-> #36
Men igen. Hvis kravet er stabilitet og dogmen "det skal bare virke", kan jeg sagtens forstå at folk vælger at købe en over priced Mac, Lenovo, HP eller anden "workstation"-maskine. Det kan jeg sgu.
Omvendt, så er der jo dem som bare elsker at flashe deres statussymboler. Om så det er en Mac, Lenovo eller det vildeste grafikkort.
Min pointe var sådan set bare, at der skal være plads til alle. Vi har alle forskellige behov og bevæggrunde til at foretage de køb vi gør. Nogle forsvarer det med, hvad jeg ville kalde, "reelle" argumenter, mens andre går i baglås og råber "HEKS!!! Brænd dem på bålet!!!"
Så kan man jo altid stå lidt ved siden af og enten ryste på hovedet eller få sin griner på, når de endnu en gang fyrer den ene mudderkastning, bestående af lige dele harme, had og håndgranater, over i den anden skyttegrav.
Jeg forstår bare ikke den "krig" der føres. Når nu 99,9 % af brugerne er pisseligeglade, og bare vil have smæk for skillingen.
Min "fanboyisme" kommer til udtryk ved eks. mus og tastatur. Der sværger jeg til Logitech og har gjort det længe. Ikke fordi at alt andet er lort, jeg gider bare ikke at bruge penge på det.
Jeg er også enormt glad for min MacBook Pro, som har været min bedste (og absolut mest stabile) computer de seneste 18 år jeg har leget med computere. Det er jeg ikke en skid flov over at sige, og slet ikke at jeg også begyndte som en "fuck det Mac. Det er kun for bøsser!"
Men så skulle min kammerat på højskole, de havde kun Mac, og at han - af alle - blev forbavset og positivt overrasket, var argument nok for mig. Jeg skulle prøve det Mac. Og jeg har været hooked på det lort lige siden.
Følelsen af at sidde med en mursten af en computer, der bare æder alt hvad jeg smider efter den (med undtagelse af spil). Stabiliteten og intuitionen som er bygget ind i Mac OS X, taler til mig, som en smuk dansk pige, i sommerkjole på en cykel i septembers sommersol.
... og så blev vi sgu poetiske igen.
Anywho.
Jeg kan godt forstå, at man finder noget man kan lide, og forsvarer det til sidste blodsdråbe. Det kan jeg, om nogen (*host* RD-RAM *host*) sætte mig ind i. Omvendt, så er der bare erkendelsen af, at vi nu en gang er forskellige, har forskellige behov og forskellige måder at bruge vores computere på.
Jeg downloader ikke film, musik og spil. Jeg køber dem. Derfor er jeg stort set ligeglad med lagerplads, torrents og at det fis.
Jeg arbejder lidt med billeder og video. Så derfor skal tingene fungere, og jeg gider ikke at sidde og arbejde med 15 forskellige codecs. Så derfor skal jeg bare kunne sætte mit (video)kamera til, overføre lortet, lave mit halløj og få smidt det af sted. Uden bøvl, bluescreen, nedbrud eller noget som helst.
Ikke at jeg er fortabt, hvis jeg arbejder i Windows. Overhovedet ikke. Men at arbejde i Mac OS X, og ja, jeg mener "arbejde", er som at forelske sig på ny. I starten er det pisseirriterende, forvirrende og frustrerende, fordi det hele er så nyt. Dernæst, er det bare ekstatisk og glimrende.
... og efter et par år, er det bare fucking rutine, selvom det er surt, er man alligevel glad for at man ved hvordan det hele fungerer.
- Som en sidenote: Så er jeg bare glad for, at min MacBook ikke har hovedpine og sætter sig på tværs hver 28. dag 🤣
Men GTX480, er bare et fucking grafikkort. Skulle det ske, at en større historisk begivenhed er afgjort pga. et grafikkort, skal jeg gerne æde mine ord i mig. Indtil da, så hersker denne sindssyge flame-war mani kun iblandt nørder (uanset interesse).
Måske det er det der er vores charme. At vi går så afsindigt meget op i så tilsyneladende ligegyldige ting, at alle andre bare tænker: "Fuck it! Jeg går over på det andet fortov, og så kan de få lov til at stikke hinanden ihjel til døden indtræffer..."
Faktisk, er jeg ikke i tvivl om, at nørderne ligger blødende på fortovets kolde fliser, og langer ud efter hinanden i desperate forsøg på at overbevise den anden part om, at ham der lever længst, har ret.