Det er ikke sikkert at en større radi vil klare opgaven, for det kan lige så vel være pga. for tynde slanger.
8mmOD er lige i den tynde ende, når man kører CPU + GPU i serie (efter min mening anyway).
Pumpen er en af de knap så kraftige pumper, især når man skal have så tynde slanger, for det giver en højere modstand i systemet, og så skal pumpen have en rimeligt stor løftehøjde.
Så der er 3 mulige løsninger, listet efter hvad jeg mener er den bedste løsning:
1) kraftigere pumpe (Laing DDC på 10W skulle være tilstrækkeligt, men 18W er selvfølgeligt endnu bedre)
2) Større slange-diameter
3) flere/større radiator(er)
Skifter du pumpen, kan du selv vælge mellem de to andre punkter, hvis du vil gøre mere.
Et helt andet perspektiv du skal have i baghovedet, er hvor din radiator tager luften fra.
Hvis du har den siddende i toppen, bagpå, så den suger varm luft ud, så er der lidt mere kapacitet at hente i dit eksisterende system, ved at flytte radiatoren om i fronten, til at suge "kold" luft ind i kabinettet, og dumpe varmen inde i kabinettet.
Så længe de 2 største varmekilder er på vand, skulle det ikke være noget problem for systemet, at temperaturen inde i kabinettet stiger.