Til alle der anmelder musikafspillere

Diverse d.  17. januar. 2010, skrevet af Clintin
Vist: 493 gange.

Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
17-01-2010 18:11:51
Svar/Indlæg:
1317/46
Jeg sad og læste en anmeldelse af en mobiltelefon en Nokia N5800 som er en musikmobil. En generel kritik fra alle der anmelder musikmobiler og mp3 afspillere er at de medfølgende hovedtelefoner stinker(hvilket er korrekt).

Dog synes jeg at det er en tåbelig kritik, hvis jeg køber en mobiltelefon eller mp3 afspiller med det formål at høre musik, så har jeg mine egne inn-ear propper til 400kr som spiller ganske godt og langt bedre end dem der følger med. Derfor er jeg glad for at det der følger med til afspillerne er noget billigt bras, for så er det ikke noget jeg har betalt mange penge for.

Overvej den omvendte situation. Hvis producenterne af afspillerne lagde nogle kvalitets-hovedtelefoner med, så ville det også betyde at en større del af mobilens pris ville være hovedtelefoner og en mindre del ville være selv telefonen (eller mp3 afspilleren). Konsekvensen ville være at jeg stod tilbage med to gode hovedtelefoner samt en mobil/mp3 afspiller som enten ville være dårligere eller dyrere end hvis de som nu sparer på hovedtelefonerne.

Alle de folk der er ligeglade med musikkvalitet og dermed benytter de hovedtelefoner de får med deres afspiller" fred være med dem" og lad dem nyde deres dårlige kvalitet i fred. Til os der har en vis interesse i lydkvalitet er der ikke noget problem i at smide de medfølgende hovedtelefoner væk(eller give dem til lillesøstereren) og så benytte vores egne hovedtelefoner.

Så til alle anmeldere der brokker sig over kvaliteten af medfølgende hovedtelefoner, tag jer sammen det er ikke noget problem!
TheGreenFoX
 
Superbruger
Tilføjet:
17-01-2010 18:17:27
Svar/Indlæg:
1897/51
Nu er en anmeldelses formål jo at belyse produktets gode og dårlige sider, og derved mener jeg at en sådan kritik vil være berettiget og kan ikke helt følge dig


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
17-01-2010 19:21:03
Svar/Indlæg:
2127/11
Fuldstændig enig med #1. Hvad du har købt er ikke relevant for en anmelder, der skal vurdere et givent produkt.

Skulle anmelderen tage brugernes private udstyr med i betragtningerne, og stadig lave en fair test, skulle vedkommende ligge inde med en del forskellige headsets, da nogle eksempelvis er tungere at trække end andre, mørkere eller lysere i lyden, osv osv osv.

Så ja kære anmeldere.. Fortsæt endelig med at brokke jer over den sædvanligvis ringe lydkvalitet som de medfølgende headsets leverer. Det er dels alt man kan forlange af jer, dels stadig relevant for en ret stor del af køberne til div. musikafspillere.


Ubehage
 
Superbruger
Tilføjet:
17-01-2010 19:23:37
Svar/Indlæg:
905/100
Jeg kan godt følge #0. Men jeg er også enig med #1 🙂


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
17-01-2010 20:58:34
Svar/Indlæg:
1317/46
#2 Hvad vil du helst have en middelmådig afspiller med et sæt middelmådige hovedtelefoner eller en god afspiller med dårlige hovedtelefoner hvor du kan bruge dine gamle kvalitets hovedtelefoner hvis du har sådan nogle?

Min pointe er at hvis du går op i lydkvalitet har du nogle ordentlige hovedtelefoner som du kan bruge i mange år i så fald er du ligeglad med de medfølgende hovedtelefoners kvalitet, hvis du er ligeglad med kvalitet så er der heller ingen grund til at der er gode hovedtelefoner med.

Det er ligesom når du køber en dvd afspiller uanset om den er dyr eller billig så får du billige kabler med. Hvis du køber en billig dvdafspiller er det fordi du vil have noget der bare kan afspille dvd. Hvis du køber en dyr vil du nok gerne selv vælge dine kabler, frem for at de medfølgende kabler udgør en forholdsvis stor del af afspillerens pris. Derfor bør der altid følge billige kabler med, således at det primært er afspilleren du betaler for, mens kablerne kun udgør en lille del.

I stedet for at brokke sig over de ringe hovedtelefoner ville jeg foretrækker at anmeldere skriver at folk bør købe nogle ordentlige hovedtelefoner til deres afspillere.



Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
18-01-2010 02:12:34
Svar/Indlæg:
2127/11
#4 Jeg er tidligere über hifinørd, så jeg ved skam godt hvad du taler om, og hvorfor de medfølgende headsets rager dig en skid. Jeg har brugt weekender alene på at lytte på grønne streger på mine cd'er, forskellige kablers egenlyd, den heelt rette placering af højttalerne osv osv. Jeg har sågar arbejdet som hifipusher, i en af landets - i hvert fald dengang - mest seriøse radiokæder. Been there, had the bug big time 🙂


Men er du klar over hvor forholdsvist få der køber bedre headsets? Procentuelt er det en ret lille del af det samlede marked, og det er årsagen til, at jeg stadig vil holde fast i, at det medfølgende grej skal testes.

Bevares.. Det gælder ikke i dit eksempel med kablerne til en dvd. Forskellene på dem der ligger i de billigste afspillere, og en afspiller til eksempelvis 10.000kr, er stort set ikke eksisterende. I dét tilfælde ignorerer man medfølgende udstyr totalt. Men der er altså forskel på headsets til mobiler og mp3 afspillere. Sommetider ret stor endda.

Selv er jeg i øvrigt endt med at bruge musikafspilleren i min fon så lidt, at jeg ikke en gang har gidet at investere i et særskilt headset. Det eneste jeg har tilbage er et par fullsize hovedtelefoner, som ligger og samler støv i en kasse et sted.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2010 09:43:22
Svar/Indlæg:
23132/740
Man anmelder hvad det der ligger i kassen. Hvad koster det, og får man noget for sine penge?

Længere er det sådan set ikke.

Det svarer jo til at give topkarakter til et anlæg, bare fordi man kan købe for kr. 250.000,- højttalere. Ikke alle har råd (eller lyst) til at bruge mange penge på lyd.

Eller købe en tallerken til kr. 10,- i IKEA og give den skodkarakter, fordi man lægger en Big Mac på den 😐


arsenio3d
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2010 10:29:24
Svar/Indlæg:
2823/238
Alt skal testes og anmeldes, selv klistermærker osv.

At det så måske ikke trækker gevaldigt ned i karakteren er en anden ting.

Og som altid så skal læseren jo selv prøve at danne sig et indtryk, ud fra andmelderens test erfaringer, hvis man går meget op i designet jamen så læg ekstra mærke til det afsnit, og glem resten.



Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
18-01-2010 14:17:19
Svar/Indlæg:
1317/46
#7 Det er i orden at nævne kvaliteten på de medfølgende hovedtelefoner, men jeg får tit det indtryk at de fylder alt for meget i bedømmelsen og det irriterer mig, men at smide det på en plus/minus liste er for meget, medmindre producenten af afspilleren eksplicit nævner kvaliteten af hovedtelefonerne.

#6 det er jeg ikke enig i, hvis du vil bruge et anlæg som eksempel så svarer det netop til at kritisere de medfølgende kabler med. Hvis du er interesseret i god lyd har du nok nogle kabler liggende selv, hvis lydkvaliten er lige gyldig kan du jo bare bruge de medfølgende kabler.

Eksempel: Hvis du køber et anlæg til 10.000kr og forventer at du får et anlæg til 10.000kr, men finder middelmådige kabler til 1.000kr, så får du kun et anlæg til 9.000kr. Finder du derimod prøvekabler til 50kr, så får du faktisk et anlæg til 10.000kr(eller 9950 til de pernitne). Til anlægget med de medfølgende kabler til 1.000kr bliver først interessant hvis der på kassen stod andet end "medfølgende kabler".

Tilsvarende for mobiltelefoner og mp3 afspillere de hovedtelefoner der følger med er præcist som prøvekablerne til anlægget, komplet ligegydlige medmindre producenten lover noget specielt med dem. Som sagt er det i orden at gøre folk opmærksomme på kvaliteten, men så heller ikke mere.

Bemærk at denne kritik er rettet til andre sider end lige hwt(ellers var den kommet under "om siden"), kritikken er især rettet mod sider som fpn, mobilsiden og andre som tester mange mobiltelefoner og mp3 afspillere. Jeg for nyligt testen af LG BL20 her på siden hvor hovedtelefoner ikke bliver nævnt andre steder end under indhold, jeg takker :)


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2010 17:20:51
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #8

Undskyld mit fransk, men jeg forstår virkelig ikke hvor du vil hen med alt det dér.

Det har været alment kendt, at det meste tilbehør - af den slags - stort set altid er andenpartsprodukter underlegne. Sådan har det alle dage været.

Hvorfor gøre så stort et nummer ud af det?

Som anmelder, skal man jo netop forsøge at anmelde det samlede produkt. Jeg tror heller ikke at jeg har læst en eneste anmeldelse hvor anmelderen ikke anbefaler andre hørebøffer eller rent faktisk mener at de medfølgende er "ret ok".

Selvfølgelig skal man se på hele pakken.

Du kan jo ikke skrive en anmeldelse på eks. en laptop og så skrive: Det er faktisk en superfed computer, men du har selv mulighed for at bruge kr. 15.000,- på en vilderen opgradering, så derfor får den topkarakter - fordi der er potentiale.

Det er jo noget fis.

Man skal anmelde den pakke den almene forbruger får med hjem. Selvsagt er kæden ikke stærkere end det svageste led, men anmelderens opgave er ikke at danne en mening men fortælle så vidt og bredt om produktet at forbrugeren selv kan foretage sit valg.

Det kan godt ske, at en anmelder synes at multitouch er noget opreklameret fis, men hvis det er lige netop dét jeg søger, skal jeg jo ikke tage hans ord for gode varer?

På samme måde med mobiltelefoner, musikafspillere etc.

Jeg er pisseligeglad med musik, kamera osv. fordi jeg har en iPod og et kamera. Min telefon skal bare kunne ringe op, modtage opkald og ditto sms'e. Måske bluetooth til headset og overførsel, men så stopper mine krav også dér.

Det samme gælder min iPod. Jeg er møghamrende ligeglad med propperne der følger med, for jeg har et sæt gode Senn som jeg smider på. Om de bliver nævnt eller ej, er mig ligemeget, men det er det måske ikke for 99,99 % af dem der læser hans/min anmeldelse.

Igen.

Jeg ser ikke rigtigt hvor du vil hen med det hele. Sorry.


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2010 17:25:43
Svar/Indlæg:
20170/383
#9

Det var dælme en god smøre i en tråd som reelt set er en gang pladder 😛

hehe... Men du har jo også evner for at skrive en god smøre ud af ingenting 😀


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2010 18:15:05
Svar/Indlæg:
23132/740
-> #10

Hvis ikke jeg skulle kunne udfylde al den tomme plads med pladder, hvem skulle så?


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-01-2010 21:33:48
Svar/Indlæg:
20170/383
#11

#0 måske? hehe 😀