Jeg fatter hat af at de forskellige såkaldte eksperter imo fuldstændig har overset det uomgåelige faktum, at der spekuleres i den kriminelle lavalder. I Slagelse, hvor jeg havde det uheld at bo indtil sommeren sidste år, havde vi eksempelvis en helvedes masse problemer, med det der nationalt blev døbt "lillebrorbanden". Den bestod af under 15 årige, der blev inspireret, styret og trænet, af folk der var helt op til sidst i 20'erne. Dette gjorde de naturligvis fordi de mindreårige ikke direkte kunne straffes, og formentlig med fuld erkendelse af, at kommunerne stort set intet gør, selvom det rent lovmæssigt er dem der skal rykke ud, når en person under den kriminelle lavalder laver snot i den.
Bl.a., men ikke kun pga det, går jeg ind for en total afskaffelse af den kriminelle lavalder. I KBH hører man ind i mellem om drengebander, hvor de aktive medlemmer anslås, at være ned til under ti år. Hvis de kan rekruteres, kan 8 årige også.
Min alvorligste gripe med hele diskussionen er, at folk der er imod den kriminelle lavalder, kalder modstanderne for hjerteløse (eller noget der ligner). Min opfattelse er omvendt, at det er misforstået blødsødenhed, der gør at folk holder fast i ideen om en kriminel lavalder.
Hvorfor? Simpelt: Hvis ungerne eksempelvis begynder en kriminel løbebane som 11 årige (og det er ikke unormalt), har de fire år hvor de er relativt urørlige, i realiteten. Vel at mærke fire år af den tid hvor de er mest påvirkelige når vi taler kontakten med jævnaldrende (psykologisk snak, men sandt er det, at teenagere i højere grad orienterer sig mod venner og omgangskreds, end de gør ift voksne/forældre). På fire år kan man komme ret langt ud i det kriminelle miljø, hvis man vil. Altså er ungerne tæt på fortabt, når de når alderen hvor de kan straffes. Skråplan på fuldt knald, skal ende med utallige fængslinger.
..og nej. Jeg taler naturligvis ikke om at børn på ti år skal fængsles. I det hele taget er jeg ikke videre begejstret for fængslerne, idet de ikke afhjælper problemerne. Det ville være bedre for alle, hvis man kunne behandle folk. Men altså: Der skal naturligvis være tale om aldersdifferentieret straf.
Ja ja, i know.. Vi har en regering der tror at man kan slippe af med problemerne, ved at straffe folk der i forvejen ligger ned. De vil aldrig gå med til en sådan ide. Man må jo for faen ikke ofre noget på unge mennesker, eller for den sags skyld voksne med problemer. Mit modspørgsmål er bare: har vi som samfund råd til den holdning, og er vi - de almindelige danskere - villige til at betale prisen på sigt? Man kan mageligt sidde i sin villa og mene, at dem der ikke kan opføre sig ordentligt, skal bures inde. At taberne må lære det på den hårde måde. Men hvad med den dag man selv bliver ramt? Når ens barn eksempelvis kommer hjem, og er blevet voldtaget eller banket til lirekassemand.. I den situation hjælper det ikke meget at sidde foran kukkassen og øffe op.