NoNig
#0
Hey all
Så er det tid til endnu en spam-tråd fra Yours Truly.
Jeg går og roder med lidt stand-up. Det er nu meget skægt, men efter et par aftener med mikrofonen i hånden, har jeg fået blod på tanden. I alt fem gange har jeg været på.
Første aften: Udemærket, for en begynder. Gode grin og en lidt kikset afslutning.
Anden aften: Ganske udemærket. Masser af grin og 5-7 minutter der sad i skabet.
... tredje aften: "Ok". Det kunne have været bedre og tiden flød. Middelmådige grin, men ok jokes og ok respons fra publikum. Det var mig der sejlede. Sorry.
Fjerde aften: Tåbeligt. Var til kapsejlads, drak mig fuld. Blev nervøs og drak endnu flere øl og besluttede mig for at improvisere mig igennem. En kammerat skulle have optaget showet men glemte at trykke "REC", så jeg har ikke en reel fornemmelse af hvordan det gik. Min umiddelbare opfattelse? Ringe...
Femte aften: Katastrofe. Hold mig til vand og frisk luft. Stod deroppe i 7 minutter og 25 sekunder og fik ikke éet eneste grin i land. Det er ikke bare falsk beskedenhed. Der var INTET!!!
Sad i bussen på vej hjem og overvejede om det var stand-up jeg skulle satse på. Jeg mener. Hvis ikke jeg formår, at få folk til at grine på en mandag aften (i går, teknisk set i "forgårs") må der være et eller andet galt. Så det er nok en mindre underdrivelse når jeg siger, at jeg var ret langt nede under gulvbrædderne.
Hvad skal jeg så lære af det?
Jow. Jeg er nybegynder, og al begyndelse er svært. Men det er nu forvirrende, når de to-tre første aftener går ganske fint, at de to næste så ikke gør. Jeg har fået tiltusket mig en optræden på Torups Kælder på torsdag, hvor min "booker" er der, så det er forståeligt at jeg er lidt nervøs.
Fik lige smækket i hovedet, inden vi sagde "tak for i aften", at en af 'de større' ville være der og overvære de forsk. komikere, så min nervøsitet over kommende karriere er ikke desto blevet mindre. Overhovedet ikke.
... sorry. Jeg sidder nok bare og piver og lukker lidt lunken luft ud. Men alle jeg kender er gået i seng, så jeg sidder bare her mutters alene og drikker et glas vand.
Mit problem er lidt, at jeg ramte tanken "er jeg overhovedet sjov?" Og selvfølgelig er jeg det. Det ved jeg, at jeg er. Mine jokes er sjove, og det skyldes langt fra et dårligt publikum, at jeg ikke fik hevet grin ud af dem, de 7 minutter og 25 sekunder jeg var på scenen. Det er ikke deres skyld, at de skulle sidde dernede i pinlig tavshed mens jeg bare fik det værre og værre, og selv troede mindre på mine jokes.
Det var mig. Problemet var, at jeg ikke formåede at nå ud til dem, den aften, og gøre mit materiale relevant.
... *suk*
Anywho.
Sidder med omkring 25-30 sider A4 papir, I ved, det man putter i en printer, fyldt med noter og punchlines. Størstedelen er ret "ok". En af de mere etablerede fortalte mig her til aften, at man skal regne med at smide omkring 95 % ud og kun fokusere på de 5 % indtil man finder ind til "den komiker" man er.
Filosofi på højere niveau. Men ikke desto mindre er jeg tilbøjelig til at mene at manden har ret.
Problemet er lidt, at når jeg står der, er jeg ikke nervøs. Dagene, timerne og minutterne op til, er jeg nervøs som en brintoverilte-trunte inden en eksamen i oldtidskundskab. Men når jeg får mit scepter i hånden, falder jeg ned og leverer mit show. På både godt og ondt, for en nybegynder og alt det der.
Dog fik jeg en kommentar forleden, at jeg "virker nervøs" når jeg står dér. Foran publikum. Det forstår jeg ikke. Det er netop dér jeg føler mig safe. Det er mit fristed og dér hvor jeg kan få afløb.
Måske jeg går lidt for meget rundt. Snakker lidt for hurtigt. Hvem ved? Måske jeg står og tænker lidt for højlydt. Men det irriterer mig, at se min kolleger slippe af sted med jokes jeg kender fra Mitch Hedgburg, når jeg selv gerne vil være en blanding mellem Fuhlendorff og Dylan Moran.
Med al respekt til mine kolleger der har været i branchen noget kun længere end jeg, så er det træls at se dem hive grin i land, joke efter joke, på punchlines jeg kender i en anden variant eller har fået i form af en kæde-SMS, når jeg så bagefter kommer på til 7 minutter og 25 sekunders stilhed.
Hva' fanden er det jeg gør forkert?
Når jeg prøver mit materiale i private sammenhænge griner folk. Når jeg fortæller den samme åndssvage historie med 15 forskellige vinkler, griner folk. Når jeg sidder og nørder stand-up eller improviserer et eller andet (foran publikum) så griner de.
Er mine jokes for sofistikerede? Højrøvede kunne man vel sige...?
Forventer jeg bare, at folk, efter en lang dag på arbejdet, er parat til at spørge sig selv om Eva nogensinde har spurgt Adam, om hendes røv så lidt for bred ud i et figenblad?
Hvorfor griner folk allermest, når jeg laver perker-vittigheder? Er det fordi at de forventer en Omar Marzouk nr. 2?
Er der en hemmelig kontrakt man indgår, når man ikke er hvid, der automatisk påkræver jokes om hvorfor man ikke kommer ind på diskotekerne? Hvorfor ens billet altid skal tjekkes to gange? Hvorfor man skal trues ad og spyttes på, bare fordi man gerne vil gå i byen en lørdag aften?
Det er jo, undskyld mit fransk, at gå efter laveste fællesnævner. Er det, seriøst, hvad folk forventer? At man gør grin med handicappede. Folk med rødt hår eller forventningen om, at bare fordi man er mørk i huden, så har man automatisk en stor diller?
... jeg ved ikke hvad der er værst. Forventningen fra pigerne eller forventningen fra publikum om racist-jokes'ne. Det er simpelthen ikke til at blive klog på.
Ja ja. Jeg er nybegynder, og alt det der. Men når jeg ser mine "kolleger" optræde, især dem af 'anden etnisk herkomst end dansk', så er det jo netop dét folk griner af.
Sorry. Sidder bare og ranter lidt. En irritation, om man vil, over min egen middelmådighed og manglende forståelse over hvorfor jeg ikke er så god som jeg gik og troede.
Håber I kan klare det.
Så er det tid til endnu en spam-tråd fra Yours Truly.
Jeg går og roder med lidt stand-up. Det er nu meget skægt, men efter et par aftener med mikrofonen i hånden, har jeg fået blod på tanden. I alt fem gange har jeg været på.
Første aften: Udemærket, for en begynder. Gode grin og en lidt kikset afslutning.
Anden aften: Ganske udemærket. Masser af grin og 5-7 minutter der sad i skabet.
... tredje aften: "Ok". Det kunne have været bedre og tiden flød. Middelmådige grin, men ok jokes og ok respons fra publikum. Det var mig der sejlede. Sorry.
Fjerde aften: Tåbeligt. Var til kapsejlads, drak mig fuld. Blev nervøs og drak endnu flere øl og besluttede mig for at improvisere mig igennem. En kammerat skulle have optaget showet men glemte at trykke "REC", så jeg har ikke en reel fornemmelse af hvordan det gik. Min umiddelbare opfattelse? Ringe...
Femte aften: Katastrofe. Hold mig til vand og frisk luft. Stod deroppe i 7 minutter og 25 sekunder og fik ikke éet eneste grin i land. Det er ikke bare falsk beskedenhed. Der var INTET!!!
Sad i bussen på vej hjem og overvejede om det var stand-up jeg skulle satse på. Jeg mener. Hvis ikke jeg formår, at få folk til at grine på en mandag aften (i går, teknisk set i "forgårs") må der være et eller andet galt. Så det er nok en mindre underdrivelse når jeg siger, at jeg var ret langt nede under gulvbrædderne.
Hvad skal jeg så lære af det?
Jow. Jeg er nybegynder, og al begyndelse er svært. Men det er nu forvirrende, når de to-tre første aftener går ganske fint, at de to næste så ikke gør. Jeg har fået tiltusket mig en optræden på Torups Kælder på torsdag, hvor min "booker" er der, så det er forståeligt at jeg er lidt nervøs.
Fik lige smækket i hovedet, inden vi sagde "tak for i aften", at en af 'de større' ville være der og overvære de forsk. komikere, så min nervøsitet over kommende karriere er ikke desto blevet mindre. Overhovedet ikke.
... sorry. Jeg sidder nok bare og piver og lukker lidt lunken luft ud. Men alle jeg kender er gået i seng, så jeg sidder bare her mutters alene og drikker et glas vand.
Mit problem er lidt, at jeg ramte tanken "er jeg overhovedet sjov?" Og selvfølgelig er jeg det. Det ved jeg, at jeg er. Mine jokes er sjove, og det skyldes langt fra et dårligt publikum, at jeg ikke fik hevet grin ud af dem, de 7 minutter og 25 sekunder jeg var på scenen. Det er ikke deres skyld, at de skulle sidde dernede i pinlig tavshed mens jeg bare fik det værre og værre, og selv troede mindre på mine jokes.
Det var mig. Problemet var, at jeg ikke formåede at nå ud til dem, den aften, og gøre mit materiale relevant.
... *suk*
Anywho.
Sidder med omkring 25-30 sider A4 papir, I ved, det man putter i en printer, fyldt med noter og punchlines. Størstedelen er ret "ok". En af de mere etablerede fortalte mig her til aften, at man skal regne med at smide omkring 95 % ud og kun fokusere på de 5 % indtil man finder ind til "den komiker" man er.
Filosofi på højere niveau. Men ikke desto mindre er jeg tilbøjelig til at mene at manden har ret.
Problemet er lidt, at når jeg står der, er jeg ikke nervøs. Dagene, timerne og minutterne op til, er jeg nervøs som en brintoverilte-trunte inden en eksamen i oldtidskundskab. Men når jeg får mit scepter i hånden, falder jeg ned og leverer mit show. På både godt og ondt, for en nybegynder og alt det der.
Dog fik jeg en kommentar forleden, at jeg "virker nervøs" når jeg står dér. Foran publikum. Det forstår jeg ikke. Det er netop dér jeg føler mig safe. Det er mit fristed og dér hvor jeg kan få afløb.
Måske jeg går lidt for meget rundt. Snakker lidt for hurtigt. Hvem ved? Måske jeg står og tænker lidt for højlydt. Men det irriterer mig, at se min kolleger slippe af sted med jokes jeg kender fra Mitch Hedgburg, når jeg selv gerne vil være en blanding mellem Fuhlendorff og Dylan Moran.
Med al respekt til mine kolleger der har været i branchen noget kun længere end jeg, så er det træls at se dem hive grin i land, joke efter joke, på punchlines jeg kender i en anden variant eller har fået i form af en kæde-SMS, når jeg så bagefter kommer på til 7 minutter og 25 sekunders stilhed.
Hva' fanden er det jeg gør forkert?
Når jeg prøver mit materiale i private sammenhænge griner folk. Når jeg fortæller den samme åndssvage historie med 15 forskellige vinkler, griner folk. Når jeg sidder og nørder stand-up eller improviserer et eller andet (foran publikum) så griner de.
Er mine jokes for sofistikerede? Højrøvede kunne man vel sige...?
Forventer jeg bare, at folk, efter en lang dag på arbejdet, er parat til at spørge sig selv om Eva nogensinde har spurgt Adam, om hendes røv så lidt for bred ud i et figenblad?
Hvorfor griner folk allermest, når jeg laver perker-vittigheder? Er det fordi at de forventer en Omar Marzouk nr. 2?
Er der en hemmelig kontrakt man indgår, når man ikke er hvid, der automatisk påkræver jokes om hvorfor man ikke kommer ind på diskotekerne? Hvorfor ens billet altid skal tjekkes to gange? Hvorfor man skal trues ad og spyttes på, bare fordi man gerne vil gå i byen en lørdag aften?
Det er jo, undskyld mit fransk, at gå efter laveste fællesnævner. Er det, seriøst, hvad folk forventer? At man gør grin med handicappede. Folk med rødt hår eller forventningen om, at bare fordi man er mørk i huden, så har man automatisk en stor diller?
... jeg ved ikke hvad der er værst. Forventningen fra pigerne eller forventningen fra publikum om racist-jokes'ne. Det er simpelthen ikke til at blive klog på.
Ja ja. Jeg er nybegynder, og alt det der. Men når jeg ser mine "kolleger" optræde, især dem af 'anden etnisk herkomst end dansk', så er det jo netop dét folk griner af.
Sorry. Sidder bare og ranter lidt. En irritation, om man vil, over min egen middelmådighed og manglende forståelse over hvorfor jeg ikke er så god som jeg gik og troede.
Håber I kan klare det.
#1
Det stand-up jeg har set og det begrænser sig til tv og dvd,drejer det sig mest om pik og patter jokes,og det grines der af.Selv ironi er nok også en stor del af "gode" jokes.
Jeg vil ønske dig held og lykke med dit "projekt".
Klø på og lad dig ikke slå ud. 😲 😲 😲 😲
Jeg vil ønske dig held og lykke med dit "projekt".
Klø på og lad dig ikke slå ud. 😲 😲 😲 😲
Hej Allan, jeg vil da også sige at du skal klø på, som #1 er inde på, så skal du fortælle jokes omkring patter og pik, alt andet forstår de ikke i dag alligevel.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Anonym20219355916 d. 05-05-2010 07:26:19.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Anonym20219355916 d. 05-05-2010 07:26:19.
#3
det med "pik og patter" jokes, syntes jeg nu ikke passer helt. der er adskillige komikere der holder sig fra det emne. og syntes faktisk det er dem der er sjovest i længden...
#4
Jeg synes den ringeste komiker i DK er Uffe Holm, hvorfor - fordi det eneste manden kan finde ud af, er pik og patter. En ordentlig Stand-Up komiker skal altså kunne få folk til at grine uden at sige diller 90 gange hurtigt efter hinanden.
#0 Timing er alt - det er typisk grunden til at folk griner af de gode, og at du får lidt færre grin. Men timing kommer med øvelse, så klø på. Husk pauserne når du taler, en pause placeret rigtigt kan være lige så gode som en punchline.
#0 Timing er alt - det er typisk grunden til at folk griner af de gode, og at du får lidt færre grin. Men timing kommer med øvelse, så klø på. Husk pauserne når du taler, en pause placeret rigtigt kan være lige så gode som en punchline.
#5
Efter min mening er en af de bedste Omar Marzouk da han har rigtig meget selv-ironi og ikke bare klør på med pik og patter. det er så trættende at høre på.
I min verden er selv-ironi en vigtig egenskab.
I min verden er selv-ironi en vigtig egenskab.
#6
har ikke lige læst alt hvad du har skrevet allan..
men kan huske jeg så et stand up med seinfeld engang
altså ikke serien, men et af hans shows..
det var rigtig godt, og han undgik "pik og patter"..
kan huske at jeg efter showet tænkte at det var dejligt forfriskende...
at man kan være sjov, uden kun at nævne disse ting..
men ellers synes jeg også at du skal prøve at finde lidt inspiration...
ikke kun fra danske stand-uppere, men også fra udenlandske..
f.eks. har Zulu vist noget der hedder "Live from the Apollo"...
det kan være ganske morsomt...
og specielt Larry the Cable Guy - kan i små doser være meget sjov
men hvis det stand up du gerne vil, så er der kun at mase på og prøve dig frem..
tror det er de færreste der starter på noget nyt, og som bare synes at de styrer det...
der er jo en indlæring med alt hvad man foretager, men mange gange kan de knubs man få opvejes af lysten til at gøre det man brænder for..
😉
men kan huske jeg så et stand up med seinfeld engang
altså ikke serien, men et af hans shows..
det var rigtig godt, og han undgik "pik og patter"..
kan huske at jeg efter showet tænkte at det var dejligt forfriskende...
at man kan være sjov, uden kun at nævne disse ting..
men ellers synes jeg også at du skal prøve at finde lidt inspiration...
ikke kun fra danske stand-uppere, men også fra udenlandske..
f.eks. har Zulu vist noget der hedder "Live from the Apollo"...
det kan være ganske morsomt...
og specielt Larry the Cable Guy - kan i små doser være meget sjov
men hvis det stand up du gerne vil, så er der kun at mase på og prøve dig frem..
tror det er de færreste der starter på noget nyt, og som bare synes at de styrer det...
der er jo en indlæring med alt hvad man foretager, men mange gange kan de knubs man få opvejes af lysten til at gøre det man brænder for..
😉
#7
Noget af det bedste standup jeg nogensinde har set, blev udført af Ronan Atkinson. Han undgik ikke bare "pik og patter", han undgik nærmest 99% at snakke. Jeg tror det er vigtigere end man tror, hvordan man tager sig ud på scenen.
Som dit eget eksempel siger, Fuhlendorf, mere arrogant og ligegyldigt udtryk findes ikke, men bare det kan give nogle gode grin.
Som dit eget eksempel siger, Fuhlendorf, mere arrogant og ligegyldigt udtryk findes ikke, men bare det kan give nogle gode grin.
#0, det kommer også meget an på dit publikum. uden at komme til at lyde alt for købmandsagtig så har du en vare (dit show) og de forventer en vare (et godt grin/show), så jeg tror det vigtigste er at kende sit publikum, altså hvilke typer de er og sådan, fordi at hvis du kender hvordan de er så vil du kunne finde de ting frem som virker på lige netop dem.
#9
Først og fremmest: Fedt at du tør 🙂
At det går lidt op og ned i starten, er vel ganske naturligt. Du må dog endelig ikke give op af den grund. Tror at alle "entertainere" har prøvet det, de der virkelig brænder for det bliver sgu ved! Så gør dig selv og omverdenen den tjeneste at blive ved. Hvem ved, måske er du manden der bringer lidt intelligens ind i branchen 😉
Du må endelig ikke tage den lette udvej med "perker" jokes, de er sjove første gang de laves og så ikke mere. Fordi du er af anden etnisk oprindelse end blegfed, behøver du ikke gøre det til din parade disciplin. Personligt syntes jeg at Omar Marzouk er temmelig intetsigende og dobbelt moralsk.
Så klø endelig på og held og lykke med det.
P.S Hvis alt går som det plejer og jeg skal læse i Århus fra 2011, skal jeg nok komme og grine af dig (altså på den fede måde)
At det går lidt op og ned i starten, er vel ganske naturligt. Du må dog endelig ikke give op af den grund. Tror at alle "entertainere" har prøvet det, de der virkelig brænder for det bliver sgu ved! Så gør dig selv og omverdenen den tjeneste at blive ved. Hvem ved, måske er du manden der bringer lidt intelligens ind i branchen 😉
Du må endelig ikke tage den lette udvej med "perker" jokes, de er sjove første gang de laves og så ikke mere. Fordi du er af anden etnisk oprindelse end blegfed, behøver du ikke gøre det til din parade disciplin. Personligt syntes jeg at Omar Marzouk er temmelig intetsigende og dobbelt moralsk.
Så klø endelig på og held og lykke med det.
P.S Hvis alt går som det plejer og jeg skal læse i Århus fra 2011, skal jeg nok komme og grine af dig (altså på den fede måde)
#10
It's funny cause it's true
Jeg synes at noget af det bedste stand up, er ting taget fra hverdagen som folk kender til formuleret på en sjov måde, eller måske bare ekstremt sjove hændelser.
Du havde et par stykker af dem i din blog som jeg da læste med stor fornøjelse 🤣
Som inspiration kunne du eventuelt se de første 17 min af Jeff Dunhams show, A Spark of Insanity, i den første del af sjovet laver han nemlig stand up hvor han fortæller nogle sjove ting fra sin hverdag, og det fungerer jo super godt.
Det var da bare lige et forslag, ellers vil jeg bare råde dig til at klø på med det, jeg synes i hvert fald at du er skide skæg 😀
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Peterlh d. 05-05-2010 22:09:18.
Jeg synes at noget af det bedste stand up, er ting taget fra hverdagen som folk kender til formuleret på en sjov måde, eller måske bare ekstremt sjove hændelser.
Du havde et par stykker af dem i din blog som jeg da læste med stor fornøjelse 🤣
Som inspiration kunne du eventuelt se de første 17 min af Jeff Dunhams show, A Spark of Insanity, i den første del af sjovet laver han nemlig stand up hvor han fortæller nogle sjove ting fra sin hverdag, og det fungerer jo super godt.
Det var da bare lige et forslag, ellers vil jeg bare råde dig til at klø på med det, jeg synes i hvert fald at du er skide skæg 😀
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Peterlh d. 05-05-2010 22:09:18.
#11
Jeg er nu mere til Jan Gintbergs humor, politisk, ironisk, satirisk og bizart til tider. Vuffe Holm kan jeg absolut ikke døje.
Men altså mht. standup siger man vel at det bedste er at tage udgangspunkt i sig selv og egne oplevelser.
Yderligere siger man at forskellen på DK og UK humor oftest er det, at vi i DK ikke er vant til historier hvor pointen først kommer senere, vi skal have dem her og nu i flæng. Der er ikke rigtig nogen tålmodighed til historier, så man skal fatte sig i ekstremt korthed.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 05-05-2010 22:50:00.
Men altså mht. standup siger man vel at det bedste er at tage udgangspunkt i sig selv og egne oplevelser.
Yderligere siger man at forskellen på DK og UK humor oftest er det, at vi i DK ikke er vant til historier hvor pointen først kommer senere, vi skal have dem her og nu i flæng. Der er ikke rigtig nogen tålmodighed til historier, så man skal fatte sig i ekstremt korthed.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Gripen90 d. 05-05-2010 22:50:00.
#12
-> #1
Takker. Kom på i aftes, grundet afbud og havde en kanon-aften. Gode grin og en skarp performance, synes jeg selv, så fik helt varmen tilbage i fingrene 🙂
-> #2
Jeg håber da lidt på at kunne kultivere lidt. Måske jeg forventer for meget af folk, der bare skal ind og se gratis stand-up med nye komikere 😳
-> #3
Har det lidt på samme måde. Det samme gælder "perker"-jokes og henvisninger til handicappede og Amin Jensen. Det er bare så billige point, men folk labber det i sig. I hvert fald af hvad jeg har oplevet indtil videre.
-> #4
Fandt jeg ud af forleden, hvor jeg svinede nørder til. Der opstod en tilfældig kunstpause der fik joken til at fremstå endnu kraftigere end planlagt. Det afhænger naturligvis også af publikum, om de er i stødet eller ej. Men jeg prøver at snakke forholdsvist langsomt, så jeg selv kan følge med, og så ellers lade folk få vejret imellem punchlines.
-> #5
Omar er også rigtig sjov. Men, for mig, virker det lidt som om at han har slået sig på "politik" og "perker"... og så sker der ikke så meget mere end dét. Han har nogle rigtigt gode jokes, men har man hørt dem, har man hørt alt hvad han kan... igen, synes jeg.
Men folk griner af det, og det er vel det vigtigste. Min "mission" er nok bare at tage det et skridt tilbage og lave, hvad jeg kalder, "old school" stand-up. I stil med Dylan Moran, som jeg selv er enormt pjattet med.
-> #6
Apollo, er det ikke kun sorte komikere der siger "niggah" 90 % af tiden og "biatch" 5 % af tiden, hvor de resterende 5 % går med at sige "I love New York"?
Jeg er heller ikke så glad for "pik og patter"-jokes, men det andet kan også blive lidt for kristent og tandløst. Der må gerne være lidt udfordring i det, men jeg håber at jeg får folk vænnet til "min humor", hvis jeg kommer længere med det her end "bare" open-mikes.
... og så skal jeg da ellers love for, at Drudenfuss gav mig lyst til at give igen. Virkeligt at vise, at jeg er sjov. Men for nu, må den stå på at få rutine ind og så må jeg håbe på at finde min stil, hen ad vejen.
-> #7
Jeg er nok, desværre, lidt for stiv i det til fysisk comedy. Jeg kan godt lide Mick Øgendahl, men de ville, for mig, bare dække over at jeg danser en joke hjem i stedet for at arbejde med leveringen. Med al respekt til en mand der har været i branchen i omkring 20 år, så ville jeg ikke kunne stå og lave hans form for comedy, og slet ikke lige så godt og troværdigt.
Der er kun éen Mick Øgendahl.
-> #8
Helt klar og er fuldstændig enig. Det er nok delen med rutinen, hvor man på meget kort tid skal kunne lure stemningen. Jeg glæder mig bare til den dag jeg kan få en aften, som den på Drudenfuss i mandags, vendt til latterkramper og applaus 🙂
-> #9
Takker 🙂
Jeg håber. Men jeg synes selv at der i forvejen findes komikere der leverer rigtigt skarpe jokes. De fleste af dem er knapt så kendte, endnu. Men deres jokes er enormt skarpe og måske lidt for skarpe - no offence - for størstedelen af befolkningen. Men dem der nørder stand-up kommer til at elske dem.
Hartmann og Anden er en af dem jeg selv ser op til. Da deres jokes, for det meste, er baseret på skarp observation.
Men som en tidligere kollega en gang sagde: "Det er nemt at spille klog, men man skal være klog for at spille dum."
Sagt på en anden måde. Man skal være god, for at finde den laveste fællesnævner alle kan grine af. Desværre er der bare de der billige point, som folk - af en eller anden grund - altid forventer. "Han er tyk... ligesom Amin Jensen"
Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg allermest lyst til bare at stå og improvisere og svine folk til. Men eftersom jeg ikke er "et kendt ansigt", kan det være enormt farligt, da folk ikke ved hvad de skal forvente af mig, som komiker, eller ved hvordan de skal reagere. Så kan det hurtigt ende som i mandags.
Når det så er sagt, så har jeg vildt meget lyst til at lave "observations"-jokes. Men meget af det er baseret på min interesse for sprog og folks vaner. Desværre kan det let komme til at virke som perker-jokes, og det er hér jeg kæmper med mit materiale.
Hvordan kritiserer og udstiller jeg danskere, uden at virke som en der lige er landet med flyveren fra New Delhi?
Jeg glæder mig til at se dig til et show en gang. Jeg satsede også på at begynde at læse her til efteråret og måske se om ikke jeg kan få comedy'en til at køre ved siden af.
-> #10
Det er meget amerikansk stand-up, som er lidt... tandløst. Det er sjovt, men det er dét de kan. Pablo Francisco er et glimrende eksempel herpå. Han er jo skidesjov, men det er dét han kan. Jeg tror ikke at man ser ham udvikle sig eller bringe noget nyt til genren.
Dane Cook er en energisk og skarp komiker. Men lidt som med Pablo, så er det dét han kan. Igen, med Omar. Det er dét han kan.
Jeg kan dog godt lide hans joke om Toyotaen. Især fordi en Prius er en ret stor bil.
Og igen, takker. Jeg klør på, alt hvad jeg kan 😉
-> #11
Det har jeg også oplevet. Desværre for en som jeg, som de fleste nok har opdaget, er jeg ikke altid god til at fatte mig i korthed.
Det andet, med bare at lange punchline efter punchline over disken bliver, for mig, sådan noget hvor jeg lige så godt kunne stå og læse op fra en seddel. Jeg kan godt lide, når komikere bygger op til en joke. Lægger små pointer ind imellem, der til sidst kan summeres op til en fælles afsluttende joke.
Nu må vi se hvordan det går i aften.
Var som sagt på Slabberas i går, grundet afbud, og fik leveret nogle gode jokes. Vi prøver igen på Thorups Kælder i aften og ser om folk er i et lige så godt humør 🙂
-> Alle
I skal have tak for jeres kommentarer og gode idéer. Jeg tager alt ind og bruger det af det jeg kan. En komiker in spe, vi håber 😎
Takker. Kom på i aftes, grundet afbud og havde en kanon-aften. Gode grin og en skarp performance, synes jeg selv, så fik helt varmen tilbage i fingrene 🙂
-> #2
Jeg håber da lidt på at kunne kultivere lidt. Måske jeg forventer for meget af folk, der bare skal ind og se gratis stand-up med nye komikere 😳
-> #3
Har det lidt på samme måde. Det samme gælder "perker"-jokes og henvisninger til handicappede og Amin Jensen. Det er bare så billige point, men folk labber det i sig. I hvert fald af hvad jeg har oplevet indtil videre.
-> #4
Fandt jeg ud af forleden, hvor jeg svinede nørder til. Der opstod en tilfældig kunstpause der fik joken til at fremstå endnu kraftigere end planlagt. Det afhænger naturligvis også af publikum, om de er i stødet eller ej. Men jeg prøver at snakke forholdsvist langsomt, så jeg selv kan følge med, og så ellers lade folk få vejret imellem punchlines.
-> #5
Omar er også rigtig sjov. Men, for mig, virker det lidt som om at han har slået sig på "politik" og "perker"... og så sker der ikke så meget mere end dét. Han har nogle rigtigt gode jokes, men har man hørt dem, har man hørt alt hvad han kan... igen, synes jeg.
Men folk griner af det, og det er vel det vigtigste. Min "mission" er nok bare at tage det et skridt tilbage og lave, hvad jeg kalder, "old school" stand-up. I stil med Dylan Moran, som jeg selv er enormt pjattet med.
-> #6
Apollo, er det ikke kun sorte komikere der siger "niggah" 90 % af tiden og "biatch" 5 % af tiden, hvor de resterende 5 % går med at sige "I love New York"?
Jeg er heller ikke så glad for "pik og patter"-jokes, men det andet kan også blive lidt for kristent og tandløst. Der må gerne være lidt udfordring i det, men jeg håber at jeg får folk vænnet til "min humor", hvis jeg kommer længere med det her end "bare" open-mikes.
... og så skal jeg da ellers love for, at Drudenfuss gav mig lyst til at give igen. Virkeligt at vise, at jeg er sjov. Men for nu, må den stå på at få rutine ind og så må jeg håbe på at finde min stil, hen ad vejen.
-> #7
Jeg er nok, desværre, lidt for stiv i det til fysisk comedy. Jeg kan godt lide Mick Øgendahl, men de ville, for mig, bare dække over at jeg danser en joke hjem i stedet for at arbejde med leveringen. Med al respekt til en mand der har været i branchen i omkring 20 år, så ville jeg ikke kunne stå og lave hans form for comedy, og slet ikke lige så godt og troværdigt.
Der er kun éen Mick Øgendahl.
-> #8
Helt klar og er fuldstændig enig. Det er nok delen med rutinen, hvor man på meget kort tid skal kunne lure stemningen. Jeg glæder mig bare til den dag jeg kan få en aften, som den på Drudenfuss i mandags, vendt til latterkramper og applaus 🙂
-> #9
Takker 🙂
Jeg håber. Men jeg synes selv at der i forvejen findes komikere der leverer rigtigt skarpe jokes. De fleste af dem er knapt så kendte, endnu. Men deres jokes er enormt skarpe og måske lidt for skarpe - no offence - for størstedelen af befolkningen. Men dem der nørder stand-up kommer til at elske dem.
Hartmann og Anden er en af dem jeg selv ser op til. Da deres jokes, for det meste, er baseret på skarp observation.
Men som en tidligere kollega en gang sagde: "Det er nemt at spille klog, men man skal være klog for at spille dum."
Sagt på en anden måde. Man skal være god, for at finde den laveste fællesnævner alle kan grine af. Desværre er der bare de der billige point, som folk - af en eller anden grund - altid forventer. "Han er tyk... ligesom Amin Jensen"
Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg allermest lyst til bare at stå og improvisere og svine folk til. Men eftersom jeg ikke er "et kendt ansigt", kan det være enormt farligt, da folk ikke ved hvad de skal forvente af mig, som komiker, eller ved hvordan de skal reagere. Så kan det hurtigt ende som i mandags.
Når det så er sagt, så har jeg vildt meget lyst til at lave "observations"-jokes. Men meget af det er baseret på min interesse for sprog og folks vaner. Desværre kan det let komme til at virke som perker-jokes, og det er hér jeg kæmper med mit materiale.
Hvordan kritiserer og udstiller jeg danskere, uden at virke som en der lige er landet med flyveren fra New Delhi?
Jeg glæder mig til at se dig til et show en gang. Jeg satsede også på at begynde at læse her til efteråret og måske se om ikke jeg kan få comedy'en til at køre ved siden af.
-> #10
Det er meget amerikansk stand-up, som er lidt... tandløst. Det er sjovt, men det er dét de kan. Pablo Francisco er et glimrende eksempel herpå. Han er jo skidesjov, men det er dét han kan. Jeg tror ikke at man ser ham udvikle sig eller bringe noget nyt til genren.
Dane Cook er en energisk og skarp komiker. Men lidt som med Pablo, så er det dét han kan. Igen, med Omar. Det er dét han kan.
Jeg kan dog godt lide hans joke om Toyotaen. Især fordi en Prius er en ret stor bil.
Og igen, takker. Jeg klør på, alt hvad jeg kan 😉
-> #11
Det har jeg også oplevet. Desværre for en som jeg, som de fleste nok har opdaget, er jeg ikke altid god til at fatte mig i korthed.
Det andet, med bare at lange punchline efter punchline over disken bliver, for mig, sådan noget hvor jeg lige så godt kunne stå og læse op fra en seddel. Jeg kan godt lide, når komikere bygger op til en joke. Lægger små pointer ind imellem, der til sidst kan summeres op til en fælles afsluttende joke.
Nu må vi se hvordan det går i aften.
Var som sagt på Slabberas i går, grundet afbud, og fik leveret nogle gode jokes. Vi prøver igen på Thorups Kælder i aften og ser om folk er i et lige så godt humør 🙂
-> Alle
I skal have tak for jeres kommentarer og gode idéer. Jeg tager alt ind og bruger det af det jeg kan. En komiker in spe, vi håber 😎
#13
Lige til orientering. Så havde jeg to rigtigt gode aftenener. Hhv. Slabberas i onsdags og Thorups Kælder i går. Jeg er ved godt mod igen, og er hoppet op på (kæp)hesten igen 🙂 😉
#14
Det var jo det vi sagde 😀
#15
-> #14
Blev også bare sådan rigtigt "Grrr"-irriteret. Nu må jeg prøve at holde niveauet, og se om jeg kan blive opgraderet til 10 minutter 😀
Blev også bare sådan rigtigt "Grrr"-irriteret. Nu må jeg prøve at holde niveauet, og se om jeg kan blive opgraderet til 10 minutter 😀
#16
Altså vil jo også sige at bare fordi man laver et par dårlige optrædener er det jo ikke fordi man ikke er god. Så er det jo bare at tage ved lære af den aften, og så prøve at udarbejde noget nyt materiale.
altså selv de bedste kan lave en dårlig performance en gang i mellem. Se nu bare på Barcelona, de ryg ud af Champions League, men det betyder ikke de ikke er det bedste fodboldhold 😛 😛
altså selv de bedste kan lave en dårlig performance en gang i mellem. Se nu bare på Barcelona, de ryg ud af Champions League, men det betyder ikke de ikke er det bedste fodboldhold 😛 😛
#17
-> #16
Men det er jo også samtidig lidt arrogant at gå rundt og mene, at bare fordi publikum ikke griner, så er jeg stadigvæk den fedeste. Jeg må jo ikke have været i stand til at nå ud til dem, den aften. Det er ikke deres skyld, men min.
Fik dog en masse gode råd med på vejen, og når jeg bliver bedre "deroppe" lærer jeg nok også at lure publikum lidt bedre 🙂
Men det er jo også samtidig lidt arrogant at gå rundt og mene, at bare fordi publikum ikke griner, så er jeg stadigvæk den fedeste. Jeg må jo ikke have været i stand til at nå ud til dem, den aften. Det er ikke deres skyld, men min.
Fik dog en masse gode råd med på vejen, og når jeg bliver bedre "deroppe" lærer jeg nok også at lure publikum lidt bedre 🙂
#18
#0: Nu er jeg jo ikke standupper, men jeg er da vant til at være "på" (er præst i det virkelige liv). Og det kan virkelig også svinge meget fra gang til gang. Nogle gange er der god kontakt til folk, hvor jeg virkelig føler, at jeg bare er den bedste prædikant i verden. Og andre gange - selvom det er over for de samme folk - er kontakten bare helt fraværende, man får ingen respons, og jeg føler mig komplet uduelig, og at jeg lige så godt kunne snakke til en tom kirke (nu taler jeg ikke om latterbrøl som respons, det er ikke så tit i prædikenerne, men man får mange andre signaler). Så det svinger bare meget - det tror jeg også, det gør for "de store".
Ja, du er sjov, Allan, ingen tvivl om det. Jeg så også din video, og jeg synes heller ikke, du så nervøs ud. Dog tror jeg, du med fordel kunne øve dig på at stå mere stille. Øv dig derhjemme - det er sværere, end man lige tror, og skal trænes 🙂
#4: Ja, Uffe Holm er en klaphat - det kan ikke siges for tit 😛
#17: Lige præcis.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Stensgaard d. 07-05-2010 15:45:16.
Ja, du er sjov, Allan, ingen tvivl om det. Jeg så også din video, og jeg synes heller ikke, du så nervøs ud. Dog tror jeg, du med fordel kunne øve dig på at stå mere stille. Øv dig derhjemme - det er sværere, end man lige tror, og skal trænes 🙂
#4: Ja, Uffe Holm er en klaphat - det kan ikke siges for tit 😛
#17: Lige præcis.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Stensgaard d. 07-05-2010 15:45:16.
#19
-> #18
I onsdags og i går, prøvede jeg at holde mig til mikrofonstativet. Jeg kan stadigvæk ikke bare stå og snakke ind i mikrofonen, jeg er nødt til at have min magtpind i hånden. Men med den anden hånd, på mikrofonstativet, gør jeg at ikke bevæger mig så meget. Måske det gør en forskel. Jeg følte mig mindre urolig, altså - ikke at jeg var nervøs som sådan, men jeg følte at jeg ikke stod og trippede.
Derudover, så har jeg lyst til at give mig selv en kindhest, hver gang jeg fanger mig selv i at grine af mine jokes. Føler mig bare som en tossedumme hyggeonkel der selv synes at han er det sjoveste på Jorden.
Jeg er på igen, på tirsdag. Cafe Smagløs inde ved Klostertorvet. Det er et rigtig hyggeligt lille sted, så jeg glæder mig. Men er samtidig også nervøs, da det er første gang jeg skal på dér.
I onsdags og i går, prøvede jeg at holde mig til mikrofonstativet. Jeg kan stadigvæk ikke bare stå og snakke ind i mikrofonen, jeg er nødt til at have min magtpind i hånden. Men med den anden hånd, på mikrofonstativet, gør jeg at ikke bevæger mig så meget. Måske det gør en forskel. Jeg følte mig mindre urolig, altså - ikke at jeg var nervøs som sådan, men jeg følte at jeg ikke stod og trippede.
Derudover, så har jeg lyst til at give mig selv en kindhest, hver gang jeg fanger mig selv i at grine af mine jokes. Føler mig bare som en tossedumme hyggeonkel der selv synes at han er det sjoveste på Jorden.
Jeg er på igen, på tirsdag. Cafe Smagløs inde ved Klostertorvet. Det er et rigtig hyggeligt lille sted, så jeg glæder mig. Men er samtidig også nervøs, da det er første gang jeg skal på dér.
#20
#19 Jeg kender godt Smagløs - det er rigtig hyggeligt 🙂
#21
-> #20
Det bliver underligt at skulle være der, mens man er ædru 😳 🤣
Det bliver underligt at skulle være der, mens man er ædru 😳 🤣