Jeg beklager. *ahem*

Hyggehjørnet d.  12. oktober. 2009, skrevet af NoNig
Vist: 2073 gange.

NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:03:52
Svar/Indlæg:
23132/740
Til de af jer, der ikke læser min Urban-blog, vil jeg gerne tillade mig at smide flg. link: http://nonig.urbanblog.dk/2009...

Lad mig høre jeres kommentar til nedenstående, der fandt sted i dag, efter jeg kom hjem fra arbejde.

-----------------------------------------------------------------------------------------


Jeg er blevet beskyldt for (at være) mangt og meget igennem tiden, men aldrig nogensinde har folk beskyldt mig for at stjæle. Dagen i dag, var så min jomfrurejse udi baglokalet hvor to (ret så ubehøvlede) personer begynder forhøret.

Kort forinden, havde jeg hentet en pakke Kohberg Herkules rugbrød samt en pakke baconleverpostej (250 g) fra Den Grønne Slagter.

I min taske havde jeg - i forvejen - mine solbriller en 0.5 L Coca-Cola (fra automaten på arbejdet), en toilettaske med tandbørste, tandpasta, deo og lidt fnuller. Da jeg kommer op til kasselinjen, vil jeg lige tage et billede af det flotte TV de har hængende, eftersom jeg er en nar til at huske ting, og gerne vil tjekke det ud når jeg kom hjem.

Efter at have betalt mine to varer foruden to pakker Blå Kings, vil jeg jo naturligvis pakke dem ned i tasken. Der kommer en høj lysbrun-håret gut hen og stiller sig ved siden af mig, med det der "souschef"-ansigt og kigger på mig. Jeg ser på ham og spørger om der er noget i vejen (jeg troede måske at de var blevet lidt mistænksomme af, at jeg havde taget et billede af deres TV).

Han be'r mig om at følge med ham, og jeg ser forvirret på ham og spørger om jeg skal pakke mine ting ned. Han siger blot, at jeg skal tage dem med, men jeg smider dem alligevel i tasken og følger med ham.

Da vi så kommer ind på hans kontor, spørger han mig: "Havde du ikke noget kød i din kurv for lidt siden?"

Det er vil unødvendigt at nævne, at jeg på nuværende tidspunkt er pløkforvirret og står på hælene. Jeg siger: "Undskyld mig? A' hva' for noget?!". Og han gentager sit spørgsmål, blot omformuleret: "Hvor er det kød, jeg så du havde i din kurv?".

Jeg kigger måbende på ham og manden der sidder bag mig, hvorefter jeg siger: "Øhh.? Jeg tror ikke rigtigt at jeg havde noget kød i min kurv. Kun leverpostej og rugbrød.".

Han ser, mistroisk, på mig, og siger: "Var du ikke nede ved kølediskene to gange?"- Hvor jeg må tænke mig om og svarer: "Nej. Nej, det tror jeg ikke jeg var. Jeg gik ned igennem midtergangen, til venstre om kølediskene, efter at have hentet mit rugbrød, tog denne pakke leverpostej, gik tilbage samme vej mod kassen, tog et billede af TV'et og betalte for mine ting. Er det fordi jeg tog et billede af TV'et?!".

Atter, ser han mistroisk på mig, og spørger om hvad jeg har i tasken. Jeg vender vrangen ud på den, sågar toilettasken, åbner etuiet til mine solbriller, fremviser vanterne i min lomme og løfter op i min trøje med kommentaren: "Resten er bare mig".

Han løfter forsigtigt på tasken, kigger ned i den, ryster den lidt og ser MEGET mistroisk på mig og siger igen: "Jeg så dig nede ved kølediskene to gange, hvorfor var du dernede to gange?".

På nuværende tidspunkt er jeg ved at være lidt ovenpå, og er klar over at der er tale om en misforståelse. Men hans mistro irriterer mig grusomt, og nu går jeg i offensiven.

"Jeg var ikke nede ved kølediskene to gange, som jeg har forklaret. Jeg handler her stort set hver dag, hvorfor skulle jeg stjæ.?" - og længere når jeg ikke, for han afbryder mig og siger: "Jamen, så må du have en dobbeltgænger eller tvilling der ligner dig på en prik, og går i det samme tøj, når du jo nu pludseligt ikke har kødet på dig længere".

Jeg var fuldstændig paf. Manden havde jo åbenlyst taget fejl, men ville ikke rigtigt indrømme det. Han afslutter dog, efter noget af en kunstnerpause: ". Det beklager jeg *ahem*. Nu hvor du jo ikke længere har kødet på dig.".

Nu var jeg for alvor irriteret. Eet er, at insinuere at jeg skulle være butikstyv, hive mig væk, foran alle mennesker, opdage man tager fej og så ikke vil stå ved det.

Jeg ser ham i øjnene og siger: "Du er jo godt klar over hvad der sker nu, ikke?"

Han ser forvirret på mig.

"Jeg vil meget gerne se noget bevis på, at jeg skulle have været omkring de kølediske to gange, og i hvert fald også gerne videobevis på, at jeg skulle have proppet noget magisk kød i min kurv, der åbenbart fordamper i det øjeblik jeg betaler for resten af mine varer.".

Han siger: "Jeg er 100 % sikker på, at jeg så dig ved de kølediske to gange, og at du kom gående forbi mig med noget kød i din kurv".

Det trøster mig ikke specielt meget, især ikke efter den måde han havde stået og kigget på mig. Dog skal det, retfærdigvis nævnes, at jeg selv har stået i butik og jeg ved udemærket godt, at butikstyve kan være noget så snu, men fanger man dem med varerne på sig, er løbet jo reelt set kørt. for dem. Men dette var anderledes.

Jeg svarer ham med: "Jae.?! Men, nu har jeg jo ikke noget indpakket kød på mig, ud over min leverpostej, så var det ikke på sin plads med en undskyldning eller bevis på din påstand? Det er jo en ret alvorlig anklage at komme med, og man skal fandenfløjtemig være sikker i sin sag".

Han ser helt perpleks på mig og siger: "Jamen, jeg har sagt, tre gange nu, at jeg beklager".

Mit svar: "Fint. Så vil jeg gerne have lov til at gå, og jeg kan godt komme tilbage og handle i fremtiden, ikke? Uden at blive beskyldt for butikstyveri?".

"Det kan vi jo blive nødt til" - var hans svar. Jeg forlod forretningen og følte mig mildest talt dårligt behandlet.

Selvfølgelig, så kan manden jo have taget fejl. Men i det øjeblik det viser sig, at jeg ikke er skyldig i noget som helst, skal han fandme lade mig gå og samtidig smide en noget så dybfølt undskyldning, at selv Gandalf ikke har ramt bunden.

Dialogen kan, lyde og virke, meget uskyldig. Men det var nok noget af det mest ubehagelige jeg nogensinde har oplevet. Og måden han kiggede på mig, og hans klamme lille kollega der sad der ved computeren klar til at nedskrive min tilståelse.

Nej. Det er sgu-fandme ikke i orden. Det er det bare ikke.

Så, hvis du ved hvem jeg er, hvordan jeg ser ud og hvor jeg bor, så vær forvisset om, at jeg - åbenbart - har en butikstyv af en dobbeltgænger eller tvilling (der ligner mig på en prik), som stjæler varer fra SuperBest i Grøfthøjparken, Viby J. - Århus.

Føj for en dufteand!
anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:11:29
Svar/Indlæg:
5891/423
Det er finanskrisen der trykker på dem 🤣 🤣

POST 6000!!!!!! ❤ ❤ ❤


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af anru2007 d. 12-10-2009 20:14:14.


mfcods
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:14:27
Svar/Indlæg:
4222/223
ja butiksdetektiver er ikke alle lige gode/dårlige. Fed læsning btw. Jeg tror ikke selv jeg ville kunne svare sådan :s


Atro
 
Superbruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:16:42
Svar/Indlæg:
64/12
Fin historie,ubehaglig oplevelse...
Men ja det var ikke særligt profesionelt håndteret af ham den kasseret stuebrændvagt 😐


HoPLa
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:21:57
Svar/Indlæg:
338/34
jeg tror sku jeg havde været en særdeles ubehagelig person overfor dem, og de havde klart ikke fået en li så pæn behandling fra min side :no:


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:22:25
Svar/Indlæg:
20170/383
#0

Hvem finder da også på at købe kød i Superbest efter diverse historier i medierne 😀



crankyrabbit
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:24:31
Svar/Indlæg:
7765/230
🤣 🤣
For faen NoNig. Du skal da have briller eller linser...Din kopi må jo være smuttet lige fordi dig i kasse køen....

Ej du lod da den kegle(butiksklovnen/chefen) slippe billigt, jeg har ihvertilfælde et temp. der var kommer faretruende i nærheden af "ude af kontrol" hvis jeg skulle have stået model til din oplevelse...


Sir
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:27:21
Svar/Indlæg:
608/89
ubehageligt at blive anklaget på den måde 😐


MadsH
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:31:38
Svar/Indlæg:
1915/57
Jeg havde tømt min taske og klædt mig nøgen af og skreget ham ind i hovedet(med fråde om munden) at hvis han nogensinde beskyldte mig for tyveri en eneste gang til,så ville jeg rive hans pløkker ud med en knivtang. Og så var jeg gået.....Nøgen....


(FIH)
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:41:12
Svar/Indlæg:
2687/71
har selv prøvet præcis det samme, dog var det bare med en cd, ja en cd for 8 år siden

og butikschefen kunne ikke engang snakke dansk og ringede først til politiet uden self at tjekke mig eller min taske og forklarede dem situationen og måtte gentage et halvt hundrede gange.

da politiet så endelig kommer og tjekker overvågningsbåndene så er der ingenting, han får en advarsel og en bøde på 5000 kr for at have tilkaldet politiet uden grund. sådan


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af (FIH) The Don d. 12-10-2009 20:44:35.


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 20:59:08
Svar/Indlæg:
8762/174
Haha Nonig 🤣

Hvis det havde været mig i den situation så havde filmet knækket..



OverLorD
 
Superbruger
Tilføjet:
12-10-2009 21:19:18
Svar/Indlæg:
1471/40
jeg har stor respekt for de unge mennesker der "gider" at arbejde i butik, men deres chefer "Butiks Chefer og lign) er generelt ikke for smarte. Der er som en regel en god grundt, til at de ikke er kommet videre.

Bær over med dem NoNig, de har sikkert haft en dårlig dag, det er ikke nemt at bestride et job, man føler sig over-kvalificeret til, specielt når de i virkeligheden, end ikke kunne bestyre en pølsevogn uden at blive mentalt overbebyrdet.

Sandheden er måske ganske simpelthen den, at du svarer til deres "ideal" billede af en butikstyv. Muligvis har de set for meget Pia Kjærsgård i TV. 🤡






anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 21:28:52
Svar/Indlæg:
5891/423
#11 selvom de har set for meget DF-TV, så at beskylde en halvfed(😛) Inder for noget 🤣 🤣 🤣 tror du selv på det 😀

Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af anru2007 d. 12-10-2009 21:29:31.


Elitesoldaten
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 21:48:36
Svar/Indlæg:
2038/121
#0 Odyzeus utroligt at du kan tage det så roligt jeg havde flejnet fuldstændigt 😲
Og jo du er blevet maks dårligt behandlet det var da bare fordi han var for stolt til at indrømme at han tog fejl.


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 21:58:04
Svar/Indlæg:
20170/383

#13

Odyzeus ??


OverLorD
 
Superbruger
Tilføjet:
12-10-2009 22:09:29
Svar/Indlæg:
1471/40
#12.
Hvis du, som jeg, havde haft daglig omgang med Liguster-Facister, Rindalister, selvfede småborgerlige skabs-nazister, indebrændte skabs-proletarer og andet skidt, i mange år, ja så havde du også troet på det 😀


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 22:09:39
Svar/Indlæg:
23132/740


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 22:11:17
Svar/Indlæg:
20170/383
#16

Ved godt hvem han var.. Jeg undrer mig bare meget over sætningen, som slet ikke giver mening.


anru2007
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 22:13:49
Svar/Indlæg:
5891/423
#13 🤣 🤣


meterpunk
 
Overclocker
Tilføjet:
12-10-2009 22:34:06
Svar/Indlæg:
40/5
Rigtig sur oplevelse, men jeg tager hatten af for din opførsel/reaktion på beskyldningerne.
Det er klasse, ikke at opfører sig som en idiot, selvom de andre/"souschefen" gør det.


Sir
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 22:54:51
Svar/Indlæg:
2872/90
Du skulle bare ha bedt dem om at ringe til politet med det samme.. Husk selvfølgelig ikke, at ha noget ulovligt på dig 🤡
Så skal han nemlig lige forklare sig overfor politet hvorfor du ik har noget, derved har du en endnu bedre grund til at svine ham til. Diskret selvfølelig, og du kan altid komme med en lille bemærkning til chefen vær gang du handler der..

Har oplevet nogenlunde det samme i en nettobutik ude i rødovre. Jeg gik på skole lige inærheden afden og handlede der næsten hverdag i spise pausen.. Butiks chefen havde åbenbart forvekselt mig med en anden "alle fra teknisk skole ligner jo os hinanden 😉 " så en dag jeg lige havde betalt ved kasse, er der ligepludselig en hånd som tager fat i min skuldre bagfra..

Der stå chefen og en anden medarbejder. Chefen spørg om jeg ik lige vil følge med engang.. "tænker bare wtf" flovt! for 4-5 stykker fra min klasse stå og ser på det, plus et par gamle damer som bare giver mig øjnene. Ja i kender dem sikkert alle de øjne som bare siger " jaa ungdommen nu til dags, bøller og mordere hele bundtet.

Jeg kan ik rigtig lige finde på ord, så følger bare med ham ind på kontoret.
Hvor jeg så bliver bedt om at tømme lommerne. Der vågner jeg så af min tavshed og nervøsitet.. Og jeg for fremstammet "åhh nej for jeg ik noget noget.. hvortil chefen så siger jeg ligeså godt kan give ham den pakke tyggegummi jeg har i min jakke, ellers ringer han efter politiet..

Dumt moved for det gør mig rigtig irriteret da jeg hader politiet. Så nu begynder jeg så at være dumsmart og begynder at håne ham og hans makker... De ringer selvfølelig efter politiet, som er der i løbet af 10min. Imens har jeg pisset ham chefen af godt og grundigt. 16år fra valby og hurtig i replikken så det sagt 😀

Politiet kommer så ind og spørg mig om jeg har noget id.. Det viser jeg med glæde og begynder så at tømme lommerne ud på et skrivebord uden at de har bedt mig om det.. Når men for at gøre min fortælling lidt kortere. Intet tyggegummi. Også begyndte chefen så med div. undskyldninger, om jeg sgu ha smidt det. jeg spiller selvfølgelig bare en lille dreng og efter at havde forklaret politet hvorfor jeg ik bare tømte lommerne. Begyndte de så på at tale lidt grimt til ham chefen fordi han var sådan lidt ophidset.. 😛

Når men den endte med en undskyldning og en tur tilbage til skolen i politibil.
Ja de kan sgu godt være flinke de panser basser. 😀






tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 22:57:14
Svar/Indlæg:
20170/383
#20

SÅ du hader ikke politiet mere end at det trods alt var fedt nok at komme ud og køre politibil, altså uden håndjern 😛 hehe..


#22
1EaR
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 23:11:54
Svar/Indlæg:
5750/124
#21 tænkte det samme

#0 Har heldigvis ikke selv oplevet sådan noget... Det nærmeste jeg kommer var hvor jeg havde købt et phono --> mini-jack i kvickly, den bipper da jeg går ind i TDC butik, og det ser kassedamen, og jeg hører det først når jeg går igen, og hun siger at hun godt lod mærke til den også sagde det inden jeg gik ind. Så går jeg i Fona, den bipper så da jeg forlader deres CD-afdeling, og brand og alarm, jeg var dog godt klar over hvad der var galt. Manden bag kassen ser mig, men jeg er allerede på vej der hen, og siger at det er mit kabel, han tjekker, den er god nok, den bipper, men han skal absolut se hele tasken, i stedet for bare at smide den igennem detektoren uden ledning 😕 Det tog da så lige noget lang tid, men hva faen, der skete ingen ting 😳


gabbadoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-10-2009 23:55:03
Svar/Indlæg:
3065/208
... at bevæge sig ned til køleren med iskolde Coca Cola'er du knap kan holde på uden at mærkaterne falder af... hvorefter du render til hylden med alle Smirnoff-vennerne og tømmer halvdelen af Cola'en, for så at fylde lidt Smirnoff i Cola-flasken før du taber Smirnoff-flasken på gulvet. Husk at smile venligt til souschefen ved kassen 😛 eller nå ja, souschefen i SuperBest, det er vel et fedt 🤣

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af gabbadoo d. 12-10-2009 23:56:36.


Archilife
 
Overclocker
Tilføjet:
13-10-2009 00:11:53
Svar/Indlæg:
228/8
Tid til at klage til hans chef, så han kan få en balle for at opføre sig som en klovn.


Encrazed
 
Overclocker
Tilføjet:
13-10-2009 00:23:38
Svar/Indlæg:
809/50
Du har været ude for noget, jeg altid gerne har villet prøve 😩 - dog skulle du have bedt dem om at frembringe noget bevis i form af noget videoovervågning, samt ringe efter et par betjente, da tingene i din taske er din egen ejendom og at de ingen ret har til at snage deri uden begrundet mistanke og ordensmagten ved deres side.

Uff bare det var mig det skete for! :D
for jeg plejer at vandre op og ned ad gangene i min egen verden og muligvis se noget mistænksom ud 🤣


gabbadoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-10-2009 00:32:15
Svar/Indlæg:
3065/208
#25 Det kender jeg også godt, at vade op og ned ad gangene for at lede efter noget som absolut burde være lige dér. Og personalet har jo travlt, men man føler sig sku suspekt... for har man måske glemt en tand over 10-kroners rodekassen i Aldi?


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
13-10-2009 01:43:47
Svar/Indlæg:
2127/11
Sikke et skodøre. Lille mand med behov for at være tørre. Kender typen, li'r dem ikke.

Den ene gang jeg er blevet taget for butikstyveri (også jeg var uskyldig), havde jeg heldigt nok haft en samtale med en "voksen" kort tid inden, og lod mig derfor ikke slæbe så meget som én meter væk fra kasseapparatet. Der, for øjnene af hele byen jeg boede i's fyraftensindkøb, tømte jeg alle lommer og min taske, og inkasserede en undskyldning af karat, af en temmelig pinlig berørt butiksansat.

Hvis ikke man kan være sikker på at politiet kan komme (og det kan man sgutte nu om dage), er det afgjort den bedste måde at håndtere den slags på. Det er langt sværere at spille idiot, som ham du rendte ind i imo gjorde, når der står en flok nysgerrige kunder og ser med.

..og ja.. Jeg ville da nok droppe den forretning i en ruf, samt sende en klage til butikkens ledelse. Desværre står du jo dårligt i og med policen ikke blev tilkaldt, men alligevel. Det skader ikke med en venlig hilsen, gående på hvad valget af personale gør for kundernes lyst til at handle der.


Jeg er i øvrigt med nogle af de andre her. Jeg kan ikke se mig selv håndtere den idiot på en pæn måde. Ikke da først det stod klart, at du ikke havde den vare på dig som han påstod. Der er kun én vej frem; ned på knæ og kysse sko, hvis man begår en sådan dumhed.


gabbadoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-10-2009 02:17:05
Svar/Indlæg:
3065/208
#27 Din måde at håndtere sagen på, svarer til situationen du står i, i forhold et mini-samfund, hvor hele din stolthed og ære står på spil.

I NoNig's situation, er det eneste vidne til tabt ære, kassedamen, som er villig til at tage i mod en evt. tilståelse, så NoNig's reaktion er helt i orden - og han har ikke tabt ansigt i og med trekantsdramaet er forløst og offeret er gået fri.

Dermed ikke sagt at butiksbestyreren har ret i sin opførsel, og da slet ikke fordi han 'mener' at have set en pakke kød blive stoppet i en pose eller taske, hvorefter han så undlader at følge efter vedkommende... UDEN at se NoNig smide kødet fra sig! Butiksbestyren fortjener ikke andet end hånlig latter, men NoNig har jo ikke brug for at se bestyreren få en røvfuld af chefen efter politiet er kommet for at tjekke posen og "det manglende offer"... NoNig er på vej hjem for at smøre sig en leverpostejsmad... den stakkels studerende 😛

At det så er muligt at NoNig har "tabt" 450 gram hakket oksekød over en rist og hoppet på det så butikken rungede... må vi lade stå i det uvisse 😲 og i retten kommer tvivlen som regel anklagede til gode... det er også tvivlsomt om retten vil pille alle riste op af gulvet for at tjekke ko-DNA med NoNig's sko... ? eller 😲


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
13-10-2009 03:12:04
Svar/Indlæg:
2127/11
#28 Du er helt gal på den mand. Allan er lønslave. Det er mig der er den stakkels studerende 😛

Du har ret i, at offentlig frifindelse betyder ret meget mere, hvis man bor i et bette samfund, som jeg på det tidspunkt gjorde. Men alligevel.. Folk er nysgerrige, og blander sig gerne, hvis de kan kanøfle en autoritetsfigur. Bare se her i aftes.. En stakkels politimand havde forvildet sig ind på en af parkeringspladserne hvor jeg bor, for at se på en mands smadrede forrude. Mens han stod der, samlede der sig en betragtelig flok unge mennesker på den anden side af gaden, og disse intelligente og fornuftige unge mennesker, stod og råbte af den sagesløse betjent. At eksemplet går på "når mennesker opfører sig som aber", og ikke en mere positiv model som eksempelvis at kanøfle en arrogant butikssmølf i Superbest, er forhåbentligt klart 🙂

Men hvorom alting er: Vi svarer jo hver især ud fra den måde vi ser verden på. I min verden, og ja jeg er noget fintfølende på området, har klaphatten ikke alene beskyldt mig for en forbrydelse (shit, and mistakes, happens), men vil der efter holde fast i sin vinkel, og derved fastholde mig i en negativ rolle. Det kan jeg sgutte ha', og møgøret må derfor lære det på den hårde måde.

Jeg forsøger ikke at sige hvad der er rigtigt og forkert. Svarer udelukkende ud fra hvordan jeg ville opfatte og håndtere idioten🙂


Sir
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-10-2009 08:15:50
Svar/Indlæg:
2872/90
#21

Fedt og fedt, det måske så meget sagt. Men jeg slap for at gå. 😛
Det var nu os mere at de for engang skyld var flinke og ik opførte sig som kongen af danmark. Det er jo ved at blive en sjældenhed, man møder nogen flinke pansere.


#31
FnaX
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-10-2009 10:47:47
Svar/Indlæg:
4156/111
Hah, engang mig og nogen venner var til sådan noget byfest i Næstved havde vi købt en kæmpe masse Barcardi et eller andet tror jeg det var. En masse glasflasker med kapsler på i hvert fald 😉

Nåh, men vi havde så været så smarte at tage i byen uden en oplukker til de hersens flaske. Det var dog så heldigt at alle butikker havde sent åbent den dag, så vi besluttede os for at vade ind i en tiger butik. Vi kommer så ind og går bare rundt og kigger, snakker og griner, uden at have drukket endnu skal det lige siges.

Pludselig kommer der så en mand (han var vel midt i 50'erne) farene hen til os midt inde i butikken og siger "JEG SÅ DET GODT, ÅBEN POSEN OG TØM LOMMERNE", og vi står bare w0000t?

Efter at han har fået lov at tjekke os alle sammen og set i poser og tasker afslutter han så med kommentaren "Nåh, men i havde i hvert fald tænkt jer at gøre det!" og vader tilbage til sit udkigssted, hvor han står og skuler ondt efter os.

Der var ikke noget med nogen undskyldning eller noget som helst, totalt latterligt. Så vi gik aldrig mere derind igen! Vi fik dog købt en oplukker og drukket os i hegnet, så det endte jo lykkeligt. 🤣