Hvordan påføre kølerpasta?
Bundkort / CPU d. 21. september. 2010, skrevet af Madmanden
Vist: 1747 gange.
Madmanden
#0
Jeg er lidt i tvivl om den bedste måde at påføre kølepasta. Jeg troede egentlig den bedste metode var et lille 'riskorn' i midten og så lade køleren glatte den ud ved påførsel. Men når man kigger efter (se f.eks. på YouTube) så bliver kølepastaen blot smurt ud i en cirkelform, som ikke dækker hele CPU'en - især hjørnerne mangler. Kan det virkelig være den bedste måde?
En anden metode er at bruge et kreditkort eller lignende til at påføre et tyndt lag over hele CPU'en. Men nogen mener det er en dårlig metode, men hvorfor? Jeg synes jo umiddelbart det ser ud til at en fin idé...
TL;DR: Riskorn eller kreditkort?
En anden metode er at bruge et kreditkort eller lignende til at påføre et tyndt lag over hele CPU'en. Men nogen mener det er en dårlig metode, men hvorfor? Jeg synes jo umiddelbart det ser ud til at en fin idé...
TL;DR: Riskorn eller kreditkort?
#1
Riskorn helt klart,
begrundelse, kreditikort metoderne, stregerne osv forhindre ikke at der bliver dannet luftlommer imellem cpu og køler som riskorns metoden gør....
Hvis du har problemer med at det ikke dækker nok med riskorns metoden, så giv det lidt mere, gør ikke noget der kommer lidt ud over sidderne....
begrundelse, kreditikort metoderne, stregerne osv forhindre ikke at der bliver dannet luftlommer imellem cpu og køler som riskorns metoden gør....
Hvis du har problemer med at det ikke dækker nok med riskorns metoden, så giv det lidt mere, gør ikke noget der kommer lidt ud over sidderne....
#2
Jeg putter bare lidt på cpu'en og gør det sådan, men det er skam alt eter hvilken køler. er det en køler som kun har en flade på størelse med cpu'en så smørre jeg det ud på køleren med et kreditkort :D
#3
Jeg plejer at starte med et riskorn i midten, og så tager jeg noget klart plastik. Som regel det gennemsigtige der sidder uden på en pakke smøger, og gnider det ud med det foran fingeren. Det er meget nemmere, syntes jeg, at få det fordelt jævnt istedet for at bruge kreditkort, der ikke er helt lige i kanten.
#4
Jeg bruger en finger, så giver jeg cpu eller køler så jeg syntes det passer, derefter "trykker" jeg køleren ned på cpu med ca samme kraft som moteringsmekanismen. Så tager jeg køleren af igen og tjekker hvor og hvor meget der evt mangler, for derefter at fylde "efter", kunsten er jo at der kun lige skal nok til at sikre 100% kontakt mellem fladerne og ikke et mikrogram mere. 😉 Sådan skal det gøres. :yes:
#5
Har efterhånden prøvet flere måde ligefra: fordel det på cpu og skrab af med en hobbykniv/kreditkort til #4s måde: Et passende lag som jeg fordeler ud over hele cpu'en. I alle de år jeg har prøvet at skifte cpu'er er det virklig minimalt med forskel jeg kan se på de 2 metoder, et par grader max. De sidste 5-6 cpu monteringer har jeg gjort på #4s måde og ja det virker:)
#6
Ser lige dit spørgsmål, og der angives mange metoder, men lad os tage det hele med og se teknisk på det.
Varmetransport opfører sig som Ohm's lov ved at addere modstandene.
Altså, termisk modstand fra CPU kærne til rumtemperatur:
CPU kærne + CPU kappe + kølepasta + kølemedie + rumtemperatur = CPU kærne temperatur i grader/watt.
Hvad har vi så indflydelse på af det her.
1. Kølepasta.
2. Kølemedie.
3. Affedtning.
4. Påføring af kølepasta.
5. Overfladeruhed på/mellem CPU og Kølemedie.
Og metoderne:
1. Vælg den kølepasta med lavest grader/watt. Dette er angivet for kvalitets produkterne.
2. Ved OC køles med vand (eller volsomere medie) der virkelig kan flytte kalorier, ellers er luft fint.
3. Til affedtning bruges Isopropyl alkohol. Al eventuel snask skal selvfølgelig være fjernet i forvejen.
Affedtes der ikke fuldstændigt, vil der blive tilføjet fedt til den endelige termiske modstand.
-Og fedt har en virkelig dårlig varmeledning, samt kølepastaen vil ikke binde på overfladen hvor der sidder fedt.
Husholdnings sprit har noget fedtet stads iblandet, og Renset Benzin er et olie produkt, hvorfor disse ikke må bruges til affedtningen.
4. Kølepastaen påføres bedst med et blad fra en vindues skraber, idet denne er stiv, plan med en glimrende kant.
Her er det jo først og fremmest vigtigt, at der er så lidt pasta som muligt IMELLEM KØLEFLADERNE.
Kølepastaen er alene beregnet til at udfylde den ruhed der er på/mellem fladerne. Ren metalisk kontakt ikke har en termisk modstand, hvorfor der ikke må være overskydende pasta på fladerne.
Jo større pastalag CPU'en står på, jo større termisk modstand er der tilført.
Fingeren er det eneste man ikke må bruge til påføring. Fingre har håndfedt på sig, og det må under ingen omstændigheder komme på CPU/køleflade, der jo lige er affedtet efter alle kunstens regler, ikk'.
Husk at pastaen skal maseres godt ned i overfladen, da luft har en frygtelig dårlig termisk modstand.
5. Her er et springene punkt. Overfladeruheden er altid målbar, og varierer meget efter kvaliteten af især køleelementets flade. Jo større ruhed jo mere kølepasta, og dermed større termisk modstand.
CPU'ens overfladeruhed er glimrende men desværre ikke plan, hvorfor der så vil blive påført mere pasta disse steder.
Kun en planslibning vil forbedre dette, og er forbeholdt folk med den fornødne mekaniske baggrund, og ikke dækket her.
OK, skal et system super overklokkes, er der ingen grænser for hvor langt man skal gå for at minimatisere de termiske modstande, men ellers er det blot at lægge sig de 5 punkter på sinde, og handle derefter.
Men husk også, det mindste støvkorn på fladerne vil ødelægge det hele ...
Varmetransport opfører sig som Ohm's lov ved at addere modstandene.
Altså, termisk modstand fra CPU kærne til rumtemperatur:
CPU kærne + CPU kappe + kølepasta + kølemedie + rumtemperatur = CPU kærne temperatur i grader/watt.
Hvad har vi så indflydelse på af det her.
1. Kølepasta.
2. Kølemedie.
3. Affedtning.
4. Påføring af kølepasta.
5. Overfladeruhed på/mellem CPU og Kølemedie.
Og metoderne:
1. Vælg den kølepasta med lavest grader/watt. Dette er angivet for kvalitets produkterne.
2. Ved OC køles med vand (eller volsomere medie) der virkelig kan flytte kalorier, ellers er luft fint.
3. Til affedtning bruges Isopropyl alkohol. Al eventuel snask skal selvfølgelig være fjernet i forvejen.
Affedtes der ikke fuldstændigt, vil der blive tilføjet fedt til den endelige termiske modstand.
-Og fedt har en virkelig dårlig varmeledning, samt kølepastaen vil ikke binde på overfladen hvor der sidder fedt.
Husholdnings sprit har noget fedtet stads iblandet, og Renset Benzin er et olie produkt, hvorfor disse ikke må bruges til affedtningen.
4. Kølepastaen påføres bedst med et blad fra en vindues skraber, idet denne er stiv, plan med en glimrende kant.
Her er det jo først og fremmest vigtigt, at der er så lidt pasta som muligt IMELLEM KØLEFLADERNE.
Kølepastaen er alene beregnet til at udfylde den ruhed der er på/mellem fladerne. Ren metalisk kontakt ikke har en termisk modstand, hvorfor der ikke må være overskydende pasta på fladerne.
Jo større pastalag CPU'en står på, jo større termisk modstand er der tilført.
Fingeren er det eneste man ikke må bruge til påføring. Fingre har håndfedt på sig, og det må under ingen omstændigheder komme på CPU/køleflade, der jo lige er affedtet efter alle kunstens regler, ikk'.
Husk at pastaen skal maseres godt ned i overfladen, da luft har en frygtelig dårlig termisk modstand.
5. Her er et springene punkt. Overfladeruheden er altid målbar, og varierer meget efter kvaliteten af især køleelementets flade. Jo større ruhed jo mere kølepasta, og dermed større termisk modstand.
CPU'ens overfladeruhed er glimrende men desværre ikke plan, hvorfor der så vil blive påført mere pasta disse steder.
Kun en planslibning vil forbedre dette, og er forbeholdt folk med den fornødne mekaniske baggrund, og ikke dækket her.
OK, skal et system super overklokkes, er der ingen grænser for hvor langt man skal gå for at minimatisere de termiske modstande, men ellers er det blot at lægge sig de 5 punkter på sinde, og handle derefter.
Men husk også, det mindste støvkorn på fladerne vil ødelægge det hele ...
#7
#6
Det var måske nok lige at gå i petitesser, men okay.
Ved nu at der er flere der bruger sprit, mig selv inkluderet, med stor tilfredshed.
Det med at massere pastaen ned i kobberet osv.. Tror jeg ikke meget på. metoden med riskornet har for mig vist sig at være den bedste da intet luft så slipper ind. Så er helt enig med #1.
#8
Tjaaa, petitesser OK, men jeg tror mange vil blive glade for en oversigt over opgavens omfang. Om du vil bruge det til noget er da op til dig.
Men se, du har lige forklaret, at du er ligeglad med fedt på fladerne, samt at din fordeling af pasta overlades til tilfældet.
Men se, du har lige forklaret, at du er ligeglad med fedt på fladerne, samt at din fordeling af pasta overlades til tilfældet.
#9
#8
Jeg ved så meget at jeg ikke kan se forskel på temperaturer om jeg bruger Arcticlean som er beregnet til dette stads, eller jeg bruger sprit. så det er da fin nok du kommer med en udførlig beskrivelse, jeg mener bare ikke den er korrekt. Og måden med en klat på størrelse der fordeles ud når fladerne presses sammen giver faktisk mening for mig, da man derved får al luft presset væk samtidig.
#10
Ja, den forklaring forstår jeg.
Men som jeg skriver, du skal lægge dig de 5 punkterpå sinde, da det er de eneste du KAN påvirke, derefter skal du montere efter dit behov.
Den metode du nævner er da fin til standard, men ikke til højre OC, for den vil give ukendte variabler.
Arcticlean kender jeg ikke indholdet af, men den er sikkert lige så dyrt som nogle dråber af Isopropyl alkohol tilsvarende er.
-Og lad være med at tro du kan presse luft væk ved at dække den.
Men som jeg skriver, du skal lægge dig de 5 punkterpå sinde, da det er de eneste du KAN påvirke, derefter skal du montere efter dit behov.
Den metode du nævner er da fin til standard, men ikke til højre OC, for den vil give ukendte variabler.
Arcticlean kender jeg ikke indholdet af, men den er sikkert lige så dyrt som nogle dråber af Isopropyl alkohol tilsvarende er.
-Og lad være med at tro du kan presse luft væk ved at dække den.
#11
-> #0
Hvis det er, så har NASA en procedure for påførsel af kølepasta i vægtløs tilstand og/eller i et støvfrit miljø. Ellers styrter deres satellitter nemlig ned i hovedet på folk, og hvis det er en amerikaner, dør han ikke bare. Han lægger også sag an...
Den bedste måde er ikke at få stress over det.
CPU'en er varmest i midten, så hjørnerne er røvligemeget. Det samme gælder alkohol, sprit, rensebenzin, vaseline eller what-ever du vælger at tørre det af med.
Hvis lortet brænder af, skyldes det med 99,999999999999 % sikkerhed ikke kølepastaen.
Hvis det er, så har NASA en procedure for påførsel af kølepasta i vægtløs tilstand og/eller i et støvfrit miljø. Ellers styrter deres satellitter nemlig ned i hovedet på folk, og hvis det er en amerikaner, dør han ikke bare. Han lægger også sag an...
Den bedste måde er ikke at få stress over det.
CPU'en er varmest i midten, så hjørnerne er røvligemeget. Det samme gælder alkohol, sprit, rensebenzin, vaseline eller what-ever du vælger at tørre det af med.
Hvis lortet brænder af, skyldes det med 99,999999999999 % sikkerhed ikke kølepastaen.
#12
#10
Jeg har da rodet en del med vandkøling efterhånden. Ved godt det ikke er ekstremkøling, men alligevel. Jeg synes du burde komme lidt ned på jorden igen, så folk som #0 ikke tror at det er raketvidenskab der skal til for at påføre kølepasta på en relativt korrekt måde.
Hvis verden som ud som du beskriver den ville der nok være pænt mange afbrændte CPUer.
#13
OK, et teknisk gennemgang er så ikke det rigtige her, sorry.
Min oversigt handler nu om hvad der kan influrere på CPU varme afgivelsen, mere end på metoder.
Men en direkte sammenlining ved afbrændt CPU og forskellige metoder :'-( !
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Sstv d. 27-09-2010 15:42:56.
Min oversigt handler nu om hvad der kan influrere på CPU varme afgivelsen, mere end på metoder.
Men en direkte sammenlining ved afbrændt CPU og forskellige metoder :'-( !
Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Sstv d. 27-09-2010 15:42:56.
#14
-> #13
Jeg vil sgu gerne se nogle tal på de generelle påstande der kommer.
Endsige om påførsel af kølepasta har en direkte aflæselig/målbar effekt på temperatur og/eller overclock potentiale.
Jeg tillader mig at tvivle, selvom jeg ikke er OC-ekspert #1 i denne Verden 🙂
Jeg vil sgu gerne se nogle tal på de generelle påstande der kommer.
Endsige om påførsel af kølepasta har en direkte aflæselig/målbar effekt på temperatur og/eller overclock potentiale.
Jeg tillader mig at tvivle, selvom jeg ikke er OC-ekspert #1 i denne Verden 🙂
#15
Hmm NoNig, var du ikke tester/skribent her tidligere?
Du ved udmærket at termiske modstande kan måles.
Resultatet er opgivet i grad/watt af delta T divideret med tilført effekt.
Forskellen mellem idle og den load der skal pålægges et system er ligefrem proportional men den tilførte effekt, så den 0,1 grad/watt (som eksempel) ekstra termisk modstand ender op med at give et ønsket resultat eller ikke.
Og når vi nu er ved det, de gutter der roder med ekstrem køling ved udemærket alt dette, hvor mit skriv er blot en gennemgang af de termiske modstande, der let kan påvirkes.
Du ved udmærket at termiske modstande kan måles.
Resultatet er opgivet i grad/watt af delta T divideret med tilført effekt.
Forskellen mellem idle og den load der skal pålægges et system er ligefrem proportional men den tilførte effekt, så den 0,1 grad/watt (som eksempel) ekstra termisk modstand ender op med at give et ønsket resultat eller ikke.
Og når vi nu er ved det, de gutter der roder med ekstrem køling ved udemærket alt dette, hvor mit skriv er blot en gennemgang af de termiske modstande, der let kan påvirkes.
#16
-> #15
At jeg har været skribent på siden hér har absolut intet at gøre med min velfungerende logiske sans.
Ville bare elske at se nogle tal på disse forskrækkede kølepasta-påstande der af og til dukker op 🙂
At jeg har været skribent på siden hér har absolut intet at gøre med min velfungerende logiske sans.
Ville bare elske at se nogle tal på disse forskrækkede kølepasta-påstande der af og til dukker op 🙂
#17
Der er vi virkelig enig, derfor min måde at sætte det i relief på.
-Og jeg blev stadig ansporet af det gode oplæg, i mine øjne, som #0 startede tråden med.
Nu vi er enige må det da vist være nok om det, ikk' 😉
-Og jeg blev stadig ansporet af det gode oplæg, i mine øjne, som #0 startede tråden med.
Nu vi er enige må det da vist være nok om det, ikk' 😉
#18
#17
Vil nu sige jeg har rodet en del med ekstrem køling (mest tøris og kompressor) og der er riskornet bare top notch.... Som jeg sagde (og som der er blevet sagt) så er det kun i midten at cpuen danner varme, hvis du har en vandblok eller andet med noget pres, så presser den selv ned til midten og skubber det overflødige væk, så er der korrekt tilspænding og du slipper for luft i klemme som du med 100% garanti opnår hvis du spreder det ud først 🙂
Vil nu sige jeg har rodet en del med ekstrem køling (mest tøris og kompressor) og der er riskornet bare top notch.... Som jeg sagde (og som der er blevet sagt) så er det kun i midten at cpuen danner varme, hvis du har en vandblok eller andet med noget pres, så presser den selv ned til midten og skubber det overflødige væk, så er der korrekt tilspænding og du slipper for luft i klemme som du med 100% garanti opnår hvis du spreder det ud først 🙂
#19
#18, jamen det er da også en metode, men den fortæller ikke noget om hvordan du for fordelt pastaen i ridser, skramme og på hjørner, og luften kan IKKE presses væk.
Og det er her pastaen virkelig gør underværker, og ikke mellem de to flader der helst skal være i mekanisk kontakt.
Mon ikke du er stødt på at skulle omgøre en CPU køler montage, idet resultatet ikke var ønskelig eller var uforståelig/overraskende.
Og det er her pastaen virkelig gør underværker, og ikke mellem de to flader der helst skal være i mekanisk kontakt.
Mon ikke du er stødt på at skulle omgøre en CPU køler montage, idet resultatet ikke var ønskelig eller var uforståelig/overraskende.
#20
-> #17
Hey hov! 😲
*wtf* 😲 🤣
Anywho... Det jeg mener er... men altså... fuck it 😴
😛
-> #19
Det har jeg prøvet, mere end éen gang. Men det skyldtes ikke kølepastaen. Kan i hvert fald ikke mindes at det er sket. Det har snarere været noget alá "inkompatibel med s478 montering"-køler.
Det kunne faktisk være interessant med en ordentlig test på området, så folk kunne lukke røven, éen gang for alle.
Det gælder begge sider af lejren, for vil fandme gerne vide om der er forskel. Jeg tillader mig at tvivle, men lige så panisk angst jeg er for at folk går over gevind, med alt det her kølepasta-halløj, lige så angst er jeg for at fjolserne rent faktisk har ret - og det så er mig der tager fejl.
Se dét ville være øffer'n 😎
Hey hov! 😲
*wtf* 😲 🤣
Anywho... Det jeg mener er... men altså... fuck it 😴
😛
-> #19
Det har jeg prøvet, mere end éen gang. Men det skyldtes ikke kølepastaen. Kan i hvert fald ikke mindes at det er sket. Det har snarere været noget alá "inkompatibel med s478 montering"-køler.
Det kunne faktisk være interessant med en ordentlig test på området, så folk kunne lukke røven, éen gang for alle.
Det gælder begge sider af lejren, for vil fandme gerne vide om der er forskel. Jeg tillader mig at tvivle, men lige så panisk angst jeg er for at folk går over gevind, med alt det her kølepasta-halløj, lige så angst er jeg for at fjolserne rent faktisk har ret - og det så er mig der tager fejl.
Se dét ville være øffer'n 😎
#21
Ja, jeg kan nu godt huske en artikkel, om hvilken kølepasta der var bedst (tror der var silver 1 eller 2 der var bedst dengang), baseret på temperatur forskelle ved de forskellige pastaer. Jeg mener også at der netop var en om påføring også.
Dog er jeg i tvivl om hvor det var, for det er nok en halv snes år siden.
Hvor længe har Htw og Hol egentlig eksisteret, hmm.
Det ville være rart med teknisk begrundet tests, hvor er jeg enig, -og det ville lige være noget for dig NoNig, der ville blive glæde herinde 😛
Dog er jeg i tvivl om hvor det var, for det er nok en halv snes år siden.
Hvor længe har Htw og Hol egentlig eksisteret, hmm.
Det ville være rart med teknisk begrundet tests, hvor er jeg enig, -og det ville lige være noget for dig NoNig, der ville blive glæde herinde 😛
#22
Skinneelabs har lavet testen (er dog fjernet går jeg ud fra, kan ikke finde den)
Der havde han; x mønster, enkelt stribe mønster, 2 stribe mønster, 3 stribe mønster, riskorn, kredit kort, 5 punkts og et par stykker til....
Den mest stabilie var riskorn, den var sikker hver gang....
Der havde han; x mønster, enkelt stribe mønster, 2 stribe mønster, 3 stribe mønster, riskorn, kredit kort, 5 punkts og et par stykker til....
Den mest stabilie var riskorn, den var sikker hver gang....
#23
-> #21 + #22
Kan godt huske de(n) test(s). Lige til at lukke op og skide i, hvis I spørger mig.
Kan godt huske de(n) test(s). Lige til at lukke op og skide i, hvis I spørger mig.
#24
Hvis du, Sstv kan få et resultat der er bare 1-2 grader bedre end med min kølermontering/pastapåførsel (den fedtede pegemandsmetode), så æder jeg min gamle fiskehat, eller noget. 😲 😀 😛 Jeg tror simpelthen ikke på der er mere end et par graders forskel på de forskellige metoder. Og ser INGEN grund til at hive det op på et plan hvor det ikke hører hjemme som i 6#. En tilfældig nybegynder tør jo ikke samle sin første maskine selv hvis han ser hvor farligt det er bare at påføre kølepasta... 😛 😉
#25
En test der var god til at få dette emne ned på jorden var den med alt andet end kølepasta, hvor det faktisk viste sig at ketchup var rigtig godt, faktisk bedre end flere anerkendte mærker indenfor kølepasta.!! Ser lige om jeg kan finde den.
#26
-> #25
Har selv (ofte?) anvendt tandpasta i en snæver vending 🙂
Har selv (ofte?) anvendt tandpasta i en snæver vending 🙂
#28
#24 Jamen der er da ingen der siger at din måde er forkert, men igen, -hvad skal systemet kunne og bruger til, hvilket selvfølgelig giver arbejdsindsatsen.
Jeg mener også en begynder selvbygger vil være glad for en oversigt.
Og lad nu være med at mystificere et så simpelt ækvivalentdiagram som beskrevet.
Jeg mener også en begynder selvbygger vil være glad for en oversigt.
Og lad nu være med at mystificere et så simpelt ækvivalentdiagram som beskrevet.
#29
#28
Nu skal du jo ikke begynde at trække i land. Varme er nu engang varme, uanset om man spiller, laver benchmarks eller andet gøgl.
#30
#28 hedder du danny eller dnope på andre sider?
#31
#28
Nu er det meget sjældent temperaturen der er problemet med overclock....
Især slet ikke når man snakker ekstrem overclock hvor man alligevel har så lave temperature at kølepastavalg egentligt kunne være lige meget....
Nu er det meget sjældent temperaturen der er problemet med overclock....
Især slet ikke når man snakker ekstrem overclock hvor man alligevel har så lave temperature at kølepastavalg egentligt kunne være lige meget....
#32
#30 Nææ, jeg kalder mig alene Sstv, hvorfor.
#33
LOL glidecreme 55grader 🤣 🤣
#34
28#,. bla blablabla blabla bla blabla blablabla.... 🤡 30# 🤣 😉
#35
Det er som om Smør totalt underminerer #6 i denne tråd. Så vidt jeg ved er der rigeligt med fedt i smør 😀
#36
lol smør tæsker dem alle😲 er gad vide om margarine er ligeså godt 😉
#37
#36
Det er der kun en måde at finde ud af på 😀
#38
men det er dog ik som brødrene price siger: RIGELIGT smør 🤣
erhm jeg lægger ik maskine til tom😀
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Barkaway d. 27-09-2010 22:06:56.
erhm jeg lægger ik maskine til tom😀
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Barkaway d. 27-09-2010 22:06:56.
#39
35# Det er jo det jeg mener, så min metode med den fedtede pegefinger er helt 100% top iorden. 😛 Jeg tror sku at jeg her til vinter vil prøve den fede kokossolcreme, den der dufter helt vildt af sommer og badesild, så har man sommerstemning når maskinen bliver lun. 😀 😉
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shutdown d. 27-09-2010 23:50:04.
Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Shutdown d. 27-09-2010 23:50:04.
#40
#39
Og det viser bare at man kan være nok så fin på den (#6) - Og alligevel pakke sit lort sammen, for det betyder ikke en skid hehe 😀
#41
Der er en gammel tests her,,, men den viser meget godt forskellen,,
http://www.youtube.com/watch?v...
http://www.youtube.com/watch?v...
#42
Tænker på den sidste linje i #6 "Men husk også, det mindste støvkorn på fladerne vil ødelægge det hele ... "
Ok. Nu er det jo bare sådan at så er det hele ødelagt hele tiden da der ALTID er millioner af svampesporer i luften konstant. Man skal skabe total vakuum hvor alt er suget ud for at der ikke er spor af svampespore. Selv hvis man borer 3 kilometer ned i isen på sydpolen er der spor af svampespore.
Ok. Nu er det jo bare sådan at så er det hele ødelagt hele tiden da der ALTID er millioner af svampesporer i luften konstant. Man skal skabe total vakuum hvor alt er suget ud for at der ikke er spor af svampespore. Selv hvis man borer 3 kilometer ned i isen på sydpolen er der spor af svampespore.
#43
#42 hvis man bor 3 km under isen behøver man ik bekymre sig om sine temps 🤣
#44
-> #42
"spor af svampesporer" - Hvis ikke der var spor af sporer, var det jo bare en svamp. Duh! 😎
😉
-> #43
Elsker nørders måde at rationalisere på sommetider 🤣 🤣
"spor af svampesporer" - Hvis ikke der var spor af sporer, var det jo bare en svamp. Duh! 😎
😉
-> #43
Elsker nørders måde at rationalisere på sommetider 🤣 🤣
#46
-> #45
Dersom jeg ikke knepper fluer... 😛
Dersom jeg ikke knepper fluer... 😛