Elitebruger
Tilføjet:
01-12-2010 09:54:20
Svar/Indlæg:
5750/124
Hej Drenge og de få piger der nu måtte kigge med 😉
Jeg har lige et spørgsmål til alle jer kære eksperter derude, som ved alt for meget mere end jeg gør. Jeg vil først lige sætte jer ind i min situation 😉
Jeg har købt mig et Olympus E-520 digitalt spejlrefleks kamera med standard objektivet, en 14-42mm med en blænde på 3.5-5.6. Dette er også helt fint til når man vil tage billeder uden for med lidt fart på, eller til en fest med blitz på og så ikke så¨hurtige billeder. Men når man så, som jeg, tager billeder af springgymnsatik, så går det ikke at nøjes med en lukke hastighed på 1/180sek, hvilket er maks at mit kamera vil sammen med blitz. Og blitz er en nødvændighed inde i en forholdsvis mørk idrætshal. Samtidigt skal man være ret tæt på motivet, og jeg er tvunget til at holde mig til så lavt et zoom som muligt, for at få noget lys ind i kameraet.
Så mit spørgsmål / hunger efter råd er, kan jeg få en blitz der er ret kraftig så jeg får masser af lys og stadig kan bruge mit std. skod objektiv, og som også tillader mig at bruge en hurtigere lukker, eller er jeg tvunget til nyt objektiv som er noget dyrere? Og hvilken blitze kan evt. bruges?
Jeg vil selvfølgelig foretrække en blitz jeg kan bruge sammen med mit kamera, hvis der fx er noget automatik. Men ellers, så vidt jeg har forstået, så kan så godt som alle blitze bruges eksternt og manuelt samtidigt, så de bare skyder samtidigt med kameraet men lysstyrke osv. skal stilles manuelt?
MVh. 1EaR