-> #29
Han bliver ikke "skudt" ned. Han er i frit fald. Vandet har, givet konstruktionen hvori Bertil sidder fastpændt, en "mindre masse". Denne mindre masse accelerer ikke lige så hurtigt som Bertel, og derfor falder vandet ud af koppen.
Det er, simpel fysik. Jeg vil vædde med, at du kan gøre forsøget efter derhjemme.
-> #40
Øhh nej? Unnamet redigerede sit svar, efter jeg skrev #30. Der kommenterede jeg blot, at jeg havde byttet rundt på to ord. Det er lidt dét vi sidder og griner af.
Delen med:
"Hvad siger han forkert?
Bertel siger at han falder hurtigere end vandet fordi at han er tungere, og det passer ikke. Han faldere hurtigere end vandet fordi at han bliver skudt ned af og dermed har større accleration end vandet, "
- kom til efter jeg trykkede "tilføj svar".
Unnamet prøver at lede samtalen hen i retningen af, at Bertel Haarder siger noget forkert. Det gør han ikke. Han siger noget kluntet, men ikke noget der er direkte forkert.
To legemer, med forskellig masse vil, i vakuum falde lige hurtigt mod Jorden, såfremt de er udsat for samme acceleration. Men eftersom Bertel er fastgjort til en anordning med en større masse end vandet (da vandet jo flyder frit i kruset), vil han falde hurtigere til Jorden.
En mursten falder hurtigere til Jorden, end en pude, fra 10, 100 eller 1.000 meters højde.
Det burde enhver med indsigt folkeskolefysik at vide.
Måske det bare er et spørgsmål om, at folk hører det de gerne vil høre?
En jernkugle på 1 kg vil falde lige så hurtigt som en jernkugle på 2, 5 eller 10 kg. Men der vil vindmodstand og tyngdeacceleration "udligne" hinanden. Men i eksemplet med vandet og undervisningsministeren i frit fald, vil Bertel Haarder altså falde til Jorden hurtigere.
Ligningen for tyngdeacceleration tager ikke højde for vindmodstand osv. Det er fuldstændig korrekt, at under optimale forhold, vil (bør?) to objekter have samme tid i luften, men det har de bare ikke.
Det som Bertel Haarder også, indirekte, snakker om er eksperimentalfysik. Galilei var den (eller en af de) første der rent faktisk udførte forsøg. Før hans tid var alle matematikere og fysikere hvad vi i dag ville kalde filosoffer. De baserede deres "forskning" på, at alt hvad Gud havde skabt, kunne ikke måles og vejes og puttes i kasser.
Vi levede i et geocentrisk univers, og at pille ved, måle på og vurdere naturens orden, var det samme som at anfægte Gud. Det var heller ikke just nemt for Darwin at anfægte sin egen tro, ved at postulere evolutionsteorien.
Meget moderne videnskab er først etableret op igennem 50'erne og så sent som 70'erne. Se blot på pladeteknotik. Alle skolebøger skulle skrives om da man i 60'erne begyndte at tro på teorien om, at kontinenterne engang havde siddet sammen.
- men nu bliver det til noget off-topic. Sorry.
Min pointe var, at #0 hænger sig i detaljer, når Bertel reelt ikke siger noget der er direkte forkert.