-> #0
Infrarød kræver at tastatur/mus og modtager kan "se" hinanden. Det er ikke en optimal løsning, da det i regelen blot fungerer som de fleste fjernbetjeninger. RF (sikker det du beskriver som 2.4 GHz) og Bluetooth er de to dominerende teknologier inden for trådløs mus og tastatur.
Om det skal være det ene eller det andet må være en smagssag. Jeg har sjældent oplevet den store forskel, producenter og modeller imellem, nå vi snakker "brands". Jeg har ikke den store tiltro til de billigere mærker, men ville under alle omstændigheder altid købe noget anerkendt.
Du skal nok mere fokusere på hvad du selv synes om design, ergonomi og pris, frem for hvilken teknologi der anvendes. Her ser jeg naturligvis bort fra infrarød, da jeg virkelig ikke kan se dens berettigelse i et moderne PC-hjem.
Jeg har selv, ligesom så mange andre, altid været glad for Logitech. Pt. bruger jeg Apples alu-tastatur (godt nok med ledning), der er sindssygt lækkert, men - og det her er kun min umiddelbare opfattelse - ikke lige så holdbart som eks. Logitech diNovo. Det er selvfølgelig to forskellige priser, men de henvender sig lidt til det samme publikum.
Der hvor man nok kan mærke den største forskel er på mus. Efter at have brugt en trådet mus i lang tid, må jeg indrømme at jeg var noget kun overrasket over følelsen af at komme tilbage til en trådløs en af slagsen.
Som sagt. Gå mere op i design, ergonomi og pris, end om hvorvidt tastatur og mus er med RF eller Bluetooth. Bluetooth har dog, i mine øjne, en stor fordel. Det kræver ikke andet og mere end at enheden du vil bruge den til, også har Bluetooth. Dvs. ingen dongles der liiige skal sættes og/eller pilles ud hele tiden.
Har du en desktop, er det desto mere irrelevant, men i så fald ville jeg kigge efter en løsning hvor en eventuel ladestation er inkluderet en sender/modtager 🙂