Jenner
#0
Hejsa HWT.
Nu har jeg efterhånden været herinde så mange år og er vidst kommet rigtigt fint ud af det med de fleste, så derfor laver jeg denne tråd i håb om at få lidt respons udefra og fra mere erfarende mennesker end dem jeg til dagligt omgåes. Jeg har lige været i England i dag og se på bil, og sidder lige nu på mobilt bredbånd i lufthavnen og venter på at komme hjem. Er voldsomt træt, men vil prøve at formulere mig på bedste vis.
Jeg har gennem det sidste halvandet år haft en meget stresset tilværelse. Jeg har valgt HHX med udvidet matematik og virksomhedsøkonomi på handelsskolen i Horsens og karaktermæssigt går det rigtigt fint (har altid præsteret skolemæssigt), men der medfølger rigtigt mange lektier til sådan en linje og samtidig har vi fri (meget) sent hver dag, nærmere 15.15, og derefter skal jeg arbejde hver dag på min (elskede) arbejdsplads, hvor jeg er butiksassistent og samtidig tager del i indkøb / reklamationer af hardware. På en normal hverdag står jeg op omkring halv 7 og er først hjemme ved 18-19 tiden. Derudover er der lektier som skal laves, og der er mange mennesker som trækker i mig fra alle kanter. Min familie kræver, at jeg er lidt sammen med dem i ny og næ samt at der bliver hjulpet til med diverse dagligdagsting, bekendte forventer hele tiden at jeg får kigget på deres computere eller knallerter, og jeg er den type, som er dårlig til at sige fra overfor folk. Får oftest at vide, at jeg er for god af mig.
Samtidig føler jeg ikke, at jeg slår til overfor mine nærmeste venner, ser dem ikke så meget, fordi jeg oftest enten har travlt eller er gennembombet i både krop og hoved. Jeg har ikke tid til at fuldføre mine hobbier mere, hvilket indebærer ekstremt overclocking, som jeg holder meget af, og jeg har altid haft en passion for at rode i motorer samt lakere (har udstyr til det), men dette er også gået i stå, fordi tiden og overskudet ikke er der. For 3 mdr. siden gik jeg fra min dejlige kæreste. Hun var virkelig en enestående kvinde, sådan en man kan vise frem både til venner og familie og samtidig var hun til tider enormt sød, men hun krævede også for meget af mig. Hun var frisørelev, så når hun havde fri, ventede hun bare på at jeg dukkede op, fordi hun havde et behov for at se mig meget, hvilket også er ok.
Før julen nåede jeg bunden. Jeg kunne ikke sove om natten og var hele tiden bevist om alle de ting jeg skulle nå dagen efter, så greb også mit selv i at tænke på en masse andre ting, selvom jeg var sammen med familie, venner eller kæresten, og slog derfor ikke til, var ikke til stedeværende, og det skulle vise sig at jeg heller ikke kunne overholde aftaler, som ellers altid har været min vigtigste mission, at være den man kunne regne med. Jeg valgte at prøve at skubbe kæresten ud af mit liv omkring november, fordi jeg håbede der ville komme mere fritid, fordi mine venner og familie vil trods alt veje mere end kæresten (to me), men siden har jeg ikke fået det en dyt bedre. Har stadig et hav af alle mulige andre ting der hober sig op, og slår stadig ikke til (føler jeg selv) og nu er det tildels blevet endnu være, fordi det er gået op for mig, hvilket sidespor jeg er kommet ud på. Hvordan får jeg rettet op på skuden? Har prøvet at sige fra til folk og forsøge at pleje mig selv og mine ønsker, men det er ikke let. Ydermere savner jeg min kæreste rigtigt meget. Det gør det ikke bedre, at vide, at man har skubbet en person ud af sit liv, som elskede en, blot fordi man havde det af helvedes til.
Er jeg ved at gå ned med stress?
Nu har jeg efterhånden været herinde så mange år og er vidst kommet rigtigt fint ud af det med de fleste, så derfor laver jeg denne tråd i håb om at få lidt respons udefra og fra mere erfarende mennesker end dem jeg til dagligt omgåes. Jeg har lige været i England i dag og se på bil, og sidder lige nu på mobilt bredbånd i lufthavnen og venter på at komme hjem. Er voldsomt træt, men vil prøve at formulere mig på bedste vis.
Jeg har gennem det sidste halvandet år haft en meget stresset tilværelse. Jeg har valgt HHX med udvidet matematik og virksomhedsøkonomi på handelsskolen i Horsens og karaktermæssigt går det rigtigt fint (har altid præsteret skolemæssigt), men der medfølger rigtigt mange lektier til sådan en linje og samtidig har vi fri (meget) sent hver dag, nærmere 15.15, og derefter skal jeg arbejde hver dag på min (elskede) arbejdsplads, hvor jeg er butiksassistent og samtidig tager del i indkøb / reklamationer af hardware. På en normal hverdag står jeg op omkring halv 7 og er først hjemme ved 18-19 tiden. Derudover er der lektier som skal laves, og der er mange mennesker som trækker i mig fra alle kanter. Min familie kræver, at jeg er lidt sammen med dem i ny og næ samt at der bliver hjulpet til med diverse dagligdagsting, bekendte forventer hele tiden at jeg får kigget på deres computere eller knallerter, og jeg er den type, som er dårlig til at sige fra overfor folk. Får oftest at vide, at jeg er for god af mig.
Samtidig føler jeg ikke, at jeg slår til overfor mine nærmeste venner, ser dem ikke så meget, fordi jeg oftest enten har travlt eller er gennembombet i både krop og hoved. Jeg har ikke tid til at fuldføre mine hobbier mere, hvilket indebærer ekstremt overclocking, som jeg holder meget af, og jeg har altid haft en passion for at rode i motorer samt lakere (har udstyr til det), men dette er også gået i stå, fordi tiden og overskudet ikke er der. For 3 mdr. siden gik jeg fra min dejlige kæreste. Hun var virkelig en enestående kvinde, sådan en man kan vise frem både til venner og familie og samtidig var hun til tider enormt sød, men hun krævede også for meget af mig. Hun var frisørelev, så når hun havde fri, ventede hun bare på at jeg dukkede op, fordi hun havde et behov for at se mig meget, hvilket også er ok.
Før julen nåede jeg bunden. Jeg kunne ikke sove om natten og var hele tiden bevist om alle de ting jeg skulle nå dagen efter, så greb også mit selv i at tænke på en masse andre ting, selvom jeg var sammen med familie, venner eller kæresten, og slog derfor ikke til, var ikke til stedeværende, og det skulle vise sig at jeg heller ikke kunne overholde aftaler, som ellers altid har været min vigtigste mission, at være den man kunne regne med. Jeg valgte at prøve at skubbe kæresten ud af mit liv omkring november, fordi jeg håbede der ville komme mere fritid, fordi mine venner og familie vil trods alt veje mere end kæresten (to me), men siden har jeg ikke fået det en dyt bedre. Har stadig et hav af alle mulige andre ting der hober sig op, og slår stadig ikke til (føler jeg selv) og nu er det tildels blevet endnu være, fordi det er gået op for mig, hvilket sidespor jeg er kommet ud på. Hvordan får jeg rettet op på skuden? Har prøvet at sige fra til folk og forsøge at pleje mig selv og mine ønsker, men det er ikke let. Ydermere savner jeg min kæreste rigtigt meget. Det gør det ikke bedre, at vide, at man har skubbet en person ud af sit liv, som elskede en, blot fordi man havde det af helvedes til.
Er jeg ved at gå ned med stress?
#1
Det lyder lidt som stress.
jeg kan kun anbefale dig (hvis det er muligt og du har lyst) at du sankker med ex´en om tingene, det er altid godt at have en til at støtte sig hvis man får stress.
hvis du forklare hende det som det er kan hun måske også hjælpe dig.
har selv en kæreste der lider af stess, og kan se på hende hvor hårdt det er.
hun har også for meget om ørerne, bekymre sig om ikke at nå tingene og har generelt nemt ved at gå ned over at der er alt det.
Håber du finder ud af det for stress er en meget ubehagelig ting at lide af.
jeg kan kun anbefale dig (hvis det er muligt og du har lyst) at du sankker med ex´en om tingene, det er altid godt at have en til at støtte sig hvis man får stress.
hvis du forklare hende det som det er kan hun måske også hjælpe dig.
har selv en kæreste der lider af stess, og kan se på hende hvor hårdt det er.
hun har også for meget om ørerne, bekymre sig om ikke at nå tingene og har generelt nemt ved at gå ned over at der er alt det.
Håber du finder ud af det for stress er en meget ubehagelig ting at lide af.
#2
Yes stress. og derfor vigtigt at du gearer ned og sætter dig selv og dine behov i førersædet..Snak med exen/kæresten vis hende evt. dette indlæg for som #1 siger er det meget nemmere at komme igennem hvis man er to til at støtte hinanden...pøj pøj med det
#3
#1 & 2
Mange tak for lidt respons. Jeg tror (desværre) i har ret mht. stress 😩
Bare sørgeligt det medfører så mange ting man bliver ked af i længden!
Mange tak for lidt respons. Jeg tror (desværre) i har ret mht. stress 😩
Bare sørgeligt det medfører så mange ting man bliver ked af i længden!
#4
Og husk så lige at karakterene på HHX, som alle andre ungdomsuddannelser, ikke betyder det helt store. Lad være med at køre dig selv ned på at få rene 12-taller...
Snak med din familie om det, de kender dig sku så godt, de kan hjælpe bedre end de fleste andre.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Prebbish d. 23-01-2010 22:25:24.
Snak med din familie om det, de kender dig sku så godt, de kan hjælpe bedre end de fleste andre.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Prebbish d. 23-01-2010 22:25:24.
#5
Jeg ville som udgangspunkt droppe jobbet, det vil alt andet lige give noget mere tid, nu ved jeg dog ikke hvordan din økonomi hænger sammen (men der er jo mange der lever af SU)
#6
#0
Som #1 er inde på, så snak med x'en om det, hvis du vil have hnde tilbage.
Ydermere, så må du sq bare slå igennem, når det kommer til tid til dig selv. Jeg har altid en dag eller 2 i løbet af en uge der er 'MIG' dage :) Der er der ingen aftaler med venner, familie eller andet, kun mig og kæresten(vi bor sammen).
Jeg synes selv jeg har nok om ørene, og har bestemt ikke brug for andre, der skal fotælle mig hvad jeg skal, og hvornår :)
Du kan stadig være en man kan regne med, men samtidig vil folk os forstå at nogle dage, der svare du ikke lige alle sms'erne eller alle opkaldene.
Sæt dig tilbage i sofa'en og tænk lidt over hvad det er DU vil, det er trods alt dit liv - og du lever kun den ene gang 😉
Som #1 er inde på, så snak med x'en om det, hvis du vil have hnde tilbage.
Ydermere, så må du sq bare slå igennem, når det kommer til tid til dig selv. Jeg har altid en dag eller 2 i løbet af en uge der er 'MIG' dage :) Der er der ingen aftaler med venner, familie eller andet, kun mig og kæresten(vi bor sammen).
Jeg synes selv jeg har nok om ørene, og har bestemt ikke brug for andre, der skal fotælle mig hvad jeg skal, og hvornår :)
Du kan stadig være en man kan regne med, men samtidig vil folk os forstå at nogle dage, der svare du ikke lige alle sms'erne eller alle opkaldene.
Sæt dig tilbage i sofa'en og tænk lidt over hvad det er DU vil, det er trods alt dit liv - og du lever kun den ene gang 😉
du bliver nødt til at finde ud af hvad der er vigtigst, din skole eller arbejdet? og det er jo nok skolen,
derefter bliver du nødt til at sætte ALT andet på hold i ubestemt tid, og kun koncentrere dig om det mest vigtige.
om det så må betyde at du må stoppe med at arbejde osv for at få bedre tid til dig selv eller hvad det er op til dig, men ja du er ved at gå ned med stress, og det skal IKKE undervurderes, tro mig
derefter bliver du nødt til at sætte ALT andet på hold i ubestemt tid, og kun koncentrere dig om det mest vigtige.
om det så må betyde at du må stoppe med at arbejde osv for at få bedre tid til dig selv eller hvad det er op til dig, men ja du er ved at gå ned med stress, og det skal IKKE undervurderes, tro mig
Google cache
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Anonym20180621 d. 24-01-2010 14:41:36.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Anonym20180621 d. 24-01-2010 14:41:36.
#9
#3
Yes men det gode er så at når du får gjort dine omgivelser opmærksom på at det er det der er galt, vil du også få den støtte og forståelse fra dem der holder af dig som du har behov for...Og en dag vil du igen være dit gamle jeg igen...Vejen gennem tunnellen kan være skræmmende og lang, men den vil ende.. :yes:
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 23-01-2010 22:20:21.
Yes men det gode er så at når du får gjort dine omgivelser opmærksom på at det er det der er galt, vil du også få den støtte og forståelse fra dem der holder af dig som du har behov for...Og en dag vil du igen være dit gamle jeg igen...Vejen gennem tunnellen kan være skræmmende og lang, men den vil ende.. :yes:
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 23-01-2010 22:20:21.
#10
Det jeg har lige har sammenfattet af jeres indslag er:
Prøv at tage kontakt til eks'en igen (hvis jeg har mod på det)
Prøv at forklare venner og familie, hvordan jeg har haft det lang tid
Prøve at kontrollere hvilke ting jeg gider bruge tid på og sige fra til andet, selvom jeg gerne ville hjælpe
Prøve at tjekke mulighederne for at kombinere økonomi (arbejde) og skole bedre.
Håber det kunne gavne!
Prøv at tage kontakt til eks'en igen (hvis jeg har mod på det)
Prøv at forklare venner og familie, hvordan jeg har haft det lang tid
Prøve at kontrollere hvilke ting jeg gider bruge tid på og sige fra til andet, selvom jeg gerne ville hjælpe
Prøve at tjekke mulighederne for at kombinere økonomi (arbejde) og skole bedre.
Håber det kunne gavne!
#11
Ja, ikke for at komme og ødelægge alle de gode idéer, men det lyder som om at #1 desværre lider af mere end almindelig stress. Jeg tror derfor han får svært ved at komme tilbage på rette spor uden anti-depressions medicin (lykkepiller) eller tilsvarende. Jeg vil derfor anbefale, at han taler med sin læge om det.
Hvorfor mener jeg dette? Fordi han netop påpeger, at han har prøvet at slappe mere af og fjerne tidskrævende dele af sit liv. Han nævner derfor selv, at det ikke er nok og jeg vil derfor igen påpege, at han nok skal tale med sin læge om det.
PS: Det kan også skyldes forkert kost dvs. mangel på vitaminer. Dårlig søvn, som du også nævner, gør det endnu værre.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Zorba d. 23-01-2010 22:23:09.
Hvorfor mener jeg dette? Fordi han netop påpeger, at han har prøvet at slappe mere af og fjerne tidskrævende dele af sit liv. Han nævner derfor selv, at det ikke er nok og jeg vil derfor igen påpege, at han nok skal tale med sin læge om det.
PS: Det kan også skyldes forkert kost dvs. mangel på vitaminer. Dårlig søvn, som du også nævner, gør det endnu værre.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Zorba d. 23-01-2010 22:23:09.
#12
#9
Nemlig ;)
Du r sq for ung til at få stress nu, du skal hygge og nyde livet ;)
Nemlig ;)
Du r sq for ung til at få stress nu, du skal hygge og nyde livet ;)
#13
0#
For ca et år siden gik jeg ned med stress og måtte syge meldes i 5 mdr. Det kom sig af 4 ture til udlandet som soldat og indebar 20 timer hos psykolog en gang om ugen til jeg var oven på.
Mit støreste problem var selv at efkende det og det tog mig et halv år for fruen var ved at gå fra mig op til flere gange, men forholdet holdt heldigvis.
Syntes du skal sige det til venner og familie som det er, kan selv huske hvor hårdt det var at skulle noget hver dag og ikke bare kunne sidde forand sin pc eller smide sig på sofaen.
Det der dog hjalp mig utrolig meget var at få snakket med nogle og de ting der for dig er et problem. Da jeg første gang skulle op til psykolog kunne jeg ikke se hvad han skulle hjælpe mig med, men må indrømme at min stolthed forsvandt efter første gang. Har aldrig gjort noget så godt for mig selv og det er sku lige meget om det er små eller store ting der flyder i ens hovede.
For ca et år siden gik jeg ned med stress og måtte syge meldes i 5 mdr. Det kom sig af 4 ture til udlandet som soldat og indebar 20 timer hos psykolog en gang om ugen til jeg var oven på.
Mit støreste problem var selv at efkende det og det tog mig et halv år for fruen var ved at gå fra mig op til flere gange, men forholdet holdt heldigvis.
Syntes du skal sige det til venner og familie som det er, kan selv huske hvor hårdt det var at skulle noget hver dag og ikke bare kunne sidde forand sin pc eller smide sig på sofaen.
Det der dog hjalp mig utrolig meget var at få snakket med nogle og de ting der for dig er et problem. Da jeg første gang skulle op til psykolog kunne jeg ikke se hvad han skulle hjælpe mig med, men må indrømme at min stolthed forsvandt efter første gang. Har aldrig gjort noget så godt for mig selv og det er sku lige meget om det er små eller store ting der flyder i ens hovede.
#14
#11 Angående kost, får jeg et par rugbrødder dagligt, varm aftensmad, typisk kartofler med et eller andet til osv. Drikker dog meget kaffe og cola, for at holde mig frisk.
Lykkepiller? Den kan kræve mere uddybelse, for er ikke helt med her.
#12 Vil jeg også mene!
Lykkepiller? Den kan kræve mere uddybelse, for er ikke helt med her.
#12 Vil jeg også mene!
#15
11#
anti-depressions medicin (lykkepiller) er det væreste pis man kan tage.
Man bliver dybt afhængig af dem og de kræver hele tiden større dosis for at fungere optimalt. det er det samme som at sieg gå ud og snup dig et fix..
Bivirkninger
Oftest er bivirkningerne forbigående.
Meget
almindelige
(> 10%) Kraftesløshed.
Mundtørhed, kvalme, obstipation.
Palpitationer.
Tremor, svimmelhed, agitation, nervøsitet, søvnløshed, somnolens.
Øget svedtendens.
Akkommodationsbesvær.
Almindelige
(1-10%) Nedsat eller øget appetit, vægtændring.
Øget spytsekretion, smagsforstyrrelser, dyspepsi, opkastning, abdominalsmerter, diarré, flatulens.
Takykardi, hypotension, hypertension, rhinitis, sinuitis.
Artralgi, myalgi.
Koncentrationsbesvær, abnorme drømme, hukommelsesbesvær, apati, angst, konfusion, migræne, gaben, paræstesier.
Hududslæt, hudkløe.
Dysmenoré, vandladningsbesvær, polyuri, seksuelle forstyrrelser.
Synsforstyrrelser, tinnitus.
Ikke
almindelige
(0,1-1%) Forhøjede levertransaminaser.
Bradykardi, hoste, ødemer.
Aggressivitet, personlighedsforstyrrelser, hallucinationer, mani, eufori, ekstrapyramidale gener, kramper, synkope.
Alopeci, fotosensibilitet, purpura.
Hypersensitivitet.
Urinretention, menoragi.
Pupildilation.
Sjældne
(0,01-0,1%) Hepatitis.
Hyponatriæmi, Schwarts-Bartters syndrom (SIADH).
Dyskinesier, akatisi, suicidaladfærd.
Meget
sjældne
(< 0,01%) Supraventrikulære og ventrikulære arytmier.
Galaktoré.
Angioødem, anafylaktisk reaktion.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Brander9400 d. 23-01-2010 22:35:46.
anti-depressions medicin (lykkepiller) er det væreste pis man kan tage.
Man bliver dybt afhængig af dem og de kræver hele tiden større dosis for at fungere optimalt. det er det samme som at sieg gå ud og snup dig et fix..
Bivirkninger
Oftest er bivirkningerne forbigående.
Meget
almindelige
(> 10%) Kraftesløshed.
Mundtørhed, kvalme, obstipation.
Palpitationer.
Tremor, svimmelhed, agitation, nervøsitet, søvnløshed, somnolens.
Øget svedtendens.
Akkommodationsbesvær.
Almindelige
(1-10%) Nedsat eller øget appetit, vægtændring.
Øget spytsekretion, smagsforstyrrelser, dyspepsi, opkastning, abdominalsmerter, diarré, flatulens.
Takykardi, hypotension, hypertension, rhinitis, sinuitis.
Artralgi, myalgi.
Koncentrationsbesvær, abnorme drømme, hukommelsesbesvær, apati, angst, konfusion, migræne, gaben, paræstesier.
Hududslæt, hudkløe.
Dysmenoré, vandladningsbesvær, polyuri, seksuelle forstyrrelser.
Synsforstyrrelser, tinnitus.
Ikke
almindelige
(0,1-1%) Forhøjede levertransaminaser.
Bradykardi, hoste, ødemer.
Aggressivitet, personlighedsforstyrrelser, hallucinationer, mani, eufori, ekstrapyramidale gener, kramper, synkope.
Alopeci, fotosensibilitet, purpura.
Hypersensitivitet.
Urinretention, menoragi.
Pupildilation.
Sjældne
(0,01-0,1%) Hepatitis.
Hyponatriæmi, Schwarts-Bartters syndrom (SIADH).
Dyskinesier, akatisi, suicidaladfærd.
Meget
sjældne
(< 0,01%) Supraventrikulære og ventrikulære arytmier.
Galaktoré.
Angioødem, anafylaktisk reaktion.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Brander9400 d. 23-01-2010 22:35:46.
#16
#13 Jeg er startet til psykolog, men hun lukkede praksisen, fordi de skulle flytte, så skal finde en ny og starte forfra. Nåede kun at være der 3 gange og der var vi stadig i startfasen med beskrivelse af hvad jeg selv følte osv. og de mennesker der var blandt mig med mere.
VH
VH
#17
Kan fornemme der er blandet meninger om lykkepiller. Indtil videre kan jeg også godt få en mindre, kortvarig tilfredsstillelse af afslappenhed ved en smøg efter hårdt arbejde eller lignende.
#18
kender et par stykker der får dem og vil råde alle til at holde sig væk fra dem..
#19
#15
Min bror er os på lykkepiller, pga. stoffer.
Den knægt for ryste ture, svede ture og angst hvis han ikke har hans medicin 😩
Men når han har det, så har han det fint nok, men 2-3 dage er MAX han kan gå uden medicin. Så det vil jeg da helst undgå. Så hellere psykolog, de kan dælme gøre underværker :yes:
Min bror er os på lykkepiller, pga. stoffer.
Den knægt for ryste ture, svede ture og angst hvis han ikke har hans medicin 😩
Men når han har det, så har han det fint nok, men 2-3 dage er MAX han kan gå uden medicin. Så det vil jeg da helst undgå. Så hellere psykolog, de kan dælme gøre underværker :yes:
#20
19#
er glad for at høre han er kommet ud af det pis. vi er heldigvis kommet videre..
er glad for at høre han er kommet ud af det pis. vi er heldigvis kommet videre..
#21
Stress er skide farligt..... nogle ender med at bruge 3 mdr på at lære at binde snørebånd igen.
Der er kun en ting der virker, fjern alle de unødige ting du skal nå og fokuser på kerne tingene. At kede sig er vist ret sundt!!
Den der betaler den største regning er dig selv, selvom andre også vil være meget berørt af at du går ned. Men de kommer nemmere over det da de nok ikke har stress. Så du er vigtigst, ikke dit tidligere forhold .. . . du vil have svært ved at fungere i et forhold vist du er helt nede. Du har nok mere brug for støtte og hjælp end at skulle give til andre.
Jeg kunne ikke forstå hvorfor håret væltede af toppen og jeg havde skide ondt i leveren. Toiletbesøg var heller ikke normalt, især var der vildt meget protein i min urin. Og generelt havde jeg det af helvede til, men hverken min læge eller venner kunne se noget. Problemet var at jeg prøvede at at totalt renovere min leglighed, havde kæreste i den anden ende af landet, gå i byen hver weekend, se alle jeg kendet, var formand for den andelsforening jeg boede i og samtidig under en ben hård 6 mdrs fuldtids uddannelse igennem mit arbejde.
Idag kan jeg mærke advarsels tegnene meget hurtigt og får en rigtig ubehagelig reminder. Sidst da jeg renoverede vores hus og var færdig 7 dage før min kone skulle føde.
Jeg kom over min stress ved at drosle ned og koncentrere mig om mig selv (selvf. uden at være egoistisk) 😉 Og var oven på efter et halvt års tid. Håret var der igen, men nu falder det sku af igen....men det er vist genetisk.
Du har min fulde forståelse for det du går igenmmem. Held og lykke.
Mvh
Morten
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af emaguina d. 23-01-2010 22:44:54.
Der er kun en ting der virker, fjern alle de unødige ting du skal nå og fokuser på kerne tingene. At kede sig er vist ret sundt!!
Den der betaler den største regning er dig selv, selvom andre også vil være meget berørt af at du går ned. Men de kommer nemmere over det da de nok ikke har stress. Så du er vigtigst, ikke dit tidligere forhold .. . . du vil have svært ved at fungere i et forhold vist du er helt nede. Du har nok mere brug for støtte og hjælp end at skulle give til andre.
Jeg kunne ikke forstå hvorfor håret væltede af toppen og jeg havde skide ondt i leveren. Toiletbesøg var heller ikke normalt, især var der vildt meget protein i min urin. Og generelt havde jeg det af helvede til, men hverken min læge eller venner kunne se noget. Problemet var at jeg prøvede at at totalt renovere min leglighed, havde kæreste i den anden ende af landet, gå i byen hver weekend, se alle jeg kendet, var formand for den andelsforening jeg boede i og samtidig under en ben hård 6 mdrs fuldtids uddannelse igennem mit arbejde.
Idag kan jeg mærke advarsels tegnene meget hurtigt og får en rigtig ubehagelig reminder. Sidst da jeg renoverede vores hus og var færdig 7 dage før min kone skulle føde.
Jeg kom over min stress ved at drosle ned og koncentrere mig om mig selv (selvf. uden at være egoistisk) 😉 Og var oven på efter et halvt års tid. Håret var der igen, men nu falder det sku af igen....men det er vist genetisk.
Du har min fulde forståelse for det du går igenmmem. Held og lykke.
Mvh
Morten
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af emaguina d. 23-01-2010 22:44:54.
#22
Lykke piller er godt nok den sidste løsning..
Jenner forhelvede du er 17 år gammel og synes allerede du er stresset.
Skolen er sku vigtigst så enten skal du trappe ned for dine arbejds timer eller helt stoppe med at have et fritids arbejde ved godt at det tjener til dagen og vejen men hvis du har svært ved at finde tid så er det en løsning.
Og snak endelig med ex kæresten og vennerne omkring det og få lidt støtte i en lidt hård tid.
Hvad med weekenderne arbejder du også der og laver lektier i stor stil?
Jenner forhelvede du er 17 år gammel og synes allerede du er stresset.
Skolen er sku vigtigst så enten skal du trappe ned for dine arbejds timer eller helt stoppe med at have et fritids arbejde ved godt at det tjener til dagen og vejen men hvis du har svært ved at finde tid så er det en løsning.
Og snak endelig med ex kæresten og vennerne omkring det og få lidt støtte i en lidt hård tid.
Hvad med weekenderne arbejder du også der og laver lektier i stor stil?
#23
#0; Er jeg ved at gå ned med stress? Ja
Få gjort noget ved det før du brænder helt ud.
Få gjort noget ved det før du brænder helt ud.
#24
#19
Det endte ret hurtigt efter et sygehus besøg... Så nu skal han bare ud af det andet 'misbrug' 😳
Det endte ret hurtigt efter et sygehus besøg... Så nu skal han bare ud af det andet 'misbrug' 😳
#25
#19
Godt at høre han er på vej ud af det!
#21
Mange tak for dine kloge ord og det er sku rart at vide, at man ikke er den eneste.
#22
Ja i weekenderne arbejde jeg hver lørdag og har typisk afleveringer for i 2-3 fag om ugen foruden lektier, og det er så i weekenden det foregår, for ellers kan jeg slet ikke kapere det, så meget weekend er der også sjældent.
VH
Godt at høre han er på vej ud af det!
#21
Mange tak for dine kloge ord og det er sku rart at vide, at man ikke er den eneste.
#22
Ja i weekenderne arbejde jeg hver lørdag og har typisk afleveringer for i 2-3 fag om ugen foruden lektier, og det er så i weekenden det foregår, for ellers kan jeg slet ikke kapere det, så meget weekend er der også sjældent.
VH
#26
#25
Det er jo også hul i hovedet at arbejde om lørdagen..
Igen trap ned på dine arbejds timer så for du også flere timer til dig selv.
Det er jo også hul i hovedet at arbejde om lørdagen..
Igen trap ned på dine arbejds timer så for du også flere timer til dig selv.
#27
Som noget positivt vil jeg sige, at du allerede meget klart og velformuleret har givet nok mange af svarene. Du virker klar og tydelig og iøvrig ressourcestærk, hvilket er en ekstrem gevinst i din situation.
Har selv været i samme situation: Ville gerne det hele og brækkede ned istedet. Jeg gjorde det så for alvor...... mere end beskrevet af dig.
Vi vil så gerne det hele: Den perfekte karriere, den perfekte kæreste, være troværdig ressource ifht. relationer, spændende fritidsinteresser og fritidsjob så man har råd til det osv. Vi lever i et informationsbillede, hvor vi bliver bombarderet med det perfekte liv: Reklamer, film osv.
Jeg vil gerne delvist lægge mig op ad #11 og anbefale dig at søge hjælp. Jeg ville overveje psykolog (/psykoterapeut) og uanset hvad læge. Det med psykoterapeut afhænger af din personlighed. Hvis du er parat til at snakke følelser, vil det være en gevinst. Jeg tror, at du er klar. Endvidere vil jeg opfordre dit til at tage alt presset af: Job osv.
Om du bør tage en snak med x må du selv vurdere (er hun en ressource?). I givet fald: Overvej om formålet ikke bør være at forklare, hvorfor du handlede, som du gjorde. I din situation bør det ikke være at score hende.
Jeg vil også sige: Gør det nu!!!!! Jeg brækkede ned for alvor fordi jeg ventede for længe og endte med to år i helvede.
En ting skal du være bevidst om: Der sker ikke mirakler. Typisk har man det skidt i en periode, men lige pludselig har man en god dag. En uge efter er det måske to gode dage osv og ligepludselig en dag har man et godt liv!!!!!!
Hvis du gerne vil snakke kan du sende en PM, så får du mit mobilnummer.
Har selv været i samme situation: Ville gerne det hele og brækkede ned istedet. Jeg gjorde det så for alvor...... mere end beskrevet af dig.
Vi vil så gerne det hele: Den perfekte karriere, den perfekte kæreste, være troværdig ressource ifht. relationer, spændende fritidsinteresser og fritidsjob så man har råd til det osv. Vi lever i et informationsbillede, hvor vi bliver bombarderet med det perfekte liv: Reklamer, film osv.
Jeg vil gerne delvist lægge mig op ad #11 og anbefale dig at søge hjælp. Jeg ville overveje psykolog (/psykoterapeut) og uanset hvad læge. Det med psykoterapeut afhænger af din personlighed. Hvis du er parat til at snakke følelser, vil det være en gevinst. Jeg tror, at du er klar. Endvidere vil jeg opfordre dit til at tage alt presset af: Job osv.
Om du bør tage en snak med x må du selv vurdere (er hun en ressource?). I givet fald: Overvej om formålet ikke bør være at forklare, hvorfor du handlede, som du gjorde. I din situation bør det ikke være at score hende.
Jeg vil også sige: Gør det nu!!!!! Jeg brækkede ned for alvor fordi jeg ventede for længe og endte med to år i helvede.
En ting skal du være bevidst om: Der sker ikke mirakler. Typisk har man det skidt i en periode, men lige pludselig har man en god dag. En uge efter er det måske to gode dage osv og ligepludselig en dag har man et godt liv!!!!!!
Hvis du gerne vil snakke kan du sende en PM, så får du mit mobilnummer.
#28
#26 Ja, det kunne jeg, men det er bare svært at finde overskuddet til at sige fra: NU arbejder jeg ikke alle hverdage og kun hver 2. lørdag eksempelvis.
#29
Hej,
Jeg har selv været turen igennem, og gik ned med stress. Det udviklede sig til en regulær depression, som har været frygtelig forfærdelig. Det har (indtil videre) taget 3,5 år at komme nogenlunde ovenpå igen. Så det er meget vigtigt at du skærer nogle af de ting væk, som stresser dig, for det er ved at gå galt. Om du skærer arbejde eller uddannelse væk, skal du selv vurdere. Men uanset hvad, så er du nødt til at gøre noget med det samme. Du skal tænke på at du sagtens kan vende tilbage til et job senere, hvis du vælger jobbet fra. Og vælger du uddannelsen fra, kan du også genoptage studiet på et senere tidspunkt, det er ikke et problem. Men det er et problem hvis du ikke vælger fra, i en fart.
Du må gerne PM'e mig, hvis du vil vide mere
- Søren
Jeg har selv været turen igennem, og gik ned med stress. Det udviklede sig til en regulær depression, som har været frygtelig forfærdelig. Det har (indtil videre) taget 3,5 år at komme nogenlunde ovenpå igen. Så det er meget vigtigt at du skærer nogle af de ting væk, som stresser dig, for det er ved at gå galt. Om du skærer arbejde eller uddannelse væk, skal du selv vurdere. Men uanset hvad, så er du nødt til at gøre noget med det samme. Du skal tænke på at du sagtens kan vende tilbage til et job senere, hvis du vælger jobbet fra. Og vælger du uddannelsen fra, kan du også genoptage studiet på et senere tidspunkt, det er ikke et problem. Men det er et problem hvis du ikke vælger fra, i en fart.
Du må gerne PM'e mig, hvis du vil vide mere
- Søren
#30
#27
Først og fremmest mange tak for de fine.
Angående det at gå til psykolog vil jeg lige henvise til #16.
Har det fuldstændig som du beskriver det. Vil gerne have det perfekte arbejde, uddannelse, kæreste, være en god og stabil ressource folk kan trække på til hver tid mv. men som du også nævner, kan det få en til at gå helt under at opfylde så mange krav 😕
Først og fremmest mange tak for de fine.
Angående det at gå til psykolog vil jeg lige henvise til #16.
Har det fuldstændig som du beskriver det. Vil gerne have det perfekte arbejde, uddannelse, kæreste, være en god og stabil ressource folk kan trække på til hver tid mv. men som du også nævner, kan det få en til at gå helt under at opfylde så mange krav 😕
#31
Lige en tillægskommentar ang. lykkepiller:
Der kan være bivirkninger ja, men som hovedregel er de en gevinst for mennesker i krise. Der hvor diskussionen går ind, er om de kan stå alene??
Jeg mener, at lykkepiller kan bringe en ud af en låst situation, mens psykologer kan forhindre, at man ryger i den situation igen og iøvrigt fremskynde processen.
At #15 læser op fra en indlægsseddel i en medicinpakke er useriøst..... forstået på den måde, at de skal skrive det, hvis noget enkelte gange er sket. For de fleste er det en gevinst.
Bare min mening. Lige akkurat psykofarmaka er delvist religiøst. Hovedpinepiller er der ikke meget diskusion omring.
Der kan være bivirkninger ja, men som hovedregel er de en gevinst for mennesker i krise. Der hvor diskussionen går ind, er om de kan stå alene??
Jeg mener, at lykkepiller kan bringe en ud af en låst situation, mens psykologer kan forhindre, at man ryger i den situation igen og iøvrigt fremskynde processen.
At #15 læser op fra en indlægsseddel i en medicinpakke er useriøst..... forstået på den måde, at de skal skrive det, hvis noget enkelte gange er sket. For de fleste er det en gevinst.
Bare min mening. Lige akkurat psykofarmaka er delvist religiøst. Hovedpinepiller er der ikke meget diskusion omring.
#32
#30 Ang. psykolog: Bare fordi en dør smækker i hovedet på en, kan man altid åbne en anden. Prøv at snakke med dine relationer og sig det som det er. Måske en af dem kender en, der kender en, der er god OG stabil.
#33
#32 Ja, det vil jeg prøve at lede efter!
#34
Som #27 siger: første skridt til løsning af et problem er at erkende at man har et.
Så jeg tror der er håb for dig, men som de andre siger :act now, tomorrow is to late.
Så jeg tror der er håb for dig, men som de andre siger :act now, tomorrow is to late.
#35
#34
Starter med det samme! Tror jeg vil starte med at ringe til et par bekendte og sige, at jeg ikke kan overkomme at lave deres computere og at de kan hente dem, når de har tid. Dernæst vil jeg udskyde 2 aflevering lidt og bruge min søndag på at være kreativ og bygge mit værksted færdigt, for det gør mig i godt humør.
Man skal starte i det små
Starter med det samme! Tror jeg vil starte med at ringe til et par bekendte og sige, at jeg ikke kan overkomme at lave deres computere og at de kan hente dem, når de har tid. Dernæst vil jeg udskyde 2 aflevering lidt og bruge min søndag på at være kreativ og bygge mit værksted færdigt, for det gør mig i godt humør.
Man skal starte i det små
#36
#35: Skidegode beslutninger
#37
har også psykologi på B niveau i skolen og vi har for ikke særligt lang tid siden haft om stress, udbrændthed og depressioner, og mange af de ting vi læste om, kunne jeg "sætte" på mig selv, men har først forstået nu, at det er alvor og jeg bliver alvorligt syg, hvis der ikke gøres noget 😐
#38
Tag en tudekiks!
Det der definere en sand mand er det faktum at de besidder den evne og beslutsomhed der er nødvendig for at overkomme enhver forhindring. Du skal ikek give op. Tænk på DIG SELV for en stund! Drop jobbet og fokusere kun på lektierne og familien samt venner, det kan sagtens lade sig gøre. Jeg er 19 år og har ALDRIG arbejdet i hele mit liv, da jeg ellers ikek ville have tid til lektierne osv., men tro mig jeg har alverdens tid til hobbyer, familien og lektierne, måske knap så meget med vennerne, men det går nok. Når Gym er overstået kan man fuldt ud nyd elivet 🙂
Hvis du giver op nu acceptere du dit nederlag!
Det der definere en sand mand er det faktum at de besidder den evne og beslutsomhed der er nødvendig for at overkomme enhver forhindring. Du skal ikek give op. Tænk på DIG SELV for en stund! Drop jobbet og fokusere kun på lektierne og familien samt venner, det kan sagtens lade sig gøre. Jeg er 19 år og har ALDRIG arbejdet i hele mit liv, da jeg ellers ikek ville have tid til lektierne osv., men tro mig jeg har alverdens tid til hobbyer, familien og lektierne, måske knap så meget med vennerne, men det går nok. Når Gym er overstået kan man fuldt ud nyd elivet 🙂
Hvis du giver op nu acceptere du dit nederlag!
#39
#38 Var egentlig på vej i seng, men du provokerede mig med dit macho snak og klicheer...
Jeg føler mig som en rigtig mand, men jeg havde ikke evne og beslutsomhed til selv at løse mine daværende problemer alene. Er jeg derved en svagpisser??
Hvis min bil går i stykker, går jeg til mekaniker, hvis min psyke driller mig, søger jeg tilsvarende hjælp.........
Der var engang en viis mand, der sagde, at intet menneske er en ø. Vi har alle ind i mellem brug for hjælp og en sand mand erkender dette. Er du en sand mand.
Og drop iøvrigt din hånlighed......
Jeg føler mig som en rigtig mand, men jeg havde ikke evne og beslutsomhed til selv at løse mine daværende problemer alene. Er jeg derved en svagpisser??
Hvis min bil går i stykker, går jeg til mekaniker, hvis min psyke driller mig, søger jeg tilsvarende hjælp.........
Der var engang en viis mand, der sagde, at intet menneske er en ø. Vi har alle ind i mellem brug for hjælp og en sand mand erkender dette. Er du en sand mand.
Og drop iøvrigt din hånlighed......
#40
#38 Med al respekt da jeg ikke kender dig, så tror jeg ikke du ved hvad du taler om.
Kom igen når du har været igennem en svær tid, hvilket du åbenbart ikke har prøvet.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af emaguina d. 23-01-2010 23:32:13.
Kom igen når du har været igennem en svær tid, hvilket du åbenbart ikke har prøvet.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af emaguina d. 23-01-2010 23:32:13.
#41
ang. lykkepiller:
efter at mine forældre gik fra hinanden endte min far i en depression, det kom efter at han (hvad han senere har fundet ud af) havde alt for meget pres på arbejdet og så lige en skilsmisse oven i som fik bægeret til at flyde over. Og det endte med at være ved at gå helt galt f.eks har han fortalt mig senere at han på et tidspunkt stod ude i værkstedet fandt motorsaven og skulle lige til at gå amok på vores førstesal som var helt nybygget på det tidspunkt. men altså vi fik smidt ham til lægen efter længere tids påstyr og han ordinerede "lykkepiller" til ham, og han har hvertfald fortalt mig at det var en stor hjælp for ham til at få nedkæmpet den depression han var endt i. men selvfølgelig udover det har han også gået til psykolog og det tror jeg da også har hjulpet en del. men at sige at "lykkepiller" altid er noget lort, vil jeg mene er forkert. for det har altså hjulpet en del mennesker.
Hilsen Jonas
efter at mine forældre gik fra hinanden endte min far i en depression, det kom efter at han (hvad han senere har fundet ud af) havde alt for meget pres på arbejdet og så lige en skilsmisse oven i som fik bægeret til at flyde over. Og det endte med at være ved at gå helt galt f.eks har han fortalt mig senere at han på et tidspunkt stod ude i værkstedet fandt motorsaven og skulle lige til at gå amok på vores førstesal som var helt nybygget på det tidspunkt. men altså vi fik smidt ham til lægen efter længere tids påstyr og han ordinerede "lykkepiller" til ham, og han har hvertfald fortalt mig at det var en stor hjælp for ham til at få nedkæmpet den depression han var endt i. men selvfølgelig udover det har han også gået til psykolog og det tror jeg da også har hjulpet en del. men at sige at "lykkepiller" altid er noget lort, vil jeg mene er forkert. for det har altså hjulpet en del mennesker.
Hilsen Jonas
#42
Nu er dte ike ondt ment, men der er da rent udsagt idioti på højt plan, at når man har det så svært, at man så til og med også dropper kærsten? Endvidere er du nød til at indse at kun DU kan ændre på din nuværende situation? Om jeg er en mand? Jeg er da ihvertfald en realist, der tør at imødekomme forhindringer uden at søge andres sympati..
#43
Men du/i er da velkomne til at svine mig til blot grundet det faktum at jeg har et helt andet syn på sagen... og for det andet er du jo ikke nøt til at tage stilling til det jeg skriver, take it or leave it, men det var dig der ville have at vi skrev...
PS: beklagher de mange fejl :-S er lidt træt 🙂
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af darkplayer d. 23-01-2010 23:35:38.
PS: beklagher de mange fejl :-S er lidt træt 🙂
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af darkplayer d. 23-01-2010 23:35:38.
#44
Hmm nu blander jeg vidst rundt i brugere og og trådejeren 😩
#45
#38
FJOLS
Det der definerer en mand er at han er voksen nok til at erkende at han ikke er nogen supermand. At der er nogle ting som han ikke kan eller skal klarer alene, er klog nok til at vide når de ting indtræffer og voksen nok til så at bede om hjælp.. :yes:
FJOLS
Det der definerer en mand er at han er voksen nok til at erkende at han ikke er nogen supermand. At der er nogle ting som han ikke kan eller skal klarer alene, er klog nok til at vide når de ting indtræffer og voksen nok til så at bede om hjælp.. :yes:
#46
#45
Sig mig hvad fanden er der galt med flok? hvorfor skal man flames bare fordi man har et andet syn på sagen?
Sig mig hvad fanden er der galt med flok? hvorfor skal man flames bare fordi man har et andet syn på sagen?
#47
#38 Magen til naivitet skal man lede længe efter, du nævner selv at du aldrig har arbejdet, og har derfor aldrig følt det pres som #0 føler, vi er alle forskellige og bearbejder stress og pressede situationer på hver vores måde, nogen bedre end andre. Og nu skal du lige blive en mand før du kan udtale dig om hvad det er 😉
#0 Håber du finder en vej ud af elendigheden, og vil ligesom #31 siger ikke mene at lykkepiller er roden til alt ondt, men kan derimod bruges som et fint suplement til psykolog samtaler. Har selv været på dem og de hjalp mig igennem en meget svære periode af mit liv, tager dem ikke mere da jeg syntes at der er kommet så meget styr på mit liv nu, at de kan undværes.
#0 Håber du finder en vej ud af elendigheden, og vil ligesom #31 siger ikke mene at lykkepiller er roden til alt ondt, men kan derimod bruges som et fint suplement til psykolog samtaler. Har selv været på dem og de hjalp mig igennem en meget svære periode af mit liv, tager dem ikke mere da jeg syntes at der er kommet så meget styr på mit liv nu, at de kan undværes.
#48
Og for det andet har jeg under ingen omstændigheder skrevet noget grovt om folk herinde blog givet mit synspunkt til udtryk, at man så skal flames for det?
#49
#46 fordi du er hånlig og nedladende. Specielt dumt overfor et menneske i krise. Som andre har skrevet: Hvis du ikke har prøvet det, så tænk over, hvad du skriver.
#50
#46
Fordi man ikke sparker til en der allerede ligger ned pga sygdom... troede at du da i det mindste havde lært noget om fair play i træningslokalet.. :yes:
PS.Sidder da så også lige og undrer mig over at der bliver tilbudt "tudekiks" fra netop ham der vrælede over der faldt et par hår ud af issen på ham... 🤣 🤣
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 24-01-2010 00:08:34.
Fordi man ikke sparker til en der allerede ligger ned pga sygdom... troede at du da i det mindste havde lært noget om fair play i træningslokalet.. :yes:
PS.Sidder da så også lige og undrer mig over at der bliver tilbudt "tudekiks" fra netop ham der vrælede over der faldt et par hår ud af issen på ham... 🤣 🤣
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af crankyrabbit d. 24-01-2010 00:08:34.
#51
#48 Du starter med at skrive at manden skal tage en tudekiks, hvis det ikke er en smule provokerende så ved jeg sgu ikke hvad det er. Manden har det skidt og spørger om hjælp, og tror du så at sådan en kommentar hjælper på noget som helst?
#53
Jamen det hjælper jo heller ikek ligefrem at have den der "ej hvor er det syndt for dig"-holdning? 😕
#54
Men jeg må nok helle slutte her, inden jeg bliver misforstået igen. Som sagt så var min hensigt under ingen omstændigheder at forværre sagen, men blot at få den pågældende til at kæmpe videre, jeg beklager såfremt det har haft en modsat effekt.
Og hvis i absolut SKAL svine mig til så gør det over PM, tror ikke at Jenner har løst til at læse om alt vores lort..
Og hvis i absolut SKAL svine mig til så gør det over PM, tror ikke at Jenner har løst til at læse om alt vores lort..
#55
#0 - Det du skriver er faktisk en temmelig god beskrivelse af min dagligdag som den var engang. Der er stadig en del af det, men slet ikke så meget som der var dengang. Familie, kæreste, venner, skole, arbejde og hobbyer. Jeg følte også at jeg havde en masse der skulle nås og en masse folk der ville have mig til at hjælpe dem med et eller andet, og jeg, som dig, kan heller ikke sige nej.
Men på et tidspunkt fik jeg nok, det gik bare op for mig at hvis jeg fortsætter sådan bliver tilværelsen sgu trist. Og det er hvad der sker med dig nu.
Hvad jeg gjorde var at tage en snak med min kæreste omkring hvordan jeg havde det og vi blev enige om at jeg skulle stoppe arbejdet, hvor jeg var salgskonsulent, for det var absolut det mindst vigtigste, selvom jeg elskede det og mine kollegaer. Derefter skulle jeg prioritere skolen højere end jeg plejede at gøre, hvilket resulterede i et 10 tal til eksamen for en uges tid siden. Det er trods alt grundlaget for min fremtid og min kommende families fremtid. Jeg har fortalt venner og bekendte at jeg ikke vil lave deres computer hver anden uge for ellers kan jeg ikke bestille andet, og hvis de spørger alligevel bliver de ignoreret. Men familiens computere laver jeg stadig af og til når der er tid. Jeg har skåret lidt ned på hobbyerne, jeg leger ikke så meget med elektronic længere da det behov er nogenlunde dækket (Gamer PC, Medie Center PC, Server, NAS, download server, netbook, bærbar, hi-fi surround system, fladskærme osv.), jeg overclocker ikke længere da jeg synes jeg har nået mit klimaks, jeg træner ikke mere men spiller badminton af og til, jeg ser ikke så meget serier og film som jeg plejer. Jeg har dog i stedet fået en skole- og arbejdsrelateret hobby, nemlig programmering, som jeg bruger mere tid på end de andre hobbyer. Tid med kæresten ligger på nogenlunde samme niveau som før, og min kæreste kommer altså fra kolding egnen, så hun kender ikke rigtig nogen her i Århus, så jeg er den hun er sammen med. Jeg har dog også lært at lade være med at lave noget af og til og blot stene tv eller film. Og at hvis jeg fylder mine dage med alt muligt så kan jeg ikke lave andet end at tænke på hvad jeg skal nå og det er også trættende.
Jeg er stadig ikke helt tilfreds, for jeg ser for sjældent alle de familiemedlemmere og rigtig gode venner jeg gerne vil. Og det drejer sig blot om 4 til 5 mennesker, resten ser jeg rimeligt ofte.
Jeg tror alle de ting jeg har været igennem, kommer alle igennem før eller siden, og det skal du nok også. Jeg håber at du kan genkende noget af det jeg skriver og kan bruge det til noget.
I bund og grund drejer det sig nok om at finde ud af hvad der betyder allermest for dig og bruge tid på det, og lære at sige nej til alt for meget af det du egentlig kun gør af høflighed eller pligt.
Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Hessi d. 24-01-2010 00:00:48.
Men på et tidspunkt fik jeg nok, det gik bare op for mig at hvis jeg fortsætter sådan bliver tilværelsen sgu trist. Og det er hvad der sker med dig nu.
Hvad jeg gjorde var at tage en snak med min kæreste omkring hvordan jeg havde det og vi blev enige om at jeg skulle stoppe arbejdet, hvor jeg var salgskonsulent, for det var absolut det mindst vigtigste, selvom jeg elskede det og mine kollegaer. Derefter skulle jeg prioritere skolen højere end jeg plejede at gøre, hvilket resulterede i et 10 tal til eksamen for en uges tid siden. Det er trods alt grundlaget for min fremtid og min kommende families fremtid. Jeg har fortalt venner og bekendte at jeg ikke vil lave deres computer hver anden uge for ellers kan jeg ikke bestille andet, og hvis de spørger alligevel bliver de ignoreret. Men familiens computere laver jeg stadig af og til når der er tid. Jeg har skåret lidt ned på hobbyerne, jeg leger ikke så meget med elektronic længere da det behov er nogenlunde dækket (Gamer PC, Medie Center PC, Server, NAS, download server, netbook, bærbar, hi-fi surround system, fladskærme osv.), jeg overclocker ikke længere da jeg synes jeg har nået mit klimaks, jeg træner ikke mere men spiller badminton af og til, jeg ser ikke så meget serier og film som jeg plejer. Jeg har dog i stedet fået en skole- og arbejdsrelateret hobby, nemlig programmering, som jeg bruger mere tid på end de andre hobbyer. Tid med kæresten ligger på nogenlunde samme niveau som før, og min kæreste kommer altså fra kolding egnen, så hun kender ikke rigtig nogen her i Århus, så jeg er den hun er sammen med. Jeg har dog også lært at lade være med at lave noget af og til og blot stene tv eller film. Og at hvis jeg fylder mine dage med alt muligt så kan jeg ikke lave andet end at tænke på hvad jeg skal nå og det er også trættende.
Jeg er stadig ikke helt tilfreds, for jeg ser for sjældent alle de familiemedlemmere og rigtig gode venner jeg gerne vil. Og det drejer sig blot om 4 til 5 mennesker, resten ser jeg rimeligt ofte.
Jeg tror alle de ting jeg har været igennem, kommer alle igennem før eller siden, og det skal du nok også. Jeg håber at du kan genkende noget af det jeg skriver og kan bruge det til noget.
I bund og grund drejer det sig nok om at finde ud af hvad der betyder allermest for dig og bruge tid på det, og lære at sige nej til alt for meget af det du egentlig kun gør af høflighed eller pligt.
Svaret blev redigeret 3 gange, sidst af Hessi d. 24-01-2010 00:00:48.
#56
#0 Det er vildt godt skrevet. Du har klart stress og måske også en depression. Som mange andre i denne tråd har sagt, bør du søge både professionelt hjælp, hjælp hos din familie og din x. Hvis det er alt for slemt til du kan komme dig "naturligt" kan lykkepiller være en hjælp. Dog er det den sidste udvej da de bare udskyder problemerne.
Jeg har selv været en meget svær tid igennem og har det stadig ikke optimalt. Jeg kan desværre ikke komme ind på det hele lige nu. Jeg kan sige at jeg gik ned sidste efterår med stress og depression pga arbejdet og mange uarbejdede dårlige oplevelser fra hele mit liv. Siden har jeg arbejdet med det og jeg føler jeg er kommet meget lang, men der er stadig lang vej igen, før jeg er et helt menneske.
Du bør som du selv er inde på annullere alle aftaler hvor du hjælper andre for en tid. Du bør hjælpe dig selv før du hjælper andre. Ellers danner du bare et hul inde i dig selv, som du prøver at fylde op med at give væk og derved graver du bare hullet endnu dybere.
Se hvem der også hjælper dig og smid de personer ud af dit liv som ikke gør andet end at tage uden at give noget igen. Husk dog på at være forsigtig og evt tal med din kommende psykolog før du traffer sådan en beslutning. Det er nemt at fejlvudere andre mennesker når men selv er nede.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af E2X d. 24-01-2010 00:02:55.
Jeg har selv været en meget svær tid igennem og har det stadig ikke optimalt. Jeg kan desværre ikke komme ind på det hele lige nu. Jeg kan sige at jeg gik ned sidste efterår med stress og depression pga arbejdet og mange uarbejdede dårlige oplevelser fra hele mit liv. Siden har jeg arbejdet med det og jeg føler jeg er kommet meget lang, men der er stadig lang vej igen, før jeg er et helt menneske.
Du bør som du selv er inde på annullere alle aftaler hvor du hjælper andre for en tid. Du bør hjælpe dig selv før du hjælper andre. Ellers danner du bare et hul inde i dig selv, som du prøver at fylde op med at give væk og derved graver du bare hullet endnu dybere.
Se hvem der også hjælper dig og smid de personer ud af dit liv som ikke gør andet end at tage uden at give noget igen. Husk dog på at være forsigtig og evt tal med din kommende psykolog før du traffer sådan en beslutning. Det er nemt at fejlvudere andre mennesker når men selv er nede.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af E2X d. 24-01-2010 00:02:55.
#57
#54
Jeg forstår nu godt hvor du vil hen, selvom det måske ikke er så heldigt det du får skrevet i #38.
Det er jo netop det der er problemet ved folk generelt. Ingen tør sige til en sølle person "tag dig nu sammen".
Jeg kender ikke #0, og kan derved ikke stille en diagnose på noget som helst. Men folk har noget så travlt med alting nu om dage, man vil ikke gå glip af noget og så glemmer man sig selv. Når det hele så ramler ned om ørerne på en bør man nok huske at se lidt indad.
Og i øvrigt peger jeg ikke fingre ad #0 eller noget i den retning, han har jo selv en god ide om hvor den er gal.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tom81 d. 23-01-2010 23:57:12.
Jeg forstår nu godt hvor du vil hen, selvom det måske ikke er så heldigt det du får skrevet i #38.
Det er jo netop det der er problemet ved folk generelt. Ingen tør sige til en sølle person "tag dig nu sammen".
Jeg kender ikke #0, og kan derved ikke stille en diagnose på noget som helst. Men folk har noget så travlt med alting nu om dage, man vil ikke gå glip af noget og så glemmer man sig selv. Når det hele så ramler ned om ørerne på en bør man nok huske at se lidt indad.
Og i øvrigt peger jeg ikke fingre ad #0 eller noget i den retning, han har jo selv en god ide om hvor den er gal.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tom81 d. 23-01-2010 23:57:12.
#58
#53: Hvad er dit problem?? Du starter med hånlighed og forventer at vi støtter dig.....
Måske du selv er usikker og ønsker at skjule det og nu er såret over at vi alle falder over dig!!!!! Hvis du selv viste dig fra en sårbar side, ville du få en anden reaktion.
Som Crancyrappit perfekt nævnte det (#45) er åbenhed en måde at komme videre på.
Iøvrigt havde regnet med at komme tidligere i seng, end darkplayer provokerede mig!!!
Måske du selv er usikker og ønsker at skjule det og nu er såret over at vi alle falder over dig!!!!! Hvis du selv viste dig fra en sårbar side, ville du få en anden reaktion.
Som Crancyrappit perfekt nævnte det (#45) er åbenhed en måde at komme videre på.
Iøvrigt havde regnet med at komme tidligere i seng, end darkplayer provokerede mig!!!
#59
#57
Ja det var lidt uheldigt formuleret :'-( ☹
Ja det var lidt uheldigt formuleret :'-( ☹
#60
#59 Når nu jeg læser lidt imellem linierne i #38 og dine kommentare derefter kan jeg godt se at det nok ikke var bevist at det skulle komme til at lyde så nedladende, men det gjorde det og der kom nogle reaktioner.
Men lad os glemme det og komme tilbage til det det drejer sig om, nemlig at hjælpe #0.
Men lad os glemme det og komme tilbage til det det drejer sig om, nemlig at hjælpe #0.
#61
#58
Det som #0 oplever er jo ikek en skid i forhold til alt det lort jeg skulle igennem, derfor jeg har så svært ved at forstå ham!
Det som #0 oplever er jo ikek en skid i forhold til alt det lort jeg skulle igennem, derfor jeg har så svært ved at forstå ham!
#62
#58
Nu er det jo dig der er en lille, når du sådan lader dig provokere så nemt. Når du nu er så klog på livet ville du også forstå at Darkplayer kun er 19 år gammel, og udtrykker sig som en 19 årig.
I mine øjne er det du skriver ikke meget bedre end det der blev skrevet i #38.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tom81 d. 24-01-2010 00:08:50.
Nu er det jo dig der er en lille, når du sådan lader dig provokere så nemt. Når du nu er så klog på livet ville du også forstå at Darkplayer kun er 19 år gammel, og udtrykker sig som en 19 årig.
I mine øjne er det du skriver ikke meget bedre end det der blev skrevet i #38.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af tom81 d. 24-01-2010 00:08:50.
#63
#59 og #60: Fair nok, vi kan alle komme galt afsted. Godt lad os gøre som #60 siger
#65
#15 De såkaldte lykkepiller skulle man da ikke blive afhængige af! Tror det er Benzodiazepiner(angst dæmpende medicin) du tænker på. Dem har der været en del debat om, da de kan give de bivirkninger som #19 nævner.
Grunden til jeg tager det op er, at hvis nu #0 læge foreslår lykkepiller som en mulighed i en kort periode, så skal det jo ikke være på et falsk grundlag at #0 vælger det som han tror er bedst for sig selv.
Men lad din læge rådgive dig om medicin, da han jo ved ti gange med om det en et par nørder på et hardware forum 😉 og det er jo langt fra sikkert han vurderer du har brug for piller!
håber du snart finder en løsning :yes:
Grunden til jeg tager det op er, at hvis nu #0 læge foreslår lykkepiller som en mulighed i en kort periode, så skal det jo ikke være på et falsk grundlag at #0 vælger det som han tror er bedst for sig selv.
Men lad din læge rådgive dig om medicin, da han jo ved ti gange med om det en et par nørder på et hardware forum 😉 og det er jo langt fra sikkert han vurderer du har brug for piller!
håber du snart finder en løsning :yes:
#66
#65 Du bliver på en måde afhængig af lykkepiller, det er ikke som hvis du feks var afhængig af heroin olign og bare skal ha dit stof hverdag, men hvis du feks stopper med at tage dine lykkerpiller fra den ene dag til den anden kan du godt komme ud for nogle slemme bivirkninger som forøget depression feks, man skal trappe langsomt ned igen præcist som man langsomt trapper op i starten.
#67
#62 fair nok både dit point med alder og med at jeg nok var hidsig (mit indlæg #58). Lukker ned herfra idag/nat.
Sov godt alle sammen.
Sov godt alle sammen.
#68
Slutter hermed også med at kommentere yderligere. God nat.
#69
#67
Og så er alle glade.. 🙂 Næsten
nat nat herfra også..
Og så er alle glade.. 🙂 Næsten
nat nat herfra også..
#70
#0 Det lyder til du allerede er klar over dit problem og det er første skridt til at få det bedre. Nr. 2 er at ligge en plan for din kommende hverdag.. Nr. 3 udføre den.
Husk bare på at det er være impulsiv er en rigtig vigtig ting..
Det er blevet nævnt tidligere at det er vigtig at komme dit stress/depression til livs hurtigt og det kan jeg kun bakke op om.. Kender mange som forsendt gjorde noget ved det og de stå tilbage uden job og kæreste den dag idag..
Har selv haft en periode hvor jeg var rigtig stresset pga. kæreste, skole og arbejde. Jeg kombineret så alt det med en heftig omgang festeri + en fængselsdom på 2år.. Det endte med et mave sår og en mild depression. Som der tog mig 2 år at komme mig over.. Ja der skulle faktisk et ophold på 1½ i et åben fængsel før jeg kom det rigtig til livs.
Det krævede jeg ramte bunden før jeg kunne rejse mig og ind se at det var på tide at blive voksen og få styr på tinge.
Nu har jeg en dejlig datter på 4måneder, en god kæreste og en god læreplads i et maler firma. Jeg har lært mig selv at sige fra og ik stresse mig selv bare fordi der er travlt på arbejde, et forhold som skal plejes og nogen venner som skal passes. Jeg har lært at nyde livet som det rigtig skal gøres..
Husk bare på at det er være impulsiv er en rigtig vigtig ting..
Det er blevet nævnt tidligere at det er vigtig at komme dit stress/depression til livs hurtigt og det kan jeg kun bakke op om.. Kender mange som forsendt gjorde noget ved det og de stå tilbage uden job og kæreste den dag idag..
Har selv haft en periode hvor jeg var rigtig stresset pga. kæreste, skole og arbejde. Jeg kombineret så alt det med en heftig omgang festeri + en fængselsdom på 2år.. Det endte med et mave sår og en mild depression. Som der tog mig 2 år at komme mig over.. Ja der skulle faktisk et ophold på 1½ i et åben fængsel før jeg kom det rigtig til livs.
Det krævede jeg ramte bunden før jeg kunne rejse mig og ind se at det var på tide at blive voksen og få styr på tinge.
Nu har jeg en dejlig datter på 4måneder, en god kæreste og en god læreplads i et maler firma. Jeg har lært mig selv at sige fra og ik stresse mig selv bare fordi der er travlt på arbejde, et forhold som skal plejes og nogen venner som skal passes. Jeg har lært at nyde livet som det rigtig skal gøres..
#71
#70 Også flot skrevet. Ja at nyde livet imens man har det er en vigtig ting. Desværre skal man tit så grueligt meget igennem før man kan det.
Jeg vil også trække mig tilbage. Godnat alle sammen og #0 håber virkelig at du får det bedre. Du skal vide at vi står 100% bag dig!
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af E2X d. 24-01-2010 00:35:43.
Jeg vil også trække mig tilbage. Godnat alle sammen og #0 håber virkelig at du får det bedre. Du skal vide at vi står 100% bag dig!
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af E2X d. 24-01-2010 00:35:43.
#72
#55 og 56.
Mange tak for jeres svar. Virkelig fyldestgørende. Jeg kan genkende mange af de ting i har skrevet og en af de ting der virkelig studsede mig var, at man skulle revurdere, hvilke mennesker der gav igen for alt det man giver dem.
#70 Er glad for at se at en del af jer har oplevet samme situation, og så vidt jeg kan se, har mange af jer kæmpet jer op igen. Stor kadout for det!
Har ondt af Darkplayer, hvis han har haft det dårligere end mig, og føler mig på ingen måde fornærmet af indlæg 38. Bad om meninger og det fik jeg.
Mange tak for i aften alle på hwt. I er nogle gode mennesker.
VH
Mange tak for jeres svar. Virkelig fyldestgørende. Jeg kan genkende mange af de ting i har skrevet og en af de ting der virkelig studsede mig var, at man skulle revurdere, hvilke mennesker der gav igen for alt det man giver dem.
#70 Er glad for at se at en del af jer har oplevet samme situation, og så vidt jeg kan se, har mange af jer kæmpet jer op igen. Stor kadout for det!
Har ondt af Darkplayer, hvis han har haft det dårligere end mig, og føler mig på ingen måde fornærmet af indlæg 38. Bad om meninger og det fik jeg.
Mange tak for i aften alle på hwt. I er nogle gode mennesker.
VH
#73
Jeg er enig med Torben i, at du virker meget ressourcestærk #0, og din bevidsthed om din situation gør, at du har rigtigt gode chancer for at kunne gøre noget ved den. That's all good, MEN nu mangler du så at vise dig selv at du har viljen til at handle på det du ved.
Min historie, og en længere udredning af hvorfor jeg mener at du skal handle, og at det kun kan gå for langsomt: Tilbage i starten af 0'erne, fik jeg pludselig fart på. Fuldtidsstudie, og i perioder to jobs på samme tid. Der ud over en kæreste der krævede en del af mine kræfter as well. Basalt set havde jeg som minimum fuld tid på samtlige hverdage, og arbejdede morgener i weekenden. Når der rigtigt var gang i den, smed jeg 80 timer eller mere hver uge, inden jeg vendte hjem til kæresten der som sagt også krævede en god sjat arbejde. All things aside trivedes jeg egentligt fint. Der var knald på ja, men så føler man jo også at ens liv har et formål ikke?
Prisen betaler jeg nu. Forholdet gik i smadder, uddannelsen jeg dengang var i gang med var ikke den rette for mig, og jobbene løb jeg alvorligt sur i. Nu hvor jeg har fundet min rette hylde, er jeg så smadret af efterveerne fra de 6 år med alt for megen skrald på, at jeg knapt nok kan fungere med kun uddannelsen. Min hukommelse er færdig-godnat, min koncntrationsevne lige så, og jeg vågner stadig op med rysteture flere gange om ugen. Der ud over lider jeg også af om ikke andet depressive tanker (en vaskeægte depression er det ikke). Lige pt, hvor der ca er en uge til et nyt semester starter på uni, sover jeg - hvis jeg er heldig - tre timer i træk, og for det meste vågner jeg efter en times tid. Stress er en kronisk faktor i mit liv, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det.
Jeg har skåret unødvendigt fedt fra. Bekendtskabskredsen er svundet gevaldigt ind over årene, og jeg har - på trods af dårlig økonomi - fravalgt enhver form for arbejde. What more can you do? Ja altså ud over en sygemelding, som næppe vil hjælpe det helt store, da eneste mulighed i så fald vil være kontanthjælp. Indtil videre skræmmer det mig mere end hvad jeg ellers udsætter mig selv for.
Så ja.. Se at få handlet på din erkendelse af at den er gal. Jeg ville foreslå dig at starte med at tage den lidt med ro, og finde ud af hvad der reelt betyder noget for dig. Det kunne være din ex, men det kunne også tænkes at du ender med at synes, at hendes forventninger til et forhold er for meget ift hvad du kan levere. Tænk dig om inden du gør noget mkay? Ingen grund til at rode op i noget som måske alligevel ikke fører til andet end gråd og tænders gnidsel imo. Når du har fundet ud af hvad du vil, så GØR DET! Den mest almindelige årsag til at folk bliver hængende i lortet er, at de ikke vil miste status, eller ikke tør sige fra overfor de ting der belaster dem. Fald ikke i den fælde.
For mit vcedkommende (for at imødekomme "tag dig sammen" holdningen, så vi alle undgår at spilde tiden 😉 ): Jeg er psykologistuderende (og er derfor ikke den der er værst rustet mht problemer af denne art), og har via et tilbud vi har i den forbindelse, selv søgt proff hjælp. Sagens kerne er bare, at overhører du advarslerne længe nok, er det ikke en tilstand du sådan lige slipper fri af.
#0: DO SOMETHING! 🙂
Min historie, og en længere udredning af hvorfor jeg mener at du skal handle, og at det kun kan gå for langsomt: Tilbage i starten af 0'erne, fik jeg pludselig fart på. Fuldtidsstudie, og i perioder to jobs på samme tid. Der ud over en kæreste der krævede en del af mine kræfter as well. Basalt set havde jeg som minimum fuld tid på samtlige hverdage, og arbejdede morgener i weekenden. Når der rigtigt var gang i den, smed jeg 80 timer eller mere hver uge, inden jeg vendte hjem til kæresten der som sagt også krævede en god sjat arbejde. All things aside trivedes jeg egentligt fint. Der var knald på ja, men så føler man jo også at ens liv har et formål ikke?
Prisen betaler jeg nu. Forholdet gik i smadder, uddannelsen jeg dengang var i gang med var ikke den rette for mig, og jobbene løb jeg alvorligt sur i. Nu hvor jeg har fundet min rette hylde, er jeg så smadret af efterveerne fra de 6 år med alt for megen skrald på, at jeg knapt nok kan fungere med kun uddannelsen. Min hukommelse er færdig-godnat, min koncntrationsevne lige så, og jeg vågner stadig op med rysteture flere gange om ugen. Der ud over lider jeg også af om ikke andet depressive tanker (en vaskeægte depression er det ikke). Lige pt, hvor der ca er en uge til et nyt semester starter på uni, sover jeg - hvis jeg er heldig - tre timer i træk, og for det meste vågner jeg efter en times tid. Stress er en kronisk faktor i mit liv, og jeg aner ikke hvad jeg skal gøre ved det.
Jeg har skåret unødvendigt fedt fra. Bekendtskabskredsen er svundet gevaldigt ind over årene, og jeg har - på trods af dårlig økonomi - fravalgt enhver form for arbejde. What more can you do? Ja altså ud over en sygemelding, som næppe vil hjælpe det helt store, da eneste mulighed i så fald vil være kontanthjælp. Indtil videre skræmmer det mig mere end hvad jeg ellers udsætter mig selv for.
Så ja.. Se at få handlet på din erkendelse af at den er gal. Jeg ville foreslå dig at starte med at tage den lidt med ro, og finde ud af hvad der reelt betyder noget for dig. Det kunne være din ex, men det kunne også tænkes at du ender med at synes, at hendes forventninger til et forhold er for meget ift hvad du kan levere. Tænk dig om inden du gør noget mkay? Ingen grund til at rode op i noget som måske alligevel ikke fører til andet end gråd og tænders gnidsel imo. Når du har fundet ud af hvad du vil, så GØR DET! Den mest almindelige årsag til at folk bliver hængende i lortet er, at de ikke vil miste status, eller ikke tør sige fra overfor de ting der belaster dem. Fald ikke i den fælde.
For mit vcedkommende (for at imødekomme "tag dig sammen" holdningen, så vi alle undgår at spilde tiden 😉 ): Jeg er psykologistuderende (og er derfor ikke den der er værst rustet mht problemer af denne art), og har via et tilbud vi har i den forbindelse, selv søgt proff hjælp. Sagens kerne er bare, at overhører du advarslerne længe nok, er det ikke en tilstand du sådan lige slipper fri af.
#0: DO SOMETHING! 🙂
#74
#73
Hold da fast en mand der har benene på jorden. Hatten af for at du stadig klarer dig gennem livet med alle de traumer du har påtaget dig efter sådan nogle hårde år. Jeg takker rigtig mange gange for endnu en god og fyldestgørende respons. Der er mange ting jeg skal i gang med at have renset ud i, for at jeg kan blive et godt menneske igen og have selvtillid i de ting jeg foretager mig.
Hold da fast en mand der har benene på jorden. Hatten af for at du stadig klarer dig gennem livet med alle de traumer du har påtaget dig efter sådan nogle hårde år. Jeg takker rigtig mange gange for endnu en god og fyldestgørende respons. Der er mange ting jeg skal i gang med at have renset ud i, for at jeg kan blive et godt menneske igen og have selvtillid i de ting jeg foretager mig.
#75
#74 Jeg tror da at du er et godt menneske Jenner. Men det kan da godt være at du har lidt at bøvle med, før du igen kan kaldes et velfungerende menneske 😛 Sagen er som sagt at få det gjort nu, fremfor når du sidder med mavesår og smadret psyke om x antal år. Det er det ganske enkelt ikke værd.
Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at jeg ikke er en af dem der er hårdest ramt. Mentalt er jeg dælme slidt, derom ingen tvivl, men jeg er her da endnu. Dem der for alvor rammes og ikke lytter, har det med at skvatte døde om på et tidspunkt. Men tak for kommentaren alligevel. Pænt af dig 🙂
Jeg skal i øvrigt hilse og sige, at jeg ikke er en af dem der er hårdest ramt. Mentalt er jeg dælme slidt, derom ingen tvivl, men jeg er her da endnu. Dem der for alvor rammes og ikke lytter, har det med at skvatte døde om på et tidspunkt. Men tak for kommentaren alligevel. Pænt af dig 🙂
#76
#75 Det er mig der takker 🙂!
Puh er godt nok ved at være træt, tror jeg må i seng!
SOV godt hwt!
Puh er godt nok ved at være træt, tror jeg må i seng!
SOV godt hwt!
#77
-> #0
Vi to kender, så vidt jeg ved, ikke hinanden personligt. Men jeg kan sagtens nikke genkendende til meget af det du skriver. Mit bedste råd til dig må være: "Verden går ikke under, hvis man siger fra, en gang imellem."
Det tog mig rigtig lang tid at finde ud af. Sommetider, er man også nødt til at være lidt af et røvhul og lade ting flyve, ellers er der et par sandheder man aldrig får frem. Både om sig selv, men også de mennesker omkring dig, man holder allermest af.
Hvis ikke man passer på, ender man et eller andet sted, hvor man sidder og tænker alt for meget over sin eksistenberettigelse og om hele Verden ikke ville være et bedre sted, hvis nu man hoppede ud fra et vindue. Det er især følelsen af ikke at slå til eller at man hele tiden skuffer, der driver en derud.
Selv var jeg også spredt for meget ud. Gymnasie, bands, forsk. udvalg, HwT.dk, venner, familie osv. og fremdeles.
I den periode, var 24 timer bare ikke nok, og jeg kørte på med 3-4 timers søvn i en 1½ til 2 årig periode. Det hele kulminerede med en lang sommerferie og et studie hvor al min blæksprutteaktivitet skulle fokuseres ned på éen ting. I al den tid, hvor jeg troede at jeg havde udrettet en masse og hjulpet til der hvor det gjaldt, gik det op for mig, at jeg helt havde glemt evnen til at koncentrere mig.
Overholde aftaler, osv.
Med andre ord: Jeg havde glemt mig selv.
Pas på med den slags. Husk, at sige fra og til. Husk, at Verden går ikke under, bare fordi du ikke er et eller andet sted eller ærligt siger fra 🙂
Vi to kender, så vidt jeg ved, ikke hinanden personligt. Men jeg kan sagtens nikke genkendende til meget af det du skriver. Mit bedste råd til dig må være: "Verden går ikke under, hvis man siger fra, en gang imellem."
Det tog mig rigtig lang tid at finde ud af. Sommetider, er man også nødt til at være lidt af et røvhul og lade ting flyve, ellers er der et par sandheder man aldrig får frem. Både om sig selv, men også de mennesker omkring dig, man holder allermest af.
Hvis ikke man passer på, ender man et eller andet sted, hvor man sidder og tænker alt for meget over sin eksistenberettigelse og om hele Verden ikke ville være et bedre sted, hvis nu man hoppede ud fra et vindue. Det er især følelsen af ikke at slå til eller at man hele tiden skuffer, der driver en derud.
Selv var jeg også spredt for meget ud. Gymnasie, bands, forsk. udvalg, HwT.dk, venner, familie osv. og fremdeles.
I den periode, var 24 timer bare ikke nok, og jeg kørte på med 3-4 timers søvn i en 1½ til 2 årig periode. Det hele kulminerede med en lang sommerferie og et studie hvor al min blæksprutteaktivitet skulle fokuseres ned på éen ting. I al den tid, hvor jeg troede at jeg havde udrettet en masse og hjulpet til der hvor det gjaldt, gik det op for mig, at jeg helt havde glemt evnen til at koncentrere mig.
Overholde aftaler, osv.
Med andre ord: Jeg havde glemt mig selv.
Pas på med den slags. Husk, at sige fra og til. Husk, at Verden går ikke under, bare fordi du ikke er et eller andet sted eller ærligt siger fra 🙂
#78
#70: Dejligt, at du er kommet videre. Det tog også mig to år at komme tilbage til livet, men nu har livet være dejligt i 10 - også nu med igangværende skilsmisse!
#73: Du virker ekstremt velformuleret og ressourcestærk .... Trods dine problemer. To spørgsmål:
1. Får du medicin? Kan være et godt værktøj, men kan også påvirke koncentrationsevnen.
2. Er du i noget terapi?? Mener at man opfordrer psykologistuderende til at "få ryddet op" i deres bevidsthed, så man ikke ubevidst laver skidt med terapiklienter??
#0 Der har været snak om medicin herinde. Jeg synes stadig, at du bør snakke med lægen, som er en fagperson. Det er ikke givet, at han ordinerer andet end samtaler. Mener, at han kan henvise til psykolog med tilskud fra det offentlige. Nogen, der ved noget om dette??
Medicin var for mig nødvendig for at komme så meget op ad hullet, at jeg kunne gå i terapi. Det har så flyttet mig så meget, at Jeg har været i langsom nedtrapning i samråd med læge. Lad være med at lave den klassiske: "Jeg har en god dag, nu dropper jeg det hele på en gang!!!"
#73: Du virker ekstremt velformuleret og ressourcestærk .... Trods dine problemer. To spørgsmål:
1. Får du medicin? Kan være et godt værktøj, men kan også påvirke koncentrationsevnen.
2. Er du i noget terapi?? Mener at man opfordrer psykologistuderende til at "få ryddet op" i deres bevidsthed, så man ikke ubevidst laver skidt med terapiklienter??
#0 Der har været snak om medicin herinde. Jeg synes stadig, at du bør snakke med lægen, som er en fagperson. Det er ikke givet, at han ordinerer andet end samtaler. Mener, at han kan henvise til psykolog med tilskud fra det offentlige. Nogen, der ved noget om dette??
Medicin var for mig nødvendig for at komme så meget op ad hullet, at jeg kunne gå i terapi. Det har så flyttet mig så meget, at Jeg har været i langsom nedtrapning i samråd med læge. Lad være med at lave den klassiske: "Jeg har en god dag, nu dropper jeg det hele på en gang!!!"
#79
#78 Du kan få et delvist tilskud, egen betalingen er dog stadig omkring de 4-500kr pr gang.
#80
#78
1: Ingen medicin. Har dog overvejet noget mildt beroligende, eksempelvis fra en helseforretning, for at hjælpe udviklingen lidt på vej.
2: Jep. Efter selv at have bøvlet med det i et par år, indså jeg sidste sommer, at det kunne være givtigt at få et par ekstra øjne på sagen.
Jeg ved i øvrigt ikke med jer andre, men for mig er det værste ved at ligge underdrejet helt klart, at følelsen af autonomi til en vis grad er smuttet. Jeg var bjørnestærk førhen, og tilværelsen var simpel. Jeg satte mig noget for, og gennemførte det uden vaklen. Sove mente jeg at kunne når jeg blev gammel, og jeg levede der efter. The skye seemed to be the limit. Nu kan jeg på dårlige dage knapt nok holde ud at handle, fordi det inkluderer en smule kontakt til andre mennesker.
Sådan går det når man brænder sit lys i begge ender. Jeg bliver sgi lige opmuntret hver gang jeg hører eller læser beretninger fra dem af jer, der er kommet ud på den anden side som hele mennesker. Det sker også i mit tilfælde. Men for dælen ventetiden kan føles lang. Så meget af min tidligere mere dynamiske personlighed har jeg da ikke tabt. Der skal ske, der skal ske nu, eller rettere: helst igår 😛
1: Ingen medicin. Har dog overvejet noget mildt beroligende, eksempelvis fra en helseforretning, for at hjælpe udviklingen lidt på vej.
2: Jep. Efter selv at have bøvlet med det i et par år, indså jeg sidste sommer, at det kunne være givtigt at få et par ekstra øjne på sagen.
Jeg ved i øvrigt ikke med jer andre, men for mig er det værste ved at ligge underdrejet helt klart, at følelsen af autonomi til en vis grad er smuttet. Jeg var bjørnestærk førhen, og tilværelsen var simpel. Jeg satte mig noget for, og gennemførte det uden vaklen. Sove mente jeg at kunne når jeg blev gammel, og jeg levede der efter. The skye seemed to be the limit. Nu kan jeg på dårlige dage knapt nok holde ud at handle, fordi det inkluderer en smule kontakt til andre mennesker.
Sådan går det når man brænder sit lys i begge ender. Jeg bliver sgi lige opmuntret hver gang jeg hører eller læser beretninger fra dem af jer, der er kommet ud på den anden side som hele mennesker. Det sker også i mit tilfælde. Men for dælen ventetiden kan føles lang. Så meget af min tidligere mere dynamiske personlighed har jeg da ikke tabt. Der skal ske, der skal ske nu, eller rettere: helst igår 😛
#81
#80 En klassiske tommelfingerregel: Lige så lang tid, det er gået nedad, tager det at komme opad.
Som jeg skrev tidligere: Lige pludselig oplever man en god dag og den skal man være glad for. Det kan være at dagen efter er noget lort, men den gode dag kommer ikke skidt tilbage.
Jeg havde det ad helvede til fra primo 97 til ultimo 99. Men lige pludselig kom de gode dage og i slutningen af 99 følte jeg, at livet var nogenlunde godt. Og siden da er det gået fremad.
Som jeg skrev tidligere: Lige pludselig oplever man en god dag og den skal man være glad for. Det kan være at dagen efter er noget lort, men den gode dag kommer ikke skidt tilbage.
Jeg havde det ad helvede til fra primo 97 til ultimo 99. Men lige pludselig kom de gode dage og i slutningen af 99 følte jeg, at livet var nogenlunde godt. Og siden da er det gået fremad.
#82
--> #80
Du kan evt. drikke nogle alkoholfrie øl (Tuborg superlight, Faxe Free etc.). De virker lidt beroligende fordi der er humle i. Jeg har prøvet noget "afslapnings-te" fra Matas. Sikke noget bras.
Det er også vigtigt med motion. Blot en rask gå-tur på 30 minutter, kan i løbet af en uge eller to, give et mærkbart resultat.
Du kan evt. drikke nogle alkoholfrie øl (Tuborg superlight, Faxe Free etc.). De virker lidt beroligende fordi der er humle i. Jeg har prøvet noget "afslapnings-te" fra Matas. Sikke noget bras.
Det er også vigtigt med motion. Blot en rask gå-tur på 30 minutter, kan i løbet af en uge eller to, give et mærkbart resultat.
#83
#0 Du nævner du er igang med at lave dit værksted, det er et perfekt sted at stresse af.. Vi mænd opfandt faktisk stedet for at kunne stresse af og for at slippe for vores kvinder, Ik for at arbejde.. 😛
Så hop der ud noget oftere og drik et par bajere.
Så hop der ud noget oftere og drik et par bajere.
#84
#81 Gode dage er der da heldigvis. Hvad endnu bedre er: På de gode dage har jeg det vist bedre end jeg nogensinde har haft det. Så'n nærmest helt zenagtigt til tider.
#92 I know. Har skam også fået mig en cykel, som bruges til al færden i og omkring byen jeg bor i. Det batter noget, selvom det kun er i nogle få timer efter hver tur.
Humle si'r du? Det er hermed noteret. Af ren faglig nysgerrighed kender jeg noget til medikamenter der har med psyken at gøre, men er sgu ikke stiv i de hersens naturprodukter at all. Afslapningsteen er jeg ret sikker på er den samme min mor sommetider købte. Efter hendes opførsel at dømme, har du ganske ret. Den virker nada 😛
Nå men.. Nu skal tråden her ikke handle om mig. Det var #0 der havde brug for et los i røven. Men i skal have tak for inputs people. Det er rart med tråde som denne her. Rart at blive mindet om at man ikke er den eneste der kan være ude på tynd is.
#83 "Vi mænd opfandt faktisk stedet for at kunne stresse af og for at slippe for vores kvinder, Ik for at arbejde.."
BINGO! 😀
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Johnny d. 24-01-2010 12:26:15.
#92 I know. Har skam også fået mig en cykel, som bruges til al færden i og omkring byen jeg bor i. Det batter noget, selvom det kun er i nogle få timer efter hver tur.
Humle si'r du? Det er hermed noteret. Af ren faglig nysgerrighed kender jeg noget til medikamenter der har med psyken at gøre, men er sgu ikke stiv i de hersens naturprodukter at all. Afslapningsteen er jeg ret sikker på er den samme min mor sommetider købte. Efter hendes opførsel at dømme, har du ganske ret. Den virker nada 😛
Nå men.. Nu skal tråden her ikke handle om mig. Det var #0 der havde brug for et los i røven. Men i skal have tak for inputs people. Det er rart med tråde som denne her. Rart at blive mindet om at man ikke er den eneste der kan være ude på tynd is.
#83 "Vi mænd opfandt faktisk stedet for at kunne stresse af og for at slippe for vores kvinder, Ik for at arbejde.."
BINGO! 😀
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Johnny d. 24-01-2010 12:26:15.
#85
#0
Jeg kan slet ikke beskrive hvor langt man kan komme ud psykisk hvis man ikke forholder sig til at man er stresset. Du bliver nødt til at tage det seriøst. Få styr på sagerne og prioritér skolen og kæresten.
Vil bare lige sige at antidepressive (lykkepiller) IKKe er vanedannende og ikke kræver højere dosis efterhånden. Det er nervepiller der har den bivirkning altså stesolid, alopam osv... og dem skal man holde sig fra.
Jeg har selv for 10 år siden været på lykkepiller pga af en slem depression. Jeg lå konstnt i sengen og tankerne kredsede kun om tanken om at ville dø... Efter 14 dage på den laveste dosis antidepressiver vågnede jeg en morgen og havde lyst til at gå ud i haven og nyde solen.
Der er ingen grund ti lat skræmme folk væk fra lykkepiller a de redder mange liv. Men heller ingen grund til at tage dem medmindre man er deprimeret ol.
Jeg kan slet ikke beskrive hvor langt man kan komme ud psykisk hvis man ikke forholder sig til at man er stresset. Du bliver nødt til at tage det seriøst. Få styr på sagerne og prioritér skolen og kæresten.
Vil bare lige sige at antidepressive (lykkepiller) IKKe er vanedannende og ikke kræver højere dosis efterhånden. Det er nervepiller der har den bivirkning altså stesolid, alopam osv... og dem skal man holde sig fra.
Jeg har selv for 10 år siden været på lykkepiller pga af en slem depression. Jeg lå konstnt i sengen og tankerne kredsede kun om tanken om at ville dø... Efter 14 dage på den laveste dosis antidepressiver vågnede jeg en morgen og havde lyst til at gå ud i haven og nyde solen.
Der er ingen grund ti lat skræmme folk væk fra lykkepiller a de redder mange liv. Men heller ingen grund til at tage dem medmindre man er deprimeret ol.
#86
#85 Ikke helt rigtig hvad den "højere dosis efterhånden" angår, jeg startede feks ud med 100mg om dagen og toppede på 350mg.
#87
#86 Måske fordi der er en start fase hvor man skal trappe op til den virksomme dosis som passer til lige præcis dig 😉 Er ikke det samme som man skal tage mere og mere for det virker. Man skal optrappe for at kroppen kan vende sig til dosisen, altså hvis lægen kræver en større dosis
Med hensyn til lykke piller er der kommet nyt på markede som ikke er nær så skadelige. Dog koster de ca 8 kr om dagen altså pr pille, hvilket er dyr. Er fordi de har patent på dem. Husker dog ikke hvad de hedder.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af cineman d. 24-01-2010 12:53:06.
Med hensyn til lykke piller er der kommet nyt på markede som ikke er nær så skadelige. Dog koster de ca 8 kr om dagen altså pr pille, hvilket er dyr. Er fordi de har patent på dem. Husker dog ikke hvad de hedder.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af cineman d. 24-01-2010 12:53:06.
#88
dasjap...
Det er ikke fordi du har brug for mere og mere... altså at kroppen tilvænner sig til stoffet.
Det er fordi du reelt har haft brug for så høj en dosis.
Rent fysisk sker det det ved stress at en kirtel i hjernen der normalt producerer "glædesstof" simpelthen skrumper. Dvs at man selvfølgelig derved hurtigt kan udvikle en depression. Lykkepiller indeholder et stof der får denne kirtel til at vokse igen. Hvor meget kirtlen har behov for at vokse er individuelt... Dvs man forsøger altid med den laveste dosis antidepressiver, og hvis denne lave dosis ikke kan opretholde kirtlens størrelse så hæves dosis.. indtil kirtlens størrelse samt humøret er stabilt..
Ja det var meget enkelt forklaret...
Cineman... Det må være cipralex du mener. Dér skulle være færre bivirkninger siger eksperterne.
Jeg selv fik den samme dosis i 1½ år uden problemer. Man skal bare finde den korrekte dosis først.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Teresa d. 24-01-2010 12:52:50.
Det er ikke fordi du har brug for mere og mere... altså at kroppen tilvænner sig til stoffet.
Det er fordi du reelt har haft brug for så høj en dosis.
Rent fysisk sker det det ved stress at en kirtel i hjernen der normalt producerer "glædesstof" simpelthen skrumper. Dvs at man selvfølgelig derved hurtigt kan udvikle en depression. Lykkepiller indeholder et stof der får denne kirtel til at vokse igen. Hvor meget kirtlen har behov for at vokse er individuelt... Dvs man forsøger altid med den laveste dosis antidepressiver, og hvis denne lave dosis ikke kan opretholde kirtlens størrelse så hæves dosis.. indtil kirtlens størrelse samt humøret er stabilt..
Ja det var meget enkelt forklaret...
Cineman... Det må være cipralex du mener. Dér skulle være færre bivirkninger siger eksperterne.
Jeg selv fik den samme dosis i 1½ år uden problemer. Man skal bare finde den korrekte dosis først.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Teresa d. 24-01-2010 12:52:50.
#89
Lykkepiller skal man holde sig fra med mindre det er stærkt nødvendigt. Min veninde har taget dem i næsten 4år og glemmer hun dem, så er hun helt nede. Hun er godt nok begyndt at trappe ned, så det er ik så slemt mere. Men vil da helt klart sige hun er afhæning af dem.
Og hun startede også småt ud også steg dosisen.
Og hun startede også småt ud også steg dosisen.
#90
#87 og #88 I har selvfølgelig helt ret, det er bare mig der har lidt svært ved at udtrykke mig ordentligt.
#91
#89 når man starter på lykkepiller tager det flere uger før virkningen af pillerne begynder at have effekt, og når man stoppe tager det ligeledes en del tid før virkningen aftager. så det burde altså ikke have den store in-virkning på den psykiske tilstand, hvis man glemmer den en enkelt dag.
#92
Jeg kan sige en ting og det er at jeg ikke er kommet ud på den anden side inu, men jeg er på vej.
Mine problemer startede da jeg var fire og er blevet ved helt til nu kun afbrudt af nogle få perioder på et til to år hvor jeg har kunne udvikle mig uhæmmet.
Jeg kan som jeg også har sagt i #56 ikke komme ind på alt fordi jeg stadig er igang med at arbejde med det. Men jeg har været i et utrygt hjem med en voldelig far, været udsat for massiv mobning over flere perioder hvor den første og værste varede fire år. Da jeg var 17 så jeg mig selv omgivet af personer der ikke gjorde andet end at tage uden at give. Jeg så mig selv sidde hjemme hver eneste fredag og lørdag ensom og forladt uden mulighed for at være sammen med andre. De venner jeg havde havde dengang så jeg kun når jeg lavede deres computer og knallert, nogle dage senere kunne jeg så høre om de vilde fester de havde holdt uden at jeg var inviteret.
Jeg har et par gange prøvet at tage hen til nogen af deres fester hvor jeg har måtte gå på grund af jeg ikke var velkommen. Det var der jeg fik nok og begyndte at indse at jeg var mere værd.
Jeg flyttede hjemmefra som 18 årig og lage alt bag mig. Desværre flyttede jeg direkte ind i tomheden da jeg ikke kendte nogen det sted jeg flyttede hen og havde kun en eller to venner tilbage fra mit tidligere liv. Det blev nogle hårde år hvor jeg arbejde hårdt med mig selv og begyndte at finde ud af hvem jeg var og hvad jeg ville.
Jeg har stadig et problem og det er at jeg er for god af mig. Jeg er for flink til at hjælpe andre.
Dog er jeg blevet meget bedre til at sortere hvem jeg vil hjælpe og hvem der må klare sig selv. Jeg har også fået en meget bredere venneskare som bakker mig og og giver mig overskud. Arbejdet er ikke slut inu men jeg er på den rette vej.
Mine problemer startede da jeg var fire og er blevet ved helt til nu kun afbrudt af nogle få perioder på et til to år hvor jeg har kunne udvikle mig uhæmmet.
Jeg kan som jeg også har sagt i #56 ikke komme ind på alt fordi jeg stadig er igang med at arbejde med det. Men jeg har været i et utrygt hjem med en voldelig far, været udsat for massiv mobning over flere perioder hvor den første og værste varede fire år. Da jeg var 17 så jeg mig selv omgivet af personer der ikke gjorde andet end at tage uden at give. Jeg så mig selv sidde hjemme hver eneste fredag og lørdag ensom og forladt uden mulighed for at være sammen med andre. De venner jeg havde havde dengang så jeg kun når jeg lavede deres computer og knallert, nogle dage senere kunne jeg så høre om de vilde fester de havde holdt uden at jeg var inviteret.
Jeg har et par gange prøvet at tage hen til nogen af deres fester hvor jeg har måtte gå på grund af jeg ikke var velkommen. Det var der jeg fik nok og begyndte at indse at jeg var mere værd.
Jeg flyttede hjemmefra som 18 årig og lage alt bag mig. Desværre flyttede jeg direkte ind i tomheden da jeg ikke kendte nogen det sted jeg flyttede hen og havde kun en eller to venner tilbage fra mit tidligere liv. Det blev nogle hårde år hvor jeg arbejde hårdt med mig selv og begyndte at finde ud af hvem jeg var og hvad jeg ville.
Jeg har stadig et problem og det er at jeg er for god af mig. Jeg er for flink til at hjælpe andre.
Dog er jeg blevet meget bedre til at sortere hvem jeg vil hjælpe og hvem der må klare sig selv. Jeg har også fået en meget bredere venneskare som bakker mig og og giver mig overskud. Arbejdet er ikke slut inu men jeg er på den rette vej.
#93
Det værste ved at have ondt i det mentale er, at andre ofte ikke kan se det og ikke tager din tilstand alvorligt. . . . men har du et brækket ben åbner alle døren for dig.
#94
-> #93
Præcis.
Især hvis man, i en lang periode, har opretholdt en stabil facade. Altid smiler, altid siger osv. Man kan bare ikke forklare det. For mig, og jeg kan jo kun tale på egne vegne, var det som om der bare var larm. Selvom man sad alene, for sig selv, så var der kun støj. Som at prøve på at komme i tanke om temaet til "Final Countdown" mens Van Halens "Jump" kører over anlægget, spille på guitar med forfrosne fingre, eller blive ved med at skrive de forkerte ord på tastaturet og kun gøre brug af backspace.
Det virker som om man er sindssyg, når man triumferende udbryder: "Jeg har slet ikke brugt backspace i dag", hvorimod en der har brækket fingrene, lettere kan slippe af sted med at skrive forkert.
Når det er indeni, kan man ikke komme af med det. Om så det er stress, depression eller det der er værre.
Jeg synes også at det er godt at Jenner fanger det i opstarten, i stedet for, som så mange andre, først indse problemet når det er for sent.
Præcis.
Især hvis man, i en lang periode, har opretholdt en stabil facade. Altid smiler, altid siger osv. Man kan bare ikke forklare det. For mig, og jeg kan jo kun tale på egne vegne, var det som om der bare var larm. Selvom man sad alene, for sig selv, så var der kun støj. Som at prøve på at komme i tanke om temaet til "Final Countdown" mens Van Halens "Jump" kører over anlægget, spille på guitar med forfrosne fingre, eller blive ved med at skrive de forkerte ord på tastaturet og kun gøre brug af backspace.
Det virker som om man er sindssyg, når man triumferende udbryder: "Jeg har slet ikke brugt backspace i dag", hvorimod en der har brækket fingrene, lettere kan slippe af sted med at skrive forkert.
Når det er indeni, kan man ikke komme af med det. Om så det er stress, depression eller det der er værre.
Jeg synes også at det er godt at Jenner fanger det i opstarten, i stedet for, som så mange andre, først indse problemet når det er for sent.
#95
#92
Jeg er også blevet mobbet. Det har sine fordele og ulemper... Det vil sige, at man lære hvem ens venner er og hvem ens fjender er. Nogle gange kan det godt være svært for mig, at sætte folk ind i en bestemt cirkel af ens indre. Jeg vil ikke sige så meget, andet end at jeg er en "Ener". Jeg gør hvad der passer mig mere eller mindre, og nogle gange. Så kan man da godt komme til være lidt falsk over for nogle personer. Jeg har da også gjord nogle ting, som jeg ville gøre anderledes. Nogle gange sker ting ikke sådan, som man gerne vil have det.... Hvis man ser mig, så går typisk alene. Dog stoller jeg 100% på min venner, knap så meget på fremmede...
Dog helst indenfor lovens tykke bog...
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 24-01-2010 17:14:41.
Jeg er også blevet mobbet. Det har sine fordele og ulemper... Det vil sige, at man lære hvem ens venner er og hvem ens fjender er. Nogle gange kan det godt være svært for mig, at sætte folk ind i en bestemt cirkel af ens indre. Jeg vil ikke sige så meget, andet end at jeg er en "Ener". Jeg gør hvad der passer mig mere eller mindre, og nogle gange. Så kan man da godt komme til være lidt falsk over for nogle personer. Jeg har da også gjord nogle ting, som jeg ville gøre anderledes. Nogle gange sker ting ikke sådan, som man gerne vil have det.... Hvis man ser mig, så går typisk alene. Dog stoller jeg 100% på min venner, knap så meget på fremmede...
Dog helst indenfor lovens tykke bog...
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shadowhunter d. 24-01-2010 17:14:41.
#96
Hmm.
Tror lige jeg vil være med her. Og lige fortælle lidt om min egen situation, da de minder lidt om hinanden.
Jeg gik for 1½ år siden ned med stress og angst anfald, som grænsede sig til det psykotiske.
Det endte med 2 dage på hospitalet, og yderligere 5 dage på en lukket psykiatrisk afdeling.
Grunden til det, var en hård opvækst, uden mor, en alkoholiseret far, og en sted mor der dyrkede fysisk vold og psykisk terror på mig, og det det liv jeg førte som voksen.
Jeg stak af som 16 årig, og kom under kommunens vinger, indtil jeg blev 18.
Det er tidligt og stå på egne ben, uden at kunne henvende sig til familien for hjælp.
Og det resulterede så med at jeg gik mentalt ned med et brag.
Jeg sidder nu her som 27 årig. Bor på en behandlings institution for unge med sindslidelse. Et sted hvor vi arbejder kognitivt fremad. For at jeg kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg lider stadig af stress og angst. Men det går fremad.
Cymbalta (SNRI) har hjulpet mig så meget. Så hvad Brander9400 siger, kan jeg ikke bruge til ret meget. Vi bor 10 unge mennesker her, 8 af dem er på antidepressiv medicin, mod angst, stress og depression. Og der var ingen af os der ville kunne være kommet så langt i vores behandling uden den støtte medicinen har givet os.
Psykofarmaka vil ALDRIG nogensinde kunne kurere dig, men det vil kunne give dig den ro du har brug for at arbejde med dig selv, og give dig et større overskud.
Mennesker er så forskellige i vores kemi sammensætning i hjernen, at der aldrig vil være nogen som regerer helt ens. Men hvis det virkelig var sådan noget lort, så var der nok ikke nogen der tog det :) Men kan dog kun give ret i at der skal en lang nedtrapning til for at undgå ubehag.
Nu skal det ikke ses på den måde at jeg anbefaler dig at starte på medicin.
Det virker til du udmærket godt kender grunden til din stress.
Tag den derfra. Dog syntes det er rigtig godt du er startet hos en psykolog. Venner, familie og kæreste kan mange ting, men en psykolog er uddannet i den salgs ting.
Det kræver dog osse bare du finder en du er fortrolig med, og som du har tillid til.
Du er kun 17 år gammel. Det er sq ALT for tidligt du er havnet i denne situation. Der er kun 1 ting at gøre, og det er at lytte til dig selv. Og fortæl dine nærmeste, at du har brug for at være dig selv et stykke tid.
Stress er noget rigtig lort. Og hvis du blir ved at ignorere din krops advarsler. SÅ kan det gå meget galt.
Også SKAL du lære at sige fra!
Alt fra mig. Pas på dig selv Jenner!! Du har et langt liv foran dig endnu.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Asada d. 13-02-2010 13:56:28.
Tror lige jeg vil være med her. Og lige fortælle lidt om min egen situation, da de minder lidt om hinanden.
Jeg gik for 1½ år siden ned med stress og angst anfald, som grænsede sig til det psykotiske.
Det endte med 2 dage på hospitalet, og yderligere 5 dage på en lukket psykiatrisk afdeling.
Grunden til det, var en hård opvækst, uden mor, en alkoholiseret far, og en sted mor der dyrkede fysisk vold og psykisk terror på mig, og det det liv jeg førte som voksen.
Jeg stak af som 16 årig, og kom under kommunens vinger, indtil jeg blev 18.
Det er tidligt og stå på egne ben, uden at kunne henvende sig til familien for hjælp.
Og det resulterede så med at jeg gik mentalt ned med et brag.
Jeg sidder nu her som 27 årig. Bor på en behandlings institution for unge med sindslidelse. Et sted hvor vi arbejder kognitivt fremad. For at jeg kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Jeg lider stadig af stress og angst. Men det går fremad.
Cymbalta (SNRI) har hjulpet mig så meget. Så hvad Brander9400 siger, kan jeg ikke bruge til ret meget. Vi bor 10 unge mennesker her, 8 af dem er på antidepressiv medicin, mod angst, stress og depression. Og der var ingen af os der ville kunne være kommet så langt i vores behandling uden den støtte medicinen har givet os.
Psykofarmaka vil ALDRIG nogensinde kunne kurere dig, men det vil kunne give dig den ro du har brug for at arbejde med dig selv, og give dig et større overskud.
Mennesker er så forskellige i vores kemi sammensætning i hjernen, at der aldrig vil være nogen som regerer helt ens. Men hvis det virkelig var sådan noget lort, så var der nok ikke nogen der tog det :) Men kan dog kun give ret i at der skal en lang nedtrapning til for at undgå ubehag.
Nu skal det ikke ses på den måde at jeg anbefaler dig at starte på medicin.
Det virker til du udmærket godt kender grunden til din stress.
Tag den derfra. Dog syntes det er rigtig godt du er startet hos en psykolog. Venner, familie og kæreste kan mange ting, men en psykolog er uddannet i den salgs ting.
Det kræver dog osse bare du finder en du er fortrolig med, og som du har tillid til.
Du er kun 17 år gammel. Det er sq ALT for tidligt du er havnet i denne situation. Der er kun 1 ting at gøre, og det er at lytte til dig selv. Og fortæl dine nærmeste, at du har brug for at være dig selv et stykke tid.
Stress er noget rigtig lort. Og hvis du blir ved at ignorere din krops advarsler. SÅ kan det gå meget galt.
Også SKAL du lære at sige fra!
Alt fra mig. Pas på dig selv Jenner!! Du har et langt liv foran dig endnu.
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Asada d. 13-02-2010 13:56:28.
#97
Jeg selv stod i en lignende situation tilbage i midten af oktober.
Jeg var talentholdstræner i en svømmeklub, hvor mit virke var at skulle udvikle og hjælpe børn i 9-12 års alderen til at få forudsætningerne der skal til for på sigt at blive elitesvømmer.
Jeg elskede jobber og nød det, men det var desværre også et utroligt kærvende job, der lå hverdag 1-3 mails jeg skulle tage stilling til fra enten bestyrelse, forældre, eller trænerne højere oppe. Derudover var der træning 4 gange om ugen i flere forskellige haller så selvom træningen kun var 1,5rtime pr gang blev det til 3 timer inkl. transport omklædning osv.
Desuden værdsætter jeg min egen træning meget højt og sørger generelt for at træne 5-7 gange pr uge (svømning, cykling, styrke).
Og sidst men ikke mindst er jeg stræber, hvad angår karaktere og studie. ALt dette resulterede i manglende lyst og træthed af alle tre ting.
Jeg manglede lysten til egen træning, jeg manglede lysten til at være træner og jeg manlgede lysten på studiet.
Jeg fik aldrig lavet mine tring og gjorde mange af tingene halvt.
Det kørte på i ca. 1-1,5 måned hvor efter jeg måtte erkende, at jeg ikke kunne forsætte sådan.
Jeg gjorde så op med mig selv, hvad der var vigtigst og tog valget, at jeg studiet var 1. prioriteret, min træning 2. prioriteret og mit træner job 3. prioritet.
Jeg valgte derofr at stige op på træner jobbet og det "løste" hele ligningen. Jeg fik min lyst til studiet tilbage og jeg fik min lyst til egen træning tilbage.
Jeg ville uden tvivl gerne være træner, men min hverdag hang bare ikke sammen sådan og jeg må nu tage til takke med mit gamle job som livredder, hvor jeg kan styre arbejdsmægden selv - dvs. har jeg tid til at arbejde meget kan jeg det, har jeg ikke kan jeg lade være!
Jeg siger ikke min løsning er ideel, men det kan måske hjælpe dig til, hvad du kan gøre.
Jeg var talentholdstræner i en svømmeklub, hvor mit virke var at skulle udvikle og hjælpe børn i 9-12 års alderen til at få forudsætningerne der skal til for på sigt at blive elitesvømmer.
Jeg elskede jobber og nød det, men det var desværre også et utroligt kærvende job, der lå hverdag 1-3 mails jeg skulle tage stilling til fra enten bestyrelse, forældre, eller trænerne højere oppe. Derudover var der træning 4 gange om ugen i flere forskellige haller så selvom træningen kun var 1,5rtime pr gang blev det til 3 timer inkl. transport omklædning osv.
Desuden værdsætter jeg min egen træning meget højt og sørger generelt for at træne 5-7 gange pr uge (svømning, cykling, styrke).
Og sidst men ikke mindst er jeg stræber, hvad angår karaktere og studie. ALt dette resulterede i manglende lyst og træthed af alle tre ting.
Jeg manglede lysten til egen træning, jeg manglede lysten til at være træner og jeg manlgede lysten på studiet.
Jeg fik aldrig lavet mine tring og gjorde mange af tingene halvt.
Det kørte på i ca. 1-1,5 måned hvor efter jeg måtte erkende, at jeg ikke kunne forsætte sådan.
Jeg gjorde så op med mig selv, hvad der var vigtigst og tog valget, at jeg studiet var 1. prioriteret, min træning 2. prioriteret og mit træner job 3. prioritet.
Jeg valgte derofr at stige op på træner jobbet og det "løste" hele ligningen. Jeg fik min lyst til studiet tilbage og jeg fik min lyst til egen træning tilbage.
Jeg ville uden tvivl gerne være træner, men min hverdag hang bare ikke sammen sådan og jeg må nu tage til takke med mit gamle job som livredder, hvor jeg kan styre arbejdsmægden selv - dvs. har jeg tid til at arbejde meget kan jeg det, har jeg ikke kan jeg lade være!
Jeg siger ikke min løsning er ideel, men det kan måske hjælpe dig til, hvad du kan gøre.