Enthusiast
Tilføjet:
21-02-2010 21:43:52
Svar/Indlæg:
6/1
Jeg forsøger pt at finde en ny bærbar. Det at gennemskue markedet for cpu, gpu, pris/kvalitet og producent er ikke lige til. Efter en del research er jeg kommet frem til følgende:
Grund præmisser.
Budget: max 6500, gerne mindre
Behov: Studiebrug, film og spil
Levetid: 3+ år
Skærm: Ikke over 15,6"
Batterilevetid er egentlig lidt uvæsentlig eftersom det er sjældent jeg bruger computer uden strøm.Den skal dog ikke være så stor at man ikke kan have den med, jf. skærm maks 15".
Andre faktorer: Samle kvalitet af produkt og computer ikke er alt for støjende.
Hardware.
CPU: I øjeblikket står valget mellem i3, i5 og i7 såvidt som jeg kan se det, jeg ville gerne have en AMD, men det er åbenbart et dårligt valg.
GPU: I den prisklasse jeg befinder mig har jeg kunne identificere HD5470 og HD5650, større kort kommer samtidig med et pris-skilt på plus 7000-8000kr.
Jeg kunne egentlig godt tænke mig en bærbar der kan spille GTA IV og Half Life 2, derudover tror jeg ikke jeg kommer til at spille så meget.
To bud på en bærbar:
Jeg har fundet frem til en Dell Studio 15 med en i7 720qm, 4gb ram og et HD5470 til 6600kr. Det ligger i den øvre ende af mit budget, men så vidt jeg kan se er det et af de bedre bud mht ydelse/pris.
Hos Aldi har jeg set at de i den kommende uge sælger en Medion med i3 350m, 4gb ram og et 310M. En væsentligt "mindre" computer, men med et prisskilt på "kun" 4500kr.
Spørgsmål:
- Hvad er jeres oplevelse af kvaliteten af disse mærker?
- Hvilken hardware sammensætning opfatter i som værende mest konkurrence dygtig pt mht ydelse / pris?
- Har jeg valgt et dårligt tidspunkt at købe bærbar på? Jeg kan se at i3 / i5 lige er kommet på markedet, og derfor stadig kommer nye modeller ind.