-> #0
Det med kæreste, skal du ikke lade dig genere af. If it ain't meant to be, it fucking ain't meant to be. Men du har jo lysten til det, så den rette skal nok dukke op.
Det lyder så fucking kliché, I know. Men tro mig, en eller anden dag, så dukker hun op.
Om så hun hedder Birthe, Beathe eller Berlingo.
Det med ikke at kunne knytte sociale bånd, er et problem de fleste kæmper med, i en eller anden forstand. Det er en del af det at være menneske, at finde sin plads i livet og "rangstigen" - so to speak.
Selv dem der virker til at være gode til det sociale, kan godt græde sig i søvn om natten, fordi de ikke føler at de har tætte bånd. Dem der har tætte bånd, kan også godt græde sig i søvn, fordi de ikke føler at de lever op til de venskaber de lever i.
Sådan er det bare.
Så længe du ikke er selvmorderisk eller depressiv, i anden forstand end at du er et nyt sted, på et vigtigt tidspunkt i dit liv, så bør du ikke bekymre dig.
Nu kender jeg dig ikke, personligt, eller erindrer at have lagt mærke til dig på forum. Men folk der er isolerede, på den ene eller den anden måde, blomstrer altid op - på et eller andet tidspunkt...
Jeg har selv en kammerat, der - ud fra din beskrivelse - godt kunne minde lidt om dig. Han boede også hjemme, i et stykke tid, hvor jeg drilagtigt plejer at sige: "Man skal være flyttet hjemmefra inden man bliver 22, ellers bliver man sær i knolden" og boy, skal jeg da ellers lige love for at han har taget revance.
I dén henseende, så er det nu mig der er den socialt retarderede.
Visse mennesker er enormt nostalgiske eller sidder fast i en tidsperiode hvor de havde det godt.
Et fint eksempel er sportsfjolset der var en populær dreng i 9. klasse, som bare aldrig rigtigt kom videre, og derfor lever i det samme lille isolerede samfund med de samme dumme dåser fra dengang.
- overfladisk sagt, naturligvis.
Prøv at fokusere på dine positive kvaliteter.
Hvis man er socialt hæmmet, af den ene eller den anden årsag, kan det godt betragtes som et minus. Men sådanne mennesker er ofte gode til at fordybe sig, og det er der altså en masse piger der tænder på.
Jeg kan ikke huske hvor jeg hørte det, men der var engang et rim der gik på: "Det er moderne at have hjerne." Sådan er der jo så meget, men hvis jeg må tillade mig at være ligefrem - så kan alle mennesker score, få en kæreste eller blive erfaringer rigere.
Vi bliver ikke født som værende eksperter i alting, og især ikke livet.
Bare tag det roligt. Lad være med at få stress på.
Tag mig som eksempel.
Straight-A student, der arbejder på fabrik og ikke engang bor sammen med sin kæreste. Mens min gymnasieklasse, allesammen, er ved at være færdige med deres uddannelse, er blevet forlovet, skal have børn og er ved at flytte i hus.
Det stressede mig, enormt meget, i rigtig lang tid. Men jeg har indset, at selv mennesker som dem - der tilsyneladende har styr på tingene - vil på et eller andet tidspunkt stoppe op og tænke: "Fuck! Tog jeg den rigtige beslutning?"
Og så er de deres ægtefælle utro, slår på deres børn eller lander i et sort hul der hedder druk.
Der er altid fejlpotentiale i det at leve, og det eneste man ikke må gøre, er at gleme sig selv.
Selvfølgelig kan man være en idiot til fester eller glemme en fødselsdag, men alt det til trods, så er der altså mennesker i denne Verden der sætter pris på en.
Om man flytter hele Verden, eller et lille sandkorn, kan være det samme.
Tag det roligt, og lad tingene ske af sig selv 🙂