi har skam også været inde over 🙂
-> #2
Jeg kender godt lidt til den udsendelse. Har dog kun set en enkelt episode, hvor chefen for IO Interactive var inde. Alle damerne, med undtagelse af to - tror jeg nok - buzzede af med det samme. Så fandt de jo ud af, at han er/var/bliver millionær-agtig og ærgrelsen stod malet i ansigtet på dem.
Men som en af gutterne skriver, så handler det jo også om hvordan man præsenterer sit stof. Måske det er derfor det hedder "operatør" i stedet for "fabriksarbejder", "renovationsarbejder" i stedet for skraldemand og "indkøbschef" i stedet for "idiot der ikke fatter hvad han eller hun laver". 😛
-> #3
Jeg er som sådan ikke utilfreds med at gå i byen her i Århus, dog kunne jeg meget bedre lide Aalborg 🙂
-> #4
Jamen, det samme gælder skam også for min familie. Vi er jo, når alt kommer til alt, jo rus'ere hele bundtet. Men alligevel er det jo "oppe" i tiden at uddanne sig. En sjov detalje er dog, at min mors side- og min fars side af familien er diametralt modsat hinanden.
På min fars side, er de klart en overvægt af ufaglærte og folk med en kortere uddannelse. Hvorimod min mors side, er klart domineret af folk med en længere eller mellemlang uddannelse.
Det er som at tage til familiefest med Onkel Stewart den ene weekend, for derefter at tage til fest med den danske lærerforening på den anden 🤣
-> #6
Mange virksomheder ser, tror jeg, faktisk de mennesker. Men kender samtidig også godt til den der mærkelige solidaritetsfølelse der er i sådan nogle arbejdere. Det ene øjeblik kan de hade hinanden, men ret hurtigt blive enige om at hade ledelsen og en enkelt person...
-> #7
Jamen. For at være helt ærlig, så tror jeg heller ikke at det er så udpræget som man gerne vil gøre det til. Desværre, så kan statistik jo bruges til alt, både på godt og ondt. Men en interessant pointe var, at selvom 80 % af kvinderne "foretrak" mænd med en tilsvarende eller 'bedre' uddannelse, så svarede 70-75 %, at "sådan var de jo ikke, i virkeligheden".
Vi kan jo godt lide at putte folk i kasser, og klassificere dem, uden man overhovedet har hørt deres stemme eller trykket deres hånd.
Personligt, så er jeg godt klar over, at jeg sjældent giver det bedste førstehåndsindtryk, fordi jeg går i folk med træsko på. Selvfølgelig er der almen pli, takt og tone, som jeg 'forsøger' at overholde. Men generelt, så vil jeg helst være 'mig'. Ikke noget med at stå og pille i et fint slips, fordi man føler sig utilpas og fremmed.
Så hellere dukke op i jeans, t-shirt og blazer. Heldigvis, så går jeg - oftest - ret anonymt klædt, så jeg kan falde i. Men det er kun indtil jeg åbner munden, og går i gang med en enetale om hvorfor vi skal udlicitere Bornholm og anvende den som en slags Dansk Australien.
-> #8
Du har vel være en slags 'mulat' i den henseende. Altså en wannabe akademiker, som dine ikke-akademiker-venner synes er/var en snob. Og akademikerne syntes nok, at du var en opkomling der ville lege med de tunge drenge.
Det henfører jo også lidt til den idé om, at vi alle har brug for hinanden. Der er jo, hvis vi skal se reelt på det, ingen der kan undværes. Om så det er fundementalisterne, ekstremisterne, pascifisterne eller de stærkt radikale... nåja, og så Borgerligt Centrum.
Alle har en opgave, en plads at udfylde, og hvis ikke de eller vi var der til at udfylde den, ville Verden jo ikke se ud som vi kender den... og så bliver det hele enormt dybt og filosofisk, igen.
-> #9
Det skal jeg da nok også, på et eller andet tidspunkt. Jeg kan bare ikke rigtigt se mig selv i en sådanne situation, lige nu, hvor ønsket om total fordybelse dominerer alt andet 🙂
-> #10
Det er mig. Jeg elsker at føre mig frem på andres bekostning. Desværre. Forhåbentlig er jeg ikke nedladende eller hånlig, men nok snarere dybt interesseret og forsøger at inddrage samtlige aspekter i en given debat.
Sommetider sker der bare det, at jeg står imellem to "typer" der ikke kan snakke sammen...
-> #11
Tak for din ros 😳
Jeg må desværre rette en fundemental fejl. Darwin evolutionslære går ikke ind for at den 'stærkeste' overlever, men den 'bedst tilpassede'. Altså den mutation, der giver de bedste gener videre - so to speak.
Det med den stærkeste overlever, er jungleloven. Altså ham med flest muskler overlever. I dag, er det nok ikke til så meget nytte at være en god jæger eller kraftkarl, som det er at være indforstået med de regler og normer vores samfund er baseret på. Samt en forståelse af de tekniske aspekter vi benytter i en kraftigt stigende grad.
Selvfølgelig kan det nok også godt oversættes til "den stærkeste", men i givet fald, må det vel være den "stærkeste i situationen". Altså den med de bedste forudsætninger for at overleve... ja, jeg ved ikke... en tur med bybus i det Århus C omkring kl. 16 😀
-> #13
Nope. Det var Nasar Khader! 😎
-> #14
Du skal da være så velkommen 🙂
-> #15
Hej Mads 🙂
Jamen, du har jo fuldstændig ret i din anskuelse. Der er ingen tvivl om, at vi mennesker er flokdyr, og derfor søger "dem vi kender" eller "det vi kan genkende".
Men den overordnede pointe var ikke om hvorvidt man kan score en uni-tøs, når man selv står på fabrik. Der er jeg jo selv den undtagelse der bekræfter regelen. Min kæreste læser statskundskab og er pt. i gang med sit speciale.
Så på dén måde, befinder i hvert fald hun og jeg, sig i hver sin ende af spektret.
Og ja, jeg kan da heller ikke lægge skjul på, at jeg søger de akademiske kredse. Men samtidig, så er det ikke for de akademiske kredses skyld, for jeg savner noget mere praksis. Teori, hypoteser, udregninger og filosofi er rigtig godt. Problemet er blot, at jeg søger en situation hvor jeg kan anvende min teori til noget.
Hvis jeg føler at mit arbejde er spildt, eller anstrengelserne ikke vil bære frugt, så smider jeg alt hvad jeg har i hænderne og finder noget andet at lave. Det er desværre en ENTP-defekt 😳
Jeg har, indtil videre, ikke haft problemer med uni-chicks, så længe vi undgår delen med hvor jeg bor, hvad jeg laver og hvad mine planer er.
En del af det, skal nok også findes i, at 'den slags' piger, gerne søger en fyr med struktur og et mål i livet. Det er ikke just noget jeg selv kan prale af pt. Selvom jeg har et godt arbejde - som jeg er enormt taknemmelig for - så lever jeg jo lidt en rodløs tilværelse.
Nej. Det jeg "whiner" over, er det snobberi man møder. Det er ikke så slemt for mig, da jeg - som sagt - har venner på begge sider af hegnet. Mit indlæg i #0 skal nok også blot ses som en model eller skitsering af hvad jeg har oplevet. Lidt alá "Hvor er politiet når man har brug for dem?"-tråden.
Jeg tog blot udgangspunkt i de to artikler jeg har læst, og fandt af disse principper i dén grad gjorde sig gældende.
Det jeg nok reelt whiner over, er mest på vores manddoms vegne. Selvom en mand har en god uddannelse og tjener styrtende med penge, er det jo langt fra en statsgaranti, at han vil være den bedste forsørger, ægtemand eller far, for den sags skyld.
Du og jeg, kommer jo ikke just fra high-class hjem. Men tror du ikke, hvis ikke en af os havde en semi-akademisk baggrund eller interesserede sig for computere, at vi to så nogensinde var faldet i snak?
Jeg er skam taknemmelig for alle de bekendtskaber jeg møder på min vej. Både på godt og på ondt. For selvom nogle er berigende og lærerige, så er der også nogle som er direkte sårende, oprivende eller måske endda så groteske, at de på alle mulige måder fremkalder væmmelse eller forargelse i mit indre.
Men, jeg havde ikke været dem eller de oplevelser foruden, for så ville jeg ikke være den jeg er. Så ville jeg jo heller aldrig have mødt dig. Du ville aldrig have været hjemme hos mig og have en pissefed aften, som jeg vil huske resten af mit liv.
Også det til trods for, at man måske gør brug af en forstumpet retorik. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi to sagtens kunne have mødtes på uni, og haft en aften fuldstændig magen til. Måske med en anden dialogbrug, udfald eller begyndelse.
Så på dén måde, ser jeg det lidt som om, at AGF'ere og Brøndby-fans sagtens kan være gode venner, og jeg er heller ikke i tvivl om, at det er der nok mange som er i virkeligheden. Det er blot de 10 % fanatikere, der ødelægger det for alle andre, da de åbenbart larmer mere end de 90 % rolige tilhængere.
På samme måde som med kvinder der snobber opad, mænd der ikke ser på andet end uddannelse og fuldstændig ignorerer der personlige kvaliteter. Der findes ikke mange af dem, da de fleste jo påkalder sig at være menneskeelskere og pacifister. Men når det kommer til stykket, så er vi jo allesammen flokdyr.
Havde jeg mødt dig, en mørk og kold aften, uden at vide hvem du var, og du havde et bistert ansigt på, var jeg nok gået i en stor bue uden om dig. Men nu kender jeg dig jo, jeg ved hvem du er, ved at du har en psychomis og bor med en herlig gut 🙂
#17 og tldr står for??? 😐
#20
#10 med det her "til gengæld kimser jeg gerne ivrigt af folk som insisterer på at føre sig frem på andres bekostning". mener du så folk der i andre personers nærværd intet problem har med at hænge en anden ud for at blive set i bedre lys/få bekræftigelse eller blive anset som den sjove endnu engang? fordi så kan jeg kun sige.... jeg kender det alt for godt :no:
#21
Jeg synes stadig du burde blogge og få spredt dine guldkorn noget mere :yes:
http://urbanblog.dk/wp-signup.... ❤
- så blir de mere krydrede indlæg også smidt i avisen :p
http://urbanblog.dk/wp-signup.... ❤
- så blir de mere krydrede indlæg også smidt i avisen :p
#22
Fænomenet med at kvinder går efter en mand der mindst har den samme uddannelse som dem selv, er vel i bund og grund ikke noget nyt - sådan har det jo altid været. det er vel et symptom på fortidens system, hvor det var manden der forsørgede famillien, og det derfor var hans indtjeneing der var afgørende for familiens, og demred kvindens, levefod. Selv om det er et lævn fra fortiden, mener jeg dog stadig mentaliteten ligger i de fleste kvinders underbevisthed på et eller andet plan. Hvorfor skulle de stile efter noget "lavere" end det kvinder altid har gået efter?
Det er vel lidt det samme når en far helst ser datteren gifte sig med arkitekten frem for tømreren. Noget der i bund og grund burde være bedøvende lige meget, og jeg vil da også mene at de fleste også sætter de menneskelige kvaliteter først..
Når det er sagt, så tror jeg det er meget få der rent faktisk lader uddannelse være bestemmende for ens kommende partner. Som du også selv skriver så har de fleste kvinder holdningen at- "sådan er det jo ikke, i virkeligheden". Men er det ikke logisk at gå efter en partner der er højtuddannet, uden at lade dette være bestemmende for det endelige valg?
I det hele taget mener jeg, at diskutionen i bund og grund er ligegyldig, da kærlighedens veje jo som bekendt er uransagelige..
Når det kommer til det at ville omgås mennesker af "sin egen slags" finder jeg det ikke specielt mærkeligt. Det at man har noget til fælles skal ikke undervuderes, da det giver noget at "være sammen om".
Personligt elsker jeg forskellighed, og jeg synes for eksempel det er spændende at snakke med udlædninge og finde ud af vhordan vores kulturer adskiller sig fra hinanden - og hvordan de er ens.
Selv færdes jeg mest blandt studerende som jeg selv, men jeg er mere eller mindre ligeglad hvem folk er - det er personligheden der tæller. Og lige meget hvem det er, så skal jeg nok finde noget at snakke om. Selv holder jeg med FCk, så hvis det er en Brøndby fan kan vi snakke om hvor elendig en træner Kent Nielsen er eller om at de jyske hold er ngoel bonderøve. Med en AGf'er kan jeg til gengæld altid finde sammen i en fælles front mod BIF :D Det der er afgørende er de gensidige respekt for hinadnens forskelligeheder, og det at man ikke begynder at smide om sig med alskens fremmedord så man mister halvdelen af dem man sidder sammen med - snak dog i et sprog alle kan forstå!
Noget jeg til gengæld ikke kan klare er netop den holdning med, at man ekskluderer folk på grund af udannelse eller mangel på samme. Hvis de ikke "passer ind", så skal det nok vise sig når man lærer personen at kende - og så forsvinder de typisk også igen lige så stille. I det store hele er uddannelse i mine øjne ret ligegyldigt når det kommer til venskaber, vi har sku allesammen brug for hinanden, lige meget om det er kassedamen i netto, ingeniøren der bygger en bro, revisoren der laver din selvangivelse eller renovationsarbejderen der henter dit skrald.
Det er vel lidt det samme når en far helst ser datteren gifte sig med arkitekten frem for tømreren. Noget der i bund og grund burde være bedøvende lige meget, og jeg vil da også mene at de fleste også sætter de menneskelige kvaliteter først..
Når det er sagt, så tror jeg det er meget få der rent faktisk lader uddannelse være bestemmende for ens kommende partner. Som du også selv skriver så har de fleste kvinder holdningen at- "sådan er det jo ikke, i virkeligheden". Men er det ikke logisk at gå efter en partner der er højtuddannet, uden at lade dette være bestemmende for det endelige valg?
I det hele taget mener jeg, at diskutionen i bund og grund er ligegyldig, da kærlighedens veje jo som bekendt er uransagelige..
Når det kommer til det at ville omgås mennesker af "sin egen slags" finder jeg det ikke specielt mærkeligt. Det at man har noget til fælles skal ikke undervuderes, da det giver noget at "være sammen om".
Personligt elsker jeg forskellighed, og jeg synes for eksempel det er spændende at snakke med udlædninge og finde ud af vhordan vores kulturer adskiller sig fra hinanden - og hvordan de er ens.
Selv færdes jeg mest blandt studerende som jeg selv, men jeg er mere eller mindre ligeglad hvem folk er - det er personligheden der tæller. Og lige meget hvem det er, så skal jeg nok finde noget at snakke om. Selv holder jeg med FCk, så hvis det er en Brøndby fan kan vi snakke om hvor elendig en træner Kent Nielsen er eller om at de jyske hold er ngoel bonderøve. Med en AGf'er kan jeg til gengæld altid finde sammen i en fælles front mod BIF :D Det der er afgørende er de gensidige respekt for hinadnens forskelligeheder, og det at man ikke begynder at smide om sig med alskens fremmedord så man mister halvdelen af dem man sidder sammen med - snak dog i et sprog alle kan forstå!
Noget jeg til gengæld ikke kan klare er netop den holdning med, at man ekskluderer folk på grund af udannelse eller mangel på samme. Hvis de ikke "passer ind", så skal det nok vise sig når man lærer personen at kende - og så forsvinder de typisk også igen lige så stille. I det store hele er uddannelse i mine øjne ret ligegyldigt når det kommer til venskaber, vi har sku allesammen brug for hinanden, lige meget om det er kassedamen i netto, ingeniøren der bygger en bro, revisoren der laver din selvangivelse eller renovationsarbejderen der henter dit skrald.
#23
Det ligger i opdragelsen - næsten 70% af det. De fleste i børn i dag behandles som konger og dronninger og curling begrebet er ikke helt af vejen. Alle med rundsave på albuerne og så er det mig mig mig helevejen frem. "Hippie"-begreber som solidatitet, tolerance, empati er ikke at finde, og hvis du bliver syg så er det sgu nok din egen skyld - altså hver er sin egen lykke smed.
De hele bider mærke i uddannelsesforløb, hvor de personlige præstationer ligger i højsædet og der skal helst konkurreres på karakter niveau. Din personlighed og din kunnen vejes på dine 10 og 12 taller - mens der ligger dumpe karakter i social intelligens.
Jeg kender begge "typer" du nævner og har ikke andet end et køligt blik tilovers for dem, hvilket jeg ikke lægger skjul på at bruge, hvis jeg mener det indpasser sig.
Det skal ikke misfostås til, at jeg ikke kan li' akademiker/hånderværker mv. miljø'er, men jeg har det bedst ved at indfinde mig i en balance af de to miljøer - nogen gange kan niveauet i det ene være for lavt til at jeg gider at beskæftige mig med det (no-offense) biler, øl og fisse - det gider jeg sku ikke høre på heletiden, på den anden side gider jeg heller ikke filosofiske og teoretiske debatter om problemerstillinger hvor jeg tænker forhelvede, gør det nu bare i stedet for at tale om det etc.
Jeg vil gerne deltage i begge dele men i doserede mængder så at sige.... det er ikke noget alle lige forstår.
Mht kvinder ? jeg lever et absolut lykkeligt single liv, som jeg pt. ikke har tænkt på at opgive.
Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Gripen90 d. 21-09-2009 14:42:41.
De hele bider mærke i uddannelsesforløb, hvor de personlige præstationer ligger i højsædet og der skal helst konkurreres på karakter niveau. Din personlighed og din kunnen vejes på dine 10 og 12 taller - mens der ligger dumpe karakter i social intelligens.
Jeg kender begge "typer" du nævner og har ikke andet end et køligt blik tilovers for dem, hvilket jeg ikke lægger skjul på at bruge, hvis jeg mener det indpasser sig.
Det skal ikke misfostås til, at jeg ikke kan li' akademiker/hånderværker mv. miljø'er, men jeg har det bedst ved at indfinde mig i en balance af de to miljøer - nogen gange kan niveauet i det ene være for lavt til at jeg gider at beskæftige mig med det (no-offense) biler, øl og fisse - det gider jeg sku ikke høre på heletiden, på den anden side gider jeg heller ikke filosofiske og teoretiske debatter om problemerstillinger hvor jeg tænker forhelvede, gør det nu bare i stedet for at tale om det etc.
Jeg vil gerne deltage i begge dele men i doserede mængder så at sige.... det er ikke noget alle lige forstår.
Mht kvinder ? jeg lever et absolut lykkeligt single liv, som jeg pt. ikke har tænkt på at opgive.
Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Gripen90 d. 21-09-2009 14:42:41.
#24
#0 - endnu en spændende tråd! 🙂
... har faktisk læst alle kommentarer! 😎
anyway - er jeg den eneste der går og savner et "NoNig's corner" her på Hwt? 😛
... har faktisk læst alle kommentarer! 😎
anyway - er jeg den eneste der går og savner et "NoNig's corner" her på Hwt? 😛
#25
#24 et Nonig's corner kunne være konge 🙂
#23 jeg har også venner på begge sider og elsker at ha muligheden, for den ene weekend, at drikke mig i hegnet til L.Ron.Harald, og næste weekend at drikke rødvin og ha jakkesæt på.
#23 jeg har også venner på begge sider og elsker at ha muligheden, for den ene weekend, at drikke mig i hegnet til L.Ron.Harald, og næste weekend at drikke rødvin og ha jakkesæt på.
#26
#20 jeg er ikke helt sikker på, hvad du mener, men min pointe var at jeg ikke bryder mig om at nogen, uanset uddannelsesniveau, fører sig frem på andres bekostning :)
#27
#25 Har du været samme med begge (grupper) på samme tid?
#28
-> #21
http://nonig.urbanblog.dk/ - Sådan! 🙂
-> #22
Forskellen er jo blot, at langt over halvdelen af de adspurgte kvinder "siger", at sådan er de jo ikke, når nu statistikken siger det lukt modsatte 🙂
-> #23
Jeg tilhører en forholdsvis heldig årgang, der var lige foran de såkaldte 'curlingbørn'. Ikke desto mindre, så er mange af tendenserne at finde, selv ved mine jævnaldrende og ældre venner og bekendte.
-> #24
"NoNig's corner" lyder som et dårligt stand-up sted i London... 😛
-> #25
Det samme hér. Men jeg har ikke noget imod at 'blande' de to verdener. De fleste af mine venner er, heldigvis, ret åbne og varme når det kommer til fremmede udenfor "cirklen".
Vi er også hele vejen rundt. Alt fra fodbold til biler og Verdensøkonomien 🙂
http://nonig.urbanblog.dk/ - Sådan! 🙂
-> #22
Forskellen er jo blot, at langt over halvdelen af de adspurgte kvinder "siger", at sådan er de jo ikke, når nu statistikken siger det lukt modsatte 🙂
-> #23
Jeg tilhører en forholdsvis heldig årgang, der var lige foran de såkaldte 'curlingbørn'. Ikke desto mindre, så er mange af tendenserne at finde, selv ved mine jævnaldrende og ældre venner og bekendte.
-> #24
"NoNig's corner" lyder som et dårligt stand-up sted i London... 😛
-> #25
Det samme hér. Men jeg har ikke noget imod at 'blande' de to verdener. De fleste af mine venner er, heldigvis, ret åbne og varme når det kommer til fremmede udenfor "cirklen".
Vi er også hele vejen rundt. Alt fra fodbold til biler og Verdensøkonomien 🙂
#29
#28 - vi kan jo ikke alle være lige kreative skriftligt? 😛
#30
#28 Jeg opsummerer lige igen fra dit eget indlæg:
- 80 % af kvinderne "foretrak" mænd med en tilsvarende eller 'bedre' uddannelse
- 70-75 % svarede at "sådan var de jo ikke, i virkeligheden".
I begge tilfælde er det noget de "siger" - hvordan det i virkeligheden er, kan man jo kun gisne om. Det eneste man kan konkludere er at 70-75 procent af kvinderne (af alle eller af de 80%) har realitetssands nok til at se at det ikke fungerer på den måde i virkeligheden.
Hvor er det helt præcist du siger statistikken "siger det lukt modsatte"..?
- 80 % af kvinderne "foretrak" mænd med en tilsvarende eller 'bedre' uddannelse
- 70-75 % svarede at "sådan var de jo ikke, i virkeligheden".
I begge tilfælde er det noget de "siger" - hvordan det i virkeligheden er, kan man jo kun gisne om. Det eneste man kan konkludere er at 70-75 procent af kvinderne (af alle eller af de 80%) har realitetssands nok til at se at det ikke fungerer på den måde i virkeligheden.
Hvor er det helt præcist du siger statistikken "siger det lukt modsatte"..?
#31
-> #30
Overhovedet ikke. Jeg kan godt se, at de måske er kluntet formuleret så.
Den ene undersøgelse kiggede på indkomst, uddannelsesniveau og ægteskabelig stand samt samboende par. Vel en slags CPR/SKAT/Uddannelses-indhentning af informationer.
Bagefter inviterede man x-antal kvinder og mænd til at deltage i en undersøgelse, hvor de blev stillet en række spørgsmål.
Ud fra granskning af informationer fra CPR/SKAT/Uddannelse, kunne man se, at 80 % af kvinderne tenderede mod at finde en mand der som minimum havde en uddannelse eller et lønniveau tilsvarende dem selv.
Spørgerunden, hvor de så spurgte kvinderne og mændene: "Jamen. Ville du selv foretrække en mand der havde samme eller bedre uddannelse end dig selv?" - viste et modsat resultat 🙂
Overhovedet ikke. Jeg kan godt se, at de måske er kluntet formuleret så.
Den ene undersøgelse kiggede på indkomst, uddannelsesniveau og ægteskabelig stand samt samboende par. Vel en slags CPR/SKAT/Uddannelses-indhentning af informationer.
Bagefter inviterede man x-antal kvinder og mænd til at deltage i en undersøgelse, hvor de blev stillet en række spørgsmål.
Ud fra granskning af informationer fra CPR/SKAT/Uddannelse, kunne man se, at 80 % af kvinderne tenderede mod at finde en mand der som minimum havde en uddannelse eller et lønniveau tilsvarende dem selv.
Spørgerunden, hvor de så spurgte kvinderne og mændene: "Jamen. Ville du selv foretrække en mand der havde samme eller bedre uddannelse end dig selv?" - viste et modsat resultat 🙂
#32
#27 ikke alle sammen, men flere af dem ja
#33
#26 tror vi snakker om det samme:)
#34
Hov hov hov...
Det er mig der er "NoNigs Corner" ;)
Har lige siddet og læst hele smøren igennem, puha. Jeg ligger ikke rigtig inde med disputats genet til at kunne følge med på disktutionen, må jeg nok indrømme. Det er dog meget interessant og giver da så bestemt stof til eftertanke :)
Det er mig der er "NoNigs Corner" ;)
Har lige siddet og læst hele smøren igennem, puha. Jeg ligger ikke rigtig inde med disputats genet til at kunne følge med på disktutionen, må jeg nok indrømme. Det er dog meget interessant og giver da så bestemt stof til eftertanke :)
#35
Har siddet og besværet mig med at omformulere alle de bogstavs-sammensætninger til korte og letfattelige sætninger. Er spørgsmål / summen af det hele at man gerne vil "spise suppe" med dem som føler sig højere oppe ad rangstigen end man selv er?? Tro mig, det er ikke det værd - jeg har været gift med en højt rangerende boss i Dong.. og en sygeplejerske, kommer nu sammen med en overlærerinde og har det fint for når alt kommer til alt er vi alle ens hvad angår komplekser og vanvid 😲 .
Når man taler stille og roligt MED et menneske er der ingen forskel på nogen af os udover kønnet - jeg har i mit 53 årige liv ALDRIG mødt et ukompliceret menneske som ikke ind imellem følte sig underlegen overfor visse andre og som ikke følte sig "god nok", INGEN, som jeg har mødt i verden, har været født uden komplekser og INGEN har været i et "anderledes selskab" socialt - uden at føle sig som en "elefant i en glasbutik".
Kort sagt, lad mennesker komme med deres ordgylle, lad dem tale færdigt uden afbrydelser.. og før så en samtale med dem som din ligemand 😀 . De fleste er inderst inde nogle søde mennesker - de skal bare have chancen for at føle sig "gode nok" 🙂 .
Når man taler stille og roligt MED et menneske er der ingen forskel på nogen af os udover kønnet - jeg har i mit 53 årige liv ALDRIG mødt et ukompliceret menneske som ikke ind imellem følte sig underlegen overfor visse andre og som ikke følte sig "god nok", INGEN, som jeg har mødt i verden, har været født uden komplekser og INGEN har været i et "anderledes selskab" socialt - uden at føle sig som en "elefant i en glasbutik".
Kort sagt, lad mennesker komme med deres ordgylle, lad dem tale færdigt uden afbrydelser.. og før så en samtale med dem som din ligemand 😀 . De fleste er inderst inde nogle søde mennesker - de skal bare have chancen for at føle sig "gode nok" 🙂 .
#36
-> #35
Jeg er elendig til at lade folk tale færdig, men det skyldes nok mest ivrighed 😳
Jeg er elendig til at lade folk tale færdig, men det skyldes nok mest ivrighed 😳
#37
#31 Jeg ser din pointe. Men jeg mener ikke at man kan konkludere at folk automatisk går efter en kæreste med samme udannelsesnivau, men derimod nogen der "ligner en selv" - hvilket jo så også afspejles i uddannelsen. Der er nu engang meget sandhed i ordsproget om at "lige børn leger bedst". 🙂
#38
-> #37
Men, "problemet" er ikke, at "lige børn leger bedst". Problemet er, at der bliver en skævhed i samfundet, hvor et barn har en advokatmor og en tandlægefar. Ikke en advokatmor og skraldemandsfar.
Sammenholder man det med det semitænkte eksempel, hvor folk er lidt snobbede, selv på uddannelsesniveauet, tænk dig så hvordan et barn - opdraget i et akademisk, ufaglært eller arbejdsløst hjem - vil blive.
De fleste af os, kommer jo fra middelklassefamilier, nogle kommer fra overklasse og nederste klasse.
Det er, for mig at se, ikke et problem, da samfundet - som vi jo nu en gang lever i - er opbygget omkring denne difference.
Problemet for mig opstår, når et samfund hvor forskellen imellem klasserne, sammenholdt med en "dem og os"-tanke, bliver stærkere og stærkere, fordrer nogle unge mennesker der opfører sig som eksemplet ovenfor.
Hvem siger ikke, at en skraldemand og ingeniør vil kunne blive de bedste venner? Ja forestil dig endda, at de to finder på nogle ret gode idéer og løsninger, baseret på skraldemandens erfaring og dagligdag, og ingeniøren ser en god opgave...
Derfra kobler jeg det over i, at flere og flere kvinder "snobber opad". Det har jo aldrig været en hemmelighed, at de fleste kvinder søger en god forsørger. Enten i form at store muskler, store skydevåben eller en stor årsløn.
Problemet opstår, når flere og flere kvinder vælger at uddanne sig, og samtidig vil finde en mand der som min. har samme eller en bedre uddannelse end dem selv. Det giver en forøgelse af pardannelser, hvor forældrene - givetvis, jeg kan jo ikke give dig en garanti - med stor sandsynlighed vil opdrage barnet til samme tankegang.
Se blot på vores egen årgang og dem derefter. Jeg ser ikke megen empati, uselviske handlinger og beslutninger. Og desværre kommer det jo fra forældrene der har lært de små guldklumper, at ingen i hele Verden er vigtigere end dem.
De mangler respekt for autoriteter, forældre, får svært ved at danne sociale bånd osv. osv. al det lort dér.
Som jeg ser det, så vil tingene altid ændre sig. Mine forældre forstod nok ikke det med PC og hvorfor det var så forbandet interessant.
For mit vedkommende, og grunden til denne tråd, ligger problemet i, at disse mennesker der 'snobber' jo vil skille sig mere og mere ud. Det gælder jo begge veje.
Jeg hører, stort set hver dag, udtryk som:
"Akademikerfisse"
"Ufaglærte er idioter"
Og jeg skal nok holde på resten, men I forstår idéen.
Der er ikke en skid sandhed i, at "lige børn leger bedst", for hvad er det præcist der gør børn - eller folk, for den sags skyld - "lige"?
Er det uddannelse?
Er det årsløn?
Er det måden man er på som person?
Jeg priser mig lykkelig over, at have de få gode venner jeg har, som kommer fra hvert sit miljø. De kan nemlig se ud over uddannelse, årsløn og sætter pris på måden man er som person. Det er jo netop derfor at vi er nære venner, og det gælder vel for alle nære venner?
Men hvorfor er det så lige, at folk der ikke er mine nære venner, reagerer som eksemplet i #0?
Hvorfor er det lige, at disse mennesker ikke kan se ud over karakterer på papiret og tøjet på kroppen? Jeg synes blot at kunne se en stigende og efterhånden faretruende tendens.
Lidt alá: "Fuck han ligner en akademiker. Vi smadrer ham!" eller "Hold da op for en uhumsk mandsperson, lad os melde ham til politiet. Han ligner en der sælger stoffer...".
Heldigvis er de fleste af os ikke på den måde... men, hvorfor viser statistikken så noget andet?
Men, "problemet" er ikke, at "lige børn leger bedst". Problemet er, at der bliver en skævhed i samfundet, hvor et barn har en advokatmor og en tandlægefar. Ikke en advokatmor og skraldemandsfar.
Sammenholder man det med det semitænkte eksempel, hvor folk er lidt snobbede, selv på uddannelsesniveauet, tænk dig så hvordan et barn - opdraget i et akademisk, ufaglært eller arbejdsløst hjem - vil blive.
De fleste af os, kommer jo fra middelklassefamilier, nogle kommer fra overklasse og nederste klasse.
Det er, for mig at se, ikke et problem, da samfundet - som vi jo nu en gang lever i - er opbygget omkring denne difference.
Problemet for mig opstår, når et samfund hvor forskellen imellem klasserne, sammenholdt med en "dem og os"-tanke, bliver stærkere og stærkere, fordrer nogle unge mennesker der opfører sig som eksemplet ovenfor.
Hvem siger ikke, at en skraldemand og ingeniør vil kunne blive de bedste venner? Ja forestil dig endda, at de to finder på nogle ret gode idéer og løsninger, baseret på skraldemandens erfaring og dagligdag, og ingeniøren ser en god opgave...
Derfra kobler jeg det over i, at flere og flere kvinder "snobber opad". Det har jo aldrig været en hemmelighed, at de fleste kvinder søger en god forsørger. Enten i form at store muskler, store skydevåben eller en stor årsløn.
Problemet opstår, når flere og flere kvinder vælger at uddanne sig, og samtidig vil finde en mand der som min. har samme eller en bedre uddannelse end dem selv. Det giver en forøgelse af pardannelser, hvor forældrene - givetvis, jeg kan jo ikke give dig en garanti - med stor sandsynlighed vil opdrage barnet til samme tankegang.
Se blot på vores egen årgang og dem derefter. Jeg ser ikke megen empati, uselviske handlinger og beslutninger. Og desværre kommer det jo fra forældrene der har lært de små guldklumper, at ingen i hele Verden er vigtigere end dem.
De mangler respekt for autoriteter, forældre, får svært ved at danne sociale bånd osv. osv. al det lort dér.
Som jeg ser det, så vil tingene altid ændre sig. Mine forældre forstod nok ikke det med PC og hvorfor det var så forbandet interessant.
For mit vedkommende, og grunden til denne tråd, ligger problemet i, at disse mennesker der 'snobber' jo vil skille sig mere og mere ud. Det gælder jo begge veje.
Jeg hører, stort set hver dag, udtryk som:
"Akademikerfisse"
"Ufaglærte er idioter"
Og jeg skal nok holde på resten, men I forstår idéen.
Der er ikke en skid sandhed i, at "lige børn leger bedst", for hvad er det præcist der gør børn - eller folk, for den sags skyld - "lige"?
Er det uddannelse?
Er det årsløn?
Er det måden man er på som person?
Jeg priser mig lykkelig over, at have de få gode venner jeg har, som kommer fra hvert sit miljø. De kan nemlig se ud over uddannelse, årsløn og sætter pris på måden man er som person. Det er jo netop derfor at vi er nære venner, og det gælder vel for alle nære venner?
Men hvorfor er det så lige, at folk der ikke er mine nære venner, reagerer som eksemplet i #0?
Hvorfor er det lige, at disse mennesker ikke kan se ud over karakterer på papiret og tøjet på kroppen? Jeg synes blot at kunne se en stigende og efterhånden faretruende tendens.
Lidt alá: "Fuck han ligner en akademiker. Vi smadrer ham!" eller "Hold da op for en uhumsk mandsperson, lad os melde ham til politiet. Han ligner en der sælger stoffer...".
Heldigvis er de fleste af os ikke på den måde... men, hvorfor viser statistikken så noget andet?
#39
#0 --> Hvis du skriver en bog, så køber jeg den! No shit - og jeg og andre har sagt det før - du forstår at gøre en tekst levende! Og.. Så er indholdet skam heller ikk så værst igen 😉
#41
Nu vælger jeg lige at tage et lille udklip fra post #38.
De mangler respekt for autoriteter, forældre, får svært ved at danne sociale bånd osv. osv. al det lort dér.
Det er nu ikke helt rigtig. Det er nok mere personer, der kan sætte sig i respekt der er mangel på. Alt det såkaldte pædagokiske i vores samfund, der skal gøre os til mennesker virker bare ikke altid. Vel selv sige jeg har meget respekt for autoriteter, men hvis en person ikke kan finde ud af at sætte sig i respekt, så er det ikke en selvfølge at jeg bare høre efter denne person.
Og det næste jeg skriver skal du ikke tage for personligt. Here goes:
Er det her ikke bare lidt en whiner tråd, hvor du maler fanden på væggen. For at en person skal blive accepteret i en gruppe uanset faglige og økonomiske forhold, skal der ligge en hvis tiltro og tillid, samt opbygges en relation til denne person, før du bliver en del af gruppen. Plus du mangler at tage med at gamle venner holder mere sammen end nye, idet gruppen har oplevet noget sammen, og det står de sammen om. Så hvis du føler at du bliver udstødt engang imellem selv mellem "venner", så er det fordi du ikke er en del af kernen, og den bliver man ikke bare lige en del af.
Hvis du så opbygger en relation til en gruppe og de vælger at komme senere hen med "du er ikke en del af os", så er der kun en ting at gøre og det er at tage tyren ved hornene, og sige at det pis gider du ikke at finde dig i. For så sker der nemlig en ting eller to inde i deres hoved, som nødvendigvis ikke komme frem med det samme. Du har sat dig i respekt, og sagt de kan rende og hoppe, hvis det er deres holdning. Herefter cutter du kontakten fra dem, og så skal de nok senere komme til dig ellers så lære de senere at det ikke er en måde at opføre sig på. Hvilket bringe mig tilbage til det første, og det er at der ikke er nogen som sætter sig i respekt i vores samfund, fordi vi er fyldt op med den pædagogiske tankegang, om at vi skal være søde og rare, men samtidig gør det os bare til selviske egoister.
De mangler respekt for autoriteter, forældre, får svært ved at danne sociale bånd osv. osv. al det lort dér.
Det er nu ikke helt rigtig. Det er nok mere personer, der kan sætte sig i respekt der er mangel på. Alt det såkaldte pædagokiske i vores samfund, der skal gøre os til mennesker virker bare ikke altid. Vel selv sige jeg har meget respekt for autoriteter, men hvis en person ikke kan finde ud af at sætte sig i respekt, så er det ikke en selvfølge at jeg bare høre efter denne person.
Og det næste jeg skriver skal du ikke tage for personligt. Here goes:
Er det her ikke bare lidt en whiner tråd, hvor du maler fanden på væggen. For at en person skal blive accepteret i en gruppe uanset faglige og økonomiske forhold, skal der ligge en hvis tiltro og tillid, samt opbygges en relation til denne person, før du bliver en del af gruppen. Plus du mangler at tage med at gamle venner holder mere sammen end nye, idet gruppen har oplevet noget sammen, og det står de sammen om. Så hvis du føler at du bliver udstødt engang imellem selv mellem "venner", så er det fordi du ikke er en del af kernen, og den bliver man ikke bare lige en del af.
Hvis du så opbygger en relation til en gruppe og de vælger at komme senere hen med "du er ikke en del af os", så er der kun en ting at gøre og det er at tage tyren ved hornene, og sige at det pis gider du ikke at finde dig i. For så sker der nemlig en ting eller to inde i deres hoved, som nødvendigvis ikke komme frem med det samme. Du har sat dig i respekt, og sagt de kan rende og hoppe, hvis det er deres holdning. Herefter cutter du kontakten fra dem, og så skal de nok senere komme til dig ellers så lære de senere at det ikke er en måde at opføre sig på. Hvilket bringe mig tilbage til det første, og det er at der ikke er nogen som sætter sig i respekt i vores samfund, fordi vi er fyldt op med den pædagogiske tankegang, om at vi skal være søde og rare, men samtidig gør det os bare til selviske egoister.
#42
NoNig , du er min helt , damn du skriver godt 😲 😳
#43
#38 "Der er ikke en skid sandhed i, at "lige børn leger bedst", for hvad er det præcist der gør børn - eller folk, for den sags skyld - "lige"? "
Det er så din holdning, men for mig at se er det da hverken uddannelse eller årsløn der afgør dette. Jeg tror bare på, at en person der vælger at uddane sig til ingeniør eller læge, er en anden type person end dem der vælger at blive murer.
Jeg siger ikke at den ene type er bedre end den anden, men at forskellen på folk og deres personlighed også afspejles i den uddannelse de ender med at få.. Generelt tror jeg der er en tendens til, at "folk" bare har det bedre med andre der ligner dem selv.
"Problemet opstår, når flere og flere kvinder vælger at uddanne sig, og samtidig vil finde en mand der som min. har samme eller en bedre uddannelse end dem selv. Det giver en forøgelse af pardannelser, hvor forældrene - givetvis, jeg kan jo ikke give dig en garanti - med stor sandsynlighed vil opdrage barnet til samme tankegang. "
Der hopper min kæde af. Hvordan kan det være et problem at kvinder uddanner sig? Er der forskel på at den mandlige overlæge er gift med en sekretær eller end atomfysiker? Og hvad er "samme tankegang" - at man skal være gift med en akademiker for at "være noget"?
Jeg tror på at vi er et produkt af vores ophav og de erfaringer og oplevelser vi bliver udsat for gennem livet. Man kan da ikke undgå at blive påvirket af fem år på universitet, men behøver man glemme sin opvækst i et måske helt anderledes miljø?- Det mener jeg bestemt ikke.
Jeg synes du trækker linjerne alt for skarpt op, og gør et stort problem ud af noget der ikke er der. Selv har jeg meget sjældent været udsat for folk der lægger den holdning du skitserer for dagen ("Akademikerfisse", "Ufaglærte er idioter" osv.), men det kan da være at det er anderledes i Århus end det er i KBH...
Det er så din holdning, men for mig at se er det da hverken uddannelse eller årsløn der afgør dette. Jeg tror bare på, at en person der vælger at uddane sig til ingeniør eller læge, er en anden type person end dem der vælger at blive murer.
Jeg siger ikke at den ene type er bedre end den anden, men at forskellen på folk og deres personlighed også afspejles i den uddannelse de ender med at få.. Generelt tror jeg der er en tendens til, at "folk" bare har det bedre med andre der ligner dem selv.
"Problemet opstår, når flere og flere kvinder vælger at uddanne sig, og samtidig vil finde en mand der som min. har samme eller en bedre uddannelse end dem selv. Det giver en forøgelse af pardannelser, hvor forældrene - givetvis, jeg kan jo ikke give dig en garanti - med stor sandsynlighed vil opdrage barnet til samme tankegang. "
Der hopper min kæde af. Hvordan kan det være et problem at kvinder uddanner sig? Er der forskel på at den mandlige overlæge er gift med en sekretær eller end atomfysiker? Og hvad er "samme tankegang" - at man skal være gift med en akademiker for at "være noget"?
Jeg tror på at vi er et produkt af vores ophav og de erfaringer og oplevelser vi bliver udsat for gennem livet. Man kan da ikke undgå at blive påvirket af fem år på universitet, men behøver man glemme sin opvækst i et måske helt anderledes miljø?- Det mener jeg bestemt ikke.
Jeg synes du trækker linjerne alt for skarpt op, og gør et stort problem ud af noget der ikke er der. Selv har jeg meget sjældent været udsat for folk der lægger den holdning du skitserer for dagen ("Akademikerfisse", "Ufaglærte er idioter" osv.), men det kan da være at det er anderledes i Århus end det er i KBH...
#44
-> #41 + #43
... no offence, men jeg tror at I misser pointen 😐
-> #42
Takker 🙂
... no offence, men jeg tror at I misser pointen 😐
-> #42
Takker 🙂
#45
#38 ufaglærte er ikke idioter... nej se smede.. DE er idioter 😀 virkelig ordredes betydning idiote, de er direkte dumme 😴
det bliver en lang historie hvis jeg skal give et eksempel.. men dumme.. det er de fandme 😀
det bliver en lang historie hvis jeg skal give et eksempel.. men dumme.. det er de fandme 😀
#46
# 45, det er generalisering til tider også.
#47
#43: Der hopper min kæde af. Hvordan kan det være et problem at kvinder uddanner sig?
Det er der heller ikke, Allan sætter det bare på spidsen som den "yderste konsekvens" af en form for ensretning.
En del heri tror jeg også skyldes at visse arbejdsområder ikke er så "anerkendte" selv om de er mindst lige så vigtige. Tag bare skraldemandseksemplet. Nej i dag er man ikke skraldemand, da det kan man ikke hedde - det er ikke "fint" nok, nej så nu hedder det renovationsmedarbejder eller renovationstekniker hvis det virkelig er top notch - selv om man laver præcis det samme. Altså der er en kunstiggørelse i div. titler for at få ting til at "lyde af noget". Hvor mange "Key account managers" hører man ikke om og tænker wow, det må være noget fancy - nej det kan sku være den almindelige sekretær el. kontorassistent der har fået titlen.
Anyhow tilbage til skraldemanden el. renovationsmedarbejderen, så er hans rolle lige så vigtig som f.eks tandlægens. Hvis skrald/affald mv. ikke blev ordnet mv. ja så ville der opstå seriøse hygiene problemer mv.... ja vi har jo set det talrige gange ved strejker hvor lortet hober sig op i gaderne, og så ser vi lige pludselig hvor vigtig denne funktions faktisk er bare for at holde et samfund kørende.
Bare fordi man er ikke er raketforsker så behøver ens ambitioner ikke at være færre el. mindre værd.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 23-09-2009 23:13:24.
Det er der heller ikke, Allan sætter det bare på spidsen som den "yderste konsekvens" af en form for ensretning.
En del heri tror jeg også skyldes at visse arbejdsområder ikke er så "anerkendte" selv om de er mindst lige så vigtige. Tag bare skraldemandseksemplet. Nej i dag er man ikke skraldemand, da det kan man ikke hedde - det er ikke "fint" nok, nej så nu hedder det renovationsmedarbejder eller renovationstekniker hvis det virkelig er top notch - selv om man laver præcis det samme. Altså der er en kunstiggørelse i div. titler for at få ting til at "lyde af noget". Hvor mange "Key account managers" hører man ikke om og tænker wow, det må være noget fancy - nej det kan sku være den almindelige sekretær el. kontorassistent der har fået titlen.
Anyhow tilbage til skraldemanden el. renovationsmedarbejderen, så er hans rolle lige så vigtig som f.eks tandlægens. Hvis skrald/affald mv. ikke blev ordnet mv. ja så ville der opstå seriøse hygiene problemer mv.... ja vi har jo set det talrige gange ved strejker hvor lortet hober sig op i gaderne, og så ser vi lige pludselig hvor vigtig denne funktions faktisk er bare for at holde et samfund kørende.
Bare fordi man er ikke er raketforsker så behøver ens ambitioner ikke at være færre el. mindre værd.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 23-09-2009 23:13:24.
#48
#44 Du skal da være så velkommen til at skære denne ud i pap..
#49
Der er som sådan ikke noget galt i at kvinder uddanner sig. Problemet opstår når undervisningen på aller højere lære anstalter, bliver så domineret af kvindelig tankegang og filosofi, at alt der bare "lugter" det mindste af maskulinitet, bliver dæmoniseret. Tro mig; når man har læst de første 30 romaner af Helle Helle, Tove Tove eller hvad de nu kalder sig, ja så tror man næsten selv, at alle vi mænd bærer skylden for alt. 😀
Med hensyn til de forskellige job betegnelser :
Før: Nu:
Lokums renser Human waste manager
Bonderøv Agrikultur tekniker
Luder Sex arbejder
Tyveknægt Advokat
Arbejdsmand Produktions assistent
Feje dreng Broom Chief
# 48. Tænk på regnskoven. Hvis NoNig, skal skære noget ud i pap, ryger der mindst et par kvadratkilometer 🤣 (Det er nu det værd)
Med hensyn til de forskellige job betegnelser :
Før: Nu:
Lokums renser Human waste manager
Bonderøv Agrikultur tekniker
Luder Sex arbejder
Tyveknægt Advokat
Arbejdsmand Produktions assistent
Feje dreng Broom Chief
# 48. Tænk på regnskoven. Hvis NoNig, skal skære noget ud i pap, ryger der mindst et par kvadratkilometer 🤣 (Det er nu det værd)
#50
Ikke at jeg forstår særligt meget at denne tråd, men spamrate'n skal jo holdes ved lige 🙂
#43
Er i øvrigt ganske enig med dig.
Mit kammerat der nu er igang med 5. år på DTU er stadig ligeså meget bonderøv som da han startede der. Så der er bestemt ikke gået akademikersnavs i den eller noget.
#47
Du har ret i at amibitionsniveauet ikke nødvendigvis afspejler den stilling man bestrider. Men det er dælme sjældent man møder en gadefejer/SUSO assistent/Skraldemand der drømmer om at være direktør i en større privat virksomhed.
Du har da ret i at alle offentlige jobs er nødvendige, og derfor er en gadefejer ligeså vigtig som regeringen.
Men man skal altså huske på, rigtigt mange lavtlønnede mennesker har sig et job kun fordi de er nødt til at tjene penge, og de måske godt er klar over at deres lavtlønnede jobs ikke er verdens mest glamourøse.
folk tager jobs af forskellige årsager.
#51
#46 korrekt.. men ikke i dette tilfælde... virkelig.. okay ikke alle smede.. smede der arbejder ude på statoil raffinaderiet i kalundborg 😴
#52
#0
Nu har jeg kommenteret din blog. Det er glædeligt at se du endelig kaster dig ud i desciplinen.
Og nu til din tråd.
Jeg har det svært med emnet. Mest af alt fordi jeg gerne vil være den åbne og forstående person der kan li' alle. Det er desværre bare ikke altid muligt. Jeg prøver som oftest at snakke med folk i vores bar på kollegiet, men nogle gange bliver man bare træt af folk, og jeg har vitterligt svært ved at skrive ned hvorfor. Jeg tror jeg gemmer resten af mit svar til jeg har fået tænkt lidt over tingene, så jeg kan skrive en fornuftig afslutning.
Nu har jeg kommenteret din blog. Det er glædeligt at se du endelig kaster dig ud i desciplinen.
Og nu til din tråd.
Jeg har det svært med emnet. Mest af alt fordi jeg gerne vil være den åbne og forstående person der kan li' alle. Det er desværre bare ikke altid muligt. Jeg prøver som oftest at snakke med folk i vores bar på kollegiet, men nogle gange bliver man bare træt af folk, og jeg har vitterligt svært ved at skrive ned hvorfor. Jeg tror jeg gemmer resten af mit svar til jeg har fået tænkt lidt over tingene, så jeg kan skrive en fornuftig afslutning.