Mit AMD MB lider af Sandy Bridge syndromet

Bundkort / CPU d.  17. februar. 2011, skrevet af Ali
Vist: 940 gange.

Ali
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-02-2011 23:10:59
Svar/Indlæg:
638/78
Købte i sidste uge et ASUS Crosshair IV Formula Socket-AM3, m. AMD 890FX+SB850 af en bruger på hol.dk. Det var ubrugt, nyt og købt hos wesellcd.com for kr. 1.100.- afhentet på Frb.

Da det blev samlet mandag aften bemærkede jeg fra DVD-brænderen nogle underlige lyde ved indlæsningen af CD'en med drivers og en kammerat sagde, at det måtte være en gammel sag siden den larmede så voldsomt. Tænkte ikke nærmere over det og fortsatte bare med samlingen. Det var først da jeg ville tilslutte de andre diske fra et tidligere i7-setup jeg bemærkede, at der fra især den ene disk (af fire) der kom klik-lyde.

I Windows kunne jeg heller ikke se den ene disk... tilbage i BIOS og rigtigt nok, den var heller ikke at se derinde 😲 .
Dobbelttjekkede at alle kablerne sad ordentligt fast - men klik-lydene fortsatte og den sidste disk var stadig ikke at se i hverken Windows eller BIOS.

Til sidst konkluderede jeg, at det måtte være den ene SATA-port der måtte være defekt, for flyttede jeg disken over i en anden port kom den til syne.

Efter noget tid, med at flytte rundt på kablerne så endte jeg med at montere et RAID PCI-instikskort med 3 SATA-porte + en PATA.
Dog bemærkede jeg, at det ene SATA-kabel så lidt "svitset" ud på midten....som om det var brændt en smule sort. Udskiftningen med et nyt kabel bragte dog stadig ikke problemet ud af verden. Men nu brugte jeg jo slet ikke den port, hvorfra intet kunne læses.

Alle diskene var nu synlige og jeg troede, at nu var alt fryd og gammen. Lige indtil jeg bemærkede at lyden og billedet i et par ISO-filer af spillefilm somme tider kunne hakke lidt i. Troede at det måtte være den nye VLC-Player og afinstallerede den og tilbage kom den tidligere version. Men lige meget hjalp det. Nu begyndte spekulationerne for alvar at tage form og vokse i dimension. Var det mon codecs-konflikter der kunne forårsage den irriterende hakken i billedet/lyden, var det en virus eller noget spyware. Havde faktisk ikke installeret andet end den nyere VLC'er og AV var jo også installeret, som noget af det første.

Nu blev gode råd pludselig dyre og for at udelukke, at det var den nyinstallerede Windows den var gal med, så lavede jeg fluks et image af hele C-drevet og lagde den gamle Windows tilbage på disken - for med den havde jeg i hvert fald ikke de nævnte problemer. Igen og igen afspillede jeg film, hvor billedet/lyden konstant hakkede. Så var det altså IKKE et problem der fulgte med den nye Windows - men snarere den nye hardware opsætning!

Ringede i dag til en tekniker fra WeSellCD og hans bud var - som mit - at der måtte være tale om en/flere defekte SATA-porte eller måske endda SATA-controlleren? Desuden talte han også om "overvoltage" :'-( Nu er det så spørgsmålet om det er alle SATA-porte der er defekte og derfor flere diske har problemer med at afspille uden den nævnte hakken? Eller om det diskene har taget permanent skade og at jeg derfor nu skal ud og investere i nye diske (ca. 4-5 TB) og redde det der reddes kan - inden det er for sent?
Han ville i hvert fald sende en shipping label så jeg kunne sende boardet retur og ind til RMA. Bare super-træls at støde ind i den her slags lede problemer der koster uhyre meget tid og gør, at man kan starte forfra når man engang får varen retur efter 1 uge eller to 😕

Til sidst må jeg lige spørge om andre har oplevet lignende problemer?


Tråden blev redigeret 3 gange, sidst af Ali d. 18-02-2011 01:09:13.
Ali
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-02-2011 23:12:32
Svar/Indlæg:
638/78
Link til Sandy Bridge problematikken: http://www.comon.dk/nyheder/in...


doit
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-02-2011 00:35:35
Svar/Indlæg:
998/134
kan se på biosoversigten at der været nogle problemer med sata samt nogle harddiske
prøv at opdatere til sidste nye bios
Crosshair IV Formula 1304 BIOS
jeg ved godt godt du skal bytte dit bundkort men prøv lige opdatere bios
for udlukke fejlen når du får det nye bundkort
husk at resett bios ved pille batteriet ud og sæt det igen husk tage strømmen fra pc


Ali
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-02-2011 01:04:16
Svar/Indlæg:
638/78
#2 Takker for dine input. Faktisk var update af BIOS noget af det første jeg fik gjort.
Det med reset af BISO er jeg ikke med på.....? Mener du før en opdatering?