#0
Prøv at kigge på Guy Richies film - Snatch, Rock n Rolla, Lock, Stock & Two Smoking Barrels mfl.
De er ikke samme stil som nogle af de film, du nævner. Nok mere i gangster komedie-afdelingen. Dog er historierne helt i top, og der er for det meste en form for twist i slutningen af filmene.
Richies evne til at begynde en historie, der er en komplet rodebutik og samle alle trådene i slutningen, har altid imponeret mig.
M. Night Shyamalan gør også en dyd ud af at servere en - ofte - virkelig spændende historie for så at vende tingene fuldstændig på hovedet i slutningen. hans film er visuelt flotte, og han gør meget ud af det psykologiske gys. På nogle områder meget Hitchcock inspireret.
Secret Window. Endnu en vellykket Stephen King filmatisering med Johnny Depp i hovedrollen. Han er den perfekte *redigeret væk af hensyn til kommende seere*
12 Monkeys. En fremtidsvision af Terry Gilliam. Fantastisk flot med en historie som i et godt drama og masser af forviklinger på grund af tidsrejser. Filmens hovedperson fremstår både som vanvittig med vrangforestillinger og som et offer for systemet.
Det er ikke i samme genre, men Gilliam har også filmatiseret Hunter S. Thompson i Fear And Loathing In Las Vegas. En fantastisk film bygget på Hunters egen bog. Det er et orgie i rusmidler og underlige tankerækker. Virkelig flot film.
Minority Report er en bombastisk Spielberg-film, der også har flere overraskelser på vejen. Tom Cruise leverer som sædvanlig varen som nær-superhelt, men Max Von Sydov leverer for alvor varen.
Eastern Promises, History of Violence, Identity og The Others er også oplagte valg i forskellige genrer.
David Fincher er også spændende at holde øje med. Han har instrueret film som Se7en, Alien 3, Zodiac, the game og Fight Club, der alle har nogle spændende historier på hver deres måde. Man kan ikke undgå at se hans film som entusiast!
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Toft123 d. 15-06-2010 22:37:47.