NoNig
#0
Hey all
Som overskriften siger, så søger jeg nogle gode idéer eller forslag til hvad der gør eller gi'r en god krimi... og nej, vi snakker ikke 'Forbrydelsen'.
Jeg sidder og roder med lidt skønlitteratur, og kunne i regelen godt tænke mig at noget krimi-agtigt. Problemet er bare, at jeg er lidt blank på dét område. Så jeg tænkte, at der sad nok et bare gode læseheste derude eller nogle med gode forslag.
Tema, steder, personer osv.
Det må gerne være lidt kitch, kliche osv. Det gør ikke noget, bare det er 'spændende'.
Der er, så vidt jeg kan forstå, tre akter (som i enhver god fortælling):
Forbrydelse
Efterforskning
Opklaring
Kom frisk HwT'ere. Lad os smide lidt glas på bålet og kaste med bjørne inden måtten er skudt 😎
Som overskriften siger, så søger jeg nogle gode idéer eller forslag til hvad der gør eller gi'r en god krimi... og nej, vi snakker ikke 'Forbrydelsen'.
Jeg sidder og roder med lidt skønlitteratur, og kunne i regelen godt tænke mig at noget krimi-agtigt. Problemet er bare, at jeg er lidt blank på dét område. Så jeg tænkte, at der sad nok et bare gode læseheste derude eller nogle med gode forslag.
Tema, steder, personer osv.
Det må gerne være lidt kitch, kliche osv. Det gør ikke noget, bare det er 'spændende'.
Der er, så vidt jeg kan forstå, tre akter (som i enhver god fortælling):
Forbrydelse
Efterforskning
Opklaring
Kom frisk HwT'ere. Lad os smide lidt glas på bålet og kaste med bjørne inden måtten er skudt 😎
#1
Du skal sørge for at have et offer og en gerningsmand, så meget ved jeg da 😛
#2
Offer: Tom81
Gerningsmand: NoNig
Mordvåben: Anordning der kan stikke folk i fjæset, over nettet.
Afslutning: NoNig bliver millionær, efter at have opfundet en anordning hele Verden har skreget efter siden udbredelsen af internettet og teenageres færd online... samt Tom81.
Finno. Så har jeg vist det jeg skal bruge 😎
😛
Gerningsmand: NoNig
Mordvåben: Anordning der kan stikke folk i fjæset, over nettet.
Afslutning: NoNig bliver millionær, efter at have opfundet en anordning hele Verden har skreget efter siden udbredelsen af internettet og teenageres færd online... samt Tom81.
Finno. Så har jeg vist det jeg skal bruge 😎
😛
#3
Du skal vist ikke spille for smart.. Jeg har stadig din harddisk 😛
Men ellers lyder ideen da ikke så tosset hehe 😀
#4
-> #3
Den harddisk skal nok finde vej til Århus, på den ene eller den anden måde. Måske det bliver opfindelse nr. 2 - hvor jeg kan retrieve et eller andet, via internettet 😛 🤣
Den harddisk skal nok finde vej til Århus, på den ene eller den anden måde. Måske det bliver opfindelse nr. 2 - hvor jeg kan retrieve et eller andet, via internettet 😛 🤣
#5
Sorry, besluttede ikke at lytte efter sidste år dag vi gennemgik krimigenren. Har ingen notater what so ever om emnet.
Glidecreme og analdildo skal der vel være?!!?? ❤ 🤡
Glidecreme og analdildo skal der vel være?!!?? ❤ 🤡
#6
Skal du skrive en bog eller læse en? Eller noget helt tredje?
#7
-> #6
Skrive en historie. En rigtig historie. Lokke venner, bekendte og hvem der nu ellers er interesseret, til at læse den og derefter sige noget alá:
a) Fuck! Hvor er det nederen. Lov mig, at du ikke drømmer om at blive forfatter.
b) Fuck! Den er sgu da superfed. Du skulle overveje at blive forfatter.
c) Den er ok. Lidt kedelig. Tror du skal glemme forfatteriet og blive lærer i stedet.
Noget i dén dur. Min forespørgsel var, tro det eller ej, ganske seriøs 😳
Skrive en historie. En rigtig historie. Lokke venner, bekendte og hvem der nu ellers er interesseret, til at læse den og derefter sige noget alá:
a) Fuck! Hvor er det nederen. Lov mig, at du ikke drømmer om at blive forfatter.
b) Fuck! Den er sgu da superfed. Du skulle overveje at blive forfatter.
c) Den er ok. Lidt kedelig. Tror du skal glemme forfatteriet og blive lærer i stedet.
Noget i dén dur. Min forespørgsel var, tro det eller ej, ganske seriøs 😳
#8
Lad handlingen foregå i et miljø du kender eller research grundigt. Det skal gerne virke troværdigt og levende.
Bestem hvem du vil skrive til (målgruppe)
Undgå floskler. Skal det være kitch, så lad det være gennemført, hold stilen hele vejen igennem.
Jeg ved den er fortærsket men alligevel: Med mindre du har en færdig handling klar oppe under krøllerne, så brug aktant modellen.
Ideer til handling?
Søvnig provinsby, et mord på en eller anden utiltalende person (politiker?)
Helten: Dig selv ?
Motiv: Sex og atter sex og lidt mere sex
Forbryderen: En forsmået ægtemand
Bestem hvem du vil skrive til (målgruppe)
Undgå floskler. Skal det være kitch, så lad det være gennemført, hold stilen hele vejen igennem.
Jeg ved den er fortærsket men alligevel: Med mindre du har en færdig handling klar oppe under krøllerne, så brug aktant modellen.
Ideer til handling?
Søvnig provinsby, et mord på en eller anden utiltalende person (politiker?)
Helten: Dig selv ?
Motiv: Sex og atter sex og lidt mere sex
Forbryderen: En forsmået ægtemand
#9
-> #8
Målgruppe: Børn, unge, voksne?
Målgruppe: Børn, unge, voksne?
#10
Noget af det bedste der findes er Sjøwall/Wahlø (svensk ægtepar) Og nogle af dem har bund i virkeligheden. Faktisk har det hemmelige svenske politi haft fat i ham/dem fordi han kom for tæt på. Der har også været anklager om spionvirksomhed, så her er en "forfatter" der virkelig kan sit stof og i nogle tilfælde ved for meget.....uhhhh .Nogle af titlerne er Bl.a, Beck, Hamilton osv..De er også filmatiseret.
#11
Nu læser dagens ungdom ikke så meget som de burde (damn jeg er blevet gammel) så mon ikke du skulle satste på målgruppen 25+
#12
-> #10 + #11
Hvor langt kan man "strække" den mht. opfindsomhed? Folk i dag har jo alle en bestemt opfattelse af hvordan myndighederne arbejder, takket være film eller 'god research'.
Findes der regler for hvor grænsen går imellem realisme og fiktion?
Hvor langt kan man "strække" den mht. opfindsomhed? Folk i dag har jo alle en bestemt opfattelse af hvordan myndighederne arbejder, takket være film eller 'god research'.
Findes der regler for hvor grænsen går imellem realisme og fiktion?
#13
Jeg syntes de bedste krimier har bund i virkeligheden/realisme. Men derfor kan man da godt lave et godt plot baseret på fiktion. Så ingen regler så længe dit univers er godt/velbeskrevet.! Læseren skal kunne sætte sig ind i karaktererne.
#14
-> #13
Nåeh. Mjaeh. Men nu tænkte jeg mere på sådan noget som "metode". Jeg aner jo ikke hvordan politiet arbejder, obduktion og alt det der. Så hvor meget kan man tillade sig at finde på, uden at virke komplet latterlig?
Er det bare et spørgsmål om at få etableret en virkelighed, og så ellers lade tingene ske, eller er der visse regler?
Nåeh. Mjaeh. Men nu tænkte jeg mere på sådan noget som "metode". Jeg aner jo ikke hvordan politiet arbejder, obduktion og alt det der. Så hvor meget kan man tillade sig at finde på, uden at virke komplet latterlig?
Er det bare et spørgsmål om at få etableret en virkelighed, og så ellers lade tingene ske, eller er der visse regler?
#15
Skidt med at det er løgn, bare det er godt 🤣
Ellers er jeg enig med #13
Ellers er jeg enig med #13
#16
#0 INGEN BJØRNE KAST HER!!!! Jeg vil ikke kastes, men springer gerne selv 🤣
On-Topic: Nu var jeg inde at se Sherlock Holmes i går, og synes den var virkelig fed hvor af nogle af elementerne kan bruges i en roman / noget på skrift. Jeg har desværre aldrig læst historierne om Sherlock Holmes, så jeg skal ikke kunne sige om jeg bare slynger noget ud der allerede er brugt, men here we go:
SPOILER ALERT!
Jeg syntes det var fedt den måde Sherlock var yderst forberedt, og udspekuleret. Sherlock succes lå i detaljen, han lod mærke til det mindste. Det fede ved det lå i, at man i starten af filmen når han forberedte sig på at skulle slå en mand til plukfisk, så blev hans overvejelser gennemgået inden han gjorde det, hvor efter det blev vist meget hurtigt bagefter hvor det foregår "realtime". Samtidigt med at man under hele filmen får små teaseses hvor man kan se han observere noget, men ikke får at vide hvad. Det afsluttes så med han fortæller det til skurken, hvor han stadig er yderst observant: Og her slutter min spoiler af den film.
Kort sagt: det fede ved den fortælling var der var fart overfeltet, mens den var overfladisk og gik i detaljen på en og samme tid. Det giver et indblik i hans metoder, og man bliver derfor nødtil at misunde hans intellektualitet. Man skaber altså et ønske om at man var hovedpersonen, og derfor vil man også i en bog begynde at skabe interesse, og hvis du er en god forfatter (kunne det godt tænkes, med den smule kendskab jeg har til dig på skrift her på HWT), så bliver læseren hængende ved bogen længere end der var planlagt. Og det er netop det, der i mine øjne viser hvilke bøger der er gode og hvilke der ikke er!
God fornøjelse - men glem lige alt om bjørnekast, ikke? 😳
On-Topic: Nu var jeg inde at se Sherlock Holmes i går, og synes den var virkelig fed hvor af nogle af elementerne kan bruges i en roman / noget på skrift. Jeg har desværre aldrig læst historierne om Sherlock Holmes, så jeg skal ikke kunne sige om jeg bare slynger noget ud der allerede er brugt, men here we go:
SPOILER ALERT!
Jeg syntes det var fedt den måde Sherlock var yderst forberedt, og udspekuleret. Sherlock succes lå i detaljen, han lod mærke til det mindste. Det fede ved det lå i, at man i starten af filmen når han forberedte sig på at skulle slå en mand til plukfisk, så blev hans overvejelser gennemgået inden han gjorde det, hvor efter det blev vist meget hurtigt bagefter hvor det foregår "realtime". Samtidigt med at man under hele filmen får små teaseses hvor man kan se han observere noget, men ikke får at vide hvad. Det afsluttes så med han fortæller det til skurken, hvor han stadig er yderst observant: Og her slutter min spoiler af den film.
Kort sagt: det fede ved den fortælling var der var fart overfeltet, mens den var overfladisk og gik i detaljen på en og samme tid. Det giver et indblik i hans metoder, og man bliver derfor nødtil at misunde hans intellektualitet. Man skaber altså et ønske om at man var hovedpersonen, og derfor vil man også i en bog begynde at skabe interesse, og hvis du er en god forfatter (kunne det godt tænkes, med den smule kendskab jeg har til dig på skrift her på HWT), så bliver læseren hængende ved bogen længere end der var planlagt. Og det er netop det, der i mine øjne viser hvilke bøger der er gode og hvilke der ikke er!
God fornøjelse - men glem lige alt om bjørnekast, ikke? 😳
#17
-> #16
Jeg skal nok prøve at holde bjørne ude af historien 😉
Jeg skal nok prøve at holde bjørne ude af historien 😉
#18
#12
Læs nogle noveller af Philip K Dick 🙂
Så burde du kunne hente lidt inspiration der.
Læs nogle noveller af Philip K Dick 🙂
Så burde du kunne hente lidt inspiration der.
#19
18# Eller af Sony R Vagina, det er også god læsning. 😛
#21
En lille prøve, fra kapitel 1:
"Det er mig, Tina. Kan du ikke huske mig?" sagde hun storsmilende mens hun tog entusiastiske skridt hen imod ham. En række pludselige sanseindtryk fra en aften for længe siden, bestående af glimt, viste sig for den indre nethinde. Svimmelhed, et ligegyldigt humør og selskab samt varme. Alt for høj musik og mange fulde mennesker.
"Ikke sådan umiddelbart" han fumlede lidt med hænderne og trippede på stedet. Ved synet af hendes skuffede og måske lidt misfornøjede ansigt tilføjede han "... men sådan et sødt ansigt burde jeg da at kunne huske." Lidt pinlig tavshed opstod prægede situationen, mens folkene på gaden gik uanfægtet forbi dem. Det føltes som en evighed hvor alt omkring dem gik i slowmotion, indtil hun tog ordet "Nå, men. Hvordan går det så med Thomas?"
"Hvem?" endnu engang med rynket pande forsøgte han at komme i tanke om hvor og hvornår de to skulle have mødt hinanden, for slet ikke at nævne Thomas. Hvem var det? Endnu en fra en våd bytur der var blevet lovet guld og grønne skove?
"Ja ham du fortalte om sidst. Fandt I en løsning på jeres problem?" en let irritation fløj over hendes ellers så milde ansigt og afsluttedes med løftede øjenbryn og skarpt optrukne læber.
"Undskyld?" han kunne vitterligt intet huske. "Jeg aner virkelig ikke hvem du snakker om" han rystede let på hovedet og prøvede at smile nervøst.
"Nå!" nærmest råbte hun, men tonen var ikke til at tage fejl af "Jamen, så kan det da også bare være fuldstændig ligemeget. Du må ha' det så godt!" og før han kunne nå at sige noget var hun forsvundet i menneskemængden lige så pludseligt som hun var dukket op.
Han fortsatte hen ad gaden. Mængden af mennesker var taget til, man skulle tro der var udsalg. Der var vindstille i byen, men frysende koldt. De varme dampskyer stod som røg ud af de prustende mennesker der bar på byttegaver med huerne godt nede omkring ørerne og jakkekraven trukket langt op omkring næsen. Der var heller ikke noget at sige til det. Ifølge nyhederne de forgangne dage, havde det været den hidtil koldeste vinter siden Krigen.
Kvinden fra før sad fast i hans tanker. Hendes ansigt havde brændt sig fast, men han kunne ikke finde et billede til sammenligning et andet sted i hans hukommelse. Hun var dukket op, nærmest ud af ingenting, og forsvundet lige så hurtigt igen. Måske hun havde forvekslet ham med en anden? Han havde jo godt nok været i byen for nogle dage siden. Nej. Hun måtte have forvekslet ham med en anden. Desuden kendte han heller ikke en Thomas der skulle have været problemer med. Så derfor slog han det hen som værende stress og at han ikke burde bekymre sig alt for meget om dét.
"Det er mig, Tina. Kan du ikke huske mig?" sagde hun storsmilende mens hun tog entusiastiske skridt hen imod ham. En række pludselige sanseindtryk fra en aften for længe siden, bestående af glimt, viste sig for den indre nethinde. Svimmelhed, et ligegyldigt humør og selskab samt varme. Alt for høj musik og mange fulde mennesker.
"Ikke sådan umiddelbart" han fumlede lidt med hænderne og trippede på stedet. Ved synet af hendes skuffede og måske lidt misfornøjede ansigt tilføjede han "... men sådan et sødt ansigt burde jeg da at kunne huske." Lidt pinlig tavshed opstod prægede situationen, mens folkene på gaden gik uanfægtet forbi dem. Det føltes som en evighed hvor alt omkring dem gik i slowmotion, indtil hun tog ordet "Nå, men. Hvordan går det så med Thomas?"
"Hvem?" endnu engang med rynket pande forsøgte han at komme i tanke om hvor og hvornår de to skulle have mødt hinanden, for slet ikke at nævne Thomas. Hvem var det? Endnu en fra en våd bytur der var blevet lovet guld og grønne skove?
"Ja ham du fortalte om sidst. Fandt I en løsning på jeres problem?" en let irritation fløj over hendes ellers så milde ansigt og afsluttedes med løftede øjenbryn og skarpt optrukne læber.
"Undskyld?" han kunne vitterligt intet huske. "Jeg aner virkelig ikke hvem du snakker om" han rystede let på hovedet og prøvede at smile nervøst.
"Nå!" nærmest råbte hun, men tonen var ikke til at tage fejl af "Jamen, så kan det da også bare være fuldstændig ligemeget. Du må ha' det så godt!" og før han kunne nå at sige noget var hun forsvundet i menneskemængden lige så pludseligt som hun var dukket op.
Han fortsatte hen ad gaden. Mængden af mennesker var taget til, man skulle tro der var udsalg. Der var vindstille i byen, men frysende koldt. De varme dampskyer stod som røg ud af de prustende mennesker der bar på byttegaver med huerne godt nede omkring ørerne og jakkekraven trukket langt op omkring næsen. Der var heller ikke noget at sige til det. Ifølge nyhederne de forgangne dage, havde det været den hidtil koldeste vinter siden Krigen.
Kvinden fra før sad fast i hans tanker. Hendes ansigt havde brændt sig fast, men han kunne ikke finde et billede til sammenligning et andet sted i hans hukommelse. Hun var dukket op, nærmest ud af ingenting, og forsvundet lige så hurtigt igen. Måske hun havde forvekslet ham med en anden? Han havde jo godt nok været i byen for nogle dage siden. Nej. Hun måtte have forvekslet ham med en anden. Desuden kendte han heller ikke en Thomas der skulle have været problemer med. Så derfor slog han det hen som værende stress og at han ikke burde bekymre sig alt for meget om dét.