Den store DELL-tråd

Diverse d.  18. marts. 2010, skrevet af Pizzadude
Vist: 457 gange.

Pizzadude
 
Redaktør
Tilføjet:
18-03-2010 10:19:26
Svar/Indlæg:
5363/442
Jeg skal gerne indrømme, at jeg blev noget overrasket over alt den negative omtale der i den seneste tid har været om DELL. Før i tiden var DELL kendt for at lave god produkter, og frem for alt at deres service var i top. Det har Kontant med deres nylige programmer så sandelig sået tvivl om.

(Programmerne kan ses her: http://www.dr.dk/dr1/kontant )

På den anden side, er den slags forbrugerprogrammer altid meget ensidige i deres dækning af den slags ting. De "afsløringer" der kommer frem, kunne være sket ved ethvert firma. Det er da for eksempel ingen hemmelighed, at firmaer der varetager telefonsupport blandt andet bliver bedømt på ventetiden før telefonen bliver taget - men dette er jo aldrig det eneste parameter..

Der bliver også gjort et rigtig stort nummer ud af, at nogle DELL-ansatte "spillede" glade kunder. Selvfølgelig virker dette ganske mistænkeligt, men jeg tvivler ærlig talt på at det er noget de har fået at vide de skal gøre fra et højere sted - mon ikke de bare gerne vil forsvare deres arbejdsplads, når den bliver udsat for en sådan kritik?

Selv er jeg en glad ejer af en Dell Studio bærbar, og det er uden tvivl en af de bedste maskiner jeg har ejet. Har oplevet et par ældre DELL-modeller der efter 4-5 år fik diverse problemer og måtte kasseres - men har da også en 6 år gammel maskine stående der stadig virker ganske fint..

Jeg har ikke erfaringer med DELL-kundeservice (eller mangel på samme?), men jeg har svært ved at tro, at DELL virkelig skulle være så slemme som det stilles op i Kontant.

Hvad siger I andre, har i erfaringer med DELL og deres service, er de en bande svindlere eller har de bibeholdt den service jeg kender fra de gode gamle dage? 🙂
sesam
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-03-2010 10:55:18
Svar/Indlæg:
2516/381
Jeg har selv en XPS 1730, som jeg har betalt kassen for.. 😩

Men en lækker maskine, er snart 2½år gammel.. har aldrig været noget med den, og de gange jeg har haft brug for deres kunde service har de været rigtig flinke til at hjælpe..

Har en makker der købte samme maskine, som har fået skiftet næsten hele maskinen på garanti'en, helt uden problemer, Hans pc, har fået nyt grafikkort 8800 GTX sli m. nyt bundkort 2 gange, hver gang uden problemer. han havde dog købt noget ekstra xps service.

Ellers har jeg også selv en 6000 inspirion, der gik laderen efter 3år, det er som ok..

Og min pleje familie har en dell vostro,

så man må sige vi har lidt dell i familien, uden problemer.


Har dog hørt om andre hvor det slet ikke er tilfældet. hvor de har masser af problemer, og ikke kan få skidtet til at virke :no:

Men jeg kender personligt kun dell for noget godt 😉

Men om jeg køber dell igen, det ved jeg som ikke, deres gamerbærbar, koster generelt mere end andre. men er dog stadig glad for den


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-03-2010 11:03:04
Svar/Indlæg:
23132/740
Jeg kan kun komme med andenhåndserfaring, men det er vel lige så godt at basere sine holdninger på som så meget andet.

Al elektronik kan fejle. Alle kan have en dårlig dag. Alle kan være uheldige.

Men éen ting står fast. Forbrugerprogrammer og "sensations"-journalister i lig med Kontant, Rabatten, Operation X-factor og hvad det nu ellers hedder, er IKKE samfundets vagthund. De spejler sig i den succes programmet opnår, der fader ud efter 3-6 mdr.

Alle har haft problemer med Apple, Dell, Merlin og FONA. Ikke at jeg skal forsvare de "enkelte" tilfælde. Problemet er snarere de programmer der får det blæst op og helt ud af proportioner, hvor 2-3 måske 6-7 tilfælde ud af... hvad? Et verdensmarked på millioner af kunder?

Som sagt. Jeg skal ikke forsvare disse uheldige episoder. Overhovedet ikke. Men af og til, bare en gang imellem, så møder man - inden for faget - folk, hvor man bare bliver Rasmus-modsat. Der skal bare et par uheldige tilfælde til, og så har man lige en sag for Kontant, Operation X-relevant og deslige. Det er noget de fleste virksomheder er meget opmærksomme på. I hvert fald de større spillere.

Nu snakker jeg ikke Getmore og lign. firmaer.

Dell er en virksomhed på størrelse med ufatteligt stort, det samme gælder IBM/Lenovo, HP og andre. Min tilfredshed, som kunde hos Dell - over flere omgange - står lige mål med den tilmodighed og retfærdighed jeg har givet dem, samt de penge jeg har smidt efter den service jeg forventer.

Mere har jeg sådan set ikke at sige.


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
18-03-2010 11:41:51
Svar/Indlæg:
2127/11
Dem jeg kender der har, eller har haft, Dell, har ikke oplevet problemer med deres service. Nu er det så også meget få der har haft brug for den i det hele taget. Dells maskiner fungerer jo ikke dårlige end alle andre, og derfor er det jo relativt få der går i smadder.

Skal jeg endelig fremhæve én sag, må det være flg: En god ven af mig, der havde en XPS 1710, fik en dag bøvl med at cpu hastigheden faldt når den skulle stige, og omvendt. Selvom hans maskine var udenfor garantiperioden, brugte en Dell supporter en del tid på at hjælpe med at løse problemet.

Ja, Dell har tilsyneladende opført sig skidt i nogle sager, og ja: deres direktør fremstod som en nar der fuldt fortjent fik sin røv ristet i Kontant. Men indtil jeg hører om mere end 2xx sager jeg synes at kunne huske de sagde det handlede om i Kontant, ville jeg ikke betænke mig på at købe en Dell, hvis en skulle fange min interesse.


Gomi
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-03-2010 12:52:19
Svar/Indlæg:
101/16
Jeg har haft to bærbare, en 1720 XPS som aldrig har beklaget sig. Og nu har jeg en 1530 som også bare spiller.

Så jeg er en tilfreds Dell kunde.

Min HP bærbare har der heller aldrig været problemer med. 😀


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-03-2010 14:16:48
Svar/Indlæg:
1814/48
Nu skulle I vel ikke være de samme tilfredse kunder som besøgte Kontant 😛

Undskyld kunne ikke holde mig tilbage.


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-03-2010 15:31:20
Svar/Indlæg:
5421/53
At købe en Dell for mig, ville være det samme som at købe en Mac der ikke kunne køre OSX.


lugee
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-03-2010 20:21:12
Svar/Indlæg:
298/33
Jeg kan godt lide dell!

Jeg købte mig en Dell XPS 13.3" da jeg boede i Australien og skulle skifte ejerskab da jeg solgte den igen. Alt gik flydende, ingen problemer, fin service. Ved dog ikke med Dell sevice i DK, men havde da flere medsturderende på gymnasiet som var glade for deres Dell bærbare og service dertil.

Har to Dell Optiplex 620 (Office Stationære) derhjemme, dejlige maskiner med BTX faktor bundkort, kører helt lydløst på trods af de er 4-5 år gamle.

Jeg vælger at ignorere den slags ævl de viser i fjernsynet, tror grunden er at ingen gider at se det hvis det ikke var helt grotesk så dårligt DELL skal fremstå i deres udsendelser.


GeNiTaliA
 
Overclocker
Tilføjet:
18-03-2010 21:45:26
Svar/Indlæg:
382/48
Ja nu har jeg ikke selv nogle Dell computere da jeg ikke selv synes om deres markedsføring og aldrig har gjort det.. Men på trods af det har en klassekammerat længe haft en bærbar fra dell, kostede ham godt 16.000 så hut jeg visker..

Og hans bærbar som nu efterhånden er ved at være 2½ år har der kun været 1 problem med, en gang brændte bundkort af, han ringede til dem og de kom ud dagen efter og satte en nyt bundkort i computeren og gik ikke før den virkede. Var selv til stede på tidspunktet.. Må indrømme at jeg ikke rigtigt kritiserede servicen fra Dell efter den oplevelse.

Men uden tvivl de folk der er blevet snydt som er blevet vist på DR1 er simpelthen ikke i orden og man skal selvfølgelig ikke ignorer dette, Dell har mange kunder, men det giver dem altså ikke lov til at behandle bare 0.1% dårligt også selvom de sidste 99.9% bliver behandlet godt.

Og nu kan DR godt sige at jeg er ansat hos Dell, men det er jeg altså ikke og har aldrig været og så er jeg ligeglad med hvad deres 'IT-pro' han siger :P


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af GeNiTaliA d. 18-03-2010 21:49:20.