Det minder mig om en sag en god ven havde med SHG, inden de skiftede ejer. han havde uforvarende fået købt sig et bundkort der ikke fungerede ordentligt med de dualcores der dengang var det hotte på markedet, og skrev til dem at det virkede med en singlecore, men lavede bøvl med dualcores. Endvidere henviser han til, at MSI selv har erkendt problemet, og har smidt et nyt board på gaden i stedet. Den model han havde købt, var blevet fjernet fra hylderne.
SHG tester, efter eget udsagn, kortet med en singlecore, og trods min vens protester, afkræver de ham gebyr for at have sendt et fejlfrit produkt ind. Siden den dag har han ikke handlet med SHG, hvad ingen vel kan fortænke ham i.
Jeg kender godt ideen om at man skal konstatere fejl ved funktionen, før en rma kan komme på tale. I dette tilfælde, med en så tydelig skade, ville jeg dog rette henvendelse til Forbrugerstyrelsen. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at vores lovgivning er så defekt, at den insisterer på at du skal acceptere det bundkort.
Det er hamrende dårlig stil af SHG at forsøge at tvinge dig til at beholde (endsige teste) det, når det ser sådan ud. Giv dem kamp til stregen, og - hvis de holder ved - smid en beskrivelse af forløbet, samt et billede af skaden, på Trustpilot. Dårlig moral skal ikke være gratis.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Johnny d. 16-04-2010 16:41:30.