Elitebruger
Tilføjet:
18-05-2010 11:15:57
Svar/Indlæg:
3011/103
Jeg installerede i går Intels eget software, Solid-State Drive Toolbox. Kørte en scan af min disk, og den var fin. Derefter ville jeg prøve at køre optimeringsdelen, men det kunne jeg ikke få lov til, da min er første generation af disken, og dermed er TRIM ikke understøttet.
Jeg lukkede programmet ned, og kort tid efter forlod jeg computeren. Da jeg kom tilbage kunne jeg ikke få lov til at lave noget, og ville så bare lukke computeren ned, men det kunne jeg heller ikke få lov til, og derfor måtte jeg ud i en lukning ved at holde powerknappen inde.
Da jeg tænder den her til morgen kan jeg slet ikke få den til at starte. Computeren hænger i BIOS lige efter den har talt RAM. Jeg kan derefter ikke få lov til noget som helst. Hvis jeg piller min X25-M fra, vil den godt fortsætte indtil den registrerer, at der ikke er nogen bootdisk, og jeg kan også sagtens gå ind i BIOS.
Jeg har prøvet at tilslutte andet SATA kabel, andet strømstik og på anden SATA port. Clear CMOS har jeg også prøvet uden held.
Er min X25-M måske stået af? Har I nogen forslag til hvad jeg kan gøre? Jeg har ikke andre diske som jeg kan installere Windows på eller teste med.
Det er jo lidt irriterende, at den hænger i BIOS fordi disken er tilsluttet.
Tråden blev redigeret 1 gang, sidst af SoundWave d. 18-05-2010 12:16:21.