-> #11
Jeg har forsøgt mig med tre niveauer. En lommeregner, end alm. desktop PC og en "super"-computer. Eftersom jeg ikke er datalog eller på nogen måde smart inden for programmering, kan jeg ikke komme med de korrekte tekniske termer.
Men min idé er, at den eneste foruddefinerede kode i den "kunstige intelligens" skal være evnen til at lære. Derefter skal den (computeren) selv kunne sortere og udforme en slags ligning der siger: "Sådan her ser en kat, højest sandsynligt, ud" - lidt som en søgning på en hjemmeside, hvor man får svarene præsenteret med faldende korrekthed (90 %, 66 %, 25 %, 7 % osv.) - og så skal den "lære", at det korrekte svar nok oftest er det mest sansynlige (eller omvendt: At det mest sandsynlige svare, oftest er det mest korrekte).
Dvs. jeg vil give computeren mulighed for selv at udforme sin programmering, og det er pt. deri jeg sidder lidt fast.
Jeg er ikke en mand med evner, men en mand med idéer. Heldigvis kender jeg folk med evner, og så har vi rig mulighed for at sparre. Men jeg er heller ikke helt grøn på området. I 8. klasse, i elektronik, lavede jeg en robot ud af en walkman, der selv kunne navigere og gå udenom objekter der stod foran den/det.
- Mest fordi jeg kunne, men også for at overbevise min lærer om, at den slags funktioner ikke krævede så meget programmering, elektronik, enkodere osv.
Vi indgik et væddemål, og jeg proklamerede, at hvis jeg i den efterfølgende time ikke kunne fremstille en robot der kunne gå af sig selv, og gå udenom objekter der stod i vejen for den, fik han lov til at give mig 03 resten af året. Og jeg havde kun 2x 45 minutter til at lave den.
Ugen efter, brugte vi ca. 80 minutter på at studere den robot jeg lavede på 5 minutter - og det er nok unødvendigt at nævne, at jeg ikke fik 03 resten af året.
Min idé skulle så være, at vi i forvejen komplicerer tingene alt for meget. På samme måde som små børn skal lære at gå selv - ved at vælte - mener jeg at en robot skal lære at gå selv. Du skal blot give den idéen om, at "vælter jeg, er det ikke godt" - og når den så vælter, skal den sige til sig selv: "Det var en dårlig beslutning, så den gentager vi ikke" - på samme måde, som små børn der brænder sig på en tændstik.
Samme idé vil jeg arbejde ud fra, med hensyn til en kunstig intelligens. I starten vil jeg prøve at lade den genkende ord, og opbygge et ordforråd - det tager en helvedes tid, men jeg tror at det fører mig i den rigtige retning.
Derefter vil jeg give den "øjne" (enten i form af et kamera eller blot 'vise' den JPEG filer), hvor den så skal kunne binde ord på de objekter den ser foran sig. På samme måde som billederne, skal det være samme form for logik der leder den til at arbejde ud fra en sandsynlighed, således den er i stand til at isolere objekter i billedfladen. På samme måde som vi ser en rød firkant på en hvid væg. Så skal den sortere "hvid væg" fra, og se den røde firkant
... - agtigt.
Men der hvor jeg sidder lidt fast, lige nu, er det med at den selv skal kunne opbygge en formel for "pizza", en formel for "kat" osv. Men det er blot et teknisk problem, for resten har vist sig at virke ret godt.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af NoNig d. 18-10-2009 10:06:37.