Elitebruger
Tilføjet:
09-02-2011 22:53:16
Svar/Indlæg:
23132/740
Hey all
Påbegyndte lærerstudiet efteråret 2010, så jeg er ikke så langt henne. Men der er alligevel et par ting jeg har tænkt lidt på.
Nu er der jo så meget fokus på Folkeskolen. PISA-test, fag-faglighed og jeg ved snart ikke hvad - men alligevel, så kan jeg ikke lade være med at være en anelse bekymret over et par ting.
Først og fremmest. Så synes jeg, at det er godt at der er "plads til alle". At det er en Folkeskole hvor man satser på rummelighed.
Men omvendt, så kan jeg ikke lade være med at tænke på:
- og det er absolut ikke fordi jeg vil lyde som en stræber der ser ned på mine medstuderende.
Hvordan kan det være, at man lader alt og alle komme ind på uddannelsen? Jeg kan nok ikke lægge skjul på min kærlighed til matematik, hvormed også visse opgaver o.lign. falder mig lettere for end nogle af mine medstuderende.
Jeg meldte mig på læreruddannelsen i troen om, at jeg ville lære om "undervisning i matematik" i stedet for "matematik, som man alligevel skulle kunne for at komme ind på uddannelsen".
Jeg er samtidig heller ikke et sekund i tvivl om, at mine medstuderende (eller, langt størstedelen af dem, altså dem der rent faktisk gerne vil være lærere) nok sagtens skal blive fine undervisere.
Men er det ikke bekymrende, at man kan møde holdninger som: "Jeg skal bare klare mig igennem det her" - når nu man skal ud til fremtidens elever.
Ikke at alle skal have skyhøje ambitioner (det har jeg nu heller ikke selv), men hvordan ville I have det - som tidligere elever i Folkeskolen og eventuelt forældre i nutiden, at jeres fremtidige undervisere udviser en sådan holdning?
Hva' nu hvis, det rent faktisk var jeres barn der mødte en lærer i matematik som sagde: "Hold op med at stille så mange irrelevante spørgsmål om ting jeg ikke har forstand på, og lav dine opgaver!"
Sammenholdt med, at disse 'fremtidens undervisere' er så fokuserede på at eleverne forstår matematikken, når nu de ikke en gang selv kan løse en andengradsligning.
Endsige en uddannelse, hvor man "kun" har 12 timers undervisning (og ja. Det er inkl. pauser) på en uge - nåja. Så er der jo selvfølgelig også "selvstudie" og "læsning". Men alting bliver gennemgået i timerne som om vi rent faktisk gik i Folkeskolen. Så selv hvis man læser er det spild af tid at dukke op til undervisningen.
Undskyld. Men jeg synes altså at det er noget kun bekymrende, og så har jeg seriøst svært ved at se berettigelsen for et fag som "Almen Didaktik" - hvor der bliver sagt ting som: "Et godt undervisningsmiljø, er når elevernes forudsætninger og motivationer matcher lærerens faglige niveau og kendskab til elevernes individuelle læringsstile" - well. F*cking duh?!
Jeg mener. Det er sgu da så logisk at det nærmest gør ondt. Og hvis man ikke er klar over, at der er elever til stede, når nu man skal være lærer - så er andengradsligninger da det mindste problem man har i sin uddannelse...
... undskyld. Skulle bare af med damp, uden at lyde alt for meget som en ambitiøs idiot der bare ikke forstår sit studie.
Tråden blev redigeret 1 gang, sidst af NoNig d. 09-02-2011 22:56:20.